Der er få ting i verden jeg holder så meget af, som en aften i selskab med en god bog og en lækker drink. Det er faktisk en kombination, som kan få min indre livsnyder til at spinne højt af glæde. Denne lille lokale lejlighedsluksus vil jeg derfor fremadrettet gerne dele med jer i en serie jeg vil kalde Books and Booze.

Jeg vil starte ud i den lette ende, med en drink og en bog, som ikke kræver det store af jer. En simpel kaffe med bailey og Biernes historier af Maja Lunde. Begge har jeg nydt henover min sommerferie, på et par kølige og stille aftner i et fortelt på den jyske hede, mens regnen trommede på taget.

bierneshistoriebaileykaffe

Kaffe med bailey:

  • En god varm kaffe
  • En sjat bailey

Bryg din kaffe og kom derefter bailey i efter behag. Kaffe med bailey kan med fordel toppes af med lidt flødeskum. JumJum

Biernes historie af Maja Lunde

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Biernes historie af Maja Lunde, og havde helt bevist gemt den til sommerferien.

I romanen møder vi tre familie, fordelt på tre forskellige kontinenter og i tre tidsalder. Vi møder først Tao fra 2098, som bor i en af Kinas provinser. Verden som vi kender den er brudt sammen, eftersom bierne er forsvundet, hvilket har udløst hungersnød og krig. I Kina har man valgt at begynde at håndbestøve f.eks. træer og Tao arbejder dagligt i trækronerne. Hendes største ønske i verden er, at hendes 3årige søn vil blive klog nok til at kunne forsætte på skolen og derfor ikke begynde som håndbestøver i en alder af 8år. William er fra 1852 og arbejder som frøhandler i England. Han er fascineret af at studere bikuber og ønsker at udvikle den perfekte kube sammen med sin søn og derigennem bringe familien ære. George lever i USA i 2007. Han er professionel honningavler og tjener desuden penge på at udleje bikuber til de lokale landmænd, så de kan få bestøvet deres marker. George har sendt sin søn på college, så han lære mere om økonomi og hvordan de kan udvide firmaet, men sønnen drømmer om et helt andet liv end faderen.

Jeg havde håbet at lære lidt mere om teorier og problematikkerne omkring biernes forsvinde, som er et reelt problem, ved at læse denne bog. Om ikke andet havde jeg håbet at bogen havde provokeret mig så meget, at jeg ville opsøge mere viden om hvad, klimaet gør ved klodens bier. Desværre forsvinder historien om bierne lidt, for at skabe fokus på de familiedramaer, som udfolder sig mellem forældre og børn gennem hele bogen. Uheldigvis kommer vi aldrig ind under huden på hovedpersonerne og bogen bliver derfor lidt flad.

Jeg vil give bogen tre astiglas – for at være en god sommerbog omkring far og søn forhold, men en bog jeg snart vil have glemt igen.

 

ASTI3

Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *