Kategori: Gittes monologer


dec
2020

Der var engang…

categories: Gittes monologer

Der var engang en kvinde, der hed Gitte, som boede i det vestlige Jylland. Hun var lidt for gammel til at kunne kalde sig selv for en af pigerne og lidt for klodset til at se sig selv som en rigtig dame. Hun var ikke nogens kone eller mor, så kvinde er nok den bedste betegnelse for hende.

For snart mange år siden startede hun noget så oldnordisk som en blog op på internettet. Grundtanken var at anbefale gode læseoplevelser til sine venner og bekendte. Hun opdagede dog snart, at der var langt flere kommentarer og likes i at skrive små fjollede tankespind omkring livet, og vi ved jo alle, at likes på de sociale medier er det vigtigste i livet. Så bloggen kom både af navn og udtryk til at læne sig meget op af Per Højholts bøger ”Gittes monologer”. Det er vel også rimelig passede, eftersom de begge to har arbejdet som bibliotekarer på Esbjerg Bibliotek. Altså den Gitte der står bag denne blog og Per Højholt. Ikke de to Gitter… i hvert fald ikke ifølge hvad jeg ved.

Anyway. Pt. burde Gitte egentlig være i gang med at skrive sin eksamensopgaven på første modul af en diplom i ledelse. Hun har dog desværre ikke rigtig skrevet andet end mails og messenger-beskeder det sidste år, så hun havde lige brug for at varme lidt op herinde og overspringshandlinger er jo en af hendes spidskompetencer. Derfor satte hun sig ned og skrev et lille indlæg til sin blog og endnu engang lovede/truede hun i teksten med, at hun nok skulle begynde at poste lidt mere derinde.

Tiden var dog så trang, for hun havde fået adgang til Disney+ og herigennem alle filmene i Marvel Cinematic Universe og musicalen Hamilton og ikke mindst Star Wars.

Alt i alt er det faktisk et under, hvis Gitte nogensinde tager sig sammen og får skrevet den opgave. Bliver dette mon et eventyr med en lykkelig slutning, hvor man i solnedgangen kan skimte en anden karriere eller burde en kvinde fra det vestlige Jylland blot blive ved sin list som børnebibliotekar?


jun
2019

Nye tider

categories: Gittes monologer

Jeg er så træt. Træt på den måde, hvor man bare sidder og kigger ind i en computerskærm i 5minutter, uden at en eneste tanke går igennem ens hoved. Så træt at man selv efter en god nats søvn og en længere lur overvejer at få et direkte drop af kaffe lagt ind i sin arm. Træt med træt på. Totalt brugt. Smadret.

Hvorfor er jeg træt? I mandags startede jeg i et nyt job og det har totalt zappet hele mit overskud. Der er så mange nye mennesker, man skal lærer at kende. Alle de uskrevne regler man skal have lært. Og ja… så skal jeg også forsøge bare at lyde lettere intelligent, når jeg bliver spurgt om noget og helst ikke blive fanget i at tage en lur med åbne øjne på min kontorplads.  

Hvad er det så for et nyt job? Jamen jeg er så heldig at være blevet børnekulturformidler (aka glorificeret børnebibliotekar) ved Vejen Kommunes Biblioteker. Et job hvor jeg blandt andet skal være med til at skabe et større samarbejde mellem kommunens biblioteker og folkeskoler og styrke læselyst generelt. Det bliver super spændende og alle på arbejdspladsen er vildt flinke!

Flytter du så? Nej – jeg bliver i Esbjerg og bliver en del af pendlerfællesskabet. Togrejsen mellem Esbjerg og Vejen tager en lille halv time. Så cirka en times ekstra læsetid om dagen eller hvis vi skal være ærlige… en time ekstra til at lege med min mobiltelefon. Forhåbentligt betyder det så i det mindste at jeg bliver mere aktiv på instagram igen. Kunne jo indføre et nyt hasttag ”ugenstogbog”.

