Argh Gitte

Nogen gange ville jeg virkelig ønske, at jeg bare var sådan lidt mere tjekket. En person der aldrig forlagte sine nøgler, der altid var forbedret til møder og som ikke konstant dobbeltbooker sin kalender. Ikke nødvendigvis en karikatur på en succesfuld karrierekvinde, men i det meste lidt mere stilet end min indre nørd.

Dette ønske slår mig ekstra hårdt når jeg

  • Snubler op af trapperne til hovedbanegården og ligger og roder rundt på jorden, mens jeg hysterisk råber, at jeg er OK til alle der prøver at hjælpe mig. Ja – det skete i dag.
  • Har glemt at min cykel står på banegården og ikke omme i baggården.
  • Er nød til at ringe til min udlejer, fordi jeg endnu engang har smækket mig ude af min lejlighed.
  • Er en deadline junkie og aldrig laver mine ting før i sidste øjeblik.
  • Helst ikke vil have nogen kommer på uanmeldt besøg, fordi mit hjem ligner et katastrofe område.
  • Ikke kan udtale ord som traditionalist eller kartoteksskab.
  • Glemmer at stå af toget min hjemby Aulum – 5 minutter efter jeg har talt i telefon med min mor om, at jeg snart er fremme og gerne vil hentes.
  • Altid har spildt på mit tøj.
  • Få en sms fra en kollega om hvorvidt jeg har sagt op, eftersom der er ryddet op på mit skrivebord.
  • Sjælden begynder på en læsekreds bog i god tid.
  • Har glemt at købe mælk og seriøs overvejer om det er ok at komme bailey i morgenkaffen en torsdag.
  • Er nød til at bestille mit femte rejsekort, da de andre er forsvundet.
  • Hver morgen leder efter et PAR tynde sorte strømper.

Måske burde onsdags projekt være at få lagt noget af mit vasketøj sammen. Kan jo altid høre en god lydbog imens, helst én om en person der har endnu mindre styr på sine ting end mig.

Læsevaner

I dag er det virkelig mandag og jeg magter virkelig ikke verden eller at finde på noget super originalt til bloggen. Heldig nok faldt jeg lige over en book-tag med spørgsmål om mine læsevaner.

  1. Hvor og hvordan finder du inspiration til ny læsning?

Arbejde, venner og goodreads. Jeg arbejder til daglig ved Esbjerg Kommunes Biblioteker som projektleder og børne- og ungebibliotekar. De fleste dage har jeg derfor mange bøger i hænderne og både kollegaer og lånere er gode til at komme med råd til nye læseoplevelser. Derudover bliver jeg nemt fanget af flotte forsider og bliver lige nød til at tjekke bogen nærmere.  Jeg er også så heldig at have mange læsende venner og det betyder at der bliver snakket meget om bøger i min omgangskreds. Sidst men ikke mindst, så får jeg også af og til gode råd til nye titler på goodreads… særligt når det kommer til mine store svaghed urban fantasy.

  1. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg begyndte at læse, fordi mine lærer blev ved med at sige at jeg ikke kunne finde ud af det. Jeg er lettere ordblind og lærte først for alvor at læse, da jeg var en 14-15år. Indtil da havde mine forældre brugt meget energi og tid på at læse højt for mig og sikre at jeg blev ved med at finde bøger og historier interessante. Den første bog jeg kan huske at jeg læste for sjov var Heksen, løven og garderobeskabet af C.S. Lewis. Den anden bog var En vampyrs bekendelser af Anne Rice.

  1. Hvordan har du ændre smag (genrer mæssigt), efterhånden som du er blevet ældre?

Jeg elskede vampyrbøger tilbage i 1990erne. I 1999 flyttede jeg som 17årig til London for at arbejde som au pair, i det næste år blev det til mange flere vampyrbøger og penguin klassikere som Jane Austen og Brönte søstrene, fordi disse bøger var virkelig billige at købe. Det var også i England, at jeg første gang støtte på Harry Potter bøgerne, som jeg har elsket siden.

I gymnasiet var der endnu flere vampyrbøger, Stephen King og enkelte danske klassikere som Marie Grubbe af J. P. Jacobsen. Det var også i disse år at jeg for første gang læste Herman Bang og jeg kunne ikke fordrage ham.

Efter gymnasiet blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville læse litteraturhistorie, men jeg startede med endnu et år som au pair. Denne gang flyttede jeg til Wien og boede hos en dansk/østrigsk familie, hvor moderen havde læst litteraturvidenskab. Dernede læste jeg Thomas Mann, Ernest Hemingway og Neil Gaiman i en skøn blanding.

