Man ved at man er elsket, når ens mor og bror sammenligner en med en halvdårlig puck maxi der mangler en cylinder eller to. Bare fordi man har en hoste, der gør at man lyder som en der ryger 50 grøn Cecil om dagen og som gør at man ikke sover godt. Jeg har hostet siden før påske – der er ikke noget alvorlig i vejen med mig. Blot en virusinfektion, men hvor er jeg da træt af at hoste.
Det eneste positive ved det er, at min mor f.eks. ikke er bange for at jeg bliver væk, når vi er ude og shoppe. Man kan altid finde mig, blot ved at følge den tørre hoste. Og som om den tørre hoste ikke var nok, så er jeg i denne uge også blevet den heldige ejer af en løbende næse, hvilket giver en helt væld af nye problemer.
De otte værste ting ved en forkølelse fra helvede:
– Når det føles som om man tisser lidt i bukserne, hver gang man har et voldsomt hosteanfald.
– Når man bliver halvdøv af sin forkølelse og ikke rigtig kan høre hvad folk siger. Ikke godt, når man for tre gang beder en låner om at gentage sit spørgsmål.
– Når man har fundet lykken i en næsespray for første gang i sit liv og alle medier pludselig fortæller en, at man kan blive syg afhængig af dem. Er næsespray den nye morfin?
– Når man sætter en papirkurv ved sofaen i stue, så man har et sted at smide brugte kleenex. For man magter ikke at gå ud på badeværelset hver gang.
– Når ens stemme ændre sig, så folk ikke kan genkende en i telefonen.
– Når man begynder at hoste, hver gang nogen får en til at grine. (Jeg griner meget i løbet af en dag).
– Når man er ved at kaste op, fordi man hoster så voldsomt om natten.
– Når man forsøger at nyde en tur på stranden på årets første sommerdag, men konstant har en kleenex under næsen. Det tager ligesom lidt af glæden.
Hvad er det værste I ved i forhold til en slem forkølelse?