Der er mange ting i livet, som jeg er bange for. Slanger, tandlæger, uventede regninger og det at skulle tale foran store mængder af mennesker. Jeg har imidlertid bestemt med mig selv, at de ting som gør mig bange ikke skal definere mit liv. Jeg er f.eks. bange for at flyve, men elsker at rejse, så hvert år spænder jeg mig fast i en flyvemaskine og håber på det bedste. Jeg holder oplæg omkring litteratur flere gange om året, foran totalt fremmede mennesker, vel vidende at de muligvis ved mere end mig eller ikke er enige med mit litterære syn. Jeg har interviewet forfattere, hvor jeg har været så angst at jeg var lige ved at kaste op, men jeg gjorde det alligevel… dette minder faktisk om Eminem i filmen 8miles 😉

leine

I dag er jeg igen ved at tage tilløb til at springe ud i en ny udfordring. En meget lille en af slagsen. I dag skal jeg nemlig have min første ansigtsbehandling.

Vågnede sindssyg tidligt og endte med at stå op, lave kaffe og tage opvasken. Blot for at holde mine nerver lidt i ro. Nu har jeg imidlertid næsten drukket en kande kaffe og er blevet rimelig hyper og frygter nu at jeg skal tisse en million gange, mens jeg er ved at få selve ansigtsbehandlingen. Du tænker måske at jeg er lidt tosset, for det er jo blot en ansigtsbehandling og jeg har jo selv bestilt tid. Men jeg har 100 teorier omkring hvad der kan gå galt eller hvad kosmetolog vil tænke om mig og min bumsede hud med kæmpe porer ud over det hele. Hvad nu vis de kommer et produkt i hovedet af mig, som smelter alt mit hud af. Hvorfor vil og hvorfor er jeg gået med til at en fremmed person skal røre ved mit ansigt. Rationelt ved jeg godt at det faktisk er kosmetologens job at hjælpe med disse ting, men min hjerne vil ikke helt fatte det.

Så ønsk mig held og lykke, med endnu et lille spring ud i ukendt terræn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.