Kategori: Bøger

Sunday blues #3

Det er søndag og jeg sidder i et tog. Det er der faktisk ikke noget revolutionerende i, eftersom jeg bo i Esbjerg, men min familie og de fleste af mine nære venner er bosat udover resten af Danmark. Vi snakker derfor ikke om småture i toget på 20minutter, men der imod to-tre-fire timers ture tværs gennem Danmark.

img_4503

Jeg beklager mig imidlertid ikke, for toget er igennem de sidste 10år blevet en fast bestanddel af mit liv på godt og ondt. Det er et sted jeg sover, bander over mine medpassagerer larmer, hvor jeg slapper af mens jeg kigger ud af vinduet og se årstiderne skifter, hvor jeg undgår toilettet for alt i verden, det er her jeg nyder en god kop kaffe(idag en sodavand) fra min termokop og det er i toget at jeg læser flest bøger.

img_4494

I dag er jeg imidlertid ikke på vej hjem til Esbjerg, men derimod på vej op til mine forældre. I morgen har jeg nemlig taget fri, så min mor og ene storebror skal ud på den helt store julegaveindkøbsdag. Det skal nok blive hyggeligt, om end jeg lige pt. stadig er lidt ramt af de tømmermænd jeg havde i går, så det er lidt synd for mig og jeg har det hårdt. Derfor har denne søndag også en rimelig bluesagtigstemning og jeg har derfor brug for ekstra hygge og underholdning i toget. Har du også nogen gange det, vil jeg foreslå følgende.

Er man så heldig at man er i et område med internetforbindelse, kan man hygge sig med at se lidt youtube videoer. Er for tiden meget begejstret for de vlogs som filmskaberne Casey Neistat laver. De er ekstrem flotte og han forstår virkelig at skabe tempo i dem gennem sin måde at redigere på. De fleste af dem beskriver hans hektiske liv i New York, men der er også en del rejsevlogs og småfilosofiske indslag. Tjek nogle af mine ynglings ud her, her og her.

Jeg elsker lydbøger og høre dem mens jeg gør alt fra at tage opvasken til at spille Pokémon Go. De fleste bøger jeg lytter til høre jeg på tjeneste Storytell, hvor man kan downloade bøger og så høre dem senere. Dette er rigtig dejligt i forbindelse med togrejser, da man kan miste forbindelse til internettet på de fleste strækninger i Jylland og ikke mindst når man skal under Storebælt, er det skønt ikke at skulle bekymre sig om net forbindelser.

Det bedst at koble en god lydbog i toget med, er et mobilspil som man kan blive afhængig af. Endnu engang er det for mig vigtigt at man kan nyde spillet, uden at man skal bekymre sig for en god net forbindelse. Er selv meget glad for spillet 2048 – formålet med spillet er at rykke tal rundt på en spilleplade. Nå to ens tal rammer hinanden lægges de sammen. Målet er at skabe en brik der siger 2048. Utrolig simpel utrolig vanedannende.

Mens vi venter

Denne uge har været fyldt med oplevelser og overraskelser, både af den gode og mindre rare slags. Jeg har blandt andet været 5dage i London(YES) og ham der Trump skal være den næste præsident i U.S.A(SUK). Min rejse skal jeg nok skrive mere om i næste uge, men lige nu er min hjerne mest optaget af en af de største begivenheder i mit kalenderår – Bogforum.

Jeg glæder mig som et lille barn til at bruge 3 dage i BellaCenteret fyldt med bøger, forfattere og ikke mindst mennesker, der elsker bøger og det at læse. Jeg skal som altid afsted med 3 gamle venner og det bliver fantastisk endnu engang at mødes omkring bøger, venskab og god mad i København.

Jeg har ikke været hele Bogforum programmet igennem endnu, men jeg er faldet over et par ting, som jeg bare skal nå at opleve.

Om lørdagen skal jeg f.eks. i Auditoriet og se Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein omkring litteratur og historie, med udgangspunkt i spørgsmålet ” Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb”. Jeg synes at Guillou er en dygtig historiefortæller og jeg er vild med hans serie Det store århundrede, som kort fortalt handler om tre norske brødre, som ender som brobyggere rundt omkring i verden. Overfor ham har vi Buk-Swienty, som har formået at få mig gjort forelsket i Kaptajn Dinesen igennem hans biografier om manden. Glæder mig meget til at høre om deres syn på dette emne og ikke mindst bare nyde den fantastiske litteraturkritiker Klaus Rothstein, som jeg er total fangirl af.

Om søndagen skal en del af min tid bruges i selvskab med Svend Brinkmann, som jeg er meget betaget af. Jeg er vild med hans bog Stå fast, ikke fordi den giver mig svarene på hvordan jeg skal leve mit liv, men fordi den har rusket op i mig og har fået mig til at indse at min liv ikke blot skal være en tjekliste over ting jeg har opnå, ved at gøre hele mit liv til et langt projekt. Glæder mig til at høre mere om hans nye bog Ståsteder og håber at den kan sparke ligeså meget til mig, som hans tidligere værk gjorde.

Hvad med jer, skal I til Bogforum? Og er der noget I bare skal se derover?

Besat af Urban Fantasy

Jeg elsker at læse og i perioder bliver jeg nærmest besat af bestemte genre af bøger. Tidligere har det blandt andet været zombiebøger, vampyrbøger, dansk realisme eller forfattere fra det moderne gennembrud. Ja, jeg læser meget bredt. En af de genrer der imidlertid fanger mig ind igen og igen er Urban Fantasy – faktisk lige siden jeg første gang så Buffy the Vampire Slayer.

readingcoffee

Urban Fantasy er en genre der finder sted i den verden vi kender, men med det tvist at magi er virkelig og verden derfor er fyldt med hekse, vareulve og vampyrer. I modsætning til paranormal romance, som arbejder med mange af de samme rammer, så er det primære mål i Urban Fantasy ikke at fortælle en kærlighedshistorie. Ofte har bøgerne en stærk kvindelig hovedperson, som arbejde i politiet eller har en anden rolle i forbindelse med ordenshåndhævelse. Og selvom kærligheden ikke er det vigtigste i bøgerne, så er det ofte en side historie i bøgerne.

Denne type bøger er virkelig en guilty pleasure for mig, men nogle gange indser jeg at det er tid til at tage en pause og læse noget andet.

5 tegn på at jeg læser for meget Urban Fantasy og det er på tide at jeg holder en pause

  1. Når jeg frivillige tager min opvask, fordi jeg så med god samvittighed kan høre lidt mere af min urban fantasy lydbog.
  2. Når man efter en sommer ikke vil fortælle andre hvad man har læst i løbet af ferien, fordi det kun har været bøger fyldt med lækker vareulve mænd og seje kvinder… masser af gode bøger, men ingen god litteratur i sigte.
  3. Man begynder at overveje hvilken type varedyr(vareulv, varetiger, varerotte o.s.v.) de mænd man kender mon er. Manden der stod foran mig i køen i føtex i dag var f.eks. en varebjørn.
  4. Når man begynder at overveje, hvilke magiske væsner der ville være i ens by, hvis den var en del af en urban fantasyserie. Tænker f.eks. at der ville være havfruer på sandbankkerne mellem Esbjerg og Fanø frem for fede sæler.
  5. Overvejer at skrive min egen bog.

Når alt dette er sagt, så vil jeg dog anfalde tre Urban Fantasyforfattere, som skrive nogle utrolig spændende historier.

  1. Ilona Andrews

Er pt. helt vild med de bøger, som er udgivet under kunstnernavnet Ilona Andrews. Navnet dækker over et ægtepar der skriver bøger sammen og det er fedt at læse urban fantasy, hvor der også er en mandelig forfatter.

