Så i går var Bibliotekaren og jeg i biografen. Det er vi forholdsvis tit og vi har en meget bred filmsmag. Vi ser alt fra animationsfilm, til mindre indie-ting over til superhelteserier. Personligt har jeg det med film, som jeg har det med bøger. Nogen film ser jeg, fordi jeg vil udfordres i min tankegang og andre gange handler det bare om tomhjernet underholdning.

King Arthur: Legend of the Sword er bestemt i underholdningskategorien. Kort sagt er det en fantasyfilm, der genfortæller legenden om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord. I filmen møder vi Arthur som lille, hvor han overværer mordet på sin mor og sin far. Herefter flyder han (som en anden Moses), ned af Themsen til London, hvor han bliver reddet af en gruppe ludere, som opfostre ham. Han bliver deres beskytter og først som voksen bliver han bevist om sin kongelig ophav, efter at han trække sværdet Excalibur ud af en sten og nu skal han så ud i en dødelig kamp mod sin onkel der sidder på magten. Det er første film i en planlægge serie på seks. Filmen er imidlertid blevet sablet ned af anmelder på tværs af landegrænser, hvilket jeg ikke synes er helt fair. Så her er mine 10 grunde til at du bør se King Arthur: Legend of the Sword. 

1. Du får muligheden for at nyde synet af en lang række af smukke og betagende mænd:

2. Jude Law spiller rollen som den onde onkel til Arthur i filmen. Han har hele sit liv været jaloux på sin bror der var konge og vælger derfor at få ham dræbt, så han kan få magten i landet. Han spiller rollen som sindssyg diktator helt perfekt, og når jeg ser ham henslængte på sin trone, kan min indre teenager ikke helt lade være med at falde lidt for the bad guy.
3. Jeg elsker hvor simpel figurerne i filmen er. I modsætning til Game of Thrones eller Vikings, så er persongalleriet ikke videre komplekst eller fyldt med dybe personligheder. Misforstå mig ikke – det er fedt når ingen virkelige er gode eller onde, men det er nu også skønt med en film hvor nogen er super onde og nogen er gode, uden så mange mellemregninger.
4. Musikken er meget dramatisk og minder mere om lydbilledet i en actionfilm end normal fantasyunivers. Lydbilledet er mere Pacific Rim end Lord of the Rings og jeg elsker det.
5. Måden den er filmet og klippet på – der er tempo på og sære kameravinkler. Nogen gange hopper billedet så meget, at man er lige ved at blive søsyg og man kan føler man er lige ved at falde. En fed effekt.
6. Instruktøren på filmen er Guy Ritchie. Manden bag Snatch og Sherlock Holmes-filmene med Robert Downey Jr. Kan du lide hans måde at fortælle historier på, så er jeg sikker på du også vil kunne lide denne film
7. Som en god actionfilm fra 80erne er den fyldt med halvdårlige jokes.
8. Jeg elsker en god kaboom-film. Sådan nogen film hvor ting eksplodere og bliver slået i stykker. Derfor så jeg både Battleship og Pacific Rim i biografen uden af fortryde det… kan ikke rigtig huske hvad de handlede om, men de var fede at se. Denne film siger også KABOOM
9. Genfortællinger af gamle historier – jeg kan slet ikke stå for det. Lad det være eventyret om Askepot i bogen Cinder af Marissa Meyer eller Arthur-myten i denne film.
10. Charlie Hunnam og Aiden Gillen er endelig sammen igen. Tilbage i 1999 boede jeg i England og der så jeg en tv-serie der hed Queer as Folk. Har spillede Charlie Hunnam en homoseksuelteenager der falder for en ældre fuckboy spillet af Aiden Gillen. I andre kender dem nok bedst fra henholdsvis Sons of Anarchy og Game of Thrones. Jeg vil imidlertid altid huske dem for dette

Bibliotekaren forslår at næste film i serien skal hedde Da King Arthur fik sin William, for vi mangler sgu en god fantasyhistorie med et homoseksuelpar!  Og hvem bedre til at spille dem end Charlie Hunnam og Aiden Gillen!