Hosten fra helvede

Man ved at man er elsket, når ens mor og bror sammenligner en med en halvdårlig puck maxi der mangler en cylinder eller to. Bare fordi man har en hoste, der gør at man lyder som en der ryger 50 grøn Cecil om dagen og som gør at man ikke sover godt. Jeg har hostet siden før påske – der er ikke noget alvorlig i vejen med mig. Blot en virusinfektion, men hvor er jeg da træt af at hoste.

Det eneste positive ved det er, at min mor f.eks. ikke er bange for at jeg bliver væk, når vi er ude og shoppe. Man kan altid finde mig, blot ved at følge den tørre hoste. Og som om den tørre hoste ikke var nok, så er jeg i denne uge også blevet den heldige ejer af en løbende næse, hvilket giver en helt væld af nye problemer.

De otte værste ting ved en forkølelse fra helvede:

– Når det føles som om man tisser lidt i bukserne, hver gang man har et voldsomt hosteanfald.
– Når man bliver halvdøv af sin forkølelse og ikke rigtig kan høre hvad folk siger. Ikke godt, når man for tre gang beder en låner om at gentage sit spørgsmål.
– Når man har fundet lykken i en næsespray for første gang i sit liv og alle medier pludselig fortæller en, at man kan blive syg afhængig af dem. Er næsespray den nye morfin?
– Når man sætter en papirkurv ved sofaen i stue, så man har et sted at smide brugte kleenex. For man magter ikke at gå ud på badeværelset hver gang.
– Når ens stemme ændre sig, så folk ikke kan genkende en i telefonen.
– Når man begynder at hoste, hver gang nogen får en til at grine. (Jeg griner meget i løbet af en dag).
– Når man er ved at kaste op, fordi man hoster så voldsomt om natten.
– Når man forsøger at nyde en tur på stranden på årets første sommerdag, men konstant har en kleenex under næsen. Det tager ligesom lidt af glæden.

Hvad er det værste I ved i forhold til en slem forkølelse?

Aprilsnar

Aprilsnar er en meget gammeltradition, der kan føres helt tilbage til en kalenderreform i det 16. århundrede. Her gik nytår fra at starte ved påske (det kristne nytår), til altid at ligge den 2. januar. Der var imidlertid mange rettroende kristne, som i mange år fastholdt troen på at påsken symboliserede nytåret. Disse mennesker kaldte man i Frankrig for aprilsfisk. I et forsøg på at håne dette mindretal begyndt mange at gøre nar af dem, ved at ønske hinanden et glædeligt nytår den 1. april eller ved at klistre papirsfisk fast på ryggen af de troede.

Senere har man i det fleste vestlige lande dyrket aprilsnarren i større eller mindre grad. I England blev det særligt populær i løbet af det 18. århundrede, hvor man begyndte at bilde hinanden utrolige historier på ærmet eller lavede håndgribelige spøge, som havde til formål at forskrække en person.

Jeg elsker personligt en god aprilsnar, særligt dem der spreder sig i medierne. Flere af mine venner har også delt deres ynglings med mig i dag. Her er de tre sjoveste aprilsnar historier, som jeg har set i år… eller jeg håber i hvert fald det er aprilsnarre.

  1. Randers Bibliotek har lånt en bog-båd i Norge, som hele sommeren vil flyde rundt i Randers Fjord. Den kommer både til at fungere som bibliotek, turbåd og cafe. Så vidt dette ikke er en aprilsnar, så bliver jeg nød til få et sommerjob deroppe. Læs mere HER
  2. Svinepesten skal bekæmpes med et hegn ved grænsen, så vildsvinene ikke kommer til Danmark. Der vil imidlertid blevet opsat overgange med ansigtsgenkendelse, så de EU beskyttede ulve stadig kan passere over grænsen. Læs mere HER
  3. Eske Willerslev har opdigtet sin tvillingbror – Rane findes overhovedet ikke og Mette Bock ser nu muligheden for at spare mere på det offentlige område. Jeg bliver helt knust, hvis Rane ikke findes. Er en meget stor fan af ham. Læs mere HER

Fredags film #6

Det er langfredag og jeg er på vej helt ned i tempo. Er taget hjem for at holde påske med mine forældre, så dagene går med at drikke kaffe, sludre og klappe diverse dyr. Jeg forsøger også at lære mit nye spejlreflekskamera bedre at kende, men jeg synes godt nok det er svært. Den er meget følsom overfor lys og rystelser, i forhold til hvad jeg er van til med en iphone. Billederne er imidlertid så meget flottere, når det endelig lykkes at tage noget godt.

Aften skal bruges i familieskød foran flimmerkassen med et par gode film og klipfiskerne. Mangler du en god filmanbefaling, så har jeg fundet tre kærlighedsfilm på netflix, som jeg virkelig er begejstret for. De har alle tre en meget anderledes vinkling end normalt, men er fyldt med skuespillere jeg elsker. Og ja – måske er to af dem lige så meget actionfilm, som de er kærlighedsfilm.

I don’t feel at home in this world anymore (2017)

Ruth er træt af verden og mennesker der opfører sig som idioter. Denne følelse bliver kun forstærket, da der har været indbrud i hendes hjem og politiet ikke virker videre interesserede i at opklare sagen. Ruth gider imidlertid ikke at finde sig i mere og sammen med sin tossede nabo (Elijah Wood) drager hun for at straffe de skyldige, som dog er langt mere farlige end først antaget.

4 astiglas ud af 6

Down with love (2003)

Vi befinder os i New York tilbage I 1962, hvor den unge forfatterinde Barbara Novak (Renée Zellweger) netop er flyttet til storbyen. Hun har skrevet en selvhjælp bog til kvinder, om at sige nej til kærlighedsaffærer for at kunne få en karriere. Bogen bliver en kæmpe succes og ødelægger livet for den unge journalist Catcher Block (Ewan McGreger), som er van til at kunne vælte sig i damer. Han beslutter sig derfor, for at forføre den unge Barbara, for at bevise at hendes teorier ikke holder. Filmen er fyldt med klicher fra film fra 1960erne, hvilket fik mig til at fnise henrykt flere gange.

4 astiglas ud af 6

Mr. Right (2015)

Matha (Anna Kendrick) falder altid for de forkerte mænd. En dag hun er ude at handle, møder hun imidlertid den charmerende og sjove Francis (Sam Rockwell), der får hendes til at give kærligheden endnu en chance. Eneste problem er at Francis har et usædvanligt job som lejemorder og derfor er eftersøgt af CIA. Dette er en skør, tosset og helt igennem latterlig film og jeg elsker den.

5 astiglas ud af 6

Har I nogen gode ideer til hvad jeg skal se på netflix?

Ud og se med DSB

Næsten hver weekend befinder jeg mig i et tog på vej igennem Danmark. Når man er opvokset i Midt- og Vestjylland, har studiet i Århus og mange af ens venner bor i Købehavn, så rejser man meget for at se dem. Særligt når man som jeg heller ikke har kørekort og offentlig transport er en af de eneste muligheder for at komme rundt. Så vidt jeg altså ikke har tænkt mig at cykel eller gå…

I det store hele er jeg godt tilfreds med at rejse med tog. Personalet er venligt og det giver mig mulighed for at fordybe mig i en god bog, tage mig en lur eller skrive lidt på bloggen.

Jeg må dog sige, at jeg i den sidste tid har oparbejdet et anstrengt forhold til Fredericia Station. Det er egentlig ikke byen skyld, den ligger bare på et uheldigt sted i forhold til min rejse hjem til mine forældre.

Imod alt almen fornuft, er det pt. hurtigst at rejse fra Esbjerg til Aulum med offentlige transport, ved først at køre til Fredericia og derefter skifte tog og drage nordpå mod Struer. Desværre har jeg på de fire første rejser i 2018, kun kommet igennem Fredericia en gang uden problemer. Det er i disse dage en stående joke i min familie, at jeg er hjemme på et bestemt tidspunkt, hvis Fredericia vil samarbejde.

Første gang var der blade på skinnerne og vi var lettere forsinket, hvilket gjorde jeg kunne vinke farvel til min videre forbindelse. Det var en times ekstra rejsetid.

Anden gang gik selve skiftet til tog nummer to godt og vi var faktisk på vej ud af byen, da toget stoppede. Vi holdt stille i ti minutter uden at få noget af vide. Så sagde togføreren, at vi holdt stille på ubestemt tid. Ti minutter efter var han i højtaleren igen. Man havde mistanke om en personpåkørsel længere henne på sporet, så vi kunne desværre ikke køre videre. Ti minutter efter, kaldte han igen og meldte at der havde været en påkørsel af en tog bro i Vejle, som vi derfor ikke kunne køre over. Togføreren havde fået besked på at køre tilbage til Fredericia station.

Tre gang kom jeg igennem uden problemer, men i dag gik det så galt igen. Der er signalfejl på strækning fra Esbjerg og Fredericia og vi kom 10minutter for sent til at nå min forbindelse. Er ikke sur på DSB – jeg er faktisk glad for, at de sætter sikkerheden højt, men i guder hvor er Fredericia station bare kedelig.

Ventesalen er pisse kold på grund af deres kæmpe svingdøre, så man krybber tit ind i 7/11 for at få varmen. Her bruger man så for mange penge på kaffe og glitterende magasiner. Skiltene udenfor stationen er ikke nem at gennemskue: kan må hurtigt når ud og gå en tur på voldene eller op i byen og se på butikker?

De to eneste positive ting, ved at være strandet i Fredericia er, at der er et strømstik i ventesalen, så mobilen løber ikke tør for strøm. Og i modsætning til andre stationer, kan man komme ind på toiletter uden i to-kronen, da man kan sende en sms for at få toiletdøren bliver låst op.

Argh Gitte #3

Til tider er jeg udstyret med en alt for god fantasi, med et drys af godtroenhed! F.eks. fortalte en af mine kusiner mig engang, at der boede små mennesker nede i toilettet, som kunne finde på at nive mig i numsen, hvis jeg sad for længe på tønden. Jeg troede på hende; dum som jeg var.

Jeg er også bange for mørket… hvad er de hvide pletter på dette billede. Lysende vinduer bag træerne eller lysende øjne fra væsner der vil spise mig.

Denne gode fantasi og min evnen til at bilde mig selv ting ind, får mig ofte ud i nogle pinlige situationer, hvor jeg har lyst til at råbe ”Argh Gitte”. Det sker særligt ofte, når jeg bliver meget fanget af en lydbog.

I disse dage er jeg ved at høre Som pesten af Hanne Vibeke Holst. Bogen handler om hvordan en pandemisk influenza vil påvirke et moderne samfund både politisk, økonomisk og menneskeligt. Et par timer inde i bogen fik jeg feber og jeg var sikker på, at det er det første tegn på at vi (hele menneskeligheden) skal død, indenfor de næste par uger. Og ja – selvfølgelig har jeg googlet og tjekket hvad sandsynligheden er for at det sker.

En anden pinlig episode skete, mens jeg var ved at læse Stalkeren af Chris Carter. En forfatter som har skrevet nogle af de mest barske og uhyggelige bøger jeg nogensinde har læst. Bogen følger en stalker, der sniger sig ind i singlekvinders hjem og dræber dem brutalt. I et kapitel af bogen har en pige fornemmelsen af, at hun ikke er alene i hendes lejlighed. Hun leder alle værelserne igennem og finder ikke nogen. Hun bestemmer sig derfor til at ligge sig til at sove. I det øjeblik hun slukker lyset, siger en stemme ”du glemte at tjekke under sengen”.

Jeg hørte denne del af bogen, mens jeg var nede i fitness og træne. Jeg var helt opslugt, så da en kollega lagde en hånd på min skuldre, for at få min opmærksomhed, hoppede jeg en halv meter og i luften og var lige ved at tisse i bukserne.

I ren kådhed og begejstring, kom jeg til at fortælle om denne bog og episoden i fitnesscentret, til både min mor og Bibliotekaren. De har begge udnyttet denne viden på det groveste. Imens jeg var ved at læse bogen, var vi tilfældigvis hjemme og overnatte ved mine forældre efter en koncert i Herning. Soveværelserne er på 1 sal og min mor kaldte på mig, fordi jeg skulle hjælpe hende med noget. Jeg kunne ikke finde hende, da jeg var kommet på af trappen, men pludselig hoppe hun ud fra et af værelserne og skræmte livet af mig. Jeg skreg og var nær faldet over mine egne ben. Min mor og Bibliotekaren var begge to ved at dø af grin. Min mor skulle bare lige teste, om det kunne passe jeg var så nem at skræmme.

Sidenhen har Bibliotekaren også udnyttet denne viden og hver gang vi er ude og rejse, så hvisker hun om aftenen, ”Du glemte at tjekke under sengen”

Argh Gitte #2

Så den sidste uge har bare været fyldt med mange af de der oplevelser, hvor jeg bare har lyst til at slå hovedet i skrivebordet og mumle ”argh Gitte”.

  1. I går var jeg til The Killers Koncert i Royal Arena(en super fed oplevelse). Inden Bibliotekaren og jeg tog tilbage på hotellet, var vi lige en tur i bilka og proviantere lidt snacks. Her formåede jeg så at gå direkte ind i et skilt, fordi jeg blev lettere betaget af et træ lavet af slik… det var total et træ fra ”Charlie og chokoladefabrikken”, men stadig rimelig pinligt.
  2. Min genbo er pt. en byggeplads, hvor jeg kan holde øje med mange en lækker håndværker og store kraner. Er imidlertid ikke altid tilfreds med dem, f.eks. når man en mandag morgen kommer for sent på arbejde, fordi ens cykel pludselig står på den forkerte af et hegn. SERIØST! I kunne ikke lige have flyttet den cykel en meter?
  3. Så halvdelen af strømmen gik i mit køkken, mens jeg var ved at lave aftensmad den anden dag. Jeg har en af de der ældre sikringsskabe i min lejlighed, hvor man stadig selv skal skifte de keramiske sikringer. Tænkte at det kunne jeg sagtens selv finde ud af, uden at google eller ringe til min far. Fandt det sikring der var sprunget. Fik den skruet ud. Fandt en ny sikring at sætte i. Tjekkede en ekstra gang, at det var den rigtige størrelse. Kunne ikke skrue den nye sikring på plads. Tjekker at det er den rigtige sikring – jep helt ens med den jeg har taget ud. Prøver igen. Kan stadig ikke skrue den ind på plads. Kravler op på en stol, så jeg bedre kan se. Prøver igen. Kan stadig ikke skrue den på plads. Overveje om jeg har ødelagt fatningen. Overvejer at stikke min finger ind i hullet på sikringsboksen, for at se om jeg har ødelagt den. Bliver enig med mig selv om, at det er verdens dårligste ide. Tjekker igen at det er den rigtige størrelse sikring – jep helt magen til. Skruer en anden sikring ud, for at se om den kan passe i fatningen. Den skruer fint på plads. Forsøger nu at skrue den første runde hvide holder ind i det nye hul, den passer stadig ikke. Tjekker igen om det er den rigtige størrelse sikring. NEJ – selvfølgelig er det da ikke den rigtige størrelse sikring. Jeg har jo også kun tjekket det TRE gange. ARGH GITTTEEE

Har du lyst til at læse flere historie om mit håbløse uperfekte(men lykkelige liv), så kan du finde den HER.

