Måned: juni 2018

Åndehuller #2

Så de sidste mange uger har været overfyldte med arbejde, rejser og sociale aktiviteter. Faktisk har jeg haft planer for de fleste timer, hvor jeg ikke har sovet og det har været fedt. Sådanne uger dræner mig imidlertid virkelig for energi og mit overskud til at rumme folk og deres mærkværdige opførsel, har virkelig kunne ligge på et meget lille sted.

Min mor beskriver det, som om klappen går ned for mig og jeg lukker af fra omverden. Respekter omverden ikke at jeg er lukket for socialinteraktion, bliver jeg irritable og bider af folk. Tilsyneladende er det noget, som jeg har gjort det meste af mit liv.

Derfor forsøger jeg at skabe åndehuller for mig selv. F.eks. sikre at jeg har et par friaftner efter en weekend med veninderne eller en weekend alene i min lejlighed, efter en uge med meget arbejde og sociale arrangementer alle ugens dage. For der er ikke noget bedre end lidt alene tid.

Derfor bliver jeg også altid glad, når mine forældre spørger om jeg vil passe farmen for dem i en forlænget weekend, så de kan tage til koncert med deres venner. Så har jeg nemlig en helt lovlig grund til at være helt alene – kun forstyrre af diverse dyr, der mener at de skal have min opmærksomhed.

Denne weekends åndehuller har derfor været at

♥ Lytte til vinden i majsmarkerne og træerne♥

♥ Tage på skovtur med hunden og vandre rundt i en misvedligeholdt skov, hvor naturen selv har fået lov at bestemme hvordan den vil vokse.♥

♥Forsøge at blive venner med mine forældres katte. Udviklede sig til, at jeg staklede dem rundt på farmen… Vi blev aldrig venner. ♥

♥Vandre ud af et traktorspor uden virkelig at vide hvor man er på vej hen. ♥

♥Blive fanget i regnen flere kilometer hjemmefra og bare grine, mens man bliver gennemblødt(tænk overdrevet Hollywood film). Forsøgte bagefter at tage et nuttet billede til instagram af hunden og jeg. Ingen af os bliver nogensinde instagram-berømte.♥

Fredags film #7

Så i disse dage befinder jeg mig på farmen i Aulum, hvor jeg er husbondafløser på mine forældres zoologiske have. Ja ok – måske er det ikke en rigtig zoo, men man kan godt komme i tvivl, når man har mødt deres hund, tre katte, 15duer og hvad der virker som 200høns i baghaven.

Jeg passer farmen en gang om året, når mine forældre tager på en forlænget weekend med et flok venner til Hessellund Sø-Camping til Karup Å Koncert. De hygger sig gevaldigt deroppe og jeg nyder stilheden og muligheden for at være alene, se fjernsyn og ikke mindst få læst en masse. Total badeferie – bare uden varme, sandstrand eller svimmingpool.

Og ja – så er der lige det med at være helt alene hjemme, langt ude på landet omringet af majsmarker. Ved ikke med jer, men jeg synes at alt for mange uhyggelige film foregår i midten af ingenting omgivet af majsmarker.

I går kunne jeg næste ikke falde i søvn, fordi jeg kom til at ligge og tænke på alle de uhyggelige film, der foregår ved siden af majsmarker. Signs og A Quite Place hvor de skumle rumvæsener gemmer sig i majsmarkerne rundt om en gård. Ellers Children of the Corn, hvor en kult af børn laver menneskeofringer til dæmonen der bor i de majsmarker, som omgiver en stille by i Nebraska.

Så kom jeg til at tænke på traileren for 1922, som jeg for en tid siden havde set på netflix. Filmen bygger på en novella af Stephen King og handler om en mand der i 1922 planlægger at myrde sin kone, fordi hun vil sælge den jord hun ejer og rejse væk med deres fælles søn. Gæt hvad deres gård er omringet af?

Hertil aften gjorde jeg så noget dumt – jeg satte mig ude på terrassen og begyndte at se filmen. Udenfor fordi dyrene lige legede så godt og jeg ikke helt stoler på, at hunden ikke kunne finde på at vandre ud og lede efter sine ejere, hvis han ikke er under konstant opsyn.

På et tidspunkt hoppede jeg en centimeter op af stolen, fordi en rotte pludselig springer frem på skærmen. Den stakkels hund, havde lidt tidligere lagt sig på mine fødder, for nu sammen og begyndte at gø i et forsøg på at skræmme den fare væk, som havde fået mig til at lette i vejret. En skam den ikke kunne beskytte mig for uhyret på skærmen.

Kan du godt lide de Stephen King historier, hvor man er i tvivl om det overnaturlige faktisk sker eller det blot er skyldfølelse, som får hovedpersonen til at se ting? Så er denne film lige noget for dig.