Måned: februar 2017

Sunday blues #7

Det er søndag og det betyder normalt at jeg har lidt sunday blues men ikke i dag. Jeg skal nemlig ikke på arbejde i morgen og hele natten skal bruges i biografen sammen med gode venner. Det er nemlig blevet tid til Oscar uddelingen og jeg skal for første gang opleve det i en af Nordisk film biografer. Jeg har forbedret mig grundigt: fået en god middagslur og været på en længere pokémon jagt i lorte vejr. Så nu kan jeg med god samvittighed spise en masse slik, mens jeg nyder flotte kjoler, dejlige mænd i smoking og forhåbentlig nogle mindeværdige taler. Aftenen starter ud med at vi skal se filmen La la Land, som jeg er spændt på endelig at se. Det er jo altid lækkert at kigge på Ryan Gosling i et par timer.

Problemet har imidlertid været, at jeg ikke helt har kunne blive enig med mig selv om, hvad tøj jeg skulle have på. Har hørt at nogen møder op i flotte kjoler, som om de selv er klar til at gå ned af den røde løber. Sådan en påklædning ville kalde på make-up. Dette giver dog problemer, eftersom jeg kommer til at gnide mig meget i øjnene, når jeg bliver træt og så er der dømt pandaøjne. Andre møder mere eller mindre op i deres nattøj. I modsætning til andre kvinder er jeg ikke nuttet i mit nattøj, men ligner nærmere en sindsforstyrret hjemløs, så det virker heller ikke oplagt. Jeg er endt med at tage mellemvejen og fundet en hverdagskjole og en super blød sweater.

Nu er spørgsmålet så hvad jeg ellers skal pakke? Fortryder jeg at tage af sted uden en læbepomade, håndcreme eller måske ligefrem et tæppe. Så vidt jeg spiser popcorn, burde jeg så tage tandtråd med, hvis det sætter sig fast imellem mine tænder. Min søndag er om noget fyldt med first world problems.

Fredags film #6

Ved ikke med jer, men jeg er ofte smadret når jeg kommer til fredag. Luften er gået af ballonen og det er skønt at se frem til et par dage uden de store planer hverken privat eller arbejdsrelateret. Sådan en aften kalder sofaen på mig og jeg ligger pt henslængt og nyder en af mine ynglings film Love Actually. Har genset den et udtal af gange og jeg bliver aldrig træt af den… det skader jo heller ikke at den er fyldt med alle mine ynglings engelske skuespillere.

Derfor blev jeg også ekstra glad, da jeg hørte at man er ved af filme anden del! Endelig får vi at vide hvad der er sket med flere af vores par og muligvis får vi endnu en indpakningsscene som denne, dog uden Alan Rickman.

Desværre er det kun en kortfilm i forbindelse Red Noses Day i England, men lidt er bedre end intet. Jeg glæder mig hvert fald som et lille barn.

Med nu vil jeg forlade jer og nyde synet af Hugh Grant danse rundt! Hvad er jeres ynglings scene fra filmen?

Gittes monologer om reality shows

Så i går stod den på sushi og venindesladre og det var generelt en helt perfekt aften. Snakken faldt på et tidspunkt også på denne blog og hvordan jeg kunne få flere læsere? En af mine veninder var hurtig til at kommentere, at jeg blot skal gøre som Masha Vang og være med i et reality show, men hvilken en skal jeg dog vælge:

  • Robinson Ekspeditionen -> beklager, men jeg ser virkelig ikke godt ud i en bikini. Og selvom det ikke nødvendigvis er et krav, så må det da være et plus. Der har i hvert fald aldrig været overvægtige kvinder med, om end der har været et par mænd. Er det mon fordi de overvægtige kvinder ikke er kommet igennem nåleøjet eller er det fordi vi ikke ansøger om at komme med? Derudover er jeg ikke en stor fan af diverse kryb eller en general mangel på mad og toiletter.
  • X-factor -> Eneste problem er at jeg ikke har en tone i live og jeg er lidt bange for Blackman, faktisk sådan virkelig bange. Og jeg tvivler på, at jeg er mærkelig nok til at han faktisk ville kunne lide mig.
  • Big Brother -> som om jeg frivilligt vil låse mig selv inde i et hus med en gruppe fremmede, mens hele verden kan kigge på mig. Derudover får jeg ikke mit eget værelse, hvilket min introverte side bestemt ikke vil bryde sig om.
  • Danmarks næste topmodel -> Selv om der har været en curvy udgave, så er jeg stadig en del mere curvy og mindre lækker end de modeller.
  • Paradis Hotel -> Jeg ser stadig ikke godt ud i en bikini, jeg er for gammel og en bogorm som jeg, er bare ikke til de vilde fester hver dag. Om end jeg er meget fascineret over alkohols mængderne
  • De unge mødre -> er jeg simpelthen for gammel til!! Og nårh ja – så jeg mangler også et barn.
  • Gift ved første blik -> ville bestemt være en mulighed, hvis jeg altså ville giftes! Min familie ville imidlertid være et scoop af underholdning for det show. Om end min far og mine onkler muligvis skulle teksten for at flertallet af danskerne kan forstå hvad de siger.

Så jeg har desværre ikke fundet det helt perfekte match endnu, så jeg modtager gerne jeres forslag.

Books & booze #6

Så jeg får overnattende gæster på besøg i weekenden og burde virkelig komme i gang med at gør rent, for støvet er næsten så højt at man kan skrive i det. Er imidlertid aldrig super motiveret i forhold til rengøring, så i stedet for er jeg begyndt at rode op i mine bøger og flytte rundt på dem. Jeg er ca. halvvejs og har mistet motivation og som tidligere fotodokumentation på facebook beviser, ligner det nu mere bare at mine reoler har kaste op end at jeg har rodet op.

Derfor holder jeg en lille pause, drikker en lille drink og tænkte at jeg vil dele min sidste gode læseoplevelse med jer.

Varm chokolade med et pebermynte twist

  • En kop varm kakao
  • 4cl juleshot el. en anden pebermynte vodka
  • Flødeskum

Lav en lækker kop kakao – jeg laver personlig en kop på min dulce gusto. Kom en sjat juleshots (eller anden pebermynte vodka) i, rør rundt og pynt med flødeskum.

The Rithmatisk af Brandon Sanderson

Elsker du bøger som Dødsspillet og Harry Potter, så er The Rithmatisk lige noget for dig. Det er en roman fyldt med humor, fantastiske verdner og spænding. Bogens hovedperson er den 15årige Joel, som går i skole på den respekterede Armedius Academy. Normalt har drenge som Joel ikke adgang til denne skole – han er nemlig hverken rig eller heldig nok til at være blevet udvalgt til at være Rithmatiker. Hans afdøde far var imidlertid venner med rektoren og flere af professorerne og dette har ikke bare sikre Joel adgang til skolen, men også garanteret at hans mor har fået et rengøringsjob og at de begge har tag over hovedet.

Men hov – hvad er en rithmatiker? I denne magiske verden findes der to dimensionelle kridtskabninger (ja, det er sært), som angriber og spiser mennesker. Heldigvis findes der rithmatikere, som fra en alder af 8år uddanner sig til at bekæmpe disse væsner ved hjælp af kridttegninger de selv skaber og som herefter bliver levende. I en alder af ca. 16år sendes de til Nebrask i mindst 10år, hvor man forsøger at holde disse vilde kridtvæsner i karantæne.

Joel er desværre ikke selv rithmatiker, men han er dybt betaget af teorierne bag magien. Kort før sommerferien, begynder flere at de elever som læser til rithmatiker imidlertid at forsvinde og Joel bliver ansat som assistens hos en af skolens professorer og skal hjælpe denne med at opklare hvor de studerende er blevet af.

Sandersons hel store styrker er at få sine figurer til at fremstå spillevende. Joel fremstod som en rigtig nørdet teenager, der elsker matematik, men som har svært ved at navigere i de sociale spilleregler. Det kvindelig modstykke til ham, er den overdramatiske Melody, som er knivskarp, men stadig går op i hvor lækker nogle af de mandelig lærer er.

Jeg har selv læst bogen på engelsk, men kender flere der siger at den danske oversættelse er rigtig god.

Du kan låne bogen HER eller købe bogen HER

The Rithmatisk får 5 astiglas ud af 6 mulige.

 

 

 

Gittes monologer om disney mænd

Ok – så jeg har hørt diskussionen om at det kan være farlig for piger, at se alt for mange disney film, fordi prinsessen næste altid bliver reddet af en mand, fremfor at redde sig selv. Og ja det er nok rigtig nok, men personlig er jeg mere bekymret over hvordan drømmemanden bliver fremstillet.

I sidste uge var jeg inde og se Sanne Søndergaard nye stand-up show, som var skide sjov. Her falder snakken på den perfekte disney mand, og jeg må bare stille spørgsmålet: hvilken perfekt disney mand?

Tager man f.eks. Peter Pan, så er han en af de der mænd som aldrig bliver voksen og forventer at pigen gør alle det huslig, så han kan lege med sine kammerater. Og er det ikke irriterende nok, så hænger han også vildt meget ud med hende pigen Klokkeblomst, som helt sikkert er varm på ham. Faktisk er jeg ret sikker på at de har haft et forhold tidligere.

Og så er der Prins Eric fra Den lille havfrue, som ikke kan kende forskel på den onde heks og den gode pige, som har ofret alt for at passe ind i hans verden. Han er en total Fuckboy! Han er på et skib, som der går ned i en voldsom storm og i stedet for at være bekymret omkring sine venner på skibet, så prøver han på at score den hotte kvinde på stranden. Han går totalt efter udseendet og elsker kun kvinder med lækre sangstemmer. Derudover skaffer han ikke lægehjælp til Ariel, som han finder forladt på stranden uden tøj, stemme og tydeligvis mentalforstyret?

Og hvad med min ynglings disney film Skønheden og Udyret. En sætning: Pigen falder for et dyr!  Sådanne forhold har Dansk Folkeparti altså fået gjort ulovlige i Danmark. Ser man bort fra det, så er denne drømmemand utrolig vred, råber af dig og truer dig med vold og holder dig indespærret i sin kælder. Det lyder mere som et afsnit af Criminal Minds end historien om en drømmemand.

Og hvorfor har Udyret ikke et navn? Det virker sgu mærkeligt, at selv hans tjenestefolk kalder ham Udyret. Hvad sker der for det?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Fredags film #5

På en lørdag! Men OMG – lige om lidt er det endnu engang tid til at se Oscar uddelingen! Og jeg glæder mig virkelig til en hel nat med flotte kjoler, mænd i smoking og ikke mindst en masse filmpriser. Jeg er så heldig, at jeg skal nyde hele natten i biografen, sammen med en gruppe af veninder og jeg kan næste ikke vente.

Der er imidlertid et mindre problem, man kan nemlig ikke rigtig nyde Oscar uddelingen, uden at have set en del af de film som er nominerede. Så jeg har været i gang med lidt research, for at finde ud af hvad jeg bør se inden. Problemet er imidlertid at jeg nu ikke kun er faldet over en masse Oscarfilm, jeg gerne vil se i februar, men også en masse andre film jeg bare gerne vil se. Så her er fem film, jeg håber at nå at se i biografen i februar.

En af de første jeg faldt over er Underverden: en ny dansk actionfilm skrevet og instrueret fra Fenar Ahmad. Hovedpersonen hedder Zaid: Han er uddannet læge, har en lækker lejlighed og venter sit første barn med sin kæreste. Desværre går det ikke så godt for hans lillebror, som ender med at blive banket ihjel, dagen efter at Zaid ikke vil låne ham penge. Zaid vender herefter tilbage til det hårde bandemiljø i København, for at tage hævn på dem, der dræbte hans bror.

En anden film om familierelationer, som jeg bare skal se, er Lion med blandt andet Nicole Kidman på rollelisten. Filmen handler om en femårig dreng, som bliver væk fra sin familie i Indien og ender med at blive adopteret af en familie i Australien. 25år senere tager han ud på en rejse, for at genfinde sin familie. Denne rejser kommer ikke kun til at påvirke den unge mand hårdt, men også hans nye familie. Lion er nomineret til 6 oscars.

Nogen gange har man bare brug for en hjernedød film, som man kan spise masser af popcorn til. The Great Wall fremstår som en total dum fantasy actionfilm, som er en genre jeg bare elsker. Europæiske lejesoldater er taget til Kina for at få fingre i opskriften på krudt. Da de når til den kinesiske mur opdager de imidlertid at dette bygningsværk ikke blot er der for at beskytte Kina mod mongolerne, men derimod også mod horder af uhyrer der til stadighed angriber dem.

En dag hvor jeg gerne vil blive rørt, regner jeg med at tage ind og se den amerikanske film Moonlight, som er nomineret til 8 oscars. Filmens omdrejningspunkt er en sort mand, som vi møder som barn, teenager og voksen. Han er opvokset i et hårdt miljø i Miami, hans mor er stofmisbruger og det tætteste han er på en stabil voksen er den lokale narkohandler. Hans mål er at slutte fred med sin fortid, acceptere sin seksualitet og finde sin plads i verden.

Sidst med ikke mindst er der La La Land, som er nomineret til ikke mindre en 14 oscars, hvilket er det sammen som Titanic var i sin tid. Det er en musical med Ryan Gosling, der spiller en arbejdsløs jazzmusikant og Emma Stone der spiller en kvinde der ønsker at blive skuespiller. De to slår pjalterne sammen for at nå deres drømme. Jeg har det svært med musicalfilm, men jeg er meget glad for at se på Ryan Gosling mens han danser, så det er et must.

Har virkelig også lyst til at se Split og Lego Batman Movie, men tvivler på at jeg når de 6 andre og disse kan vente til de kommer på netflix.

Er der film du bare skal se i februar?

Books and booze #5

Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER