Efter at have overlevet en uge på camping med min familie, er jeg nu tilbage i mit barndomshjem nogle dage inden turen går til videre til Vorbasse Marked. Efter jeg har været supersocialt i en længere periode, er min introverte side krybbet ind i mine forældres pæne stue og har brugt dagen på at spille Sims3 og se True Blood. Kun afbrudt så små pauser hvor katten blev klappet og jeg lærte min mor at bruge bogmærker når hun googler opskrifter. Det er rent afslapning og hvor er det dog skønt at gå helt i stå.

Har stået med min bare fødder i mulden, mens jeg har spist solvarme jordbær og søde ærter. Jeg har endda været på rov i min fars drivhus og spist hans tomater. Jeg har beundret min mors roser og geoginer. Sommer er virkelig kommet, fuldt med vind, sol og regn som en dansk sommer skal have.

Stod som en idiot i 5minutter og bare lyttede til vinden i træerne og hvordan bladene risler imod hinanden, mens der var en svag summen fra trafikken på Hovedvej 18. Det er lyde fra min barndom, som jeg aldrig rigtig har været bevidst om inden i dag, hvor jeg bare stod stille midt i den og trækkede vejret. Var lige ved at overveje at blive en med naturen, men så kommer der en flue og irriterede mig og jeg søgte tilflugt indendørs igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *