Det er søndag og jeg sidder i et tog. Det er der faktisk ikke noget revolutionerende i, eftersom jeg bo i Esbjerg, men min familie og de fleste af mine nære venner er bosat udover resten af Danmark. Vi snakker derfor ikke om småture i toget på 20minutter, men der imod to-tre-fire timers ture tværs gennem Danmark.

img_4503

Jeg beklager mig imidlertid ikke, for toget er igennem de sidste 10år blevet en fast bestanddel af mit liv på godt og ondt. Det er et sted jeg sover, bander over mine medpassagerer larmer, hvor jeg slapper af mens jeg kigger ud af vinduet og se årstiderne skifter, hvor jeg undgår toilettet for alt i verden, det er her jeg nyder en god kop kaffe(idag en sodavand) fra min termokop og det er i toget at jeg læser flest bøger.

img_4494

I dag er jeg imidlertid ikke på vej hjem til Esbjerg, men derimod på vej op til mine forældre. I morgen har jeg nemlig taget fri, så min mor og ene storebror skal ud på den helt store julegaveindkøbsdag. Det skal nok blive hyggeligt, om end jeg lige pt. stadig er lidt ramt af de tømmermænd jeg havde i går, så det er lidt synd for mig og jeg har det hårdt. Derfor har denne søndag også en rimelig bluesagtigstemning og jeg har derfor brug for ekstra hygge og underholdning i toget. Har du også nogen gange det, vil jeg foreslå følgende.

Er man så heldig at man er i et område med internetforbindelse, kan man hygge sig med at se lidt youtube videoer. Er for tiden meget begejstret for de vlogs som filmskaberne Casey Neistat laver. De er ekstrem flotte og han forstår virkelig at skabe tempo i dem gennem sin måde at redigere på. De fleste af dem beskriver hans hektiske liv i New York, men der er også en del rejsevlogs og småfilosofiske indslag. Tjek nogle af mine ynglings ud her, her og her.

Jeg elsker lydbøger og høre dem mens jeg gør alt fra at tage opvasken til at spille Pokémon Go. De fleste bøger jeg lytter til høre jeg på tjeneste Storytell, hvor man kan downloade bøger og så høre dem senere. Dette er rigtig dejligt i forbindelse med togrejser, da man kan miste forbindelse til internettet på de fleste strækninger i Jylland og ikke mindst når man skal under Storebælt, er det skønt ikke at skulle bekymre sig om net forbindelser.

Det bedst at koble en god lydbog i toget med, er et mobilspil som man kan blive afhængig af. Endnu engang er det for mig vigtigt at man kan nyde spillet, uden at man skal bekymre sig for en god net forbindelse. Er selv meget glad for spillet 2048 – formålet med spillet er at rykke tal rundt på en spilleplade. Nå to ens tal rammer hinanden lægges de sammen. Målet er at skabe en brik der siger 2048. Utrolig simpel utrolig vanedannende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *