Så i disse dage befinder jeg mig på farmen i Aulum, hvor jeg er husbondafløser på mine forældres zoologiske have. Ja ok – måske er det ikke en rigtig zoo, men man kan godt komme i tvivl, når man har mødt deres hund, tre katte, 15duer og hvad der virker som 200høns i baghaven.

Jeg passer farmen en gang om året, når mine forældre tager på en forlænget weekend med et flok venner til Hessellund Sø-Camping til Karup Å Koncert. De hygger sig gevaldigt deroppe og jeg nyder stilheden og muligheden for at være alene, se fjernsyn og ikke mindst få læst en masse. Total badeferie – bare uden varme, sandstrand eller svimmingpool.

Og ja – så er der lige det med at være helt alene hjemme, langt ude på landet omringet af majsmarker. Ved ikke med jer, men jeg synes at alt for mange uhyggelige film foregår i midten af ingenting omgivet af majsmarker.

I går kunne jeg næste ikke falde i søvn, fordi jeg kom til at ligge og tænke på alle de uhyggelige film, der foregår ved siden af majsmarker. Signs og A Quite Place hvor de skumle rumvæsener gemmer sig i majsmarkerne rundt om en gård. Ellers Children of the Corn, hvor en kult af børn laver menneskeofringer til dæmonen der bor i de majsmarker, som omgiver en stille by i Nebraska.

Så kom jeg til at tænke på traileren for 1922, som jeg for en tid siden havde set på netflix. Filmen bygger på en novella af Stephen King og handler om en mand der i 1922 planlægger at myrde sin kone, fordi hun vil sælge den jord hun ejer og rejse væk med deres fælles søn. Gæt hvad deres gård er omringet af?

Hertil aften gjorde jeg så noget dumt – jeg satte mig ude på terrassen og begyndte at se filmen. Udenfor fordi dyrene lige legede så godt og jeg ikke helt stoler på, at hunden ikke kunne finde på at vandre ud og lede efter sine ejere, hvis han ikke er under konstant opsyn.

På et tidspunkt hoppede jeg en centimeter op af stolen, fordi en rotte pludselig springer frem på skærmen. Den stakkels hund, havde lidt tidligere lagt sig på mine fødder, for nu sammen og begyndte at gø i et forsøg på at skræmme den fare væk, som havde fået mig til at lette i vejret. En skam den ikke kunne beskytte mig for uhyret på skærmen.

Kan du godt lide de Stephen King historier, hvor man er i tvivl om det overnaturlige faktisk sker eller det blot er skyldfølelse, som får hovedpersonen til at se ting? Så er denne film lige noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.