Jeg elsker at læse og i perioder bliver jeg nærmest besat af bestemte genre af bøger. Tidligere har det blandt andet været zombiebøger, vampyrbøger, dansk realisme eller forfattere fra det moderne gennembrud. Ja, jeg læser meget bredt. En af de genrer der imidlertid fanger mig ind igen og igen er Urban Fantasy – faktisk lige siden jeg første gang så Buffy the Vampire Slayer.

readingcoffee

Urban Fantasy er en genre der finder sted i den verden vi kender, men med det tvist at magi er virkelig og verden derfor er fyldt med hekse, vareulve og vampyrer. I modsætning til paranormal romance, som arbejder med mange af de samme rammer, så er det primære mål i Urban Fantasy ikke at fortælle en kærlighedshistorie. Ofte har bøgerne en stærk kvindelig hovedperson, som arbejde i politiet eller har en anden rolle i forbindelse med ordenshåndhævelse. Og selvom kærligheden ikke er det vigtigste i bøgerne, så er det ofte en side historie i bøgerne.

Denne type bøger er virkelig en guilty pleasure for mig, men nogle gange indser jeg at det er tid til at tage en pause og læse noget andet.

5 tegn på at jeg læser for meget Urban Fantasy og det er på tide at jeg holder en pause

  1. Når jeg frivillige tager min opvask, fordi jeg så med god samvittighed kan høre lidt mere af min urban fantasy lydbog.
  2. Når man efter en sommer ikke vil fortælle andre hvad man har læst i løbet af ferien, fordi det kun har været bøger fyldt med lækker vareulve mænd og seje kvinder… masser af gode bøger, men ingen god litteratur i sigte.
  3. Man begynder at overveje hvilken type varedyr(vareulv, varetiger, varerotte o.s.v.) de mænd man kender mon er. Manden der stod foran mig i køen i føtex i dag var f.eks. en varebjørn.
  4. Når man begynder at overveje, hvilke magiske væsner der ville være i ens by, hvis den var en del af en urban fantasyserie. Tænker f.eks. at der ville være havfruer på sandbankkerne mellem Esbjerg og Fanø frem for fede sæler.
  5. Overvejer at skrive min egen bog.

Når alt dette er sagt, så vil jeg dog anfalde tre Urban Fantasyforfattere, som skrive nogle utrolig spændende historier.

  1. Ilona Andrews

Er pt. helt vild med de bøger, som er udgivet under kunstnernavnet Ilona Andrews. Navnet dækker over et ægtepar der skriver bøger sammen og det er fedt at læse urban fantasy, hvor der også er en mandelig forfatter.

Er særlig begejstret for de bøger der foregår i The Egde, som er et univers, hvor der er vores verden på den ene side og en magisk paralle univers på den anden. Imellem disse to dimensioner lever der en gruppe mennesker, som ikke er magiske nok til at leve i den anden verden, men for magiske til at leve i vores. Forstil dig et område som de mørke sydstater i U.S.A., mennesker der er ludfattige, har masser af våben og hvor alle er indblandet i diverse familiefejder.

Her møder vi den unge Rose, som arbejder hårdt for at brødføde sig selv og sine to yngre brødre. Rose er jagtet vildt, fordi hun har særlige magiske kræfter og flere mænd vil kidnappe hende for at tvinge hende ind i et ægteskab med dem, så deres børn kan blive stærke magiske personer. En dag står der imidlertid en ukendt mand foran hendes hus og med ham kommer der en helt ny gruppe problemer, som er tæt på at udrydde alt liv i The Edge.

Man kan låne den første bogen her eller købes den her.

  1. Kim Harrison

The Hollows er en helt fantastisk urban fantasy serie skrevet af Dawn Cook, under synonymet Kim Harrison.

Vi befinder os i vores verden, men efter en dødbringende sygdom har dræbt en stor del af verdens befolkning har de overnaturlige valgt at træde frem i lyset. Derfor er verden blevet en del anderledes i de seneste år og fyldt med vampyrer, troldmænd og vareulve.

I dette univers møder vi Rachel som arbejder som heks for Inderland Security, som er den politistyrke der tager sig af de overnaturlige, når de bryder loven. Hun er dygtig til sit arbejde, men hun bryder ofte reglerne, hvilket giver mange problemer på hendes arbejdsplads. I starten af første bog får hun nok og vælger at sige op. Desværre kan man ikke bare sådan lige sige op og hun opdagere hurtigt at hele hendes gamle enhed pludselig forsøger at slå hende ihjel.

Det er en helt fantastisk serie og jeg mener der er over 18 bind i den. De er nogle rigtig gode kriminalhistorier fyldt med magi og en lille smule kærlighed.

Vil dog lige advarer – Harrison er ikke bange for at dræbe personer i sine bøger. Særlig mennesker man holder rigtig meget af.

Første del kan lånes her og købes her.

  1. Laurell K. Hamilton

En af de første Urban Fantasy serier jeg læste var Anita Blake serien skrevet af Laurell K. Hamilton.

Vi befinder os igen i en verden der mindre fuldstændigt om vores, hvis man ser bort fra vareulve, vampyrer og andre magiske væsner. U.S.A. har som det første land i verden erklæret, at vampyrer skal have de samme menneskerettigheder som mennesker og man kan derfor ikke længere dræbe dem uden en dommerkendelse. Dette giver en del problemer i et samfund, hvor vampyrer generelt ikke mener at menneskers regler gælder for dem.

Hovedperson Anita Blake arbejder hver nat som en animentor(en person der genopvækker døde som zombier). Hendes job består primært i at tage ud på kirkegårde sammen med advokater og finde ud af uoverensstemmelser i testamenter, ved at vække den afdøde til live igen. I sin fritid har hun tidligere dræbt vampyrer, men med den nye lovgivning er hun blevet ansat af staten til at dræbe vampyrer dømt til døden og hjælper politiet med forbrydelse begået af overnaturlige væsner.

De første 5-6bøger i serie er super gode og er virkelig spændende krimier fra en meget anderledes verden. Desværre udvikler serien sig til, at fokusere meget mere på Anita Blake seksuelle udskejelser og kvaliteten falder markant.

Første del kan lånes her og købes her.

Man des desuden finde Kim Harrison og Ilona Andrews bøger på storytell.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.