Efter jeg begyndte på litteraturhistorie læste jeg mest det der var på pensumlisten, blev forelsket i Herman Bang og begyndte at læse nyere nordisk litteratur som Erlend Loe. Det var også i Aarhus, at jeg for alvor begyndte at læse min guilty pleasure urban fantasy.

I dag læser jeg det meste – men høre helst lydbøger med gode oplæsere på Storytel.

  1. Hvor ofte køber du bøger?

Meget sjældent! Kommer normalt hjem med et par stykker fra bogforum og så kommer jeg nogen gange til at købe urban fantasy titler som e-bøger, hvis jeg virkelig er blevet fanget af en serie. Er jeg i England er all bets off. Bøger er så billige derover.

  1. Hvordan reagere du, hvis du ikke synes om en bogs slutning?

Bliver først sur, men så finder jeg bare på en bedre slutning selv ;).

  1. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

For en uge siden ville jeg sige aldrig, men så var jeg nød til at sikre mig at Tangøje kom godt hjem i Kaskelotternes Sang.

Hvad finder I inspiration?

Hvis jeg var en superheltinde

Jeg har muligvis brugt lidt for meget af weekenden i min sofa med at læse science fiction bøger og se superhelte serier. Resultatet er i hvert fald at jeg har ondt i ryggen af at sidde ned og derfor er jeg netop komme hjem efter en gåtur gennem Esbjerg mørke og lettere våde gader. Undervejs kom jeg til at fundere over, hvilken type superheltinde jeg ville være, hvis jeg have superkræfter.

  1. For det første ville jeg være en superhelt med et fantastisk soundtrack. Sådan lidt ligesom Darth Vader, vil ingen være i tvivl om at jeg var på vej ind på scenen. Musikken kunne være starten på The Devil and the Huntsman af Sam Lee.
  2. Jeg ville have et fantastisk superhelte navn – måske Gitzila eller Black Lab(eftersom Bibliotekaren mener jeg er kvart labrador: Let at begejstre og meget glad for mad. Og fordi kvindelige superhelte ofte hedder noget med black: Black Orchid, Black Cat, Black Widow, Black Canary). Og ikke mindst fordi mine forældre har den meste lækker sorte labrador i verden.
  3. Mit superheltekostume ville blandt andet bestå af en hjemmehæklet NEJ-hat og en Svend Brinkman fan t-shirt.
  4. Min superkræft ville være at kunne mærke om folk havde løjet for mig, fordi jeg er lettere mistrorisk af natur.
  5. Derudover ville jeg være den første overvægtige superheltinde nogensinde.
  6. Som mine mandlige kollegaer ville jeg havde en lille lækker sidekick (læs boy toy), der ville kunne hente min bailey kaffe, mens jeg var ved at udtænke mine planer for verdensherredømmet.
  7. Alle ville tilbede mig, fordi jeg var fantastisk og altid har ret! Hvilket jo ikke er en fantasi, men mere et faktum.

Ok – så måske vil jeg mere blive en superskurk end en superhelt, men det virker heldigvis også til at de onde har det sjovere end de gode! Jeg vil som Hel i Thor: Ragnerok nok være lidt nærtagende og generelt vred over at min “far” har fravalgt mig til fordel for min lillebror og eftersom jeg altid har ret, burde folk faktisk bare vide bedre, rette ind og følge med. Så enkelt er verden så desværre bare ikke og det er nok meget godt at jeg ikke har superevner.

Mine første litterære oplevelser

I mange år var jeg sikker på, at jeg havde læst Moby Dick og jeg blev meget forvirret når folk fortalte mig at det var en meget lang voksenbog. Jeg kendte jo Moby Dick – han var den store hvide hval der havde kæmpet uendelig mange kampe med os mennesker. Da jeg blev ældre gik det dog op for mig, at jeg kendte Moby Dick fra Kaskelotternes Sang af Bent Haller, hvor den store hvide hval har en gæsterolle midt i bogen. Og om end Hallers bog om hvaler har gjorde et stort indtryk på mig, er det nok ikke helt i samme litterære kvalitet som Melvins roman. Derimod var den en af mine første litterære oplevelser.

Inden jeg begyndte i skole, blev jeg passet i en dagpleje. Mine forældre havde jobs, der betød at jeg blev afleveret tidligere end mange af de andre børn, så jeg var ofte alene den første time eller to. Jeg husker disse morgner som utrolig hyggelige. Jeg spiste morgenmad sammen med husets mand, mens radioen kørte i baggrunden. Det var radioavisen og farvandsudsigter om stiv kuling i Skagerak og nogle morgner blev der også læst hørt fra Kaskelotternes Sang af Bent Haller.

Jeg har klare erindringer om hvordan Tangøjes mor kæmpede med kæmpeblæksprutter i den mørke kolde vand, men husker ikke hvad jeg fik at spise til morgenmad. Jeg husker hvordan mennesker havde efterlad gift i havet som dræbte alle dyrene. Vilde historier om de farlige spækhugger, hajer og ikke mindst om mennesker i jerndyr. Der var mange ting jeg ikke forstod, men det betød ikke så meget, for jeg forstod lige præcis nok til at være helt opslugt af oplevelsen.

Jeg genlæste for nyligt jubilæumsudgaven af roman, der har fået de flotteste illustrationer lavet af Lea Letén, hvis billedbøger jeg er helt forelsket i. Og jeg er nød til at være ærligt og tilstå at jeg bladrede forud, for at finde ud af hvad der helt præcist skete med Tangøjes veninde Gylte, da jeg fik ondt i maven af ikke at vide det. Og selvom bogen er meget pædagogisk og moraliserende, er den samtidigt stadig helt fantastisk.

November måned er fløjet væk

Der har været meget stille herinde i de sidste par måneder, men jeg er ikke forsvundet eller død. Derimod har jeg haft så travlt og oplevet så meget i november, at jeg selv knap nok har haft energi til at opleve det, for at tale om at dele det hele med jer. En kort opsummering er derfor på sin plads inden jeg forsætter.

Det meste af november har stået i litteraturens tegn. Først er fremmest var der Bogforum og jeg brugte tre dage sammen med en masse andre nørder i Bella centeret med at kigge på bøger, møde forfattere og ikke mindst være sammen med gode venner.

Hjemme i Esbjerg havde vi besøg af Merethe Pryds Helle, der fortalte om sin bog Folkets Skønhed og sit forfatterskab generelt. Jeg havde fået lov til at agere samtalepartner med hende og det var som altid en fed oplevelse, at komme nærmere på en forfatter og få en forståelse af hvorledes de arbejder med deres romaner. Personligt finder jeg det særligt interessant, hvorledes man kan arbejde med familieminder, uden at det bliver nostalgisk og bedaget.

Derudover havde vi Readathon på Esbjerg Hovedbiblioteket og en gruppe på 12 mennesker mødtes for at læse så meget de kunne på 24timer. Vi var en meget blandet gruppe mennesker i aldersgruppen 14-70år, der samledes i et døgn for at læse i hinandens selskab. Jeg er imponeret over at deltagerne holdte fokusset og at det hele ikke endte i småsnakken og kaffe(om end der også var rigeligt plads til det.)

Den største oplevelse var imidlertid at se Gorillaz live. Jeg har været en kæmpe fan af musikeren Damon Albarn, siden jeg første gang hørte Blurs musik tilbage i 1994. Der skulle imidlertid gå over 23år inden jeg kom til at høre ham synge live. Det var hele ventetiden værd og som den ægte fan-girl jeg er, endte jeg med at stå at græde under første sang. Musikken sparkede døren ind til alle de teenage følelser jeg heldigvis efterlod tilbage i 1900erne, men de var sjove at opleve igen i et par timer. Tror ikke jeg har været så overvæltet siden første gang jeg talte med litteraturkritiker Klaus Rothstein.

Hvad byder december så på? Jeg vil forsøge at deltage i blogmas og poste et indlæg hver dag indtil jul. Jeg lover at de ikke alle kommer til at handle om jul eller bøger, men derimod er det en udfordring til mig selv om at få skrevet mere. Kryds fingre for mig!!!

Tom Hiddleston IRL

Der er noget jeg har glemt at fortælle jer og det er virkeligt stort! For det første har jeg været i London og for det anden har jeg set Tom Hiddleston i levende live! Og nej – det var ikke fordi jeg har stalket ham, mens jeg var i London. Og nej – det er ikke fordi jeg støtte på ham nede i undergrunden, om end det nu kunne have været fedt. Derimod havde et par rigtig gode veninder, sikret billetter til at Bibliotekaren og jeg kunne komme ind og se Hiddleston i Hamlet og det var en af de største oplevelser i mit liv.

Stykket var instrueret af Kenneth Branagh (den britiske udgave af Wallander/Gilderoy Lockhart i Harry Potter filmene/ instruktøren bag Thor) med Tom Hiddleston i hovedrollen. Overskuddet skal går til en gennemgribende renovering at Royal Academy of Dramatic Art(RADA) i London, hvor de begge tidligere har været elever.

