Gittes monologer om kaffe

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Jeg elsker min kaffe – både sort, med mælk eller sukker, men allerhelst med lidt bailey. Jeg holder af den som cafe latte på en dyr cafe eller som den kommer ud af min dolce gusto maskine lidt kedelig. Nyder den både som instant og direkte fra kaffemaskinen. Ja selv fra en stempelkande (om end jeg hader kaffegrums i bunden af mit kaffekrus). Jeg elsker den brandende varm, som iskaffe og selv halvkold efter jeg har glemt den i mit krus.

Kaffe, du er den perfekte partner til min havregrød om morgen, til min rugbrødsmad til frokost og til eftermiddagens is. Jeg nyder dig i toget, i bilen og hvis jeg kunne på cyklen. På arbejde sikre en konstant indtag af kaffe, at jeg nogen gange når at tænke før jeg taler(simpelthen fordi jeg er ved at synke) Om end du kan give mig mavesår og forhøjet blodtryk, så opgiver jeg dig nødig. Jeg har det med dig, som Liam O’Connor har det med absinthe.

Kaffe – du er min grund til at stå op om morgen. Om natten drømmer jeg om hvordan din duft vækker mig til live ved daggry og hvordan du holder mig ved selskab på de sene nattetimer. Du gør min verdens meningsfyldt og hjælper mig til at kunne kommunikere med andre mennesker før kl. 12. Du har brolagt vejen til min succes… eller det den succes jeg forventer at nå… når jeg lige har fået en kop kaffe mere.

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Gittes monologer om de første sommerdage

Det er nu det sker – sommeren er kommet til Danmark! Som byborger er det tid til at pakke en taske med et tæppe, en alkoholisk drik og et glitter magasin og så ellers smutte ned i den lokale park med veninderne, smide t-shirten og slikke en masse sol.

For en nørd som mig, lyder det imidlertid som en kedelig dag (hvis man ser bort fra alkoholen) og jeg er ikke begejstret for solen i forvejen. Hvorfor spørger du:

  1. Det er svært at spille computer i direkte sollys. Så selvom jeg har en bærbar med et ekstremt godt batteri, så kan jeg ikke se noget på min skærm, når jeg er ude i solen.
  2. Jeg bruger det meste af mit liv indendørs med at læse bøger, spille computer eller ser youtube. Udover at cykel de fem minutter til og fra arbejde, så kommer jeg som en anden vampyr faktisk kun ud efter solnedgang. Dette betyder at jeg er så hvid, at jeg bliver solskoldet efter få minutter i direkte sollys.
  3. Man kan komme til at svede, ved blot at sidde stille i solen.
  4. Det er svært at se netflix i direkte sollys, af sammen grund som det er svært at spille computer.
  5. I teorien kunne jeg godt tage i parken med en god bog, men dette vil kræve store overvejelser. For det første må bogen ikke være trykt på kridhvidt papir, da man kan få ondt i øjnene af genskinnet. Man bør heller ikke tage en alt for pæn bog med, da der er risiko for det den bliver krøllet i taske, våd fordi nogen spilder på den eller brugt til at dræbe et insekt. Så det skal helst være en ældre bog og den må ikke være tung, da man skal kunne holde den åben over hovedet, når man ligger på ryggen. Men heller ikke så tynd at den ikke kan holde sig selv åben, når man ligger på maven. Sådan nogle bøger har jeg en del af. Problemet er blot at mange af dem er klassiske værker, hvilket ikke er noget jeg kan koncentrere mig om at læse nede i parken. Her har jeg brug for en halvdårlig kærlighedsroman eller en aktion fyldt bog.

Nu tænker du sikkert, ” Ok Gitte, så du er rimelig sær og har du slet ikke været ude de sidste par dage?”. Og jo selvfølgelig har jeg det… påført en tykt lag solcreme har jeg brugt timer i solen på at spille Pokémon Go. Nogle gange sammen med gode venner og andre gange alene med en lydbog i ørene.

Glædelig sommer til jer alle.

Ti grunde til at skal se “King Arthur: Legend of the Sword

Så i går var Bibliotekaren og jeg i biografen. Det er vi forholdsvis tit og vi har en meget bred filmsmag. Vi ser alt fra animationsfilm, til mindre indie-ting over til superhelteserier. Personligt har jeg det med film, som jeg har det med bøger. Nogen film ser jeg, fordi jeg vil udfordres i min tankegang og andre gange handler det bare om tomhjernet underholdning.

King Arthur: Legend of the Sword er bestemt i underholdningskategorien. Kort sagt er det en fantasyfilm, der genfortæller legenden om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord. I filmen møder vi Arthur som lille, hvor han overværer mordet på sin mor og sin far. Herefter flyder han (som en anden Moses), ned af Themsen til London, hvor han bliver reddet af en gruppe ludere, som opfostre ham. Han bliver deres beskytter og først som voksen bliver han bevist om sin kongelig ophav, efter at han trække sværdet Excalibur ud af en sten og nu skal han så ud i en dødelig kamp mod sin onkel der sidder på magten. Det er første film i en planlægge serie på seks. Filmen er imidlertid blevet sablet ned af anmelder på tværs af landegrænser, hvilket jeg ikke synes er helt fair. Så her er mine 10 grunde til at du bør se King Arthur: Legend of the Sword. 

  1. Du får muligheden for at nyde synet af en lang række af smukke og betagende mænd:
Eric Bana
Jude Law
Charlie Hunnam
Aiden Gillen
David Beckham
Craig McGinlay

 

  1. Jude Law spiller rollen som den onde onkel til Arthur i filmen. Han har hele sit liv været jaloux på sin bror der var konge og vælger derfor at få ham dræbt, så han kan få magten i landet. Han spiller rollen som sindssyg diktator helt perfekt, og når jeg ser ham henslængte på sin trone, kan min indre teenager ikke helt lade være med at falde lidt for the bad guy.
  2. Jeg elsker hvor simpel figurerne i filmen er. I modsætning til Game of Thrones eller Vikings, så er persongalleriet ikke videre komplekst eller fyldt med dybe personligheder. Misforstå mig ikke – det er fedt når ingen virkelige er gode eller onde, men det er nu også skønt med en film hvor nogen er super onde og nogen er gode, uden så mange mellemregninger.
  3. Musikken er meget dramatisk og minder mere om lydbilledet i en actionfilm end normal fantasyunivers. Lydbilledet er mere Pacific Rim end Lord of the Rings og jeg elsker det.
  4. Måden den er filmet og klippet på – der er tempo på og sære kameravinkler. Nogen gange hopper billedet så meget, at man er lige ved at blive søsyg og man kan føler man er lige ved at falde. En fed effekt.
  5. Instruktøren på filmen er Guy Ritchie. Manden bag Snatch og Sherlock Holmes-filmene med Robert Downey Jr. Kan du lide hans måde at fortælle historier på, så er jeg sikker på du også vil kunne lide denne film
  6. Som en god actionfilm fra 80erne er den fyldt med halvdårlige jokes.
  7. Jeg elsker en god kaboom-film. Sådan nogen film hvor ting eksplodere og bliver slået i stykker. Derfor så jeg både Battleship og Pacific Rim i biografen uden af fortryde det… kan ikke rigtig huske hvad de handlede om, men de var fede at se. Denne film siger også KABOOM
  8. Genfortællinger af gamle historier – jeg kan slet ikke stå for det. Lad det være eventyret om Askepot i bogen Cinder af Marissa Meyer eller Arthur-myten i denne film.
  9. Charlie Hunnam og Aiden Gillen er endelig sammen igen. Tilbage i 1999 boede jeg i England og der så jeg en tv-serie der hed Queer as Folk. Har spillede Charlie Hunnam en homoseksuelteenager der falder for en ældre fuckboy spillet af Aiden Gillen. I andre kender dem nok bedst fra henholdsvis Sons of Anarchy og Game of Thrones. Jeg vil imidlertid altid huske dem for dette

Bibliotekaren forslår at næste film i serien skal hedde Da King Arthur fik sin William, for vi mangler sgu en god fantasyhistorie med et homoseksuelpar!  Og hvem bedre til at spille dem end Charlie Hunnam og Aiden Gillen!

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Litteraturhistorie: Jane Austens dating råd

Så i sidste uge var jeg i avisen… Det er sket for mig før og jeg bliver altid lige del stolt og fjale over mig selv og mine udtalelser. Denne gang var det i forbindelse med promoveringen af en foredragsform der hedder Pecha Kucka(Japansk for sniksnak), hvor oplægsholderen har 20*20 sekunders taletid til at fremlægge sit emne. Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg to gange. Den ene gang handlede det om min ynglings forfatter Herman Bang og den anden gang om de datingråd jeg har udledt af Jane Austens bøger – begge gange med en komisk vinkling.

Efter at artiklen kom ud, har flere spurgt om jeg ikke vil dele lidt mere af min litteraturhistoriske viden og det vil jeg meget gerne.

Så her et indlæg om de datingråd jeg har udledt af at have læst Jane Austens romaner.

  1. Døm ikke en bog på dens forside

Første gang vi møder Mr. Darcy i Stolthed og fordomme fremstår han som en arrogant og elitær nar. Intet er godt nok til ham og han har ingen problemer med at påpege omgivelsernes mangler. Kradser man imidlertid lidt i overflader, finder man hurtigt ud af at der gemmer sig et varmt og passioneret hjerte i hans bryst.

  1. Virker han for god til at være sand – så er han det!

I Austens bøger er der utrolig mange charmerede, flotte og ved første øjekast respektable mænd. Problemet er imidlertid, at hvis de virker alt for tiltrækkende og formår de at vinde omverden med deres talegaver, så skal man som kvinde træde meget varsom.

I Stolthed og fordomme møder vi den skønne Mr. Wickham, som er officer i den engelske hær. På overflade er han sjov og har et dejligt glimt i øjet. Han er nem at snakke med og han har sladre om alle de nye mennesker i byen. Eneste problem med ham, er at han er en værre fuckboy, som ligger i med alle de kvinder han kan og når han er i pengenød, forsøger han er forføre unge naive kvinder, så deres familier kan betale alt hans gæld.

I Fornuft og følelser møder vi en lignede mand i den unge Mr. Willoughby, der er den type helt der samler dig op, når du er faldet i gågade og bære dig hjem i din sofa. Han kommer med buketter af vilde blomster til dig og citere poesi, når han overrækker dem til dig. Eneste problem er at han allerede er i et fast forhold og egentlig bare leger med dine følelser for at få tiden til at gå.

  1. Blev mistænkelig hvis jeres forhold skal holdes hemmeligt!

Det er sandt i alle chick lit bøger og det gør sig også gældende i Austens værker. Vil din elskede ikke stå ved jeres forhold, så er der noget helt galt. Både Mr. Wickham og Mr. Willoughby vil gerne have at deres forhold med kvinder går under radaren. Skulle dette ske for dig i et forhold, så er det altså ikke romantisk, men grund til bekymring.

  1. Stil krav – men vær realistisk!

Så man må helt sikkert gerne stille krav til den mand, man vil dele resten af ens liv med. Det er imidlertid en god ide, at forsøge at holde dine ønsker realistiske. Måske er din udkårende ikke ligefrem millionær, men hvor vigtigt er det han har penge, hvis han er et godt menneske. Og måske er han lidt ældre end du ville have ønske, men har et hjerte af guld.

I Lydighed og længsel møder vi f.eks. Kaptajn Wentworth, der 7år tidligere er blevet dumpet af sin kæreste, fordi han ikke have nogen penge eller gode fremtidsudsigter. Nu har han imidlertid gjort karriere under Napoleonskrigene og har fået en knækkelig bonus for godt arbejde og rank af kaptajn. Så er det sgu træls at stå tilbage som pebermø og uden gode muligheder for at vinde ham tilbage.

Et andet eksempel kunne være Colonel Brandon, som vi møder i Fornuft og følelser. Han er dødforelsket i den unge Marianne, som dog kun har øjne for Mr. Willoughby(naren fra tidligere). Og ja – man forstår måske godt at Marianne er lidt forblindet og mest ser Colonel Brandon som en ven af sin afdøde far. Han er imidlertid en af Austens største helte, som i en ung alder bliver sendt til Indien med den engelske hær, fordi hans far ikke bryder sig om det tætte bånd han er ved at få med en ung kvinde, som helst skulle gifte sig med Brandons ældre bror. Desværre ender den unge kvinde alene og gravid i London og dør i barselsengen. Heldigvis finder Colonel Brandon hende i tide til at kunne tage sig af hendes datter. Så nej – så måske ikke den mest charmerede mand i ord, men den perfekte mand i handling.

  1. Gift dig ikke med en kedelig mand med et god job!

Kedelige og socialakavede mænd skal man holde sig fra… ved ikke om jeg behøver at sige mere end Mr. Collins fra Stolthed og fordomme ellers se dette klip.

  1. Dine venner ved sjældent bedst!

Alle kvinder sladrer vel med deres veninder om mænd og vi dele råd, meninger og fordomme om dem. Vi har altid en mening om den nye kæreste og han lever sjældent op til den standart, som vi synes vores veninde burde have. Ved at læse romanen Emma kan jeg dog indset, at vi veninder måske ikke altid ved bedst om hvad der vil gøre en anden til en lykkelig kvinde.

  1. Og det gør dine forældre heller ikke.

Og sidst men ikke mindst – dine forældre ved ikke bedst og de står tit i vejen for dig og ægte kærlighed. Det ser vi både i Stolthed og fordomme, Lydighed og længsel og Fornuft og følelser. Følg derimod dit hjerte, men tag højde for de tidligere punkter.

Jeg elsker Jane Austen og hun har skrevet nogle helt fantastiske kærlighedsromaner, som giver et skønt og ironisk indblik i det engelske samfund i skellet mellem 1700 og 1800 tallet. Men det er vel egentlig åndsvagt, at få sine datingråd fra en kvinde der døde alene, som pebermø boende sammen med sin mor og søster… måske var der også en kat…

Er du en nørd eller ved du noget interessant om et eller andet i Esbjerg, så husk at meld dig til at være oplægsholder til næste Pecha Kucha. Det er ikke farligt og det er lidt et kick at lov at dele ud af sin nørdede viden om et emne.

Gittes monologer om disney mænd #2

For et par måneder siden, skrev jeg et indlæg omkring disney mænd og kom med et par eksempler på, hvorfor de ikke fremstår som drømmemænd for mig. Den post skabte en del røre i vennekredsen i dagene efter og jeg tænkte at I andre også gerne ville høre om nogle af disse samtaler. Så her er der et par overvejelser mere omkring disney mænd. Lad os starte med at kigge lidt nærmere på militærmændene.

F.eks. gjorde en veninde mig opmærksom på, at den største fuckboy i disney ikke er Prins Eric fra Den lille havfrue, men derimod Kaptain John Smith fra Pocahontas. Han er ikke bare træls imod kvinder generelt, men er som kolonist faktisk med til at fucke en hel kultur. Godt gået der – han overgår vist de fleste andre disney mænd. Godt hun aldrig blev gift med det røvhul.

Og så er der Kaptain Li Shang fra Mulan. Ham er jeg faktisk ret glad for. Han er veltrænet, kan fange fisk med de bare næver og så løber han tit rundt uden sin skjorte på og er lækker. Tænker faktisk ikke at jeg vil bebrejde ham så meget. Har imidlertid ikke så store håb for Mulan og hans fælles fremtid, eftersom Shang allerede var meget interesseret i Mulan, inden det viste sig at hun var en pige. Er vi sikker på at denne kaptajn ikke faktisk er homoseksuel.

