Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *