En gang om året tager mine forældre og en gruppe af deres venner på camping i Karup. Og hvert år kommer jeg hjem for at passe farmen i denne weekend. Fodre høns, klappe kattene og vigtigst af alt tager mig af hunden. Lige præcist en lang nok periode på landet, til at jeg bliver overbevist om at jeg virkelig er en bypige, der savner en have.

I år er det hele imidlertid anderledes. Mine forældre har valgt at få deres hund Trunte aflivet efter flere års sygdom. Det har været et virkelig svært valg for dem, men i sidste ende kunne de ikke holde til at se deres elskede hund lide mere. Jeg har selv været utrolig glad for denne hund og har ofte kaldt den min. Derfor har min mor valgt først at fortælle mig om det, da jeg kom hjem til dem i onsdag, så jeg ikke skulle græde og mindes den alene.

Trunte var en amerikansk cocker spaniel og bestemt ikke en typisk hund for min familie. Normalt har mine forældre haft gravhunde og store hunde der kunne bruges til jagt. Da min far gik på efterløn for nogle år siden, blev mine forældre enige om at få en ny hund. Min far ville gerne have en cocker spaniel, da han ikke havde haft sådan en siden han var dreng. Der gik dog noget kommunikation galt og min mor ender med at tage ud at kigge på en flok amerikanske cocker spanielere og hun var solgt og min far går med til at det er sådan en de skal have i stedet for.

Og sådan enten min familie ud med hund uden jagtgener eller stor interesse i livet udenfor. Trunte var en hund, der elskede at sove i møblerne. Den var der sekunder efter at man havde åbnet køleskabet. En hund der blev sur, når min far ikke rodede op efter sig udenfor og som kunne gø af en grøn mælkekasse i gården, lige indtil min far fik den sat på plads. Den brød sig ikke om børn, andre hunde eller fremmede mennesker generelt. Brugte man for lang tid på sin computer eller en bog, ville den puffe til én indtil du forstod at man skulle bruge ens tid på den. Den fik mine forældre luftet dagligt, da den hellere ville tisse på grusvejen op til naboen end på gården. Trunte kunne ikke lide de katte, som mine forældre tog til sig for et par år siden, men den ledte efter dem hvis de var væk en dag eller to. Begyndte mine forældre at pakke campingvognen, sad hun trolig ved bilen i timevis for at være sikker på at komme med på tur.

Trunte var den mærkeligste hund mine forældre nogensinde har ejet, men også en af de mest afholdte fordi den var så ”egn”.

Trunte, du var elsket og du vil blive savnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *