Har nævnt det tidligere her på bloggen, men jeg elsker julen og des traditioner. En af dem jeg holder mest af, er at en veninde og jeg er på pakkejulekalender med hinanden. Og selv om jeg bander over den i november, når den skal slæbes tværs gennem landet. Så er disse 24 små gaver blevet så meget en del af julen, at jeg ikke kunne forstille mig at undvære dem. Det er ikke fordi gaverne nødvendigvis har en større værdi i sig selv, men de små interne jokes og referencer til minder, som viser at vi forstår hinanden på et ubeskriveligt plan. F.eks. specialkaffe, kagedåser, genbrugsting eller nørdede ting man ved den anden vil kunne smile med på, også selvom tingen er værdiløs.

Netop en værdiløs og total grim gave, har i dag fået mig til at tænke nærmere om mit liv i Esbjerg og hvad byen egentlig betyder for mig. Der er tale om dette flotte vægophæng fra 1980.

Her kan man se at Esbjerg er lig med vores flotte Vandtårn, fiskekuttere, Fanøfærgen, Fanø pigen og Englands båden. Skal man være ærlig, så er det vel kun Vandtårnet som stadig er i Esbjerg eller som nogensinde har været en del af Esbjerg. Det er virkelig et symbol på hvor historisk ubevidst denne by er. For nej – byen er ikke bygget på fisk med derimod blev den grundlagt for at sejle kvæg til England. Men hvad er Esbjerg så for mig?

Esbjerg var byen, hvor jeg fik mit første rigtig job. Man var ikke bange for at give en grønskolling som mig ansvar og indflydelse. Det var fedt, men også vildt skræmmende, når de smed en ud på dybt vand for at tjekke om man kunne svømme. Kommer man selv levende i land, får man et klap på skuldrene, inden de smider en ud til havs. Blev man reddet ind af sine kollegaer, får man lov at slappe lidt af i havnebassinet inden man får lov at prøve igen.

Jeg har boet i Århus, London og Wien, men jeg har deltaget i så mange kulturtilbud, som jeg har gjort i Esbjerg. Det skyldes helt sikkert at jeg for første gang i mit liv faktisk har råd til at deltage i alle disse ting, men det at man faktisk kan overskue arrangementsflade gør også at man ikke misser helt så mange ting og prøver sære ting af bare fordi de er der.

Esbjerg er for mig tåge og vådt vintervejr, det er blæst og ikke mindst en skyline af boreplatforme døgnet rundt. Min lejlighed er aldrig rigtig mørk, fordi der er altid gang i den på havne, også selvom der ikke længere er fiskekuttere i byen eller en lugt af fisk.

Esbjerg er for mig hjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.