Der er noget jeg har glemt at fortælle jer og det er virkeligt stort! For det første har jeg været i London og for det anden har jeg set Tom Hiddleston i levende live! Og nej – det var ikke fordi jeg har stalket ham, mens jeg var i London. Og nej – det er ikke fordi jeg støtte på ham nede i undergrunden, om end det nu kunne have været fedt. Derimod havde et par rigtig gode veninder, sikret billetter til at Bibliotekaren og jeg kunne komme ind og se Hiddleston i Hamlet og det var en af de største oplevelser i mit liv.
Stykket var instrueret af Kenneth Branagh (den britiske udgave af Wallander/Gilderoy Lockhart i Harry Potter filmene/ instruktøren bag Thor) med Tom Hiddleston i hovedrollen. Overskuddet skal går til en gennemgribende renovering at Royal Academy of Dramatic Art(RADA) i London, hvor de begge tidligere har været elever.
Hele opsætningen var meget intim med plads til ca. 150 personer og jeg lyver ikke når jeg siger at Hiddleston har været mindre en 30cm væk fra mig. Forestillingen var på scenen på billedet og jeg sad ca. hvor plastikposen står. Altså vi sad ikke bare på første række, men faktisk oppe på selve scenen. Bibliotekaren og jeg var lige ved at tisse i bukserne af ren begejstring. Det var ren viljestyrke, der gjorde at vi ikke kom til at røre ved skuespillerne så tæt var de på os. På et tidspunkt var Hiddleston faktisk ved at falder over sine egne fødder og var lige ved at lande i Bibliotekarens skød (hvilken lykke det ville have været for hende). Vi var så tæt på skuespillerne, at man kunne se spytskyerne når de råbte af hinanden og høre kysselydende.
Jeg var i starten meget overvæltet over at sidde og betragte Tom Hiddleston i levende live. Alle skuespillerne var imidlertid så gode, at man hurtigt kom fra det og blev opslugt af stykket. Særligt Nicholas Farrell som spillede Kong Claudius var hel genial. Hiddleston var også utrolig dygtig og selvom han havde en begyndende ølmave og et ujævnt skæg, så er han sgu så talentfuld og dragende at jeg er totalt ligeglad.
Og ja – jeg mener stadig at lego er mere universal end Shakespeare. Det er imidlertid en ting at læse hans tunge sætninger eller se dem på film og noget helt andet at se englændere spytte hans eder efter hinanden. Jeg skal helt sikkert til England og se Shakespeare igen, også selvom Tom Hiddleston ikke har hovedrollen.
