Måned: december 2017

Argh Gitte

Nogen gange ville jeg virkelig ønske, at jeg bare var sådan lidt mere tjekket. En person der aldrig forlagte sine nøgler, der altid var forbedret til møder og som ikke konstant dobbeltbooker sin kalender. Ikke nødvendigvis en karikatur på en succesfuld karrierekvinde, men i det meste lidt mere stilet end min indre nørd.

Dette ønske slår mig ekstra hårdt når jeg

  • Snubler op af trapperne til hovedbanegården og ligger og roder rundt på jorden, mens jeg hysterisk råber, at jeg er OK til alle der prøver at hjælpe mig. Ja – det skete i dag.
  • Har glemt at min cykel står på banegården og ikke omme i baggården.
  • Er nød til at ringe til min udlejer, fordi jeg endnu engang har smækket mig ude af min lejlighed.
  • Er en deadline junkie og aldrig laver mine ting før i sidste øjeblik.
  • Helst ikke vil have nogen kommer på uanmeldt besøg, fordi mit hjem ligner et katastrofe område.
  • Ikke kan udtale ord som traditionalist eller kartoteksskab.
  • Glemmer at stå af toget min hjemby Aulum – 5 minutter efter jeg har talt i telefon med min mor om, at jeg snart er fremme og gerne vil hentes.
  • Altid har spildt på mit tøj.
  • Få en sms fra en kollega om hvorvidt jeg har sagt op, eftersom der er ryddet op på mit skrivebord.
  • Sjælden begynder på en læsekreds bog i god tid.
  • Har glemt at købe mælk og seriøs overvejer om det er ok at komme bailey i morgenkaffen en torsdag.
  • Er nød til at bestille mit femte rejsekort, da de andre er forsvundet.
  • Hver morgen leder efter et PAR tynde sorte strømper.

Måske burde onsdags projekt være at få lagt noget af mit vasketøj sammen. Kan jo altid høre en god lydbog imens, helst én om en person der har endnu mindre styr på sine ting end mig.

Læsevaner

I dag er det virkelig mandag og jeg magter virkelig ikke verden eller at finde på noget super originalt til bloggen. Heldig nok faldt jeg lige over en book-tag med spørgsmål om mine læsevaner.

  1. Hvor og hvordan finder du inspiration til ny læsning?

Arbejde, venner og goodreads. Jeg arbejder til daglig ved Esbjerg Kommunes Biblioteker som projektleder og børne- og ungebibliotekar. De fleste dage har jeg derfor mange bøger i hænderne og både kollegaer og lånere er gode til at komme med råd til nye læseoplevelser. Derudover bliver jeg nemt fanget af flotte forsider og bliver lige nød til at tjekke bogen nærmere.  Jeg er også så heldig at have mange læsende venner og det betyder at der bliver snakket meget om bøger i min omgangskreds. Sidst men ikke mindst, så får jeg også af og til gode råd til nye titler på goodreads… særligt når det kommer til mine store svaghed urban fantasy.

  1. Hvorfor begyndte du at læse bøger?

Jeg begyndte at læse, fordi mine lærer blev ved med at sige at jeg ikke kunne finde ud af det. Jeg er lettere ordblind og lærte først for alvor at læse, da jeg var en 14-15år. Indtil da havde mine forældre brugt meget energi og tid på at læse højt for mig og sikre at jeg blev ved med at finde bøger og historier interessante. Den første bog jeg kan huske at jeg læste for sjov var Heksen, løven og garderobeskabet af C.S. Lewis. Den anden bog var En vampyrs bekendelser af Anne Rice.

  1. Hvordan har du ændre smag (genrer mæssigt), efterhånden som du er blevet ældre?

Jeg elskede vampyrbøger tilbage i 1990erne. I 1999 flyttede jeg som 17årig til London for at arbejde som au pair, i det næste år blev det til mange flere vampyrbøger og penguin klassikere som Jane Austen og Brönte søstrene, fordi disse bøger var virkelig billige at købe. Det var også i England, at jeg første gang støtte på Harry Potter bøgerne, som jeg har elsket siden.

I gymnasiet var der endnu flere vampyrbøger, Stephen King og enkelte danske klassikere som Marie Grubbe af J. P. Jacobsen. Det var også i disse år at jeg for første gang læste Herman Bang og jeg kunne ikke fordrage ham.

Efter gymnasiet blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville læse litteraturhistorie, men jeg startede med endnu et år som au pair. Denne gang flyttede jeg til Wien og boede hos en dansk/østrigsk familie, hvor moderen havde læst litteraturvidenskab. Dernede læste jeg Thomas Mann, Ernest Hemingway og Neil Gaiman i en skøn blanding.

Efter jeg begyndte på litteraturhistorie læste jeg mest det der var på pensumlisten, blev forelsket i Herman Bang og begyndte at læse nyere nordisk litteratur som Erlend Loe. Det var også i Aarhus, at jeg for alvor begyndte at læse min guilty pleasure urban fantasy.

I dag læser jeg det meste – men høre helst lydbøger med gode oplæsere på Storytel.

  1. Hvor ofte køber du bøger?

Meget sjældent! Kommer normalt hjem med et par stykker fra bogforum og så kommer jeg nogen gange til at købe urban fantasy titler som e-bøger, hvis jeg virkelig er blevet fanget af en serie. Er jeg i England er all bets off. Bøger er så billige derover.

  1. Hvordan reagere du, hvis du ikke synes om en bogs slutning?

Bliver først sur, men så finder jeg bare på en bedre slutning selv ;).

  1. Hvor ofte har du smugkigget på de sidste sider, for at se hvordan bogen ender?

For en uge siden ville jeg sige aldrig, men så var jeg nød til at sikre mig at Tangøje kom godt hjem i Kaskelotternes Sang.

Hvad finder I inspiration?

Hvis jeg var en superheltinde

Jeg har muligvis brugt lidt for meget af weekenden i min sofa med at læse science fiction bøger og se superhelte serier. Resultatet er i hvert fald at jeg har ondt i ryggen af at sidde ned og derfor er jeg netop komme hjem efter en gåtur gennem Esbjerg mørke og lettere våde gader. Undervejs kom jeg til at fundere over, hvilken type superheltinde jeg ville være, hvis jeg have superkræfter.

  1. For det første ville jeg være en superhelt med et fantastisk soundtrack. Sådan lidt ligesom Darth Vader, vil ingen være i tvivl om at jeg var på vej ind på scenen. Musikken kunne være starten på The Devil and the Huntsman af Sam Lee.
  2. Jeg ville have et fantastisk superhelte navn – måske Gitzila eller Black Lab(eftersom Bibliotekaren mener jeg er kvart labrador: Let at begejstre og meget glad for mad. Og fordi kvindelige superhelte ofte hedder noget med black: Black Orchid, Black Cat, Black Widow, Black Canary). Og ikke mindst fordi mine forældre har den meste lækker sorte labrador i verden.
  3. Mit superheltekostume ville blandt andet bestå af en hjemmehæklet NEJ-hat og en Svend Brinkman fan t-shirt.
  4. Min superkræft ville være at kunne mærke om folk havde løjet for mig, fordi jeg er lettere mistrorisk af natur.
  5. Derudover ville jeg være den første overvægtige superheltinde nogensinde.
  6. Som mine mandlige kollegaer ville jeg havde en lille lækker sidekick (læs boy toy), der ville kunne hente min bailey kaffe, mens jeg var ved at udtænke mine planer for verdensherredømmet.
  7. Alle ville tilbede mig, fordi jeg var fantastisk og altid har ret! Hvilket jo ikke er en fantasi, men mere et faktum.

Ok – så måske vil jeg mere blive en superskurk end en superhelt, men det virker heldigvis også til at de onde har det sjovere end de gode! Jeg vil som Hel i Thor: Ragnerok nok være lidt nærtagende og generelt vred over at min “far” har fravalgt mig til fordel for min lillebror og eftersom jeg altid har ret, burde folk faktisk bare vide bedre, rette ind og følge med. Så enkelt er verden så desværre bare ikke og det er nok meget godt at jeg ikke har superevner.

Mine første litterære oplevelser

I mange år var jeg sikker på, at jeg havde læst Moby Dick og jeg blev meget forvirret når folk fortalte mig at det var en meget lang voksenbog. Jeg kendte jo Moby Dick – han var den store hvide hval der havde kæmpet uendelig mange kampe med os mennesker. Da jeg blev ældre gik det dog op for mig, at jeg kendte Moby Dick fra Kaskelotternes Sang af Bent Haller, hvor den store hvide hval har en gæsterolle midt i bogen. Og om end Hallers bog om hvaler har gjorde et stort indtryk på mig, er det nok ikke helt i samme litterære kvalitet som Melvins roman. Derimod var den en af mine første litterære oplevelser.

