Ups – jeg havde der vist lovet at skrive et lille indlæg om mine oplevelser på Bogforum, men er helt kommet fra det efter jeg er kommet hjem fra København… men I skal da ikke snydes.

Det var en helt fantastisk weekend, primært brugt sammen med gode venner og omgivet af forfattere og bøger. Meget mere kan min indre bogfreak ikke ønske sig af verden. Særlig to ting har virkelig gjort indtryk på mig.

Det ene var da jeg var inde og høre den amerikanske forfatter Patrick Ness fortælle om sin ungdomsbog Monster. Han fortalte en masse om bogen og det at være forfatter generelt. Det fedeste var imidlertid hans tanker omkring det at skrive bøger til unge, når man selv er voksen. Ifølge ham er det vigtigste voksne kan gøre for unge, at tage dem og deres følelser alvorlige. Ikke bare være bedrevidende og underkende deres holdninger og følelser som tossede, fordi de er ytret af en 14 årig. Har aldrig rigtig været bevidst om det, men jeg tror at det er denne tankegang der har været fundamentet i mit arbejde med udsatte unge de sidste fem år. Har i de sidste par dage læst hans bog Monster og den er helt fantastisk – regner med at det kommer en anmeldelse af den i løbet af næste uge.

rothastein

Der var også rigelig tid til at stalke min ynglings litteraturkritiker Klaus Rothstein alle tre dage. Faktisk tog jeg mod til mig og fik faktisk et billede sammen med ham og historikeren Tom Buk-Swiety.  Jeg er på en og samme tid total pinlig berørt over at have spurgt dem, men samtidigt utrolig glad for billedet. Det sjoveste var at Rothstein mente at jeg har taget fejl af ham og en rigtig kendt. Han kunne vist ikke forstille sig at nogen ville have taget deres billede sammen med ham. Efter den lille samtale, fortalte jeg ham sjovt nok ikke at jeg havde stalket rundt efter ham hele weekend og gentagende gange havde tage selfier med ham i baggrunden. Han behøver jo ikke vide hvor tosset jeg virkelig er……

stakel

3 comments on “Bogforum 2016”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *