November måned er fløjet væk

Der har været meget stille herinde i de sidste par måneder, men jeg er ikke forsvundet eller død. Derimod har jeg haft så travlt og oplevet så meget i november, at jeg selv knap nok har haft energi til at opleve det, for at tale om at dele det hele med jer. En kort opsummering er derfor på sin plads inden jeg forsætter.

Det meste af november har stået i litteraturens tegn. Først er fremmest var der Bogforum og jeg brugte tre dage sammen med en masse andre nørder i Bella centeret med at kigge på bøger, møde forfattere og ikke mindst være sammen med gode venner.

Hjemme i Esbjerg havde vi besøg af Merethe Pryds Helle, der fortalte om sin bog Folkets Skønhed og sit forfatterskab generelt. Jeg havde fået lov til at agere samtalepartner med hende og det var som altid en fed oplevelse, at komme nærmere på en forfatter og få en forståelse af hvorledes de arbejder med deres romaner. Personligt finder jeg det særligt interessant, hvorledes man kan arbejde med familieminder, uden at det bliver nostalgisk og bedaget.

Derudover havde vi Readathon på Esbjerg Hovedbiblioteket og en gruppe på 12 mennesker mødtes for at læse så meget de kunne på 24timer. Vi var en meget blandet gruppe mennesker i aldersgruppen 14-70år, der samledes i et døgn for at læse i hinandens selskab. Jeg er imponeret over at deltagerne holdte fokusset og at det hele ikke endte i småsnakken og kaffe(om end der også var rigeligt plads til det.)

Den største oplevelse var imidlertid at se Gorillaz live. Jeg har været en kæmpe fan af musikeren Damon Albarn, siden jeg første gang hørte Blurs musik tilbage i 1994. Der skulle imidlertid gå over 23år inden jeg kom til at høre ham synge live. Det var hele ventetiden værd og som den ægte fan-girl jeg er, endte jeg med at stå at græde under første sang. Musikken sparkede døren ind til alle de teenage følelser jeg heldigvis efterlod tilbage i 1900erne, men de var sjove at opleve igen i et par timer. Tror ikke jeg har været så overvæltet siden første gang jeg talte med litteraturkritiker Klaus Rothstein.

Hvad byder december så på? Jeg vil forsøge at deltage i blogmas og poste et indlæg hver dag indtil jul. Jeg lover at de ikke alle kommer til at handle om jul eller bøger, men derimod er det en udfordring til mig selv om at få skrevet mere. Kryds fingre for mig!!!

Tom Hiddleston IRL

Der er noget jeg har glemt at fortælle jer og det er virkeligt stort! For det første har jeg været i London og for det anden har jeg set Tom Hiddleston i levende live! Og nej – det var ikke fordi jeg har stalket ham, mens jeg var i London. Og nej – det er ikke fordi jeg støtte på ham nede i undergrunden, om end det nu kunne have været fedt. Derimod havde et par rigtig gode veninder, sikret billetter til at Bibliotekaren og jeg kunne komme ind og se Hiddleston i Hamlet og det var en af de største oplevelser i mit liv.

Stykket var instrueret af Kenneth Branagh (den britiske udgave af Wallander/Gilderoy Lockhart i Harry Potter filmene/ instruktøren bag Thor) med Tom Hiddleston i hovedrollen. Overskuddet skal går til en gennemgribende renovering at Royal Academy of Dramatic Art(RADA) i London, hvor de begge tidligere har været elever.

Hele opsætningen var meget intim med plads til ca. 150 personer og jeg lyver ikke når jeg siger at Hiddleston har været mindre en 30cm væk fra mig. Forestillingen var på scenen på billedet og jeg sad ca. hvor plastikposen står. Altså vi sad ikke bare på første række, men faktisk oppe på selve scenen. Bibliotekaren og jeg var lige ved at tisse i bukserne af ren begejstring. Det var ren viljestyrke, der gjorde at vi ikke kom til at røre ved skuespillerne så tæt var de på os. På et tidspunkt var Hiddleston faktisk ved at falder over sine egne fødder og var lige ved at lande i Bibliotekarens skød (hvilken lykke det ville have været for hende). Vi var så tæt på skuespillerne, at man kunne se spytskyerne når de råbte af hinanden og høre kysselydende.

Jeg var i starten meget overvæltet over at sidde og betragte Tom Hiddleston i levende live. Alle skuespillerne var imidlertid så gode, at man hurtigt kom fra det og blev opslugt af stykket. Særligt Nicholas Farrell som spillede Kong Claudius var hel genial. Hiddleston var også utrolig dygtig og selvom han havde en begyndende ølmave og et ujævnt skæg, så er han sgu så talentfuld og dragende at jeg er totalt ligeglad.

Og ja – jeg mener stadig at lego er mere universal end Shakespeare. Det er imidlertid en ting at læse hans tunge sætninger eller se dem på film og noget helt andet at se englændere spytte hans eder efter hinanden. Jeg skal helt sikkert til England og se Shakespeare igen, også selvom Tom Hiddleston ikke har hovedrollen.

Mens vi venter på Fantasyfestivalen

Nu sker det snart. Det er lige om lidt. At der endnu engang er Fantasyfestival i Esbjerg og jeg kan næsten ikke vente. De to sidste gange har det været en virkelig stor oplevelse og det bliver vist endnu større i år. Festivalen flytter nemlig ind på Hovedbiblioteket, der allerede nu summer af liv og bibliotekarerne løber nok lidt hurtigere end normalt disse dage, men det bliver så enormt fedt!

Der ligger sværd og kampøkser på vores kontorer. Den andre dag havde flere af mine kollegaer dybe sår, efter at de have leget med latex og teaterblod. Der hænger kromutter kostumer på kontorhylderne. Og i går er jeg sikker på, at jeg mødte en trold i vores magasiner i kælderen.

Sidste år stod jeg for Markedspladsen og forsøgte at koordinere de frivillige. I år er min rolle i selve festivalen mindre, men om noget glæder jeg mig endnu mere, for så er der tid til at går ud og opleve det hele.

Hvad ser jeg mest frem til

  1. Igen i år har festivalen formået at få fingre i en udenlandsk forfatter og jeg glæder mig meget til at høre John Flanagan fortælle om sine magiske universer.
  2. Møde mine venner på smugkroen Den dansende Dværg!
  3. Fortælle alle der gider lytte om læsekredsen ”The Fantasy Fellowship”.
  4. Kigger nærmere på det nye kunstnerhjørne, hvor man kan møde tegnere, illustratorer og andre kunstnerisk godtfolk
  5. Se både ugler, krybdyr og andre magiske væsner.
  6. Spille diverse bræt- og figurspil.
  7. Jeg skal også agere moderator i en samtale mellem Mette Finderup og Sidsel Katrine Slej omkring ”Seje kvinder og nordisk mytologi”, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
  8. Se alle live-rollespillerne i fuld vigør.
  9. Spise mig tyk på markedspladsen.
  10. Snakke med en masse af mine nørdbekendtskaber

Skal du med til festivalen i næste weekend og hvad glæder du dig mest til?

 

 

 

Gittes monologer om alle de ulæste bøger

Det er søndag aften og jeg burde egentlig tage min opvask, så jeg har et lækker rent køkkenet eller i det mindste læse den bog, vi skal snakke om i The Fantasy Fellowship i morgen. I stedet sidder jeg og leger inde på goodreads.com.

Goodreads.com er en side for folk der elsker at læse og dele deres bogoplevelser med andre. Man kan lave lister over bøger man har læst, bøger man gerne vil læse og er ved at læse og så kommer siden med ideer til hvad man også kan læse. Og så kan man følge hinanden derinde og luer på hvad venner og bekendte går rundt og læser.

Siden gør også en bevidst om ens egne læse vaner og jeg var lidt i chok i dag, da jeg opdagede at de sidste 9bøger jeg har læst er fra Sookie Stackhouse serien. En serie jeg har hørt som lydbog, hvilket betyder at jeg har afsluttet 9 lydbøger uden at have læst en fysisk bog færdig. Og det er ikke fordi jeg ikke har nogen gode bøger liggende. Faktisk er jeg pt. i gang med 10 fysiske bøger, som jeg alle sammen er ca. midtvejs i, men ikke rigtig har fået læst færdig. Og det er bestemt ikke fordi romanerne er dårlige.

Derfor er udfordringen i august at jeg skal have dem afsluttet… eller i hvert fald de fleste af dem. Har været i gang med Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv i over to år, og jeg lover ikke at blive færdig med den foreløbigt.

De ti bøger er nedefra og op

  • Bøn om tavshed af Linda Castillo
  • Illuminae af Amie Kaufman
  • Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv af Junot Díaz
  • Ensomme hjerter og herreløse hunde af Lucy Dillon
  • Morika – rent blod af Sidsel Sander Mittet
  • En stor familie af Fay Weldon
  • Cinder af Marissa Meyer
  • Fantastic Beasts and where to find them af J. K. Rowling
  • Køligt daggry af Kristín Marja Baldursdóttir
  • Magic Bleeds af Ilona Andrews

Følg mig på goodreads.com og se om jeg når det.

Hvor mange bøger læser I af gangen?

Velkommen til familien Skipper

For lidt over en måned siden skrev jeg dette indlæg, omkring det forfærdelige ved at miste en hund, som man virkelig holder af. Og selvom den skønne hund Trunte stadig er savnet og bestemt ikke glemt, så skete der noget vidunderligt i går: mine forældre fik en ny hundehvalp.

Ikke kun mine forældre har set frem til denne dag. Om end de begge to har været meget utålmodige. Det er vi flere i familien der har været – ikke mindst mig. Min kære niece har tegnet dette skønne billede til den nye hund, da det ikke var meningen at hun skulle møde ham den dag han flyttede hjem på gården. Hun har tegnet en flot himmel, hovedvejen ved siden af farmor og farfars gård og ikke mindst en pige der er ude at gå tur med en hund. Træet er begyndelsen på et større parkanlæg, som hun synes mine forældre burde få I deres baghave. Plus en lille hilsen til den nye hundehvalp.

Denne lille gut hedder Skipper og er opkaldt efter en fantastisk hanhund vi havde i min barndom. Skipper er en blanding af labrador og border collie og jeg kan allerede nu sige, at mine forældre nok burde have kaldt ham Laban frem for Skipper. Efter 24timer har han nemlig allerede jagtet min fars høns, snuppet mine mor klipklapper og stjålet mit hjerte.

Efter et par farvelslik var det dog tid til at jeg skulle drage tilbage til Esbjerg. Ferien er for mit vedkommende slut og arbejdet kalder i den kommende uge.

Kandis koncert

Nogen gange bliver man tvunget til en koncert, med et band man virkelig ikke er fan af. “Hader du da Kandis Gitte?”, tænker du måske. Had er et stærk ord, men muligvis passede i denne sammenhæng.

Min mor elsker næste alt musik, herunder også dansktop. Hun ved udmærket at det ikke er hendes børns ynglings og flere gange mens vi boede hjemme, særligt når man havde tømmermænd eller var blevet i sengen lidt for længe på en søndag, valgte hun at vække os ved at skrue godt op for Kandis og så ellers tænde støvsugeren på ens værelse. Den rene tortur, så det undre vel ikke at jeg ikke ligefrem blev begejstret, da min bror inviterede mig med til en Kandis koncert.

De fleste læsere af denne blog, som jeg også kender i IRL, er søde og rare mennesker. Mine brødre læser imidlertid også med og den ældste elsker at drille. Derfor greb han også straks chancen for at inviterer mig med til en Kandis koncert, få timer efter jeg har skrevet denne liste over hvad jeg gerne ville nå mens jeg var 35 år gammel.

