I dag markere enden på næsten tre ugers ferie, kun afbrudt af tre dage på arbejde. Planen var at jeg skulle skrive en masse. Lave nogle lidt mere krævende indlæg her på bloggen. At jeg skulle have oparbejdet et arkiv af lækker billeder til instagram, så jeg altid have et godt billede at smide op derinde. I stedet for er jeg gået lidt i stampe og lavet meget få blogindlæg og der er kun blevet taget de billeder, som nu allerede ligger på instagram.

Hvad har jeg så lavet?

– Jeg har brugt enormt meget tid på at pille i min navle og overveje fremtiden.

– Der er blevet spillet enormt mange brætspil med venner og familien.

– Jeg har nydt at foråret er over os.

– Har holdt påskekyllinger.

– Været ved at se nærmere på hvad mine licenspenge bliver brugt til.

– Drukket masser af kaffe og læste flere krimier, end de sidste to år tilsammen.

– Har været ved at give mig selv et hjertetilfælde flere gange, fordi jeg har læst så mange krimier og nu tror der gemmer sig mordere under senge, ude i min gang og i mine skabe (min mor siger jeg har en for stor fantasi i forhold til jeg er en voksen kvinde)

– Har krammet både katte og hunde.

– Blevet lidt forelsket i Fyn.

– Spillet alt for lidt computer.

– Fundet ud af, at jeg godt kan stryge et spabad fra ønskesedlen. Jeg vil hellere bare have et godt gammeldags karbad.

– Fået over 100følgere på instagram – hvilket jeg virkelig er stolt over, selvom jeg godt ved det ikke er mange i forhold til de virkelig store kontoer derinde.

– Drukket en masse baileys, men næsten ingen asti.

– Begyndt at bruge et par app’s for nørdede læsere!

– Og blevet bekendt med et par app’s til folk der gerne vil være nørdede læsere.

– Nydt alt for meget god mad – så i morgen skal vi tilbage på salatvognen.

Alt i alt har det været nogen rigtig gode uger. Og selvom jeg ikke er super frisk, så bliver det godt at komme ind i en lidt mere rutinepræget hverdag. Og ikke mindst glæder den introverte Gitte sig til at bo alene igen og selv bestemme hvornår der er tændt på musik og tv. Faktisk er den største opdagelse i denne ferie, at jeg er blevet til en sur gammel dame!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.