Kategori: Gittes monologer

Argh men medielicens

Argh med altså – så er det endnu engang tid til at betale sin medielicens og selvom DR bliver ved med at lave dårlige reklamer om, at man udnytter fællesskabet, hvis man ikke betaler sin licens, så bliver jeg altid irriteret når regningen kommer.

Jeg ser sjældent fjernsyn og hører aldrig radio hjemme hos mig selv. DR nyheds-appen er så dårlig, at jeg helt er holdt op med at bruge den(mest af alt fordi jeg er ligeglad med hvem der har vundet x-factor). Hvorfor er det lige, at jeg skal betale til noget jeg ikke bruger? Og nej – jeg er ikke nødvendigvis modstander af at der findes et DR og public service generelt, men hvis vi alle alligevel skal betale til det, om vi bruger det eller ej, hvorfor betaler jeg så ikke bare lidt mere i skat og betaler den vej?

Måske sidder du og tænker, ” Gitte, er du ikke bare ved at udvikle dig til en sur gammel dame”. Og jo, det er jeg muligvis, men vi taler jo ikke en regning på 50kr. Prisen i 2017 er 2492kr per husstand. Da jeg bor alene er det en udgift på 207kr om måneden. Det er mere end hvad det koster mig at have både netflix og viaplay. Det er en tur i biografen med popcorn og sodavand. 6 poser kaffe. Mit mobilabonnement. Det er to flasker baileys ekstra i måneden (om end det nok er meget godt, at pengene ikke går til det).

Så nu har jeg sat mig for at finde ud af hvad den medialicens helt præcist går til og så vil jeg SKAM* bruge alle de tjenester, som får bare en lille tilskud. Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor medielicensen overhovedet findes og hvad der ville ske vis vi afskaffede den. Jeg vil kigge nærmere på begrebet public service og hvad krav det faktisk stiller til DR og andre public service kanaler.

*Tusind tak til DR, fordi de har givet mig adgang til SKAM-serien med danske undertekster. Jeg vidste der var en grund til at jeg holde af dig.

 

 

 

 

 

 

 

Gittes monologer om internet reklamer

Vi har alle sammen oplevet det, man har googlet et par sko eller en god bog og pludselig er din facebook profil fyldt med reklamer for skechers sko. Af og til sker det imidlertid også, at man ikke helt kan regne ud hvordan reklamerne på facebook er blevet udvalgt. I de sidste par uger har jeg holdt lidt øje med de reklamer, som er dukket op omkring mig på internettet og jeg vil dele et par af de sjoveste med jer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker en god cider og det ville da være skønt vis man kunne lave lige den smagsvariant, som man nu gik og drømte om. Derfor blev jeg glad, da jeg så at man nu kan få sin helt egen cidermaskine og at den ikke er meget større end en elkedel. Faktisk er den så smart, at den også kan lave vin og mjød. Så nu kan man smutte ud i sin have og hente sæsonens frugt, som f.eks. æble eller bær. Kom dem derefter i denne vidunder maskine, sammen med lidt gær og så er ens helt egen cider klar på under 14dage. Eneste problem er så bare, at jeg ikke ligefrem har en have at hente alt denne frugt i.

Jer der kender mig, ved at jeg 99% af tiden lever i sorte leggings og kjoler. Derfor ejer jeg også primært sorte strømper, så der ikke er et alt for stort et farveskift fra mine fødder til mine ben. Dette vil facebook imidlertid gerne hjælpe mig med at lave om på og de sidste mange uger, har de derfor vist mig reklamer fra happysocks.com. Nu kan jeg endelig får sokker med kirsebær på eller noget så eksotisk som sortbroget ko tryk.

500 visitkort til 190kr virker som en god handel og man kan få dem i så mange fede designs fra vistaprint.dk. Visitkort for mig altid til at tænke på to type mennesker. Første type er yuppier, som de bliver fremstillet i f.eks. American Psyco: altså er visitkort noget folk med en karrier, penge og lidt for meget kokain har. Den anden type er de musikanter, der spiller til suppe, steg og is arrangementer. Det her er jo faktisk løgn, for jeg kender flere der har visitkort i forbindelse med deres arbejde og hele problemet er nok at jeg er død jaloux. Måske skulle jeg bare bestille 500 visitkort og lade som om jeg er noget ved musikken.

Gittes monologer fra ferieland

En læge, en økonom, en bibliotekar og en litteraturhistoriker drog på ferie til Bogense. Her havde de lejet et sommerhus, der mindede meget om Villa Villekulla og var klar til en uges ferie i forårssolen på Fyn. De skulle ud og være kulturelle, spise noget god mad og nyde alle de grønne nuancer.

Med sig tog de:

  • 24 bøger
  • 16 brætspil
  • 8 Harry Potter film
  • Et utal af steamings tjenester til film, musik og lydbøger (storytel, mofibo, audible, spotify, e-reolen, filmstriben, netflix, HBO nordic, viaplay m.f.)
  • 1 højtaler
  • 2 Macbooks
  • 6 powebanks
  • 4 Ipad
  • 1 Ipod
  • 4 Iphone
  • 1 Chromecast
  • 24 ciders
  • 3 flasker baileys
  • 3 andre flasker sprut
  • 4 strikkeprojekter(ingen af dem mine)

Til gengæld glemte to personer deres lagner… så ferien startede derfor ud i den lokale MENUs sengetøjsafdelingen. Heldigvis var der pokémons på vejen.

Gittes monologer om foråret

Der er dømt ferie i mit liv – 14 dages skøn ferie, hvor der skal skrives og læses en helt masse! På lørdag drager jeg til Fyn, hvor jeg skal bruge en hel uge i et sommerhus med tre af mine veninder og den skal stå på brætspil, god mad og masser af baileys. I går tog jeg imidlertid hjem til mine forældre og de næste par dage skal den stå på landlig hygge, masser af krimier i fjernsynet og ikke mindst skal der væltes et hønsehus eller to.

Eller måske skal der væltes et hønsehus eller to, det kommer lidt an på om min far mener jeg har evner til det. Føler lidt jeg er kommet i lære hos ham. I dag til jeg f.eks. udleveret en rive til at fjerne mos fra græsplænen og så kunne jeg ellers slå mig løs (selvfølgelig under opsyn). Jeg har ikke mange positive ting at sige om oplevelsen, udover at det gav mig god tid til at nyde de første forårstegn som fuglene der pipper, træer der gør klar til at springe ud og lugten af gylle. Og når ja – det er altid rart at gå at småsnakke med min far.

En anden sjov ting ved at være hjemme er, at man hele tiden falder over ting fra ens barndom. Kan I gætte hvorfor denne hårtørre lignede tingest minder mig om foråret?

Gittes monologer omkring bailey og bøger

Det er altså få ting jeg elsker så meget som Bailey og bøger og jeg elsker dem særligt sammen. Derfor blev jeg også ekstra glad i går, da det gik på for mig at Bailey faktisk har en bogpris til kvinder: The Baileys Women’s Prize for Fiction.

I 1992 mødes en gruppe journalister, litteraturkritikkere, agenter, forlagsfolk, bibliotekarer og boghandlere. De mødtes fordi de var forargede over at der ikke havde været nogen kvinder med på den korte liste til at vinde The Booker Prize i 1991. De var trætte af, at selvom 60% af de bøger der blev udgivet på verdensplan var skrevet af kvinder, så er de altid i undertal, når der skal uddeles litterære priser. De vil skabe en ny pris til forfatterinder! Den skulle være international og uden krav til originalsproget, hvilket er meget unormalt, når det kommer til litterære priser. Prisen blev første gang overrakt i 1996, på dette tidspunkt sponserede af teleselvskabet Orange. De sidste tre år har Bailey imidlertid lagt pengene til projektet og jeg føler på mange måder ikke jeg har fået drukket bailey nok længere!

Så vidt du gerne vil læse mere om prisen så kan du læse videre HER og HER er der en liste over tidligere vinder. Og HER kan du se hvem der er nomineret til prisen i 2017.

Jeg vil gerne sige tak til Bailey for deres arbejde med at promovere litteratur skrevet af kvinder og jeg vil vente spændt på at se hvem der kommer til at overtage jeres rolle som sponsor i de kommende år.

Gittes monologer om at møde sine helte

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen herinde, at jeg er rimelig fascineret af kønne mænd og jeg bruger en del tid på at salve over dem. Man behøver imidlertid ikke have en six pack eller en engelsk accent for at jeg finder en person interessant. Man behøver heller ikke være af han-køn. For de personer, som jeg virkelig er betagende af og som jeg ser som mine helte, handler det langt mere om deres intellekt end deres udseende.

Jeg har hørt mange sige, at man skal være varsom med at møde sine helte, fordi man kan blive slemt skuffet. Jeg har imidlertid mødt tre af mine og jeg har bestemt ikke ændret mening om dem, efter vores møder, men nærmest blevet endnu mere betaget af dem.

Så vidt man har fuldt bloggen igennem længere tid, vil man vide at jeg er meget betaget af litteraturkritiker Klaus Rothstein. Faktisk er jeg så meget fangirl af ham, at jeg til bogforum sidste år fik taget en selfie sammen med ham. Flere kollegaer har spurgt mig, hvorfor jeg er så betaget af denne ældre mand og ikke ligefrem er i liga de fleste hollywoodmænd. Svaret er at det handler om intellektet og ikke mindst evnen til at formidle sin viden videre til andre.  Rothstein er min helt, fordi han formår at formidle ny skandinavisk litteratur til mig, på en måde hvor jeg gerne vil læse det. Dette ser jeg virkelig som en superhelteevne, eftersom jeg er normalt er alt for interesserede i vareulve og drager til at læse bøger af skandinaviske overuddannede akademikere. Det var f.eks. igennem en af hans artikler i Weekendavisen, at en veninde og jeg for første gang stiftede bekendtskab med den norske forfatter Erlend Loe. Og jeg forfølger gerne Rothstein rundt på Bogforum, fordi han ofte interviewer forfattere jeg ikke altid kender, men som skriver interessante bøger. For et par uger siden, var jeg så heldig at være til foredrag med ham i Esbjerg, hvor han talte om flygtningekrisen og hvordan den påvirker Europas identitet lige nu. Det var vildt spændende, og bagefter fik vi en snak omkring hvad der er litteratur kan give os og hjælpe os med, når vi står over for så komplekse problemstillinger. Så skønt!

Kim Leine er den første forfatter jeg nogensinde har interviewet! En kollega havde spurgt om jeg ville gøre det og jeg har sagt ja i allerbedste Pippi-stil. Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt finde ud af os. Jeg havde så mange sommerfugle i maven inden han kom, at jeg fik kvalme og havde på det tidspunkt virkelig fortrudt mine ord. Elskede virkelig roman Kalak, for sin rå ærlighed og til tider poetiske ånd. Jeg har være fascineret af Profeterne i Evighedsfjorden, om end jeg synes den var lidt for lang. Han var min ynglings forfatter. Kim Leine var imidlertid skøn at stå og snakke med lige inde vi skulle på. Han var også nervøs og han havde lige fået at vide at han var nomineret til en stor pris, så han var lidt oppe og køre og stod og trippede begejstret. Hele aftenen gik godt, om end jeg har meget hektiske røde kinder på dette billede.

En kvinde jeg ser som en litterær helt er Ida Jessen. Hun var en af de første forfattere jeg læste, som beskrev den virkelighed jeg er vokset op i. Langt ude på landet i Jylland, i den lille by, hvor alle blander sig i hinandens ting. Hun skriver om verdner der smuler og hvordan vi overlever det som mennesker: om du en voksen kvinde er mister din mand i romanen Nye tider eller som en ung dreng vis storebror driller i Carl-billedbøgerne. Har været så heldig at få lov at interviewe hende til et arrangement på arbejde og hun er ligeså flink og vidende i virkeligheden, som hun fremstår til at være i medierne. Derudover er hun menneskelig og nærværende på en helt særlig måde.

Disse er mine tre litterære helte og jeg er virkelig glad for at have mødt dem både på skrift og i virkeligheden.

Sunday blues #10

I den sidste tid har jeg gået rundt og været rigtig efterårstræt, hvilket er rimelig træls eftersom det endelig er forår og det titter frem med vintergækker alle steder.

Jeg har brugt weekenden hjemme hos mine forældre i Aulum og der har været masser af kringle, hyggesnak og dyrekram. Ved ikke om I kan huske kattekillingen Garfield, men han er blevet lidt større siden sidst han var på bloggen og han er en rigtig kæleprås.

Min brødre har også været hjemme og det er første gang siden jul at vi alle har været samlet samtidigt. Der er blevet spillet brætspil, set dårlige talentshows i fjernsynet og vi har fået snakket om hvad vi hver især går og tumler med i vores liv. Der blev drukket kaffe – masser af kaffe.

Der var dybe samtaler med min niece på 7år om livet store spørgsmål! Om hvor svært det er at forstå at ens dyr kan blive syge og nogen gange død. At hun er blevet kysset på kinden af ham Bastian, som vandt MGP. Og hvad det kræver at være en god kammerat. Ens liv bliver virkelig sat i perspektiv af sådan en lille størrelse.

Og i dag skrives der blogindlæg – masser af blogindlæg, som skal ligges op i løbet af næste uge. Blandt andet indlæg om at møde sine helte, hotte mænd sammenlignet med personer i litteraturen og ikke mindst en anmelde af bogen Hjerneskælv af Zenia Johnson. Håber er at der i resten af måneden, vil komme mere end et opslag på bloggen om ugen. Det virkelige liv har bare fyldt utrolig meget den sidste tid, men denne weekend har heldigvis givet overskud og energi.

Om lidt vil jeg sætte mig ind i et tog og vende snuden mod Esbjerg. Har allerede downloadet en ny bog fra storytel og fundet et par spil til telefonen, så de små tre timer kommer til at gå hurtigere.

Sunday blues #9

Det er endnu engang søndag og tid til en gang sunday blues, men har haft så genial en uge, at jeg ikke har haft tid til at være trist! At det har været en god uge er der flere grund til, men en af dem har bestemt været min biograftur med en god veninde (fra nu af kendt som Bibliotekaren) i går. Vi knaldende to actionfilm af og tror ikke det er noget jeg har gjort siden sine teenagedage. Du burde se begge film, dog af meget forskellige grunde.

Først så vi Logan, som er den nyeste film i X-men universet. Vi befinder os i 2029 og de flest mutanter er døde. Logan(Wolverine) er blevet gammel og heler ikke længere så godt som tidligere. Han lever af at køre limousine nær den mexicanske grænse og forsøger at tage sig af Caliban og Professor X, mens han tyller alkohol indenbords. Fortiden indhenter imidlertid dem i form af en 11årig pige, men helt særlige kræfter. Det er til dato den mørkeste x-men film jeg har set – kampscenerne er enormt blodige og grafiske, heldigvis lettest den dystre stemning med små humoristiske scener. En must see, hvis man elsker de tidligere film, men husk kleenex hvis du har let til tåre.

Efter en halvtimes pause, hvor der lige var tid til at få tisset og købt nye forsyninger i kiosken, var vi tilbage i biografsalen for at se Kong: Skull Island. Og lad os bare være ærlige, der var en grund til at jeg skulle se den film i biografen og det var at Tom Hiddleston var med i den. Efter at have set den, vil jeg sige at det også var en af de eneste grunde til at man behøver at se den. Det er et ok action eventyr, men filmen bringer ikke noget virkeligt nyt med til historien om den gigantiske abe.

Har imidlertid ikke rigtig regnet ud hvorfor jeg er så betaget af Tom Hiddleston, som i bund og grund bare er en ”pasty white british dude”. Bibliotekaren har imidlertid påpeget, at han på en eller anden måde har enorm meget swag og det er skønt bare at se ham kommer gående imod dig på et filmlærred. Derudover har han en enorm lækker stemme og han kan tale om hvad som helst og jeg ville med glæde lytte med. Her taler han f.eks. om matematik og jeg finder det enormt interessant lige pludselig. Hvorfor har han ikke indtalt en bog endnu…

Glædelig søndag, håber jeres har været ligeså dejlig som min.

Sunday blues #8

Skulle du sidde og være i tvivl, så er det endnu engang blevet søndag og det er sådan lidt synd for mig, for weekenden er snart over og næste uge bliver en af de hektiske med masser af arbejde, private aftaler og på tirsdag skal jeg ligefrem læse højt på Fortælletrappen på Esbjerg Hovedbibliotek. Så mangler du noget at lave kl. 17 og befinder du dig i nærheden (måske er du nede og besøge et par pokémon stop) så kig ind og får dig et grin over den super humoristiske og smukke bog Minna mangler et øvelokale af Dorthe Nors.

Weekenden er for mit vedkommende, blevet brugt på tre meget forskellige aktiviteter:

  1. Som man kunne læse på bloggen i går er jeg blevet total besat af instagram. Derfor har jeg også brugt flere timer på at planlægge hele den næste måneds billeder til platformen og det er sgu lidt pinligt hvor lang tid jeg har brugt på det – særligt taget i betragtning af, at jeg ikke har taget særligt mange af selve billederne, da der har været overskyet og derfor dårlig lys i min lejlighed.
  2. Jeg ville egentlig også har ryddet lidt op i mine gemmer, men så faldt jeg over computerspillet Zoo Tycoon i en af mine kasser og så blev jeg jo lige nød til at spille det lidt. Det betød at jeg først kom i seng kl 4 i nat, da jeg jo lige skulle opbygget en zoologiskhave, der var så sej at jeg kunne adoptere pandabjørne. Mine prioriteringer er ikke altid de rigtige.
  3. Derudover har jeg lavet en del research omkring de danske fortællinger omkring Elverhøj, i forbindelse med et hemmeligt projekt jeg roder med. Har virkelig nydt at lytte Friedrich Kuhlau og Johan Ludvig Heiberg sange til stykket, mens jeg læser H.C. Andersen udgave af fortællingen.

Selvom det er søndag og jeg er lidt ked af det, så glæder mig imidlertid helt vildt til i morgen, hvor jeg skal til foredrag med min store helt Klaus Rothstein, som besøger Sædden Kirke. Her skal han fortælle omkring flytninge- og immigrationskrisen som Europa pt. står midt i og hvilke moralske og etiske dilemmaer dette sætter os i.

 

 

Besat af instagram

I den seneste måned er jeg virkelig blive besat af instagram og jeg sidder flere gange om dagen og dobbeltklikker på billeder derinde. Faktisk bruger jeg app’en så meget, at jeg er begyndt at dobbeltklikke på alle billeder jeg kan lide! Også selvom jeg befinder mig på f.eks. facebook og det eneste jeg får ud af det, er at billedet bliver gjort større.

Jeg kigger imidlertid ikke blot på andre folks billeder, men ligger også selv en masse fotos op. I modsætning til mange andre, er det imidlertid ikke selfies eller billeder af mine dyr eller måltider. Derimod er det billeder af bøger. Hvorfor har jeg først nu opdaget, at der findes en hel subkultur på instagram, som bruger sin tid på at tage billeder at deres bøger, reoler, boghandlere, biblioteker og alt andet der gør en bognørd som mig glad.

Her er fem grunde til, at jeg anser mig selv for at være besat af instagram:

  • Hver gang jeg køber ind, føler jeg et behov for at købe en buket blomster, så de kan komme med på mine instagram billeder.
  • Overvejer at finde mine elektriske julelys frem igen og ligge dem kunstnerisk rundt om mine bøger. Det er nemlig noget der får mange likes på bookstagram.
  • #socksunday er et begreb, hvor man viser en bog sammen med et par seje strømper. Tilsyneladende har alle andre bognørder end jeg rigtig lækker ben… overvejer at begynde at træne(og barbere ben), så jeg også kan lave flotte #socksunday billeder!
  • Har lånt spillet scrabble på biblioteket, så jeg kan bruge bogstaverne på mine billeder.
  • Bliver sur når det er overskyet, for det er svært at tage gode billeder uden natur lys.

I denne måned er mit tema på instagram Jorden rundt på 80 dage af Jules Verne. Så jeg har fundet det store verdenskort (nyindkøbt til formålet) frem og alle mine ynglings bøger fra hele verden ligger klar. Kig ind forbi @gittes_monologer, hvis du gerne vil høre mere om en række af de bøger jeg elsker!