Jeg har muligvis brugt lidt for meget af weekenden i min sofa med at læse science fiction bøger og se superhelte serier. Resultatet er i hvert fald at jeg har ondt i ryggen af at sidde ned og derfor er jeg netop komme hjem efter en gåtur gennem Esbjerg mørke og lettere våde gader. Undervejs kom jeg til at fundere over, hvilken type superheltinde jeg ville være, hvis jeg have superkræfter.

  1. For det første ville jeg være en superhelt med et fantastisk soundtrack. Sådan lidt ligesom Darth Vader, vil ingen være i tvivl om at jeg var på vej ind på scenen. Musikken kunne være starten på The Devil and the Huntsman af Sam Lee.
  2. Jeg ville have et fantastisk superhelte navn – måske Gitzila eller Black Lab(eftersom Bibliotekaren mener jeg er kvart labrador: Let at begejstre og meget glad for mad. Og fordi kvindelige superhelte ofte hedder noget med black: Black Orchid, Black Cat, Black Widow, Black Canary). Og ikke mindst fordi mine forældre har den meste lækker sorte labrador i verden.
  3. Mit superheltekostume ville blandt andet bestå af en hjemmehæklet NEJ-hat og en Svend Brinkman fan t-shirt.
  4. Min superkræft ville være at kunne mærke om folk havde løjet for mig, fordi jeg er lettere mistrorisk af natur.
  5. Derudover ville jeg være den første overvægtige superheltinde nogensinde.
  6. Som mine mandlige kollegaer ville jeg havde en lille lækker sidekick (læs boy toy), der ville kunne hente min bailey kaffe, mens jeg var ved at udtænke mine planer for verdensherredømmet.
  7. Alle ville tilbede mig, fordi jeg var fantastisk og altid har ret! Hvilket jo ikke er en fantasi, men mere et faktum.

Ok – så måske vil jeg mere blive en superskurk end en superhelt, men det virker heldigvis også til at de onde har det sjovere end de gode! Jeg vil som Hel i Thor: Ragnerok nok være lidt nærtagende og generelt vred over at min “far” har fravalgt mig til fordel for min lillebror og eftersom jeg altid har ret, burde folk faktisk bare vide bedre, rette ind og følge med. Så enkelt er verden så desværre bare ikke og det er nok meget godt at jeg ikke har superevner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.