Kategori: Gittes monologer

Gravøl for Trunte

En gang om året tager mine forældre og en gruppe af deres venner på camping i Karup. Og hvert år kommer jeg hjem for at passe farmen i denne weekend. Fodre høns, klappe kattene og vigtigst af alt tager mig af hunden. Lige præcist en lang nok periode på landet, til at jeg bliver overbevist om at jeg virkelig er en bypige, der savner en have.

I år er det hele imidlertid anderledes. Mine forældre har valgt at få deres hund Trunte aflivet efter flere års sygdom. Det har været et virkelig svært valg for dem, men i sidste ende kunne de ikke holde til at se deres elskede hund lide mere. Jeg har selv været utrolig glad for denne hund og har ofte kaldt den min. Derfor har min mor valgt først at fortælle mig om det, da jeg kom hjem til dem i onsdag, så jeg ikke skulle græde og mindes den alene.

Trunte var en amerikansk cocker spaniel og bestemt ikke en typisk hund for min familie. Normalt har mine forældre haft gravhunde og store hunde der kunne bruges til jagt. Da min far gik på efterløn for nogle år siden, blev mine forældre enige om at få en ny hund. Min far ville gerne have en cocker spaniel, da han ikke havde haft sådan en siden han var dreng. Der gik dog noget kommunikation galt og min mor ender med at tage ud at kigge på en flok amerikanske cocker spanielere og hun var solgt og min far går med til at det er sådan en de skal have i stedet for.

Og sådan enten min familie ud med hund uden jagtgener eller stor interesse i livet udenfor. Trunte var en hund, der elskede at sove i møblerne. Den var der sekunder efter at man havde åbnet køleskabet. En hund der blev sur, når min far ikke rodede op efter sig udenfor og som kunne gø af en grøn mælkekasse i gården, lige indtil min far fik den sat på plads. Den brød sig ikke om børn, andre hunde eller fremmede mennesker generelt. Brugte man for lang tid på sin computer eller en bog, ville den puffe til én indtil du forstod at man skulle bruge ens tid på den. Den fik mine forældre luftet dagligt, da den hellere ville tisse på grusvejen op til naboen end på gården. Trunte kunne ikke lide de katte, som mine forældre tog til sig for et par år siden, men den ledte efter dem hvis de var væk en dag eller to. Begyndte mine forældre at pakke campingvognen, sad hun trolig ved bilen i timevis for at være sikker på at komme med på tur.

Trunte var den mærkeligste hund mine forældre nogensinde har ejet, men også en af de mest afholdte fordi den var så ”egn”.

Trunte, du var elsket og du vil blive savnet.

Gittes monologer om kaffe

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Jeg elsker min kaffe – både sort, med mælk eller sukker, men allerhelst med lidt bailey. Jeg holder af den som cafe latte på en dyr cafe eller som den kommer ud af min dolce gusto maskine lidt kedelig. Nyder den både som instant og direkte fra kaffemaskinen. Ja selv fra en stempelkande (om end jeg hader kaffegrums i bunden af mit kaffekrus). Jeg elsker den brandende varm, som iskaffe og selv halvkold efter jeg har glemt den i mit krus.

Kaffe, du er den perfekte partner til min havregrød om morgen, til min rugbrødsmad til frokost og til eftermiddagens is. Jeg nyder dig i toget, i bilen og hvis jeg kunne på cyklen. På arbejde sikre en konstant indtag af kaffe, at jeg nogen gange når at tænke før jeg taler(simpelthen fordi jeg er ved at synke) Om end du kan give mig mavesår og forhøjet blodtryk, så opgiver jeg dig nødig. Jeg har det med dig, som Liam O’Connor har det med absinthe.

Kaffe – du er min grund til at stå op om morgen. Om natten drømmer jeg om hvordan din duft vækker mig til live ved daggry og hvordan du holder mig ved selskab på de sene nattetimer. Du gør min verdens meningsfyldt og hjælper mig til at kunne kommunikere med andre mennesker før kl. 12. Du har brolagt vejen til min succes… eller det den succes jeg forventer at nå… når jeg lige har fået en kop kaffe mere.

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Gittes monologer om de første sommerdage

Det er nu det sker – sommeren er kommet til Danmark! Som byborger er det tid til at pakke en taske med et tæppe, en alkoholisk drik og et glitter magasin og så ellers smutte ned i den lokale park med veninderne, smide t-shirten og slikke en masse sol.

For en nørd som mig, lyder det imidlertid som en kedelig dag (hvis man ser bort fra alkoholen) og jeg er ikke begejstret for solen i forvejen. Hvorfor spørger du:

  1. Det er svært at spille computer i direkte sollys. Så selvom jeg har en bærbar med et ekstremt godt batteri, så kan jeg ikke se noget på min skærm, når jeg er ude i solen.
  2. Jeg bruger det meste af mit liv indendørs med at læse bøger, spille computer eller ser youtube. Udover at cykel de fem minutter til og fra arbejde, så kommer jeg som en anden vampyr faktisk kun ud efter solnedgang. Dette betyder at jeg er så hvid, at jeg bliver solskoldet efter få minutter i direkte sollys.
  3. Man kan komme til at svede, ved blot at sidde stille i solen.
  4. Det er svært at se netflix i direkte sollys, af sammen grund som det er svært at spille computer.
  5. I teorien kunne jeg godt tage i parken med en god bog, men dette vil kræve store overvejelser. For det første må bogen ikke være trykt på kridhvidt papir, da man kan få ondt i øjnene af genskinnet. Man bør heller ikke tage en alt for pæn bog med, da der er risiko for det den bliver krøllet i taske, våd fordi nogen spilder på den eller brugt til at dræbe et insekt. Så det skal helst være en ældre bog og den må ikke være tung, da man skal kunne holde den åben over hovedet, når man ligger på ryggen. Men heller ikke så tynd at den ikke kan holde sig selv åben, når man ligger på maven. Sådan nogle bøger har jeg en del af. Problemet er blot at mange af dem er klassiske værker, hvilket ikke er noget jeg kan koncentrere mig om at læse nede i parken. Her har jeg brug for en halvdårlig kærlighedsroman eller en aktion fyldt bog.

Nu tænker du sikkert, ” Ok Gitte, så du er rimelig sær og har du slet ikke været ude de sidste par dage?”. Og jo selvfølgelig har jeg det… påført en tykt lag solcreme har jeg brugt timer i solen på at spille Pokémon Go. Nogle gange sammen med gode venner og andre gange alene med en lydbog i ørene.

Glædelig sommer til jer alle.

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Gittes monologer om disney mænd #2

For et par måneder siden, skrev jeg et indlæg omkring disney mænd og kom med et par eksempler på, hvorfor de ikke fremstår som drømmemænd for mig. Den post skabte en del røre i vennekredsen i dagene efter og jeg tænkte at I andre også gerne ville høre om nogle af disse samtaler. Så her er der et par overvejelser mere omkring disney mænd. Lad os starte med at kigge lidt nærmere på militærmændene.

F.eks. gjorde en veninde mig opmærksom på, at den største fuckboy i disney ikke er Prins Eric fra Den lille havfrue, men derimod Kaptain John Smith fra Pocahontas. Han er ikke bare træls imod kvinder generelt, men er som kolonist faktisk med til at fucke en hel kultur. Godt gået der – han overgår vist de fleste andre disney mænd. Godt hun aldrig blev gift med det røvhul.

Og så er der Kaptain Li Shang fra Mulan. Ham er jeg faktisk ret glad for. Han er veltrænet, kan fange fisk med de bare næver og så løber han tit rundt uden sin skjorte på og er lækker. Tænker faktisk ikke at jeg vil bebrejde ham så meget. Har imidlertid ikke så store håb for Mulan og hans fælles fremtid, eftersom Shang allerede var meget interesseret i Mulan, inden det viste sig at hun var en pige. Er vi sikker på at denne kaptajn ikke faktisk er homoseksuel.

Og har vi overvejet hvor sært det er, at flere af disse disney mænd er bedstevenner er dyr? Kristoff fra Frozen har et tæt forhold til sit rensdyr. Aladdin er venner med en abe med en fez på hovedet. Hercules har sin pegasus og Prins Philip fra Tornerose har et meget tæt forhold til sin hest. Kan disse mænd virkelig ikke opretholde forhold til andre mennesker?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Gittes monologer om hendes ferie

I dag markere enden på næsten tre ugers ferie, kun afbrudt af tre dage på arbejde. Planen var at jeg skulle skrive en masse. Lave nogle lidt mere krævende indlæg her på bloggen. At jeg skulle have oparbejdet et arkiv af lækker billeder til instagram, så jeg altid have et godt billede at smide op derinde. I stedet for er jeg gået lidt i stampe og lavet meget få blogindlæg og der er kun blevet taget de billeder, som nu allerede ligger på instagram.

Hvad har jeg så lavet?

– Jeg har brugt enormt meget tid på at pille i min navle og overveje fremtiden.

– Der er blevet spillet enormt mange brætspil med venner og familien.

– Jeg har nydt at foråret er over os.

– Har holdt påskekyllinger.

– Været ved at se nærmere på hvad mine licenspenge bliver brugt til.

– Drukket masser af kaffe og læste flere krimier, end de sidste to år tilsammen.

– Har været ved at give mig selv et hjertetilfælde flere gange, fordi jeg har læst så mange krimier og nu tror der gemmer sig mordere under senge, ude i min gang og i mine skabe (min mor siger jeg har en for stor fantasi i forhold til jeg er en voksen kvinde)

– Har krammet både katte og hunde.

– Blevet lidt forelsket i Fyn.

– Spillet alt for lidt computer.

– Fundet ud af, at jeg godt kan stryge et spabad fra ønskesedlen. Jeg vil hellere bare have et godt gammeldags karbad.

– Fået over 100følgere på instagram – hvilket jeg virkelig er stolt over, selvom jeg godt ved det ikke er mange i forhold til de virkelig store kontoer derinde.

– Drukket en masse baileys, men næsten ingen asti.

– Begyndt at bruge et par app’s for nørdede læsere!

– Og blevet bekendt med et par app’s til folk der gerne vil være nørdede læsere.

– Nydt alt for meget god mad – så i morgen skal vi tilbage på salatvognen.

Alt i alt har det været nogen rigtig gode uger. Og selvom jeg ikke er super frisk, så bliver det godt at komme ind i en lidt mere rutinepræget hverdag. Og ikke mindst glæder den introverte Gitte sig til at bo alene igen og selv bestemme hvornår der er tændt på musik og tv. Faktisk er den største opdagelse i denne ferie, at jeg er blevet til en sur gammel dame!

Argh men medielicens

Argh med altså – så er det endnu engang tid til at betale sin medielicens og selvom DR bliver ved med at lave dårlige reklamer om, at man udnytter fællesskabet, hvis man ikke betaler sin licens, så bliver jeg altid irriteret når regningen kommer.

Jeg ser sjældent fjernsyn og hører aldrig radio hjemme hos mig selv. DR nyheds-appen er så dårlig, at jeg helt er holdt op med at bruge den(mest af alt fordi jeg er ligeglad med hvem der har vundet x-factor). Hvorfor er det lige, at jeg skal betale til noget jeg ikke bruger? Og nej – jeg er ikke nødvendigvis modstander af at der findes et DR og public service generelt, men hvis vi alle alligevel skal betale til det, om vi bruger det eller ej, hvorfor betaler jeg så ikke bare lidt mere i skat og betaler den vej?

Måske sidder du og tænker, ” Gitte, er du ikke bare ved at udvikle dig til en sur gammel dame”. Og jo, det er jeg muligvis, men vi taler jo ikke en regning på 50kr. Prisen i 2017 er 2492kr per husstand. Da jeg bor alene er det en udgift på 207kr om måneden. Det er mere end hvad det koster mig at have både netflix og viaplay. Det er en tur i biografen med popcorn og sodavand. 6 poser kaffe. Mit mobilabonnement. Det er to flasker baileys ekstra i måneden (om end det nok er meget godt, at pengene ikke går til det).

Så nu har jeg sat mig for at finde ud af hvad den medialicens helt præcist går til og så vil jeg SKAM* bruge alle de tjenester, som får bare en lille tilskud. Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor medielicensen overhovedet findes og hvad der ville ske vis vi afskaffede den. Jeg vil kigge nærmere på begrebet public service og hvad krav det faktisk stiller til DR og andre public service kanaler.

*Tusind tak til DR, fordi de har givet mig adgang til SKAM-serien med danske undertekster. Jeg vidste der var en grund til at jeg holde af dig.

 

 

 

 

 

 

 

Gittes monologer om internet reklamer

Vi har alle sammen oplevet det, man har googlet et par sko eller en god bog og pludselig er din facebook profil fyldt med reklamer for skechers sko. Af og til sker det imidlertid også, at man ikke helt kan regne ud hvordan reklamerne på facebook er blevet udvalgt. I de sidste par uger har jeg holdt lidt øje med de reklamer, som er dukket op omkring mig på internettet og jeg vil dele et par af de sjoveste med jer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker en god cider og det ville da være skønt vis man kunne lave lige den smagsvariant, som man nu gik og drømte om. Derfor blev jeg glad, da jeg så at man nu kan få sin helt egen cidermaskine og at den ikke er meget større end en elkedel. Faktisk er den så smart, at den også kan lave vin og mjød. Så nu kan man smutte ud i sin have og hente sæsonens frugt, som f.eks. æble eller bær. Kom dem derefter i denne vidunder maskine, sammen med lidt gær og så er ens helt egen cider klar på under 14dage. Eneste problem er så bare, at jeg ikke ligefrem har en have at hente alt denne frugt i.

Jer der kender mig, ved at jeg 99% af tiden lever i sorte leggings og kjoler. Derfor ejer jeg også primært sorte strømper, så der ikke er et alt for stort et farveskift fra mine fødder til mine ben. Dette vil facebook imidlertid gerne hjælpe mig med at lave om på og de sidste mange uger, har de derfor vist mig reklamer fra happysocks.com. Nu kan jeg endelig får sokker med kirsebær på eller noget så eksotisk som sortbroget ko tryk.

500 visitkort til 190kr virker som en god handel og man kan få dem i så mange fede designs fra vistaprint.dk. Visitkort for mig altid til at tænke på to type mennesker. Første type er yuppier, som de bliver fremstillet i f.eks. American Psyco: altså er visitkort noget folk med en karrier, penge og lidt for meget kokain har. Den anden type er de musikanter, der spiller til suppe, steg og is arrangementer. Det her er jo faktisk løgn, for jeg kender flere der har visitkort i forbindelse med deres arbejde og hele problemet er nok at jeg er død jaloux. Måske skulle jeg bare bestille 500 visitkort og lade som om jeg er noget ved musikken.

Gittes monologer fra ferieland

En læge, en økonom, en bibliotekar og en litteraturhistoriker drog på ferie til Bogense. Her havde de lejet et sommerhus, der mindede meget om Villa Villekulla og var klar til en uges ferie i forårssolen på Fyn. De skulle ud og være kulturelle, spise noget god mad og nyde alle de grønne nuancer.

Med sig tog de:

  • 24 bøger
  • 16 brætspil
  • 8 Harry Potter film
  • Et utal af steamings tjenester til film, musik og lydbøger (storytel, mofibo, audible, spotify, e-reolen, filmstriben, netflix, HBO nordic, viaplay m.f.)
  • 1 højtaler
  • 2 Macbooks
  • 6 powebanks
  • 4 Ipad
  • 1 Ipod
  • 4 Iphone
  • 1 Chromecast
  • 24 ciders
  • 3 flasker baileys
  • 3 andre flasker sprut
  • 4 strikkeprojekter(ingen af dem mine)

Til gengæld glemte to personer deres lagner… så ferien startede derfor ud i den lokale MENUs sengetøjsafdelingen. Heldigvis var der pokémons på vejen.

Gittes monologer om foråret

Der er dømt ferie i mit liv – 14 dages skøn ferie, hvor der skal skrives og læses en helt masse! På lørdag drager jeg til Fyn, hvor jeg skal bruge en hel uge i et sommerhus med tre af mine veninder og den skal stå på brætspil, god mad og masser af baileys. I går tog jeg imidlertid hjem til mine forældre og de næste par dage skal den stå på landlig hygge, masser af krimier i fjernsynet og ikke mindst skal der væltes et hønsehus eller to.

Eller måske skal der væltes et hønsehus eller to, det kommer lidt an på om min far mener jeg har evner til det. Føler lidt jeg er kommet i lære hos ham. I dag til jeg f.eks. udleveret en rive til at fjerne mos fra græsplænen og så kunne jeg ellers slå mig løs (selvfølgelig under opsyn). Jeg har ikke mange positive ting at sige om oplevelsen, udover at det gav mig god tid til at nyde de første forårstegn som fuglene der pipper, træer der gør klar til at springe ud og lugten af gylle. Og når ja – det er altid rart at gå at småsnakke med min far.

En anden sjov ting ved at være hjemme er, at man hele tiden falder over ting fra ens barndom. Kan I gætte hvorfor denne hårtørre lignede tingest minder mig om foråret?