Er særlig begejstret for de bøger der foregår i The Egde, som er et univers, hvor der er vores verden på den ene side og en magisk paralle univers på den anden. Imellem disse to dimensioner lever der en gruppe mennesker, som ikke er magiske nok til at leve i den anden verden, men for magiske til at leve i vores. Forstil dig et område som de mørke sydstater i U.S.A., mennesker der er ludfattige, har masser af våben og hvor alle er indblandet i diverse familiefejder.

Her møder vi den unge Rose, som arbejder hårdt for at brødføde sig selv og sine to yngre brødre. Rose er jagtet vildt, fordi hun har særlige magiske kræfter og flere mænd vil kidnappe hende for at tvinge hende ind i et ægteskab med dem, så deres børn kan blive stærke magiske personer. En dag står der imidlertid en ukendt mand foran hendes hus og med ham kommer der en helt ny gruppe problemer, som er tæt på at udrydde alt liv i The Edge.

Man kan låne den første bogen her eller købes den her.

  1. Kim Harrison

The Hollows er en helt fantastisk urban fantasy serie skrevet af Dawn Cook, under synonymet Kim Harrison.

Vi befinder os i vores verden, men efter en dødbringende sygdom har dræbt en stor del af verdens befolkning har de overnaturlige valgt at træde frem i lyset. Derfor er verden blevet en del anderledes i de seneste år og fyldt med vampyrer, troldmænd og vareulve.

I dette univers møder vi Rachel som arbejder som heks for Inderland Security, som er den politistyrke der tager sig af de overnaturlige, når de bryder loven. Hun er dygtig til sit arbejde, men hun bryder ofte reglerne, hvilket giver mange problemer på hendes arbejdsplads. I starten af første bog får hun nok og vælger at sige op. Desværre kan man ikke bare sådan lige sige op og hun opdagere hurtigt at hele hendes gamle enhed pludselig forsøger at slå hende ihjel.

Det er en helt fantastisk serie og jeg mener der er over 18 bind i den. De er nogle rigtig gode kriminalhistorier fyldt med magi og en lille smule kærlighed.

Vil dog lige advarer – Harrison er ikke bange for at dræbe personer i sine bøger. Særlig mennesker man holder rigtig meget af.

Første del kan lånes her og købes her.

  1. Laurell K. Hamilton

En af de første Urban Fantasy serier jeg læste var Anita Blake serien skrevet af Laurell K. Hamilton.

Vi befinder os igen i en verden der mindre fuldstændigt om vores, hvis man ser bort fra vareulve, vampyrer og andre magiske væsner. U.S.A. har som det første land i verden erklæret, at vampyrer skal have de samme menneskerettigheder som mennesker og man kan derfor ikke længere dræbe dem uden en dommerkendelse. Dette giver en del problemer i et samfund, hvor vampyrer generelt ikke mener at menneskers regler gælder for dem.

Hovedperson Anita Blake arbejder hver nat som en animentor(en person der genopvækker døde som zombier). Hendes job består primært i at tage ud på kirkegårde sammen med advokater og finde ud af uoverensstemmelser i testamenter, ved at vække den afdøde til live igen. I sin fritid har hun tidligere dræbt vampyrer, men med den nye lovgivning er hun blevet ansat af staten til at dræbe vampyrer dømt til døden og hjælper politiet med forbrydelse begået af overnaturlige væsner.

De første 5-6bøger i serie er super gode og er virkelig spændende krimier fra en meget anderledes verden. Desværre udvikler serien sig til, at fokusere meget mere på Anita Blake seksuelle udskejelser og kvaliteten falder markant.

Første del kan lånes her og købes her.

Man des desuden finde Kim Harrison og Ilona Andrews bøger på storytell.

Books and Booze #3

Nogen af jer ved det godt allerede, men for andre af jer kommer det måske som en overraskelse: Jeg udviser til tider relativ stærke stalkeriske tendenser. Det starter ofte på facebook, hvor jeg følger en del semikendte mennesker, som f.eks. Mads Dinesen aka Champagnedrengen. Du har muligvis aldrig hørt om ham, det havde jeg heller ikke for et par måneder siden, men Champagnedrengen er et bekendtskab værd. Han er den tidligere ejer af natklubben NASA i København, dømt for millionsvindel og en homo som elsker sin champagne. Gør du det ikke allerede, bør du bestemt følge Mads Dinesen på facebook. Han vil på en gang forarge dig og få dig til at flække af grin med sine arrogante opdateringer – det er en skønherlig oplevelse.

Du undrer dig sikkert over, hvorfor jeg fabler om denne Mads Dinesen, når dette blogindlæg er en udgave af Books and Booze. Det skyldes helt simpelt, at den kære Champagnedreng, har inspireret mig i forhold til denne uges drinks. For hvordan drikker man sig hurtigt fuld(uden for mange kalorier), når man i bund og grund helst drikker champagne(eller i mit tilfælde asti)? Man kommer selvfølgelig bare vodka i sine bobler.

lejlighedssangevodkaasti

Vodka-asti med blå nuancer

  • Dine ynglings bobler
  • 4cl vodka

Såvidt du ønsker den blå farve, kan du komme lidt blå bols i sammen med vodkaen.

Lejlighedssange af Stine Pilgaard

Elsker du god litteratur med en humoristisk tone, er denne bog lige noget for dig. Jeg-fortælleren er i slutningen af 20’erne og er flytte ind i sin første andelslejlighed sammen med sin kæreste. Ejendommen er fyldt med mærkelige mennesker, som ofte mødes på loftet, da det er det eneste sted med ordentlig WIFI. Der er kærlighedsdramaer, naboer som giver gode råd om sex og et kollektiv i stueetagen. Hovedpersonen ønsker at blive forfattere, men er pt. fanget i et job ved et ugeblad, hvor hun skriver ugens horoskoper og i sin fritid arbejder hun med at skrive lejlighedssange til alle hun kender.

Personlig er jeg særlig glad for det afsnit, hvor jeg-fortæller bliver tvunget til at spille pakkeleg med sin familie. Hun forsøger at snige sig væk, ved at foreslå at hun kan tage opvasken imens de andre spiller. Hun tvinges imidlertid til at sidde med ved bordet, hvor alle lader som om de har det sjovt, mens de aggressivt går efter at stjæle hinandens pakker. Det udvikler sig næsten til en scene fra Game of Thrones(minus nøgne mennesker)

5 astiglas herfra

ASTI5

Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER

Books and Booze #2

Hvad skete der lige for sommeren? Hvad skete der lige med den skyfri himmel og den brandende sol? Her har jeg så forbedre et indlæg omkring sol, læsning og hygge i den lokale park, men i dag er vejret så gråt, vådt og kedelig og billedet lidt sært… men drinksen smager nu meget godt alligevel, bogen er skønherlig og solcremen skulle være den bedste i verden(det mener min veninde i hvert fald)!

projektrosiedarkandstormy

Dark ´n´ Stormy

4 cl mørk rom

Saften af ½lime

Ginger beer

Lime til pynt

  • Fyld et glas med is og pres limen over.
  • Hæld ginger beer i glasset
  • Hæld den mørke rom i glasset. Ønsker man at sikre den klassisk deling mellem ginger beer og rom, kan man med fordel hælde rommen forsinket henover en teske. Gik ikke så godt for mig J

Jeg kan rigtig godt lide at bruge sylteglas, for så kan man hurtig sætte et låg på og tage sin drink med på stranden eller ned i den lokale park.

Projekt Rosie af Graeme Simsion

Don Tillman har planlagt alting i sit liv ned i mindste detajle! Om det så handler om hans arbejde som professor i genetik, hvad han skal spise til aftensmad eller rengøringen af sit badeværelse.  Don ved godt at andre synes han er mærkelig og at han har svært ved at forstå folks bevæggrunde, men han er godt tilfreds med sit liv. Det eneste der faktisk kunne forbedre det, var hvis han havde en kone at dele hverdagen med. Han har desværre ikke haft meget held med at date, så derfor udformer han et spørgeskema, som han udlevere til diverse kvinde han møder. Dette må jo klart være den mest effektive løsning, på at finde en ægtefælles…? Undervej møder han den unge Rosie, som har brug for Dons genetiske evner, for at finde frem til hendes far. Hun er ingen af de ting Don søger i en kone, men han er på mærkeligvis tiltrukket af hende alligevel.

Dette er en fantastisk sjov lille bog, som selv kan få en gråvejr dag til at lysne op. Hovedpersonen Don lider tydeligvis af en sygdom på autisme spekteret, med stor sandsynlighed Aspergers syndrom, om end det ikke er noget som italesættes direkte i bogen. Bogen er dybt humoristisk og jeg grinede højt flere gange mens jeg læste den, og det er heldigvis ikke på Dons bekostning, men af de situationer han få rodet sig ud i.

Tvivler på at en person med asperger kan gennemgå den udvikle, som Don gør igennem bogen, men det er skønt at møde en så anderledes fortæller i en ellers klassisk chick lit.

4 astiglas til denne skønne bog.

 

ASTI4Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER

Books and booze #1

Der er få ting i verden jeg holder så meget af, som en aften i selskab med en god bog og en lækker drink. Det er faktisk en kombination, som kan få min indre livsnyder til at spinne højt af glæde. Denne lille lokale lejlighedsluksus vil jeg derfor fremadrettet gerne dele med jer i en serie jeg vil kalde Books and Booze.

Jeg vil starte ud i den lette ende, med en drink og en bog, som ikke kræver det store af jer. En simpel kaffe med bailey og Biernes historier af Maja Lunde. Begge har jeg nydt henover min sommerferie, på et par kølige og stille aftner i et fortelt på den jyske hede, mens regnen trommede på taget.

bierneshistoriebaileykaffe

Kaffe med bailey:

  • En god varm kaffe
  • En sjat bailey

Bryg din kaffe og kom derefter bailey i efter behag. Kaffe med bailey kan med fordel toppes af med lidt flødeskum. JumJum

Biernes historie af Maja Lunde

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Biernes historie af Maja Lunde, og havde helt bevist gemt den til sommerferien.

I romanen møder vi tre familie, fordelt på tre forskellige kontinenter og i tre tidsalder. Vi møder først Tao fra 2098, som bor i en af Kinas provinser. Verden som vi kender den er brudt sammen, eftersom bierne er forsvundet, hvilket har udløst hungersnød og krig. I Kina har man valgt at begynde at håndbestøve f.eks. træer og Tao arbejder dagligt i trækronerne. Hendes største ønske i verden er, at hendes 3årige søn vil blive klog nok til at kunne forsætte på skolen og derfor ikke begynde som håndbestøver i en alder af 8år. William er fra 1852 og arbejder som frøhandler i England. Han er fascineret af at studere bikuber og ønsker at udvikle den perfekte kube sammen med sin søn og derigennem bringe familien ære. George lever i USA i 2007. Han er professionel honningavler og tjener desuden penge på at udleje bikuber til de lokale landmænd, så de kan få bestøvet deres marker. George har sendt sin søn på college, så han lære mere om økonomi og hvordan de kan udvide firmaet, men sønnen drømmer om et helt andet liv end faderen.

Jeg havde håbet at lære lidt mere om teorier og problematikkerne omkring biernes forsvinde, som er et reelt problem, ved at læse denne bog. Om ikke andet havde jeg håbet at bogen havde provokeret mig så meget, at jeg ville opsøge mere viden om hvad, klimaet gør ved klodens bier. Desværre forsvinder historien om bierne lidt, for at skabe fokus på de familiedramaer, som udfolder sig mellem forældre og børn gennem hele bogen. Uheldigvis kommer vi aldrig ind under huden på hovedpersonerne og bogen bliver derfor lidt flad.

Jeg vil give bogen tre astiglas – for at være en god sommerbog omkring far og søn forhold, men en bog jeg snart vil have glemt igen.

 

ASTI3

Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER