Måske er det meningitis?

Jeg elsker serier – faktisk er jeg ofte direkte besat. Der er ikke noget som en weekend brugt på sofaen med en Iphone i hånden og en seriematron i fjernsynet. Eller en uge hvor man har slugt tre bøger, for derefter at blive små deprimeret over at den næste bog i serien endnu ikke er udkommet.

Det er imidlertid ikke altid sundt for mig, på den måde at blive besat af en serie. Dette er blevet meget tydeligt for mig den sidste uges tid, hvor jeg har været ved at gense House på Viaplay. Dette kommer blandt andet til udtryk ved

… at jeg har brugt flere timer på netdoktor.dk og nu ved lidt for meget om gul feber, stafylokokker og kopper.

… sarkasme sniger sig ind i alle mine samtaler!

… at jeg følte det var helt normalt at spørge en kollega med ondt i nakken, om hun havde overvejet om hun havde meningitis….

… at jeg synes Hugh Laurie er enorm lækker! Hvilket er lidt klamt eftersom han er gammel nok til at være min far… men prøv lige at se på de øjne
hugh

Ikke mere House til mig i denne omgang… altså når jeg lige om lidt er færdig med sæson 2, man kan jo ikke bare stoppe sådan midt i det hele.

Jantelovens usynlige hær

Nu har jeg sgu gjort det – jeg har oprettet mig en blog. Er faktisk gået all in og har købt mig et domæne og sidder nu og bøvler med at finde hoved og hale i WordPress. Hvad fanden står widget egentlig for?

Har i flere år overvejet at starte denne blog, men der har altid været en flok stemmer i mit hoved, som har fortalt mig, at det er arrogant at antage at nogen gider læse hvad jeg skriver. Man skal jo ikke gå og tro at man er nogen eller bedre end andre. Har imidlertid bestemt at snigmyrde Jantelovens usynlige hær og dele ud af de tossede tanker i mit hoved.

Hvad skal bloggen så handle om? Ja, det er jo ikke rigtig godt at vide, da jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i min hverdag… så der kommer sikkert en masse skøre historie fra mit liv, en masse bogsnak og ikke mindst monologer om hvad der lige optager mig i øjeblikket… Og billedere er katte, for det elsker man på internettet!

garfield

SÅ velkommen til Gittes monologer.