Kategori: Gittes monologer

Sunday blues #7

Det er søndag og det betyder normalt at jeg har lidt sunday blues men ikke i dag. Jeg skal nemlig ikke på arbejde i morgen og hele natten skal bruges i biografen sammen med gode venner. Det er nemlig blevet tid til Oscar uddelingen og jeg skal for første gang opleve det i en af Nordisk film biografer. Jeg har forbedret mig grundigt: fået en god middagslur og været på en længere pokémon jagt i lorte vejr. Så nu kan jeg med god samvittighed spise en masse slik, mens jeg nyder flotte kjoler, dejlige mænd i smoking og forhåbentlig nogle mindeværdige taler. Aftenen starter ud med at vi skal se filmen La la Land, som jeg er spændt på endelig at se. Det er jo altid lækkert at kigge på Ryan Gosling i et par timer.

Problemet har imidlertid været, at jeg ikke helt har kunne blive enig med mig selv om, hvad tøj jeg skulle have på. Har hørt at nogen møder op i flotte kjoler, som om de selv er klar til at gå ned af den røde løber. Sådan en påklædning ville kalde på make-up. Dette giver dog problemer, eftersom jeg kommer til at gnide mig meget i øjnene, når jeg bliver træt og så er der dømt pandaøjne. Andre møder mere eller mindre op i deres nattøj. I modsætning til andre kvinder er jeg ikke nuttet i mit nattøj, men ligner nærmere en sindsforstyrret hjemløs, så det virker heller ikke oplagt. Jeg er endt med at tage mellemvejen og fundet en hverdagskjole og en super blød sweater.

Nu er spørgsmålet så hvad jeg ellers skal pakke? Fortryder jeg at tage af sted uden en læbepomade, håndcreme eller måske ligefrem et tæppe. Så vidt jeg spiser popcorn, burde jeg så tage tandtråd med, hvis det sætter sig fast imellem mine tænder. Min søndag er om noget fyldt med first world problems.

Gittes monologer om reality shows

Så i går stod den på sushi og venindesladre og det var generelt en helt perfekt aften. Snakken faldt på et tidspunkt også på denne blog og hvordan jeg kunne få flere læsere? En af mine veninder var hurtig til at kommentere, at jeg blot skal gøre som Masha Vang og være med i et reality show, men hvilken en skal jeg dog vælge:

  • Robinson Ekspeditionen -> beklager, men jeg ser virkelig ikke godt ud i en bikini. Og selvom det ikke nødvendigvis er et krav, så må det da være et plus. Der har i hvert fald aldrig været overvægtige kvinder med, om end der har været et par mænd. Er det mon fordi de overvægtige kvinder ikke er kommet igennem nåleøjet eller er det fordi vi ikke ansøger om at komme med? Derudover er jeg ikke en stor fan af diverse kryb eller en general mangel på mad og toiletter.
  • X-factor -> Eneste problem er at jeg ikke har en tone i live og jeg er lidt bange for Blackman, faktisk sådan virkelig bange. Og jeg tvivler på, at jeg er mærkelig nok til at han faktisk ville kunne lide mig.
  • Big Brother -> som om jeg frivilligt vil låse mig selv inde i et hus med en gruppe fremmede, mens hele verden kan kigge på mig. Derudover får jeg ikke mit eget værelse, hvilket min introverte side bestemt ikke vil bryde sig om.
  • Danmarks næste topmodel -> Selv om der har været en curvy udgave, så er jeg stadig en del mere curvy og mindre lækker end de modeller.
  • Paradis Hotel -> Jeg ser stadig ikke godt ud i en bikini, jeg er for gammel og en bogorm som jeg, er bare ikke til de vilde fester hver dag. Om end jeg er meget fascineret over alkohols mængderne
  • De unge mødre -> er jeg simpelthen for gammel til!! Og nårh ja – så jeg mangler også et barn.
  • Gift ved første blik -> ville bestemt være en mulighed, hvis jeg altså ville giftes! Min familie ville imidlertid være et scoop af underholdning for det show. Om end min far og mine onkler muligvis skulle teksten for at flertallet af danskerne kan forstå hvad de siger.

Så jeg har desværre ikke fundet det helt perfekte match endnu, så jeg modtager gerne jeres forslag.

Gittes monologer om disney mænd

Ok – så jeg har hørt diskussionen om at det kan være farlig for piger, at se alt for mange disney film, fordi prinsessen næste altid bliver reddet af en mand, fremfor at redde sig selv. Og ja det er nok rigtig nok, men personlig er jeg mere bekymret over hvordan drømmemanden bliver fremstillet.

I sidste uge var jeg inde og se Sanne Søndergaard nye stand-up show, som var skide sjov. Her falder snakken på den perfekte disney mand, og jeg må bare stille spørgsmålet: hvilken perfekt disney mand?

Tager man f.eks. Peter Pan, så er han en af de der mænd som aldrig bliver voksen og forventer at pigen gør alle det huslig, så han kan lege med sine kammerater. Og er det ikke irriterende nok, så hænger han også vildt meget ud med hende pigen Klokkeblomst, som helt sikkert er varm på ham. Faktisk er jeg ret sikker på at de har haft et forhold tidligere.

Og så er der Prins Eric fra Den lille havfrue, som ikke kan kende forskel på den onde heks og den gode pige, som har ofret alt for at passe ind i hans verden. Han er en total Fuckboy! Han er på et skib, som der går ned i en voldsom storm og i stedet for at være bekymret omkring sine venner på skibet, så prøver han på at score den hotte kvinde på stranden. Han går totalt efter udseendet og elsker kun kvinder med lækre sangstemmer. Derudover skaffer han ikke lægehjælp til Ariel, som han finder forladt på stranden uden tøj, stemme og tydeligvis mentalforstyret?

Og hvad med min ynglings disney film Skønheden og Udyret. En sætning: Pigen falder for et dyr!  Sådanne forhold har Dansk Folkeparti altså fået gjort ulovlige i Danmark. Ser man bort fra det, så er denne drømmemand utrolig vred, råber af dig og truer dig med vold og holder dig indespærret i sin kælder. Det lyder mere som et afsnit af Criminal Minds end historien om en drømmemand.

Og hvorfor har Udyret ikke et navn? Det virker sgu mærkeligt, at selv hans tjenestefolk kalder ham Udyret. Hvad sker der for det?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Sunday Blues #6

I går oplevede jeg noget helt fantastisk – eller faktisk oplevende jeg en masse ting, som tilsammen skabte en helt fantastisk aften. Jeg var draget til København sammen med tre af mine gode nørdvenner. Vi var nemlig så heldige at vi havde fået billetter til Gaming Koncert i DR koncerthus, hvor DR symfoniorkester og DR koncertkor spillede det bedste musik skrevet til computerspil i de sidste 25år. De blev hjulpet på vej af sopran Louise Fribo og alle nørders ynglings tv-vært Jakob Stegelmann.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til selve koncerten, men også bare for muligheden for at se nærmere på den koncertsal, som man så ofte har set i fjernsynet. Den er om noget endnu smukkere i virkeligheden og selvom man ikke sad videre godt i stolene, så var man hensat i en perfekt stemning inden musikken overhovedet begyndte. Prikken over i’et i forhold til stemningen, var imidlertid den brogede flok af mennesker, som havde valgt at deltage i koncerten. Der var nørder overalt: Hipsteren ved siden af mig, der ikke kunne sidde stille da Super Mario temaet blev spillet. De blege nørder fra kældrene, man normalt kun møder i biografen, når der er en ny marvel film. Den unge pige med lilla hår, tatoveringerne og en øl i hånden. Drengen på ti, som havde tvunget sine forældre med. Jeg følte mig virkelig hjemme.

Der var kuldegysninger op og ned af mine arme fra den første violin startede ud til det stående applaus da koncerten var over. Orkesteret var på over 80 personer og når koret trådte til var der over 100mennesker på scenen. Særlig gengivelserne af musikken fra i The Witcher 3 og Assassin’s Creed 4: Black Flag rørte mig. Sjovt nok ikke fordi jeg har spillet nogle af spillene, men fordi musikken fra begge computerspil er med på den spotify playliste jeg normalt lytter til når jeg læser.

Denne koncert får 6 asti glas ud af 6

I dag har imidlertid virkelig været dagen derpå: vejret er gråt og i morgen er det mandag og en ny uge truer med masser af arbejde og forpligtelser. Derfor er det synd for mig og jeg er krøbet sammen i min sofa, med min computer for at skrive dette indlæg mens jeg lytter til ja… du gættede rigtigt, virkelig god spilmusik.

Vil du også det, så vil jeg anbefale dig at lytte til albummet The Greatest Video Game Music indspillet af London Philharmonic Orchestra som ligger på spotify, kan købes i itunes eller kan lånes på biblioteket HER. Falder du herefter for musik, så er der også en vol. 2 og derudover bør du også tjekkes soundtrackene til The Witcher 3, Assassin’s Creed 4: Black Flag eller hvilken som helst af Final Fantasy spillene ud.

Sunday blues #5

Ligger henslængt i min sofa og er yderst udmattet efter weekendens aktiviteter. Jeg har haft gæster siden fredag, hvilket altid er skønt. Der har været masser af lækkert mad, brætspil og lange gåture i kulden for at fange pokémons. Faktisk var der et mad dash tidligere i dag, da vi opdagede at pokémonen Doduo var 100meter fra min lejlighed. Så ja – hvis du så en tosse i nattøj løbe rundt i gågaden i Esbjerg med to iphones i hånden ved en 11tiden, så var det bare mig. Ja, de fredelige mennesker der var ude på søndagstur kiggede sært på mig, men hvad gør det, når man fik fanget en pokémon man manglede.

Men selv om jeg elsker at have gæster, så er min introverte side total klar til at få lejligheden for mig selv igen. Imidlertid er det desværre ikke helt endt, som jeg kunne have håbet. Mit toilet hyler, sådan virkelig hyler når man trækker ud. Jeg har undret mig over hvad problemet var, men min udlejer mener ikke det er mærkeligt. Heldigvis har en af weekendens gæster, kommet med den perfekte forklaring. Det er fordi Moaning Myrtly (Hulkende Hulda) fra Harry Potter bøgerne er flyttet ind i mit toilet og man må jo sige at det er en indlysende forklaring. Kan ikke sige jeg er overlykkelig over, at have fået en roommate og slet ikke en, der larmer så meget og som altid vil snakke om sine åndsvage problemer med mænd. Det er dog svært at smide en hende på gade – man kan nemlig ikke rigtig snakke alvorligt til hende, uden at hun begynder at græde.

Så det er endnu engang søndag og det er synd for mig, så derfor har jeg fundet et par ting, der kan få min til at smile.

Min hjerne kan ikke rumme så meget, efter en helt weekend sammen med andre mennesker. Normalt ville jeg krybbe ind i et hjørne med en bog og nyde stilheden, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det. Derfor har jeg nydt en del afsnit af serien The Carrie Diaries, som er en form for prolog til Sex and the City. Har du brug for en intetsigende teenageserie, der minder lidt om Sex and the City, ville dette være et perfekt valg for dig.  Den er særlig god, hvis du elsker serier du kan følge med i, samtidig med at du tjekker sociale medier på din telefon.

Jeg har f.eks. sat og hjertet ting på instagram, hvilket er et relativt nyt medie for mig (du kan finde mig under navnet gittes_monologer). Jeg er pt. særlig glad for de ting, som den norske skuespillerinde Ulrikke Falch(Vilde fra SKAM) poster derinde(STOP STOP STOP – har du ikke set SKAM endnu, så stop med at læse nu og få set den serie!… dette er en ordre). Flere i min omgangskreds, er blevet ved med at snakke om Falchs profil og jeg har endelig været inde og tjekke den ud og hold nu kæft hvor er den sjov. Falch har skabt et helt perfekt lille univers, hvor hun igennem humor tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af sociale medier. Hun er genial!!! Er særlig begejstret for hendes video omkring hvordan du kan bruge make-up, til at få det til at se ud, som om du har større bryster.

Ellers bruger jeg mest instagram til at kigge på de billeder andre folk har taget af deres bøger #bookstagram

Håber I har haft en god weekend derude!

Gittes monologer omkring nytårsforsæt

Der er sket absolut intet på bloggen i 2017 – faktisk har der ikke været et indlæg herinde siden den 27. december. Dette skyldes ikke manglende tid eller ideer, men derimod en kort periode med storhedsvanvid.

Jeg har i de sidste par uger gået og overvejet hvad fremtiden for denne blog skal være. Alle de andre blogs jeg læser, har nemlig lavet nytårsforsæt, skrevet om deres store planer for det næste år både in real life og i forhold til deres blogs. Og fordi jeg altid har været glad for lege ”Kongens efterfølger”, har jeg uden det store held forsøgt at skrive et lignede indlæg.

Det har blandt andet fået mig til at tænke på, om jeg burde finde ud af hvad indlæg I bedst kan lide som læsere. Eller om jeg blot skal fokusere på at skrive de indlæg, jeg selv synes er sjovest at lave. Min lejlighed har været fyldt med navlepilleri og betagende tanker om overtagelsen af verdensherredømmet eller i hvert fald bloggerland.

Heldigvis er jeg dog kommet tilbage til mig selv, efter jeg har kunne høre Svend Brinkman råbe STOP DIG SELV fra bogreolen – stop med at gøre alt i dit liv til et projekt der enten lykkes eller ikke. Nogle ting skal man bare gøre, fordi det gør en glad eller udvikler en uden af der er et direkte mål i sigte. Og Brinkman har jo som altid helt ret. Alt i mit liv behøver ikke at være et større projekt, hvor der er milepælsplane og elevatortaler. Denne blog er ikke mit arbejde – det er min ventil!

Så fremtiden for bloggen ved jeg ikke helt hvad bliver, for den kommer til at udvikle sig sammen med mig og de ting jeg foretager mig. Det bliver ikke 100% en bogblog eller livstilblog. Det bliver ikke et billede på mit perfekte liv, for det findes ikke. Det eneste jeg vil love jer, er at den fremadrettet skal forsætte med at være sjov for mig at lave og forhåbentligt også sjov for jer at læse.

Pas på jer selv derude (særligt mentalt)! Husk at jeres liv har brug for at indeholde ting som gør jer glad lige nu i dag, og ikke kun delmål på vej til det perfekte liv.

Gittes monologer om den uperfekte jul

I forgårs var det juleaften og gu´ hvor jeg forædte mig i min brors og svigerindes gode mad og kæmpe slikskåle. Det er mange år siden at jeg har grinet så meget over julemiddagen eller kæmpet så hårdt i pakkespil om seje præmier som vatpinde og julepynt.  Der var masser af fantastiske gaver under træet og min bror blev ellevild over sin nye donkraft til sin traktor (Ja – vi tre søskende er meget langt fra hinanden, når det kommer til interesser).

Alt var imidlertid ikke perfekt:

  • I stedet for hvid jul var der torden og regnvejr – hvad sker der lige for vejret.
  • Der var nogen der blev mopset over at deres ynglings slik ikke var blevet købt og derfor blev det ikke rigtig jul i år. Det var heldigvis ikke romtoppe der manglede, som i dette indlæg.
  • Mange af gaverne var ikke helt de rigtige og skulle derfor byttes.
  • Det kan godt være jeg er vokset op i et hjem, som er tilmeldt en grundtvigsk valgmenighed, men ingen af os har en tone i livet. Så det skær i ørene, da vi forsøgte at synge salmer rundt om juletræet. Et barn er født i Betlehem har aldrig lydt så falsk. Hunden begyndte ligefrem at pibe over det.
  • Der var flere salmer vi ikke alle kunne teksten udenad til, så flere gik rundt med sanghæfter. Hæfter de ikke kunne læse, fordi der ikke var nok lys.
  • Nogen spiste så meget, at de faktisk fik det fysisk dårligt.

Denne juleaften får 6 astiglas ud af 6 mulige, fordi den på grund af sin uperfekthed var hel perfekt. Husk at fokusere på det gode, frem for hvad der går galt disse dage.

Så mange tak for en skøn aften Dan og Mona og til alle jer andre, der var med til at skabe en perfekt uperfekt juleaften!

Gittes monologer om julefred

Her gik lille naive mig og troede at ordet ”julefreden” blot hentydede til den fred og fordragelighed vi alle burde nyde over juledagene. Det er imidlertid et større historisk begreb, som jeg virkelig aldrig har været bevidst om omfanget af.

Flere af os har måske hørt om julefreden i 1914, hvor tyske, franske og engelske soldatere valgte at ligge deres våben den 24. december og mødtes i ingenmandsland mellem skyttegravene. De sang tilsyneladende julesamler sammen og byttede cigaretter og mad. Nogen rygter beskriver ligefrem at soldaterne flere steder langs fronten spillede fodbold med hinanden. Denne våbenhvile sluttede langt fra 1. verdenskrig, men det står for mig som et udtryk for, at vi som individer er langt mere fredselskende end de nationer vi er en del af.

I Norden mener man faktisk at julefreden blev respekteret, lange før der var tale om en fest der fejrede Jesus fødsel. Vikingerne mødtes for at fejre solens tilbagevending ved ofrefester uden våben. Efter at den kristne kirke kom til Skandinavien, fastholdte man denne tradition og man havde normalt tre ugers julefred og der var i denne perioder højere straffe, hvis man gjorde noget kriminelt i løbet af juledagene.

Hvor vil jeg hen med alt denne historie? Egentlig ville jeg bare opfordre jer til at begrav et par stridsøkser de næste par dage og nyde samværet med familie og venner. Vi kan skændes og fortsætte kampene på tirsdag. Nyd i stedet for de næste par dage sammen med familie og venner og tilgiv onkel Kurt for at han drikker lidt for meget og din veninder som ofte kommer til at sige noget hårdt til dig som hun ikke mener.

Husk også at holde fred med dig selv. Tilgiv dig selv for måske at have spist for meget i år eller brugt lidt for mange penge. Find lidt åndhuller til dig selv. Nyd juletræets lys med en kop kaffe i hånden eller snig dig væk med en god bog!

Glædelig jul til jer alle – nu vil jeg se Frækkere end politiet tillader med resten af familien

Gittes monologer om julestress

Jeg bor i Esbjerg midtby, bare et stenkast fra gågaden og det er noget jeg normalt er super glad for. I disse juletider er det imidlertid ved at blive en pest og næste dagligt har jeg lyst til at irettesætte voksne mennesker, fordi de ødelægger den gode stemning med alt deres julestress.

Husk nu på at julen ikke er en konkurrence, men en god undskyldning for at hygge med venner og familien, mens man spiser alt for mange julekager, uden at skulle have dårlig samvittighed over det. Eller smut med dine børn ud og fange en jule Pikachu, fremfor at alle småkagerne er hjemmelavet.

5 ting folk bare skal holde op med

  • Det er ikke ekspedientens skyld at de ikke kan nå at få en vare hjem, når der er under en uge til juleaften. Tal pænt til personalet.
  • Stop med at råbe af dine børn i det offentligt rum eller true dem med, at de ikke få nogen julegaver, hvis de ikke opfører sig ordenligt. Det er jul! Børnene skal vel være oppe og køre?
  • Man møder normalt et par fulde tosser i weekend, hvis man er ude på en sen pokémon jagt. Pt. møder man mange og gu´ hvor er I dog belastende. Styr nu jeres brandert og lad os sære pokémonjægere i fred(jeg er selvfølgelig super charmerede, når jeg er fuld). 😉
  • Færdselsreglerne gælder også i december måned og du kan ikke bare parkere din bil hvor du har lyst til eller “glemme” at der er ensrettet i en gade!
  • Glem nogle af alle madtraditionerne! Skal jeg høre et mere voksen menneske i føtex udbryde ting som, ” jamen hvis vi ikke få rom-toppe, så bliver det ikke rigtig jul.”, så dør jeg.  Rom-toppe kan udskiftes med skumjulemænd, chokoladekringler eller  æbleskiver og julefreden afhænger virkelig ikke af dem… eller det håber jeg virkelig ikke at den gør.

Gittes monologer om håndværker

Personligt så elsker jeg håndværkere – bare sådan helt generelt. Mest af alt fordi jeg selv har ti tommelfingre og jeg ikke engang kan hænge et billede op, uden af der er uhensigtsmæssige huller i mine vægge. Håndværkere er generelt undervurderet efter min mening, hvilket jeg finder underfundigt, da det er dem der bygger de huse vi bor i, klipper mit hår så jeg ikke ligner en huleboer mere end nødvendigt og fikser min cykel når jeg ødelægger den.

Noget jeg imidlertid ikke kan lide, er at få håndværkere og viceværter på besøg i mit hjem. Jeg ved ikke nøjagtig hvorfor, men noget af det skyldes at jeg er et kæmpe rodehovedet og besøg af viceværten kræver, at jeg faktisk skal gøre noget seriøst ved mit hjem, for at jeg kan være bekendt at få dem på besøg. Derudover har de en næsten overnaturlig evne til at komme på besøg, når det virkelig ikke passer mig… eller også ødelægger jeg ting på dårlige tidspunkter i mit liv.

Jeg bor til leje ved en privat udlejer og jeg elsker min lejlighed (om end jeg virkelig gerne vil have et nyt køkken). I dag fangede min udlejer mig på vej ud af døren, for at sige at der kommer håndværkere en af de næste par dage for at sætte nye vinduer op i min lejlighed. Vidste egentlig godt at det måtte være oppe over at de ville komme, eftersom de var forbi for 4uger siden for at tage målene på vinduerne. Mit køkken ligner imidlertid noget der er løgn, der ligger vaske tøj ud over det hele og jeg vil hellere læse i Hunting Ground af Patricia Briggs end tage opvasken.

Nu vil jeg imidlertid tage mine storepige-bukser på og gøre rent i min lejlighed, så jeg ikke skal bekymre mig om, hvorvidt håndværkerne kommer i morgen eller på torsdag.