Tag: sunday blues

Sunday blues #2

Vågnede i dag op til det smukkeste vintersolskin og hele dagen har været centeret rundt om lys generelle evne til at gøre mig glad og veltilfreds. Mine vinduer er imidlertid så beskidte at der knapt kommer sollys igennem dem, så burde virkelig have taget mig sammen og fået vasket vinduer… men det er søndag og derfor er det synd for mig, så jeg gad altså ikke og jeg skulle jo også skrive et nyt indlæg til bloggen.

Da man nu ikke kunne nyde solen inde i min lejlighed, så jeg mig nødsagtigt til at bevæge mig udenfor. Heldigvis er jeg stadig temmelig besat af Pokémon Go, så mens jeg nød solen blev der heldigvis også fanget en masse pokémons og jeg fik tilkæmpet mig et gym midt i gågaden. Som altid når jeg fordyber mig i dette spil, kom jeg i snak med flere fremmede mennesker, som har valgt at bruge denne søndag på den samme aktivitet. Synes det er skønt at se hele familier på søndagstur, mens de fanger små magiske væsner og nyder lyset som det falder mellem træerne i byparken.

img_0004

På dagens gåtur og ikke mindst da jeg kom forfrossent hjem har jeg nydt at lytte til Tænkepauser, som er en serie af bøger udgivet af Århus Universitet, som har til formål at formidle forskning til den brede befolkning. Derfor har jeg i dag lært en del omkring hjernen, korruptioner og myrers liv. Det er dybt fascinerende og virkelig godt formidlet. Hver lille bog er max på 60sider, hvilket er lig med en lydbog på ca. 1 ½ time. Er ved at have lyttet mig igennem de fleste af disse værker, i løbet af det sidste år, men heldigvis kommer der hele tiden flere til. Generelt vil jeg give bøgerne 5 astiglas!

Tænkerpauser kan lånes her eller købes her.

ASTI5

Julen har altid været en stor ting i min familie og noget man virkelig har gjort meget ud af at fejre. Det er virkelig en højtid jeg forbinder med alle former for lys: levende lys, julebelysning i gaderne. lyskæder i diverse træ og buske i folks haver og ikke mindst et religiøs lys i stjernen over Bethlehem. Derfor har jeg i dag også gjort klar til første søndag i advent og lavet en lille hyggelige julescene i min vindueskarm. Den vil jeg nu sidde og nyde, mens jeg spiser lidt risalamande, som Mette Blomsterberg har lavet til mig (læs hun var udenpå den tube jeg købte netto)!

img_4468

Sunday blues

Klokken er lige rundet kl. 16 i mit lille hjem og det er gået op for mig at weekenden snart er over. Ved ikke med jer, men søndag bliver ofte lidt grå og trist hen på eftermiddagen, fordi jeg bliver bevidst om at der i morgen starter endnu en hektisk uge med arbejde, venner, middagsaftaler og teaterturer. For helt stress bare over at tænke på det. Særligt fordi at vis jeg ikke får vasket tøj i dag, er der ikke rene underbukser til hele ugen og jeg nægter at købe nye igen, blot fordi jeg ikke gad vasketøjet søndag. Der er ingen mad i mit køleskab, så burde virkelig gå i bad og tage i netto og sikre i der i det mindste er kaffe, mælk og rugbrød til den kommende uge. Er jeg virkelig god, vil jeg faktisk gå fra computere resten af aftenen og få lave et varm måltidmad, så der er rester til i hvert fald mandag og tirsdag.  Men det er søndag og det er synd for mig, så jeg ved ikke rigtig om jeg gider. Og jeg burde faktisk også skrive et nyt blogindlæg…

 

Hvad kunne hjælpe lidt på det hele?

vasketabs

Pt. sidder jeg og lytter til soundtracket til Game of Thrones og det er virkeligt smuk og samtidigt dyster og mørkt. Det er på en gang med til at skabe Sunday blues, men giver også en hygge og varme, som fik mig i gang med at skrive dette indlæg.

5 asti glas til det soundtrack

ASTI5

Derudover er jeg gået i gang med at lyttet til podcasten Kongerækken af Hans Erik Havsteen og Anders Olling, som genfortæller Danmarkshistorien igennem korte podcast om vores enkelte regenter.  Det er sjovt og underholdene, og lige hvad en skabshistoriker som jeg(der ikke gider læse tykke bøger) elsker at gå og lytte til. De fleste af indlæggende er under 20minutter, og virker derfor mere overskuelige end at begynde på en 24timers lydbog. Perfekt underholdning til at få taget vasketøjet og måske endda strøjet en kjole eller to.

5 astiglas til denne podcast

ASTI5

Er man som jeg, en der ofte har sin Ipad med ud i køkkenet, så man kan se lidt youtube mens man vasker op, så kan jeg foreslå to forskellige kanaler, som jeg er rigtig glade for. Den ene hedder Scishow, hvor man kan følge med i det nyeste indenfor den videnskabelige verden eller f.eks. få svar på om man skal sætte sine æg i køleskabet.

4 astiglas, fordi jeg ikke altid er klog nok til at forstå hvad de snakker om

ASTI4

Er man mere til madprogrammer, så vil jeg forslå The Domestic Geek, som kommer med en masse forslag til hvordan man let og simple kan få hjemmelavet mad, selv i en travl hverdag. Er særlig glad for hendes Hvide Chili med kylling og bønner.

5 astiglas

ASTI5

Så vidt jeg nu bliver færdig med alle de ting, som jeg gerne skulle have nået på denne søndag, vil jeg slutte dagen af med at se et afsnit eller to af serien Lethal Weapon, som ligger på viaplay. Er lidt tøvende overfor denne serie, da jeg har været en stor fan af filmene. Tænker dog det kunne være en god belønning i aften, sammen med lidt kage, kaffe og måske neglelak på fingrene.