Nogen gange føler jeg mig gammel og halvsur – særlig på en fredag i et tog, hvor man er fanget med flere grupper teenagere, som er på vej til fest med deres plastikposer fyldte med mokai. Gudskelov for at jeg har hovedtelefoner, så jeg kan nyde en film i stedet for at lytte på deres scoretricks længere end højest nødvendigt.

Har du smidt dig i sofaen eller er du også fanget i et Arriva tog, så er der her lidt filmanbefalinger.

Jeg elsker simpelthen dokumentere! Faktisk elsker jeg dem så meget, at mange er mine venner er ved at blive trætte af det, fordi jeg næste dagligt starter en samtale ” Jeg har lige set en dokumentar om …”. Og nej, jeg er ikke ligefrem kritik i forhold til emnevalg. I denne uge har jeg set dokumentere om alt fra den Amanda Knox over Gangsterrap til Cubas historie.

Den dokumentar der har rørt mig mest var imidlertid dokumentaren Den 13 forfatningsændring, som du kan finde på Netflix. Den handler om det amerikanske fængselssystem og om hvordan et land med 4 procent af verdens befolkning har over 22 procent af verdens fængselsindsatte. Vidste I at 41procent af unge i U.S.A. har været anholdt inden de er 23år gamle – det er virkeligt ekstremt. Vil imidlertid advare, at så vidt du er fan af Bill Clinton og ønsker du at blive ved med det, så lad være med at se denne film… hans stjerne hos mig er virkelig faldet og jeg må sige at jeg godt kan forstå at de sorte ikke stod i kø for at stemme for endnu en Clinton. Har du ikke tid til at se en helt film, så vil jeg foreslå at du ser denne youtube-video på 4 minutter, som giver en kort indblik i hele problematikken.

Denne dokumentar får 6 astiglas ud af 6

Efter denne dokumentar var jeg nød til at se en af mine ynglings film En verden udenfor(The Shawshank Redemption) som også kan findes på netflix. En verden udenfor er historie om manden Andy Dufresne, som bliver dømt til livstid i fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker, efter at han ikke kan bevise sin uskyld. Han bliver placeret i Shawshank fængslet, hvor han får et tæt venskab med manden Red, som er vores fortæller igennem filmen. Det er til tider en meget dyster film, der fremstiller nogle af de mørke sider af amerikanske fængsel system. Samtidig er det dog også en historie om håb og menneskelig tålmodighed. Jeg kan bestemt også anbefale, at man læser den novelle som filmen er bygget på og som er skrevet af gyserforfatteren Stephen King (bogen kan desværre ikke købes på dansk længere, men kan lånes på biblioteket.)

Denne film får 6 astiglas ud af 6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.