Inden jeg begyndte i skole, blev jeg passet i en dagpleje. Mine forældre havde jobs, der betød at jeg blev afleveret tidligere end mange af de andre børn, så jeg var ofte alene den første time eller to. Jeg husker disse morgner som utrolig hyggelige. Jeg spiste morgenmad sammen med husets mand, mens radioen kørte i baggrunden. Det var radioavisen og farvandsudsigter om stiv kuling i Skagerak og nogle morgner blev der også læst hørt fra Kaskelotternes Sang af Bent Haller.

Jeg har klare erindringer om hvordan Tangøjes mor kæmpede med kæmpeblæksprutter i den mørke kolde vand, men husker ikke hvad jeg fik at spise til morgenmad. Jeg husker hvordan mennesker havde efterlad gift i havet som dræbte alle dyrene. Vilde historier om de farlige spækhugger, hajer og ikke mindst om mennesker i jerndyr. Der var mange ting jeg ikke forstod, men det betød ikke så meget, for jeg forstod lige præcis nok til at være helt opslugt af oplevelsen.

Jeg genlæste for nyligt jubilæumsudgaven af roman, der har fået de flotteste illustrationer lavet af Lea Letén, hvis billedbøger jeg er helt forelsket i. Og jeg er nød til at være ærligt og tilstå at jeg bladrede forud, for at finde ud af hvad der helt præcist skete med Tangøjes veninde Gylte, da jeg fik ondt i maven af ikke at vide det. Og selvom bogen er meget pædagogisk og moraliserende, er den samtidigt stadig helt fantastisk.

November måned er fløjet væk

Der har været meget stille herinde i de sidste par måneder, men jeg er ikke forsvundet eller død. Derimod har jeg haft så travlt og oplevet så meget i november, at jeg selv knap nok har haft energi til at opleve det, for at tale om at dele det hele med jer. En kort opsummering er derfor på sin plads inden jeg forsætter.

Det meste af november har stået i litteraturens tegn. Først er fremmest var der Bogforum og jeg brugte tre dage sammen med en masse andre nørder i Bella centeret med at kigge på bøger, møde forfattere og ikke mindst være sammen med gode venner.

Hjemme i Esbjerg havde vi besøg af Merethe Pryds Helle, der fortalte om sin bog Folkets Skønhed og sit forfatterskab generelt. Jeg havde fået lov til at agere samtalepartner med hende og det var som altid en fed oplevelse, at komme nærmere på en forfatter og få en forståelse af hvorledes de arbejder med deres romaner. Personligt finder jeg det særligt interessant, hvorledes man kan arbejde med familieminder, uden at det bliver nostalgisk og bedaget.

Derudover havde vi Readathon på Esbjerg Hovedbiblioteket og en gruppe på 12 mennesker mødtes for at læse så meget de kunne på 24timer. Vi var en meget blandet gruppe mennesker i aldersgruppen 14-70år, der samledes i et døgn for at læse i hinandens selskab. Jeg er imponeret over at deltagerne holdte fokusset og at det hele ikke endte i småsnakken og kaffe(om end der også var rigeligt plads til det.)

Den største oplevelse var imidlertid at se Gorillaz live. Jeg har været en kæmpe fan af musikeren Damon Albarn, siden jeg første gang hørte Blurs musik tilbage i 1994. Der skulle imidlertid gå over 23år inden jeg kom til at høre ham synge live. Det var hele ventetiden værd og som den ægte fan-girl jeg er, endte jeg med at stå at græde under første sang. Musikken sparkede døren ind til alle de teenage følelser jeg heldigvis efterlod tilbage i 1900erne, men de var sjove at opleve igen i et par timer. Tror ikke jeg har været så overvæltet siden første gang jeg talte med litteraturkritiker Klaus Rothstein.

Hvad byder december så på? Jeg vil forsøge at deltage i blogmas og poste et indlæg hver dag indtil jul. Jeg lover at de ikke alle kommer til at handle om jul eller bøger, men derimod er det en udfordring til mig selv om at få skrevet mere. Kryds fingre for mig!!!