Og har vi overvejet hvor sært det er, at flere af disse disney mænd er bedstevenner er dyr? Kristoff fra Frozen har et tæt forhold til sit rensdyr. Aladdin er venner med en abe med en fez på hovedet. Hercules har sin pegasus og Prins Philip fra Tornerose har et meget tæt forhold til sin hest. Kan disse mænd virkelig ikke opretholde forhold til andre mennesker?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Gittes monologer om hendes ferie

I dag markere enden på næsten tre ugers ferie, kun afbrudt af tre dage på arbejde. Planen var at jeg skulle skrive en masse. Lave nogle lidt mere krævende indlæg her på bloggen. At jeg skulle have oparbejdet et arkiv af lækker billeder til instagram, så jeg altid have et godt billede at smide op derinde. I stedet for er jeg gået lidt i stampe og lavet meget få blogindlæg og der er kun blevet taget de billeder, som nu allerede ligger på instagram.

Hvad har jeg så lavet?

– Jeg har brugt enormt meget tid på at pille i min navle og overveje fremtiden.

– Der er blevet spillet enormt mange brætspil med venner og familien.

– Jeg har nydt at foråret er over os.

– Har holdt påskekyllinger.

– Været ved at se nærmere på hvad mine licenspenge bliver brugt til.

– Drukket masser af kaffe og læste flere krimier, end de sidste to år tilsammen.

– Har været ved at give mig selv et hjertetilfælde flere gange, fordi jeg har læst så mange krimier og nu tror der gemmer sig mordere under senge, ude i min gang og i mine skabe (min mor siger jeg har en for stor fantasi i forhold til jeg er en voksen kvinde)

– Har krammet både katte og hunde.

– Blevet lidt forelsket i Fyn.

– Spillet alt for lidt computer.

– Fundet ud af, at jeg godt kan stryge et spabad fra ønskesedlen. Jeg vil hellere bare have et godt gammeldags karbad.

– Fået over 100følgere på instagram – hvilket jeg virkelig er stolt over, selvom jeg godt ved det ikke er mange i forhold til de virkelig store kontoer derinde.

– Drukket en masse baileys, men næsten ingen asti.

– Begyndt at bruge et par app’s for nørdede læsere!

– Og blevet bekendt med et par app’s til folk der gerne vil være nørdede læsere.

– Nydt alt for meget god mad – så i morgen skal vi tilbage på salatvognen.

Alt i alt har det været nogen rigtig gode uger. Og selvom jeg ikke er super frisk, så bliver det godt at komme ind i en lidt mere rutinepræget hverdag. Og ikke mindst glæder den introverte Gitte sig til at bo alene igen og selv bestemme hvornår der er tændt på musik og tv. Faktisk er den største opdagelse i denne ferie, at jeg er blevet til en sur gammel dame!

Argh men medielicens

Argh med altså – så er det endnu engang tid til at betale sin medielicens og selvom DR bliver ved med at lave dårlige reklamer om, at man udnytter fællesskabet, hvis man ikke betaler sin licens, så bliver jeg altid irriteret når regningen kommer.

Jeg ser sjældent fjernsyn og hører aldrig radio hjemme hos mig selv. DR nyheds-appen er så dårlig, at jeg helt er holdt op med at bruge den(mest af alt fordi jeg er ligeglad med hvem der har vundet x-factor). Hvorfor er det lige, at jeg skal betale til noget jeg ikke bruger? Og nej – jeg er ikke nødvendigvis modstander af at der findes et DR og public service generelt, men hvis vi alle alligevel skal betale til det, om vi bruger det eller ej, hvorfor betaler jeg så ikke bare lidt mere i skat og betaler den vej?

Måske sidder du og tænker, ” Gitte, er du ikke bare ved at udvikle dig til en sur gammel dame”. Og jo, det er jeg muligvis, men vi taler jo ikke en regning på 50kr. Prisen i 2017 er 2492kr per husstand. Da jeg bor alene er det en udgift på 207kr om måneden. Det er mere end hvad det koster mig at have både netflix og viaplay. Det er en tur i biografen med popcorn og sodavand. 6 poser kaffe. Mit mobilabonnement. Det er to flasker baileys ekstra i måneden (om end det nok er meget godt, at pengene ikke går til det).

Så nu har jeg sat mig for at finde ud af hvad den medialicens helt præcist går til og så vil jeg SKAM* bruge alle de tjenester, som får bare en lille tilskud. Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor medielicensen overhovedet findes og hvad der ville ske vis vi afskaffede den. Jeg vil kigge nærmere på begrebet public service og hvad krav det faktisk stiller til DR og andre public service kanaler.

*Tusind tak til DR, fordi de har givet mig adgang til SKAM-serien med danske undertekster. Jeg vidste der var en grund til at jeg holde af dig.

 

 

 

 

 

 

 

Gittes monologer om internet reklamer

Vi har alle sammen oplevet det, man har googlet et par sko eller en god bog og pludselig er din facebook profil fyldt med reklamer for skechers sko. Af og til sker det imidlertid også, at man ikke helt kan regne ud hvordan reklamerne på facebook er blevet udvalgt. I de sidste par uger har jeg holdt lidt øje med de reklamer, som er dukket op omkring mig på internettet og jeg vil dele et par af de sjoveste med jer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker en god cider og det ville da være skønt vis man kunne lave lige den smagsvariant, som man nu gik og drømte om. Derfor blev jeg glad, da jeg så at man nu kan få sin helt egen cidermaskine og at den ikke er meget større end en elkedel. Faktisk er den så smart, at den også kan lave vin og mjød. Så nu kan man smutte ud i sin have og hente sæsonens frugt, som f.eks. æble eller bær. Kom dem derefter i denne vidunder maskine, sammen med lidt gær og så er ens helt egen cider klar på under 14dage. Eneste problem er så bare, at jeg ikke ligefrem har en have at hente alt denne frugt i.

Jer der kender mig, ved at jeg 99% af tiden lever i sorte leggings og kjoler. Derfor ejer jeg også primært sorte strømper, så der ikke er et alt for stort et farveskift fra mine fødder til mine ben. Dette vil facebook imidlertid gerne hjælpe mig med at lave om på og de sidste mange uger, har de derfor vist mig reklamer fra happysocks.com. Nu kan jeg endelig får sokker med kirsebær på eller noget så eksotisk som sortbroget ko tryk.

500 visitkort til 190kr virker som en god handel og man kan få dem i så mange fede designs fra vistaprint.dk. Visitkort for mig altid til at tænke på to type mennesker. Første type er yuppier, som de bliver fremstillet i f.eks. American Psyco: altså er visitkort noget folk med en karrier, penge og lidt for meget kokain har. Den anden type er de musikanter, der spiller til suppe, steg og is arrangementer. Det her er jo faktisk løgn, for jeg kender flere der har visitkort i forbindelse med deres arbejde og hele problemet er nok at jeg er død jaloux. Måske skulle jeg bare bestille 500 visitkort og lade som om jeg er noget ved musikken.

Gittes monologer fra ferieland

En læge, en økonom, en bibliotekar og en litteraturhistoriker drog på ferie til Bogense. Her havde de lejet et sommerhus, der mindede meget om Villa Villekulla og var klar til en uges ferie i forårssolen på Fyn. De skulle ud og være kulturelle, spise noget god mad og nyde alle de grønne nuancer.

Med sig tog de:

  • 24 bøger
  • 16 brætspil
  • 8 Harry Potter film
  • Et utal af steamings tjenester til film, musik og lydbøger (storytel, mofibo, audible, spotify, e-reolen, filmstriben, netflix, HBO nordic, viaplay m.f.)
  • 1 højtaler
  • 2 Macbooks
  • 6 powebanks
  • 4 Ipad
  • 1 Ipod
  • 4 Iphone
  • 1 Chromecast
  • 24 ciders
  • 3 flasker baileys
  • 3 andre flasker sprut
  • 4 strikkeprojekter(ingen af dem mine)

Til gengæld glemte to personer deres lagner… så ferien startede derfor ud i den lokale MENUs sengetøjsafdelingen. Heldigvis var der pokémons på vejen.