I den seneste måned er jeg virkelig blive besat af instagram og jeg sidder flere gange om dagen og dobbeltklikker på billeder derinde. Faktisk bruger jeg app’en så meget, at jeg er begyndt at dobbeltklikke på alle billeder jeg kan lide! Også selvom jeg befinder mig på f.eks. facebook og det eneste jeg får ud af det, er at billedet bliver gjort større.

Jeg kigger imidlertid ikke blot på andre folks billeder, men ligger også selv en masse fotos op. I modsætning til mange andre, er det imidlertid ikke selfies eller billeder af mine dyr eller måltider. Derimod er det billeder af bøger. Hvorfor har jeg først nu opdaget, at der findes en hel subkultur på instagram, som bruger sin tid på at tage billeder at deres bøger, reoler, boghandlere, biblioteker og alt andet der gør en bognørd som mig glad.

Her er fem grunde til, at jeg anser mig selv for at være besat af instagram:

  • Hver gang jeg køber ind, føler jeg et behov for at købe en buket blomster, så de kan komme med på mine instagram billeder.
  • Overvejer at finde mine elektriske julelys frem igen og ligge dem kunstnerisk rundt om mine bøger. Det er nemlig noget der får mange likes på bookstagram.
  • #socksunday er et begreb, hvor man viser en bog sammen med et par seje strømper. Tilsyneladende har alle andre bognørder end jeg rigtig lækker ben… overvejer at begynde at træne(og barbere ben), så jeg også kan lave flotte #socksunday billeder!
  • Har lånt spillet scrabble på biblioteket, så jeg kan bruge bogstaverne på mine billeder.
  • Bliver sur når det er overskyet, for det er svært at tage gode billeder uden natur lys.

I denne måned er mit tema på instagram Jorden rundt på 80 dage af Jules Verne. Så jeg har fundet det store verdenskort (nyindkøbt til formålet) frem og alle mine ynglings bøger fra hele verden ligger klar. Kig ind forbi @gittes_monologer, hvis du gerne vil høre mere om en række af de bøger jeg elsker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.