Kan vi så forvente flere opdateringer på bloggen? Ville virkelig gerne sige ja – men det sidste års indlæg er vist ikke meget andet end undskyldninger for at jeg har været væk længe og at jeg nok snart skal blive bedre til at opdatere herinde. Så jeg lader lige være med at love for meget.


mar
2019

Noget om alder

categories: Gittes monologer

Normalt går jeg ikke rundt og føler mig gammel. Ja, ja jeg ved godt jeg ikke længere er en vårhare, men 36år er da ingen alder i dag. Jeg oplever imidlertid nogle gange, at min omverden ikke altid er enig med mig.

Dette skete f.eks. en gang jeg var hjemme og besøge min forældre. Muligvis var jeg lidt træt og muggen, fordi jeg havde været til fest dagen før. Vil dog ikke siger at min mors kommentar, ”lærer en gammel kone som dig, ikke snart at styre sit alkoholindtag”, ikke fik mig i bedre humør ;).

Nu hvor vi snakker om alder, så er min mailadresse er ved at være rimelig gammel. Det betyder at jeg har oplyst den lidt for mange steder på internettet, så jeg får rigtig mange nyheds- og reklamemails (som jeg ikke lige får afmeldt – man er vel en distræt livsnyder). Jeg får blandt andet mails fra minetilbud.dk, hvor man blandt andet kan se reklameaviser fra grænsehandel butikkerne. De sender imidlertid også andet reklame til mig, f.eks. at jeg nu kan finde den rette mand i mit liv, hvis jeg bare besøger senior.dk; dating og mødested for alle over 50. Jeg var på en gang færdig af grin og rimelig provokeret af den mail.

Min onkel holdte for et par måneder siden sin fødselsdag og det var en super hyggelig dag med god mad og dejligt selskab. Til sådanne fester er der altid en del mennesker, som man kender perifert, men ikke rigtig kan placere præcist. Mens vi er ved at sige farvel, kommer en ældre herre hen til mig og siger, ” Du må da være Viggos søster”… jeg er så Viggos datter. Vælger personligt at tro at han mente datter, men kom til at sige forkert. Han blev i hvert fald mere flov end mig.

På grund af alle disse oplevelser har jeg taget en ansigtmaske på og håber den vil gøre noget godt for min hud… om ikke andet ligner jeg nu en 16årig på instagram.


feb
2019

Nyt fra Vestfronten

categories: Gittes monologer

Det er februar og jeg er allerede omgivet af en følelse af at være bagud. Jeg har ikke fået lavet et eneste blogindlæg endnu. Jeg har ikke gang fået lavet lister over de bedste ting jeg har læst eller oplevet i 2018. Det er dog ikke trist – derimod har der bare allerede været så meget gang i 2019, at jeg ikke har haft overskuddet til at sætte mig ned og skrive om det.

Savner dog bloggen og mest af alt det at have gemt mine minder i tekst og billeder et sted oppe i skyen. Frakoblet min tossede liv og kaosagtige lejlighed med beskidte kaffekopper og vasketøj i bunker på gulvet. For det er skønt at læse tonsvis af bøger, gå til koncerter og hænge ud med vennerne. Det er dejligt at grine af sig selv og dele det hele med jer.

Så her er det! Mit lettere forsinkede nytårsforsæt for 2019.

Der skal ske mere på bloggen. Helt seriøst så blev det kun til 18 indlæg sidste år. Flertallet grupperet rundt om enkelte friweekender. Det kan sgu gøres bedre!

Jeg elsker rockkoncerter, gode film og masser af litteratur. I 2019 skal der dog noget nyt på bordet. Har allerede været til inde og høre Esbjerg Ensemble spille og stået i en varm gymnastiksal på Refshaleøen og set kvinde wrestling. Meget forskellige oplevelser, men begge enormt livsbekræftende. Der skal være meget mere af det – både af lav- og højkulturen.

Og så skal der læses mere! Sidste år rundende jeg 112bøger på et år og det er jeg godt tilfreds med. Målet var dog 150bøger og det kan ikke passe at jeg ikke kan komme derop. Litteratur. Bøger. Romaner. Lydbøger. Noveller. Fagbøger. Børnebøger. Ungdomsbøger. Jeg vil have mere af det hele. For det gør mig glad i låget og giver ro i sjælen.

P.S. Der skal nok komme et indlæg omkring det der kvinde wrestling 😉


dec
2018

Gæt hvem der er tilbage

categories: Gittes monologer

Det sørme, det sandt december og gæt hvem der er tilbage! Tiden går og klokken slår og pludselig går det op for en, at man ikke har lavet et indlæg på denne blog siden den 17. juni. Ups – sådan noget kan ske for den bedste blogger eller i hvert fald en uperfekt blogger som jeg!

Jeg har tusinde gode og en million dårlige undskyldninger for min manglende aktivitet herinde, men skal vi ikke bare hoppe videre til noget mere interessant: fremtiden… eller i hvert fald planerne for december.

Jeg har allerede skrevet flere latterlige indslag om alle de dumme ting, som jeg altid får rodet mig ud i. Så glæd’ jer til endnu flere afsnit af ”Argh Gitte”. Mens I venter på de nye indlæg, kan I jo læse de gamle HER, HER, HER og HER.

Måske bliver det også til et par indlæg mere omkring ”Mit uperfekte bloggerliv”, du kan læse de tidligere afsnit HER, HER og HER.

Derudover har jeg igen i år fået lavet en lidt for ekstrem læseudfordring og har sat målet til 150bøger. Da jeg på nuværende tidspunkt kun har afsluttet 100bøger, bliver december en travl læsemåned. Heldigvis skal jeg besøge en del venner og familie og det giver masser af læsetid i diverse tog. Du kan følge min fremgang daglig på goodreads og regner også med at der kommer et par indlæg om det herinde.

Når jeg ikke har læst eller leget med mine venner i år, har jeg brugt utrolig mange timer på internettet(læs youtube) og har fundet nogle virkelig mærkelige hjemmesider, som jeg virkelig har brug for at dele med jer. Derfor vil der også komme et par bud på utraditionelle julegaver.

Sidst men ikke mindst springer ”Gittes monologer” ud på endnu en platform på internettet. For hvorfor begrænse sig, når jeg nu er så god til at få opdateret derinde, på facebook og instagram…  sarcasme may occure.

Men mere om alt det nye senere.

P.S. Til de få af jer, som ikke har hørt om det endnu, så har jeg forresten møde Rane Willerslev!


jun
2018

Åndehuller #2

categories: Gittes monologer

Så de sidste mange uger har været overfyldte med arbejde, rejser og sociale aktiviteter. Faktisk har jeg haft planer for de fleste timer, hvor jeg ikke har sovet og det har været fedt. Sådanne uger dræner mig imidlertid virkelig for energi og mit overskud til at rumme folk og deres mærkværdige opførsel, har virkelig kunne ligge på et meget lille sted.

Min mor beskriver det, som om klappen går ned for mig og jeg lukker af fra omverden. Respekter omverden ikke at jeg er lukket for socialinteraktion, bliver jeg irritable og bider af folk. Tilsyneladende er det noget, som jeg har gjort det meste af mit liv.

Derfor forsøger jeg at skabe åndehuller for mig selv. F.eks. sikre at jeg har et par friaftner efter en weekend med veninderne eller en weekend alene i min lejlighed, efter en uge med meget arbejde og sociale arrangementer alle ugens dage. For der er ikke noget bedre end lidt alene tid.

Derfor bliver jeg også altid glad, når mine forældre spørger om jeg vil passe farmen for dem i en forlænget weekend, så de kan tage til koncert med deres venner. Så har jeg nemlig en helt lovlig grund til at være helt alene – kun forstyrre af diverse dyr, der mener at de skal have min opmærksomhed.

Denne weekends åndehuller har derfor været at

♥ Lytte til vinden i majsmarkerne og træerne♥

♥ Tage på skovtur med hunden og vandre rundt i en misvedligeholdt skov, hvor naturen selv har fået lov at bestemme hvordan den vil vokse.♥

♥Forsøge at blive venner med mine forældres katte. Udviklede sig til, at jeg staklede dem rundt på farmen… Vi blev aldrig venner. ♥

♥Vandre ud af et traktorspor uden virkelig at vide hvor man er på vej hen. ♥

♥Blive fanget i regnen flere kilometer hjemmefra og bare grine, mens man bliver gennemblødt(tænk overdrevet Hollywood film). Forsøgte bagefter at tage et nuttet billede til instagram af hunden og jeg. Ingen af os bliver nogensinde instagram-berømte.♥


maj
2018

Åndehuller

categories: Gittes monologer

Vi mennesker har virkelig fået travlt! Travlt med vasketøjet, arbejde, træning, aftenskolehold, rengøring, aftensmad, efteruddannelse, veninder, læsekredse, naboens meninger og meget andet.

Jeg er bestemt ikke hellig, hvis vi ser bort fra at jeg aldrig roder op eller gør rent, såvidt jeg kan undgå det. I de næste to uger er min egen kalender booket hårdt, både på arbejde og privat. Jeg lider virkelig af FOMO* og i denne weekend er der både familiefødselsdag, familieudflugt og familieweekend i en spejderhytte. Ja, jeg kommer fra en stor familie, hvor folk godt kan lide at se hinanden og vi har mange faste traditioner.

Og jeg glæder mig – men der skal jo pakkes, vaskes tøj, tjekkes rejseplaner, vandes blomster og jeg ved ikke hvad. Bliver helt træt af bare tanken om alt det jeg skal nå og køre mig selv op i en spids. Og det er jo dumt. Jeg har nu brugt mere tid på at overveje alt det jeg skal nå, fremfor faktisk at få noget fra hånden.

Jeg kommer ofte til at tænke alt for meget over sådan småting og kan bruge meget energi på at organisere fremtiden i min hjerne, fremfor at være tilstede i nuet. Derfor har jeg i dag forsøgt at fokusere på de små ting. Åndehullerne i en hektisk hverdag, hvor man kan slappe af et par minutter og blot nyde tilværelsen ved f.eks.

♥Det er skønt bare at stå stille i Esbjerg midtby og nyde duftet af et blomsterne æbeltræ.

Elsker den duft, næsten ligeså meget som nyslået græs. ♥

♥Lyden af springvandet i I.C. Møller parken en tidlig morgen.

Og ja – selvfølgelig var jeg henne og røre ved vandet, lige efter jeg havde taget dette billede! ♥

♥Cyklede en omvej hjem efter arbejde, for at komme ud og se på havet og himlen.

Elsker at bo så tæt på vandet. ♥

*Fear of missing out!


maj
2018

Argh Gitte #4

categories: Gittes monologer

I den sidste uge, har den ene fiasko efter den anden ramt mit liv. Det blev faktisk så slemt, at jeg på et tidspunkt satte mig opgivende på min trappe og skrev til Bibliotekaren, at jeg var bare hadede mit liv for tiden.  Når alt kommer til alt, var det selvfølge ikke så slemt. Min tålmodighed med mig selv, kunne imidlertid ligge på et meget lille sted, da jeg havde formået at smække mig ude af min egen lejlighed igen!

nøgler

Selvfølgelig var jeg på vej til en aftale, som jeg helst ikke skulle komme for sent til og mine cykelnøgler lagde også på den forkerte side af min hoveddør. I min hånd havde jeg nøglerne til tre forskellige biblioteker i Esbjerg Kommune, men de ville ikke hjælpe mig meget lige der.

Heldigvis har jeg endelig fået lavet nogle ekstra nøgler og fået dem fordelt mellem venner og familie, så jeg skal ikke længere håbe på at min udlejer vil lukke mig ind eller ringe til den lokale låsesmed. Jeg skal bare gå den lille kilometer ned til Bibliotekaren.

Når man er så distræt, som jeg tydeligvis er, er det vigtigt at have forstående omgivelser. Heldigvis er jeg omgivet af gode venner, der holder af mig som jeg er. Venner jeg kan grine sammen med, når jeg endnu engang har fucket et eller andet op, smækket mig ude eller har glemt mit dankort derhjemme, når vi er ude af spise (mobilpay er en sand ven for en pige i nød).

Derudover er jeg udstyret med gode kollegaer der stadig kan joker med, at de til næste lønforhandling vil søge om et tillæg for at være min personlige assistent. Altid med et smil på læben og ingen sure miner i sigte. Hvilket er meget heldig, når man ringer til dem midt i deres aftensmad, for at de skal komme på arbejde og låse en ind på kontoret, som man lige har smækket sig ude af.

Har du venner, familie og kollegaer som jeg – så kan man ikke ønske sig meget mere i livet.


apr
2018

Hosten fra helvede

categories: Gittes monologer

Man ved at man er elsket, når ens mor og bror sammenligner en med en halvdårlig puck maxi der mangler en cylinder eller to. Bare fordi man har en hoste, der gør at man lyder som en der ryger 50 grøn Cecil om dagen og som gør at man ikke sover godt. Jeg har hostet siden før påske – der er ikke noget alvorlig i vejen med mig. Blot en virusinfektion, men hvor er jeg da træt af at hoste.

Det eneste positive ved det er, at min mor f.eks. ikke er bange for at jeg bliver væk, når vi er ude og shoppe. Man kan altid finde mig, blot ved at følge den tørre hoste. Og som om den tørre hoste ikke var nok, så er jeg i denne uge også blevet den heldige ejer af en løbende næse, hvilket giver en helt væld af nye problemer.

De otte værste ting ved en forkølelse fra helvede:

– Når det føles som om man tisser lidt i bukserne, hver gang man har et voldsomt hosteanfald.
– Når man bliver halvdøv af sin forkølelse og ikke rigtig kan høre hvad folk siger. Ikke godt, når man for tre gang beder en låner om at gentage sit spørgsmål.
– Når man har fundet lykken i en næsespray for første gang i sit liv og alle medier pludselig fortæller en, at man kan blive syg afhængig af dem. Er næsespray den nye morfin?
– Når man sætter en papirkurv ved sofaen i stue, så man har et sted at smide brugte kleenex. For man magter ikke at gå ud på badeværelset hver gang.
– Når ens stemme ændre sig, så folk ikke kan genkende en i telefonen.
– Når man begynder at hoste, hver gang nogen får en til at grine. (Jeg griner meget i løbet af en dag).
– Når man er ved at kaste op, fordi man hoster så voldsomt om natten.
– Når man forsøger at nyde en tur på stranden på årets første sommerdag, men konstant har en kleenex under næsen. Det tager ligesom lidt af glæden.

Hvad er det værste I ved i forhold til en slem forkølelse?


apr
2018

Aprilsnar

categories: Gittes monologer

Aprilsnar er en meget gammeltradition, der kan føres helt tilbage til en kalenderreform i det 16. århundrede. Her gik nytår fra at starte ved påske (det kristne nytår), til altid at ligge den 2. januar. Der var imidlertid mange rettroende kristne, som i mange år fastholdt troen på at påsken symboliserede nytåret. Disse mennesker kaldte man i Frankrig for aprilsfisk. I et forsøg på at håne dette mindretal begyndt mange at gøre nar af dem, ved at ønske hinanden et glædeligt nytår den 1. april eller ved at klistre papirsfisk fast på ryggen af de troede.

Senere har man i det fleste vestlige lande dyrket aprilsnarren i større eller mindre grad. I England blev det særligt populær i løbet af det 18. århundrede, hvor man begyndte at bilde hinanden utrolige historier på ærmet eller lavede håndgribelige spøge, som havde til formål at forskrække en person.

Jeg elsker personligt en god aprilsnar, særligt dem der spreder sig i medierne. Flere af mine venner har også delt deres ynglings med mig i dag. Her er de tre sjoveste aprilsnar historier, som jeg har set i år… eller jeg håber i hvert fald det er aprilsnarre.

  1. Randers Bibliotek har lånt en bog-båd i Norge, som hele sommeren vil flyde rundt i Randers Fjord. Den kommer både til at fungere som bibliotek, turbåd og cafe. Så vidt dette ikke er en aprilsnar, så bliver jeg nød til få et sommerjob deroppe. Læs mere HER
  2. Svinepesten skal bekæmpes med et hegn ved grænsen, så vildsvinene ikke kommer til Danmark. Der vil imidlertid blevet opsat overgange med ansigtsgenkendelse, så de EU beskyttede ulve stadig kan passere over grænsen. Læs mere HER
  3. Eske Willerslev har opdigtet sin tvillingbror – Rane findes overhovedet ikke og Mette Bock ser nu muligheden for at spare mere på det offentlige område. Jeg bliver helt knust, hvis Rane ikke findes. Er en meget stor fan af ham. Læs mere HER