Så de sidste mange uger har været overfyldte med arbejde, rejser og sociale aktiviteter. Faktisk har jeg haft planer for de fleste timer, hvor jeg ikke har sovet og det har været fedt. Sådanne uger dræner mig imidlertid virkelig for energi og mit overskud til at rumme folk og deres mærkværdige opførsel, har virkelig kunne ligge på et meget lille sted.
Min mor beskriver det, som om klappen går ned for mig og jeg lukker af fra omverden. Respekter omverden ikke at jeg er lukket for socialinteraktion, bliver jeg irritable og bider af folk. Tilsyneladende er det noget, som jeg har gjort det meste af mit liv.
Derfor forsøger jeg at skabe åndehuller for mig selv. F.eks. sikre at jeg har et par friaftner efter en weekend med veninderne eller en weekend alene i min lejlighed, efter en uge med meget arbejde og sociale arrangementer alle ugens dage. For der er ikke noget bedre end lidt alene tid.
Derfor bliver jeg også altid glad, når mine forældre spørger om jeg vil passe farmen for dem i en forlænget weekend, så de kan tage til koncert med deres venner. Så har jeg nemlig en helt lovlig grund til at være helt alene – kun forstyrre af diverse dyr, der mener at de skal have min opmærksomhed.
Denne weekends åndehuller har derfor været at
♥ Lytte til vinden i majsmarkerne og træerne♥
♥ Tage på skovtur med hunden og vandre rundt i en misvedligeholdt skov, hvor naturen selv har fået lov at bestemme hvordan den vil vokse.♥
♥Forsøge at blive venner med mine forældres katte. Udviklede sig til, at jeg staklede dem rundt på farmen… Vi blev aldrig venner. ♥
♥Vandre ud af et traktorspor uden virkelig at vide hvor man er på vej hen. ♥
♥Blive fanget i regnen flere kilometer hjemmefra og bare grine, mens man bliver gennemblødt(tænk overdrevet Hollywood film). Forsøgte bagefter at tage et nuttet billede til instagram af hunden og jeg. Ingen af os bliver nogensinde instagram-berømte.♥