Hele opsætningen var meget intim med plads til ca. 150 personer og jeg lyver ikke når jeg siger at Hiddleston har været mindre en 30cm væk fra mig. Forestillingen var på scenen på billedet og jeg sad ca. hvor plastikposen står. Altså vi sad ikke bare på første række, men faktisk oppe på selve scenen. Bibliotekaren og jeg var lige ved at tisse i bukserne af ren begejstring. Det var ren viljestyrke, der gjorde at vi ikke kom til at røre ved skuespillerne så tæt var de på os. På et tidspunkt var Hiddleston faktisk ved at falder over sine egne fødder og var lige ved at lande i Bibliotekarens skød (hvilken lykke det ville have været for hende). Vi var så tæt på skuespillerne, at man kunne se spytskyerne når de råbte af hinanden og høre kysselydende.

Jeg var i starten meget overvæltet over at sidde og betragte Tom Hiddleston i levende live. Alle skuespillerne var imidlertid så gode, at man hurtigt kom fra det og blev opslugt af stykket. Særligt Nicholas Farrell som spillede Kong Claudius var hel genial. Hiddleston var også utrolig dygtig og selvom han havde en begyndende ølmave og et ujævnt skæg, så er han sgu så talentfuld og dragende at jeg er totalt ligeglad.

Og ja – jeg mener stadig at lego er mere universal end Shakespeare. Det er imidlertid en ting at læse hans tunge sætninger eller se dem på film og noget helt andet at se englændere spytte hans eder efter hinanden. Jeg skal helt sikkert til England og se Shakespeare igen, også selvom Tom Hiddleston ikke har hovedrollen.

Mens vi venter på Fantasyfestivalen

Nu sker det snart. Det er lige om lidt. At der endnu engang er Fantasyfestival i Esbjerg og jeg kan næsten ikke vente. De to sidste gange har det været en virkelig stor oplevelse og det bliver vist endnu større i år. Festivalen flytter nemlig ind på Hovedbiblioteket, der allerede nu summer af liv og bibliotekarerne løber nok lidt hurtigere end normalt disse dage, men det bliver så enormt fedt!

Der ligger sværd og kampøkser på vores kontorer. Den andre dag havde flere af mine kollegaer dybe sår, efter at de have leget med latex og teaterblod. Der hænger kromutter kostumer på kontorhylderne. Og i går er jeg sikker på, at jeg mødte en trold i vores magasiner i kælderen.

Sidste år stod jeg for Markedspladsen og forsøgte at koordinere de frivillige. I år er min rolle i selve festivalen mindre, men om noget glæder jeg mig endnu mere, for så er der tid til at går ud og opleve det hele.

Hvad ser jeg mest frem til

  1. Igen i år har festivalen formået at få fingre i en udenlandsk forfatter og jeg glæder mig meget til at høre John Flanagan fortælle om sine magiske universer.
  2. Møde mine venner på smugkroen Den dansende Dværg!
  3. Fortælle alle der gider lytte om læsekredsen ”The Fantasy Fellowship”.
  4. Kigger nærmere på det nye kunstnerhjørne, hvor man kan møde tegnere, illustratorer og andre kunstnerisk godtfolk
  5. Se både ugler, krybdyr og andre magiske væsner.
  6. Spille diverse bræt- og figurspil.
  7. Jeg skal også agere moderator i en samtale mellem Mette Finderup og Sidsel Katrine Slej omkring ”Seje kvinder og nordisk mytologi”, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
  8. Se alle live-rollespillerne i fuld vigør.
  9. Spise mig tyk på markedspladsen.
  10. Snakke med en masse af mine nørdbekendtskaber

Skal du med til festivalen i næste weekend og hvad glæder du dig mest til?

 

 

 

Gittes monologer om alle de ulæste bøger

Det er søndag aften og jeg burde egentlig tage min opvask, så jeg har et lækker rent køkkenet eller i det mindste læse den bog, vi skal snakke om i The Fantasy Fellowship i morgen. I stedet sidder jeg og leger inde på goodreads.com.

Goodreads.com er en side for folk der elsker at læse og dele deres bogoplevelser med andre. Man kan lave lister over bøger man har læst, bøger man gerne vil læse og er ved at læse og så kommer siden med ideer til hvad man også kan læse. Og så kan man følge hinanden derinde og luer på hvad venner og bekendte går rundt og læser.

Siden gør også en bevidst om ens egne læse vaner og jeg var lidt i chok i dag, da jeg opdagede at de sidste 9bøger jeg har læst er fra Sookie Stackhouse serien. En serie jeg har hørt som lydbog, hvilket betyder at jeg har afsluttet 9 lydbøger uden at have læst en fysisk bog færdig. Og det er ikke fordi jeg ikke har nogen gode bøger liggende. Faktisk er jeg pt. i gang med 10 fysiske bøger, som jeg alle sammen er ca. midtvejs i, men ikke rigtig har fået læst færdig. Og det er bestemt ikke fordi romanerne er dårlige.

Derfor er udfordringen i august at jeg skal have dem afsluttet… eller i hvert fald de fleste af dem. Har været i gang med Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv i over to år, og jeg lover ikke at blive færdig med den foreløbigt.

De ti bøger er nedefra og op

  • Bøn om tavshed af Linda Castillo
  • Illuminae af Amie Kaufman
  • Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv af Junot Díaz
  • Ensomme hjerter og herreløse hunde af Lucy Dillon
  • Morika – rent blod af Sidsel Sander Mittet
  • En stor familie af Fay Weldon
  • Cinder af Marissa Meyer
  • Fantastic Beasts and where to find them af J. K. Rowling
  • Køligt daggry af Kristín Marja Baldursdóttir
  • Magic Bleeds af Ilona Andrews

Følg mig på goodreads.com og se om jeg når det.

Hvor mange bøger læser I af gangen?

Velkommen til familien Skipper

For lidt over en måned siden skrev jeg dette indlæg, omkring det forfærdelige ved at miste en hund, som man virkelig holder af. Og selvom den skønne hund Trunte stadig er savnet og bestemt ikke glemt, så skete der noget vidunderligt i går: mine forældre fik en ny hundehvalp.

Ikke kun mine forældre har set frem til denne dag. Om end de begge to har været meget utålmodige. Det er vi flere i familien der har været – ikke mindst mig. Min kære niece har tegnet dette skønne billede til den nye hund, da det ikke var meningen at hun skulle møde ham den dag han flyttede hjem på gården. Hun har tegnet en flot himmel, hovedvejen ved siden af farmor og farfars gård og ikke mindst en pige der er ude at gå tur med en hund. Træet er begyndelsen på et større parkanlæg, som hun synes mine forældre burde få I deres baghave. Plus en lille hilsen til den nye hundehvalp.

Denne lille gut hedder Skipper og er opkaldt efter en fantastisk hanhund vi havde i min barndom. Skipper er en blanding af labrador og border collie og jeg kan allerede nu sige, at mine forældre nok burde have kaldt ham Laban frem for Skipper. Efter 24timer har han nemlig allerede jagtet min fars høns, snuppet mine mor klipklapper og stjålet mit hjerte.

Efter et par farvelslik var det dog tid til at jeg skulle drage tilbage til Esbjerg. Ferien er for mit vedkommende slut og arbejdet kalder i den kommende uge.

Kandis koncert

Nogen gange bliver man tvunget til en koncert, med et band man virkelig ikke er fan af. “Hader du da Kandis Gitte?”, tænker du måske. Had er et stærk ord, men muligvis passede i denne sammenhæng.

Min mor elsker næste alt musik, herunder også dansktop. Hun ved udmærket at det ikke er hendes børns ynglings og flere gange mens vi boede hjemme, særligt når man havde tømmermænd eller var blevet i sengen lidt for længe på en søndag, valgte hun at vække os ved at skrue godt op for Kandis og så ellers tænde støvsugeren på ens værelse. Den rene tortur, så det undre vel ikke at jeg ikke ligefrem blev begejstret, da min bror inviterede mig med til en Kandis koncert.

De fleste læsere af denne blog, som jeg også kender i IRL, er søde og rare mennesker. Mine brødre læser imidlertid også med og den ældste elsker at drille. Derfor greb han også straks chancen for at inviterer mig med til en Kandis koncert, få timer efter jeg har skrevet denne liste over hvad jeg gerne ville nå mens jeg var 35 år gammel.

Efter at være blevet drillet i om denne Kandis koncert i flere dage, tog jeg imidlertid min bror på ordet og slæbte ham med ned og høre dem, da de spillede på friluftscenen til Vorbasse Marked. Og nej – Kandis er og bliver ikke min type musik. De forstår dog at sætte gange i en fest, ved at spille en masse sange som selv sådan en som jeg kan synge med på. Der var familier med børn, ældre og udviklingshæmmede og vi dansede alle sammen med til tonerne af Min volvo b18 210 og En lille ring af guld.

Man kan ikke sige andet end at denne Bucket Liste, virkelig har fået mig ud af mine normale rutiner. Det sagt så kommer jeg aldrig til at give penge for at se en Kandis koncert og bliver ikke den stolte ejer af Kandis-sengetøj.