Der var engang en kvinde, der hed Gitte, som boede i det vestlige Jylland. Hun var lidt for gammel til at kunne kalde sig selv for en af pigerne og lidt for klodset til at se sig selv som en rigtig dame. Hun var ikke nogens kone eller mor, så kvinde er nok den bedste betegnelse for hende.
For snart mange år siden startede hun noget så oldnordisk som en blog op på internettet. Grundtanken var at anbefale gode læseoplevelser til sine venner og bekendte. Hun opdagede dog snart, at der var langt flere kommentarer og likes i at skrive små fjollede tankespind omkring livet, og vi ved jo alle, at likes på de sociale medier er det vigtigste i livet. Så bloggen kom både af navn og udtryk til at læne sig meget op af Per Højholts bøger ”Gittes monologer”. Det er vel også rimelig passede, eftersom de begge to har arbejdet som bibliotekarer på Esbjerg Bibliotek. Altså den Gitte der står bag denne blog og Per Højholt. Ikke de to Gitter… i hvert fald ikke ifølge hvad jeg ved.
Anyway. Pt. burde Gitte egentlig være i gang med at skrive sin eksamensopgaven på første modul af en diplom i ledelse. Hun har dog desværre ikke rigtig skrevet andet end mails og messenger-beskeder det sidste år, så hun havde lige brug for at varme lidt op herinde og overspringshandlinger er jo en af hendes spidskompetencer. Derfor satte hun sig ned og skrev et lille indlæg til sin blog og endnu engang lovede/truede hun i teksten med, at hun nok skulle begynde at poste lidt mere derinde.
Tiden var dog så trang, for hun havde fået adgang til Disney+ og herigennem alle filmene i Marvel Cinematic Universe og musicalen Hamilton og ikke mindst Star Wars.
Alt i alt er det faktisk et under, hvis Gitte nogensinde tager sig sammen og får skrevet den opgave. Bliver dette mon et eventyr med en lykkelig slutning, hvor man i solnedgangen kan skimte en anden karriere eller burde en kvinde fra det vestlige Jylland blot blive ved sin list som børnebibliotekar?