 

 

Fede film omkring England i 1940

Tilbage i 2012 var jeg på en roadtrip med et par af mine veninder i Sydengland. Det var en helt fantastisk tur, hvor vi både endte med at se The National Gardening Show og var på en punting(sejltur) tur igennem Cambridge. Turen fedeste oplevelse for mig, var imidlertid vores besøg på Dover Castle. Her hørte jeg for første gang om Operation Dynamo, som var et desperat forsøg på at få reddet 300.000 strandede allicerede soldater fra byen Dunkirk i starten af 2. verdenskrig. Store dele af den engelske flåde kunne ikke komme til undsætning, så man endte med at få hjælp fra over 800 mindre private fartøjer. Det er et utrolig smukt billede på Englands position på dette historiske tidspunkt i kampen imod Nazityskland.

Vil du også gerne mærke både håbløsheden og kampgejsten, men har du ikke en tidsmaskine, så vil jeg råde dig til at se disse tre film, der på hver sin måde beskriver stemning i England omkring 1940.

Dunkirk

Den flotteste film jeg har set i det sidste år. Særlig de første 10minutter træk mig virkelig ind i historien, på grund af den fantastiske billedside. Filmen handler om evakueringen af over 300.000 britiske soldater fra Belgien i 1940. Officerne har fået at vide, at man vil kalde operation en succes, hvis man kan få 40.000soldater væk fra stranden inden tyskerne ankommer. Der er utrolig lidt dialog i filmen, men man sidder ikke og mangler den. Den største overraskelse for mig, var hvilken dygtig skuespiller Harry Styles fra One Direction viste sig at være… havde faktisk overvejet ikke at se filmen, efter jeg fandt ud af at han var med.

Darkest Hour

Winston Churchill har hele sit liv drømt om at bliver premierminister i England, men han er ikke en populær man i sit eget parti. Neville Chamberlain bliver imidlertid tvunget til at trække sig tilbage og den eneste opposition vil gå med til overtager hans plads er Churchill. Men hvad magt har du som premierminister, når hele dit parti vil have fredsforhandlinger med Hitler og du selv vil kæmpe til sidste blodsdråbe for et selvstændig England.

Kongens store tale

Historien omkring hvordan George 6, bliver nød til at overtage den engelsk trone efter sin bror Edvard 8, som hellere vil giftes med en fraskilt kvinde end være konge. Eneste problem er at George 6 stammer forfærdeligt, hver gang han skal tale offentligt. 2. verdenskrig luer i horisonten og England har brug for en konge der kan indgyde dem håb og mod over radioen. En god film med tre af mine ynglings skuespiller Helena Bonham Carter, Colin Firth and Geoffrey Rush.

Ti ting jeg vil gøre mere

Så januar er virkelig en lorte måned, hvor vi alle er lidt mere efter os selv end sædvanligt. Vores nytårsforsæt spøger stadig i baghovedet og vi burde virkelig tabe os et par kg, drikke mindre alkohol og ikke mindst ændre hele vores liv. I min optik er det tosset – januar er sgu grå nok i forvejen. Så her er en liste over 10 ting jeg vil gøre noget mere, af den simple grund at de gør min glade.

  1. Drikke mere kaffe med venner.
  2. Stoppe med at være vred på mig selv. Vred over at jeg ikke spiser bedre, vred over jeg ikke træner mere eller vred over jeg ikke får skrevet flere blogindlæg. Det er ok! Det er januar og hvis jeg havde muligheden ville jeg være gået i hi.
  3. Kram ham her. Mine forældres hund er bestemt ikke en hvalp mere, men tvivler på at han selv ved det. Eller også tror han bare, at han er en skødehund.
  4. Tag en lur, når jeg har tid.
  5. Se åndsvag mange serier. Alt fra krimier til halvdårlige dokumentarer.
  6. Bruge mere tid på at se videoer på youtube om at rydde op, end jeg vil bruge på at rydde op.
  7. Nyde at jeg bor ved Vesterhavet
  8. Huske at være i nu’et i stedet for at frygte alle de ting, der kan ske i fremtiden.
  9. Stoppe med at have dårlige samvittighed. Over at jeg ikke er en bedre medarbejder, bedre til at svare på venners sms’er eller bedre til ikke at bruge snooze knappen.
  10. Læse flere bøger uden litterær værdi. Jeg elsker cosy mysteries, urban fantasy og halvdårlige kærlighedsromaner! Det er ikke kunst, men jeg bliver glad af at læse dem.

Hvad vil I gøre noget mere?

Mit uperfekte bloggerliv #3

Jeg har et par gange tidligere delt dage fra mit uperfekte bloggerliv og jeg tænkte det var tid til endnu en omgang. Genlæste lige de to sidste og blev meget opmærksom på en ting. Hvor meget kunne jeg nå på en dag, hvis jeg holdt op med at bruge snooze knappen på mit vækkeur?

7:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

7:08 Trykker på snooze igen

7:16 Trykker på snooze igen

7:24 Trykker på snooze igen

7:32 Slukker for snooze og ruller ud af sengen

7:33 Sætter kaffe over og smutter på badeværelset

7:40 Kravler tilbage i seng og sover lidt mere

8.15 Drikker dagens første kop kaffe

8.20 Smutter i bad, tørre hår og finder noget relativt rent tøj

8.45 Spiser havregrød – tænder for storytel og lytter til videre til Den der lyver af Ida Jessen

9.00 Overvejer at tage min opvask, men tænker det er vigtigere at jeg tjekker min instagramprofil og opdatere min goodreads.

9.50 Møder på arbejde, henter kaffer og smutter til mit første møde.

11.40 Snakker med kollegaer om hvad det næste emne for Bog, bajer og bio kan være.  Bog, bajer og bio er en arrangementsrække, som Esbjerg Kommunes Biblioteket og Kunstbiografen – Huset Esbjerg laver sammen. Det er verdens nemmeste bogklub, hvor der er et kort oplæg om litteratur, hvorefter vi ser en film sammen, mens vi nyder en kold øl. Tidligere har vi haft temaer som Vampyrer og Jane Austen.

11.55 Smutter til fiskehandleren med et par kollegaer, for at hente Fish and Chips til 11. Hvor tit har I købt remulade for 90kr?

12.45 Drikker kaffe og tjekker endelig mails.

13.00 Snupper lige et møde til

13.30 Flyver ud af døren på arbejde, for at nå til tandlæge

13.50 Vandre febrilsk rundt i venteværelset hos tandlægen. Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg lider forfærdelig af tandlægeskræk.

14.14 NUL HULLER – det sker normalt aldrig for mig. På den anden side, er mine tænder primært lavet af plastik, så der er ikke længere så meget at få huller i…

14.30 Et smut tilbage på arbejde, for at få styr på noget med sommerferieønsker.

15.00 Møder ind hos Headspace, hvor jeg arbejder som frivillige. Headspace er rådgivning for unge, der har brug for at snakke med nogen om de store og små ting i livet. Det er et anonymt og gratis tilbud og vi har mange forskellige unge igennem døren.

18.05 Smutter fra Headspace og går i Rema1000 for at handle.

18.15 Går hjem gennem Esbjergs kolde gader, mens jeg lytter videre til Den der lyver af Ida Jessen. Den bog er altså lidt skummel.

18.35 Smutter forbi føtex og køber en fastelavnsbolle.

18.47 Spiser en leverpostejsmad til aftensmad, men jeg ser et afsnit af Bones.

19.40 Sætter kaffe over og tager lidt af min opvask.

20.05 Begynder at arbejde på et mini litteraturoplæg til Bog, bajer og bio til i morgen omkring barsk realisme fra 90’erne. Drikker alt for meget kaffe.

21.50 Spiser årets første fastelavnsbolle, mens jeg drikker baileykaffe og læser lidt mere i Holly af Truman Capote.

22.44 Skriver dette blogindlæg.

Så i dag har været et totalt rod af aktiviteter, hvor jeg føler jeg har brugt mere tid på at komme fra et sted til et andet, end på faktisk at få lavet noget. Tager hævn i morgen, med en 13timers arbejdsdag.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Store læseoplevelser 2017

Ved årsskiftet handler det ikke kun om at se fremad. Mange af os gør også status over året der gik og for en bognørd betyder det også at kigge nærmere på hvad jeg har fået læst. Der har været mange gode og dårlige læseoplevelser i år og jeg tænkte at I måske gerne ville høre om et par stykker af dem.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt

Tilbage i 2015 mistede Naja Marie Aidts ene søn livet, efter en tragisk faldulykke. I denne bog forsøger hun at beskrive kampen for at finde tilbage til et meningsfuldt liv, om den altopslugende sorg og ikke mindst hendes søge efter lidelsesfæller – både i virkeligheden og i kunsten. Det er en hjerteskærende bog og jeg græd og græd og græd mens jeg læste den.

Hjerneskælv af Zenia Johnsen

Man har travlt, er på vej ud af døren for at mødes med nogen i biografen, men så falder man ned af trapperne og slår ens hoved ind i væggen og nu er ingenting som før. Pludselig har man en hjernerystelse, en hjerneskade, et hjerneskælv og er ikke så meget et menneske.

Bogen er skrevet som små postkort notater, der sætte fokus på de små med uoverskuelige problemer i hverdagen, tilsat et drys af humor og varme. Den sætter fokus på håbløsheden i ikke at føle at man får det bedre og at sygesystemet opgiver en. Den handler om at gå fra at være en arbejdende, læsende og skrivende kvinde, til at græde over at man ikke kan finde sin müesli i føtex. Så rørende en historie.

Den unge Werthers lidelser af Johann Wolfgang von Goethe

Den klassiske historie om den unge Werther, som er flygtet fra byen og lever nu langt ude på landet, hvor han nyder naturen og forsøger at realisere sig selv. Herude møder han den smukke Lotte, som han forelsker sig blindt i. Desværre er Lotte allerede forlovet til anden siden og Werther ender med at begå selvmord.

Romanen ramte lige i hjertekulen. Desværre erindre jeg alt for tydeligt, det at være ung og forelsket. Og ikke mindst sikkerheden om at verden er over, hvis man ikke kan få hinanden.

 Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

Jeg elskede En ny tid, der handlede om lægehustruen Lilly, som i starten af romanen mistede sin mand. En ægtemand der har mange hemmeligheden og som Lilly efter 25års ægteskab stadig ikke rigtig kender. I Doktor Bagges anagrammer får vi lov at læse lægens egen tanker om livet, barndommen og verden generelt. Utrolig smuk skrevet romanen, omkring et ekstremt ensomt menneske.

Sookie Stackhouse(True Blood) serien af Charlaine Harris

Denne serie er bestemt ikke stor litteratur, men den er enorm fængende og jeg læste alle 13 bind i serien på under 2 måneder. Bøgerne handler om den unge sydstatskvinde Sookie, der forelsker sig i den lokale vampyr Bill Compton. Kærligheden mellem levende og udøde er imidlertid ikke let og der er mange der ikke er fans af forholdet. Urban fantasy når det er bedst… og værst.

Om end 2017 var fyldt med fantastiske læseoplevelser, så var der også flere skuffelser. De to største var Sus af Jonas T. Bengtsson og Alkymisten af Paulo Coelho.

Sus er en udmærket roman, men i forhold til hvad Bengtsson ellers har skrevet, var den ikke værd at skrive hjem om. Jeg elsker normalt hans lettere gakkede persongalleri, men hovedpersonen Sus blev aldrig troværdig for mig og jeg manglede et reelt handlingsforløb.

Alkymisten beskrives som en bog der vil ændre dit liv for evig. Det handler om en ung dreng, der drager ud i verden for at finde sin personlige legende. Det føles lidt som en selvhjælpsbog, der er kommet i form af en roman. Jeg er virkelig ikke fan og havde brug for en ekstra dosis Brinksman efter denne bog.

Til alle jer, som ikke følger bloggen for litteratur… jeg skal nok snart skrive om noget andet, men der er sgu gået nørd i mig.