Ja ja ja. Jeg ved det godt. I starten af december lovede jeg, at der ville være daglige indlæg til jer, men det blev aldrig rigtig til noget. Først var jeg syg, så var der arbejde og så var det jul. I bund og grund igen en masse dårlige undskyldninger, der er skyld i at jeg endnu engang ikke har fuldt en udfordring til dørs. Og nu hvor jeg sidder i slutningen af året, går det lige pludselig op for mig, hvor mange ting jeg faktisk ikke har nået.

Tilbage i starten af 2017 begyndte jeg f.eks. for alvor at bruge hjemmesiden goodreads, til at holde styr på hvad jeg har læst og ikke mindst finde ny romaner at læse, ud fra hvad mine venner, fremmede og forfattere anmeldte som gode bøger. På goodreads kan man stille sig selv en læseudfordring på hvor mange bøger, man forventer at læse på et år. Herefter holder hjemmesiden styr på hvor langt man er kommet og hvor meget man eventuelt er bagud. Jeg stillede mig selv en udfordring på at få læst 100bøger og har pt. kun nået 82.

Så jeg har tænkt mig at gøre noget sindssygt. Jeg vil i løbet af de sidste fem dage i 2017, gøre mit bedste for at læst 18bøger, så jeg kan nå i mål med denne udfordring. Jeg vil ikke love at der ikke er en enkelt børnebog eller to imellem, men flertallet skal være rigtige bøger af et vist omfang. Derudover er jeg allerede i gang med en lille håndfuld, der bare skal læses færdig. Det vil dog betyde, at jeg skal læse 3,6bøger færdig om dagen resten af året, mens jeg både skal på arbejde, i biografen med bibliotekaren og ikke mindst fejre nytåret. Jeg vil allerede nu forudsige, at det bliver et hæsblæsende og vildt ridt imod målstregen med masser af kaffe og sikkert også en del sukker. Og ja – det er sgu dybt urealistisk.

Du kan følge det vilde foretagen både her på bloggen, facebook, instagram og ikke mindst goodreads. Knus, kys og god læselyst fra mig til alle jer.

2 Comments on 2017 læseudfordring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.