Efter at være blevet drillet i om denne Kandis koncert i flere dage, tog jeg imidlertid min bror på ordet og slæbte ham med ned og høre dem, da de spillede på friluftscenen til Vorbasse Marked. Og nej – Kandis er og bliver ikke min type musik. De forstår dog at sætte gange i en fest, ved at spille en masse sange som selv sådan en som jeg kan synge med på. Der var familier med børn, ældre og udviklingshæmmede og vi dansede alle sammen med til tonerne af Min volvo b18 210 og En lille ring af guld.

Man kan ikke sige andet end at denne Bucket Liste, virkelig har fået mig ud af mine normale rutiner. Det sagt så kommer jeg aldrig til at give penge for at se en Kandis koncert og bliver ikke den stolte ejer af Kandis-sengetøj.

Gittes monologer om alle de grønne nuancer

Jeg elsker at rejse – at tage ud i det blå og opleve noget nyt og anderledes. Snakke med mennesker der lever et helt andet liv end mig og skabe minder for livet med mine venner. Som den gamle H.C. Andersen ville sige ” at rejse er at leve”.

For en del år siden, var min mor og jeg ude at køre samme og jeg sad og fortælle hende om min næste udlandsrejse og hvor fedt dette ville blive at se og oplevelse noget så skønt i virkeligheden. Min mor hørte interesseret efter, men i en pause i min talestrøm sagde hun ”Gitte – prøve lidt at se hvor smuk Danmark er om sommeren. Se lige alle de grønne nuancer”.

Dette citat har i de sidste par år været en joke blandt min familie og venner, ikke fordi udtalelsen er løgn, men netop fordi den er så åbenlys sandfærdigt og at vi alle går og glemmer det i vores jagt efter fede udlandsrejser og eksotiske oplevelser.

Så derfor har jeg i dag været på jagt efter de grønne nuancer omkring mit barndomshjem og jeg håber at I vil nyde dem med mig.

Georginer i grønne nuancer
Kat i grønne nuancer
Ærter i grønne nuancer
Haveslanger i grønne nuancer
Ribes i grønne nuancer
Høns i grønne nuancer
Træer i grønne nuancer
Duer i grønne nuancer
Lyserød ananas i grønne nuancer

Så som Olsens Banden lærte mig i min barndom ” Ude godt, men hjemme bedst.”

10 ting jeg vil nå mens jeg er 35

Er der noget som en kommende fødselsdag, der kan få dig til at overveje hvor meget dit liv er gået i stampe. Om et par dage bliver jeg 35år gammel og skal vi ikke bare sige at 34år ikke var min årgang. Jeg er ved at blive rastløs, fordi der har været for mange gentagelser, så det skal der sgu laves om på. Derfor har jeg lavet en liste med 10 ting jeg vil gøre det næste år. Målet er at nå dem alle, store som små og jeg håber på at I alle vil give en hjælpende hånd. Om ikke andet så kom med et par filmforslag.

  1. Besøge en europæiske hovedstad jeg ikke har set før. Måske Berlin eller et i et østeuropæiske land.
  2. Tage en yoga-time – fordi min krop god kunne bruge at blive lidt mere fleksibel.
  3. Send 12 gammeldagsbreve til folk jeg holder af… nogen skal jo holde liv i postvæsnet og vi må vel alle gøre en indsats.
  4. Prøve et Mystery Room – fordi det bare lyder for fedt og jeg elsker at leve mig ind i en historie.
  5. Tage til 10 koncerter – jeg har allerede købt billetter til et par stykker, men jeg elsker live musik og jeg bør tage til flere koncerter.
  6. Skriv 200 blogindlæg – fordi jeg finder det sjovt.
  7. Løbe 10km – fordi jeg virkelig har brug for at få en bedre kondi.
  8. Ser 300 film jeg ikke har set før – forslag modtages gerne.
  9. Rode op i de sidste flyttekasser, som har stået i mit soveværelse siden jeg flyttede til Esbjerg for 6 års siden.
  10. Følge en forelæsningsrække ved Folkeuniversitet – enten om kirkehistorie fra år 500-1200 eller Store filosofer eller noget helt tredje.

Hvad med jer – udfordre I nogensinde jer selv? Ellers synes I at sådan liste er totalt åndsvage? Overvejer faktisk at lave en bucket list over ting jeg vil nå inden jeg dør… der er aldrig en dårlig ide at have nogle mål i livet.

Sunday blues #12

Efter at have overlevet en uge på camping med min familie, er jeg nu tilbage i mit barndomshjem nogle dage inden turen går til videre til Vorbasse Marked. Efter jeg har været supersocialt i en længere periode, er min introverte side krybbet ind i mine forældres pæne stue og har brugt dagen på at spille Sims3 og se True Blood. Kun afbrudt så små pauser hvor katten blev klappet og jeg lærte min mor at bruge bogmærker når hun googler opskrifter. Det er rent afslapning og hvor er det dog skønt at gå helt i stå.

Har stået med min bare fødder i mulden, mens jeg har spist solvarme jordbær og søde ærter. Jeg har endda været på rov i min fars drivhus og spist hans tomater. Jeg har beundret min mors roser og geoginer. Sommer er virkelig kommet, fuldt med vind, sol og regn som en dansk sommer skal have.

Stod som en idiot i 5minutter og bare lyttede til vinden i træerne og hvordan bladene risler imod hinanden, mens der var en svag summen fra trafikken på Hovedvej 18. Det er lyde fra min barndom, som jeg aldrig rigtig har været bevidst om inden i dag, hvor jeg bare stod stille midt i den og trækkede vejret. Var lige ved at overveje at blive en med naturen, men så kommer der en flue og irriterede mig og jeg søgte tilflugt indendørs igen.

Gittes monologer om camping

I julimåned er der dømt ferie og familietid – noget der har gentaget sig de fleste år i mit liv. Ferien står på camping med hele den pukkelryggede familie(læs mere HER), min fødselsdag og så en par dage på Vorbasse Marked. Men helt seriøst, så er camping og udelivet ikke rigtig mig, så jeg har samlet et par råd til hvorledes en nørd kan overleve en længere periode i naturen.

  1. Vejret er mildest talt uforudsigeligt i Danmark – så husk at pakke tøj der kan tages på i lag og ikke mindst noget der er vandafvisende… og ikke som jeg glemme sin windbreaker i Esbjerg. Derudover husk solcreme. Jeg taler af erfaring når jeg siger, at en nørd kan blive solskoldet selv i overskyet vejr.
  2. Gode brætspil så man har noget at lave, mens det regner eller bare er pisse koldt udenfor forteltet – der er ikke noget bedre end at udkæmpe en god familie strid over et campingbord. I denne ferie har vi spillet en del Takenoko. Den japansk kejser har fået en pandabjørn af Kina og nu skal spillerne hjælpe gartnere med at dykke nok bambus til udyret. Panda kommer imidlertid ofte til at spise alt den nye bambus. Man skal udføre forskellige missioner, sikre sig at der er nok bambus til pandaen og udbygge spillepladen løbende. Takenoko er lidt kompleks at forklare nye spillere, men når man først er i gang kan de fleste lide det. Jeg er dog utrolig dårligt til det og har ikke vundet særligt ofte.
  3. Det er også en god ide at tage mennesker med, som man gider snakke med. Gerne nogen man kender godt, men ikke har snakket med i noget tid, så der er en masse man skal opdateres om. Derfor er jeg draget på camping med et større udsnit af min familie og der er særligt et par kusiner jeg ikke har snakket med længe.
  4. Bailey, gajol og deres venner er også en god ide at pakke. Vi plejer at samles til en lille morgenskarp og slutte dagen af med at blive varmet igennem af lidt alkohol. Når man er blive banket alvorligt i diverse brætspil af sin nevø, kan man desuden have brug for at styrke sig på en baileykaffe.
  5. En god stak bøger er altid en god ide. Hvad bøger jeg har valgt at tage med på ferie, kan du læse om HER.