Kategori: Gittes monologer

Gittes monologer om de første sommerdage

Det er nu det sker – sommeren er kommet til Danmark! Som byborger er det tid til at pakke en taske med et tæppe, en alkoholisk drik og et glitter magasin og så ellers smutte ned i den lokale park med veninderne, smide t-shirten og slikke en masse sol.

For en nørd som mig, lyder det imidlertid som en kedelig dag (hvis man ser bort fra alkoholen) og jeg er ikke begejstret for solen i forvejen. Hvorfor spørger du:

  1. Det er svært at spille computer i direkte sollys. Så selvom jeg har en bærbar med et ekstremt godt batteri, så kan jeg ikke se noget på min skærm, når jeg er ude i solen.
  2. Jeg bruger det meste af mit liv indendørs med at læse bøger, spille computer eller ser youtube. Udover at cykel de fem minutter til og fra arbejde, så kommer jeg som en anden vampyr faktisk kun ud efter solnedgang. Dette betyder at jeg er så hvid, at jeg bliver solskoldet efter få minutter i direkte sollys.
  3. Man kan komme til at svede, ved blot at sidde stille i solen.
  4. Det er svært at se netflix i direkte sollys, af sammen grund som det er svært at spille computer.
  5. I teorien kunne jeg godt tage i parken med en god bog, men dette vil kræve store overvejelser. For det første må bogen ikke være trykt på kridhvidt papir, da man kan få ondt i øjnene af genskinnet. Man bør heller ikke tage en alt for pæn bog med, da der er risiko for det den bliver krøllet i taske, våd fordi nogen spilder på den eller brugt til at dræbe et insekt. Så det skal helst være en ældre bog og den må ikke være tung, da man skal kunne holde den åben over hovedet, når man ligger på ryggen. Men heller ikke så tynd at den ikke kan holde sig selv åben, når man ligger på maven. Sådan nogle bøger har jeg en del af. Problemet er blot at mange af dem er klassiske værker, hvilket ikke er noget jeg kan koncentrere mig om at læse nede i parken. Her har jeg brug for en halvdårlig kærlighedsroman eller en aktion fyldt bog.

Nu tænker du sikkert, ” Ok Gitte, så du er rimelig sær og har du slet ikke været ude de sidste par dage?”. Og jo selvfølgelig har jeg det… påført en tykt lag solcreme har jeg brugt timer i solen på at spille Pokémon Go. Nogle gange sammen med gode venner og andre gange alene med en lydbog i ørene.

Glædelig sommer til jer alle.

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Gittes monologer om disney mænd #2

For et par måneder siden, skrev jeg et indlæg omkring disney mænd og kom med et par eksempler på, hvorfor de ikke fremstår som drømmemænd for mig. Den post skabte en del røre i vennekredsen i dagene efter og jeg tænkte at I andre også gerne ville høre om nogle af disse samtaler. Så her er der et par overvejelser mere omkring disney mænd. Lad os starte med at kigge lidt nærmere på militærmændene.

F.eks. gjorde en veninde mig opmærksom på, at den største fuckboy i disney ikke er Prins Eric fra Den lille havfrue, men derimod Kaptain John Smith fra Pocahontas. Han er ikke bare træls imod kvinder generelt, men er som kolonist faktisk med til at fucke en hel kultur. Godt gået der – han overgår vist de fleste andre disney mænd. Godt hun aldrig blev gift med det røvhul.

Og så er der Kaptain Li Shang fra Mulan. Ham er jeg faktisk ret glad for. Han er veltrænet, kan fange fisk med de bare næver og så løber han tit rundt uden sin skjorte på og er lækker. Tænker faktisk ikke at jeg vil bebrejde ham så meget. Har imidlertid ikke så store håb for Mulan og hans fælles fremtid, eftersom Shang allerede var meget interesseret i Mulan, inden det viste sig at hun var en pige. Er vi sikker på at denne kaptajn ikke faktisk er homoseksuel.

Og har vi overvejet hvor sært det er, at flere af disse disney mænd er bedstevenner er dyr? Kristoff fra Frozen har et tæt forhold til sit rensdyr. Aladdin er venner med en abe med en fez på hovedet. Hercules har sin pegasus og Prins Philip fra Tornerose har et meget tæt forhold til sin hest. Kan disse mænd virkelig ikke opretholde forhold til andre mennesker?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Gittes monologer om hendes ferie

I dag markere enden på næsten tre ugers ferie, kun afbrudt af tre dage på arbejde. Planen var at jeg skulle skrive en masse. Lave nogle lidt mere krævende indlæg her på bloggen. At jeg skulle have oparbejdet et arkiv af lækker billeder til instagram, så jeg altid have et godt billede at smide op derinde. I stedet for er jeg gået lidt i stampe og lavet meget få blogindlæg og der er kun blevet taget de billeder, som nu allerede ligger på instagram.

Hvad har jeg så lavet?

– Jeg har brugt enormt meget tid på at pille i min navle og overveje fremtiden.

– Der er blevet spillet enormt mange brætspil med venner og familien.

– Jeg har nydt at foråret er over os.

– Har holdt påskekyllinger.

– Været ved at se nærmere på hvad mine licenspenge bliver brugt til.

– Drukket masser af kaffe og læste flere krimier, end de sidste to år tilsammen.

– Har været ved at give mig selv et hjertetilfælde flere gange, fordi jeg har læst så mange krimier og nu tror der gemmer sig mordere under senge, ude i min gang og i mine skabe (min mor siger jeg har en for stor fantasi i forhold til jeg er en voksen kvinde)

– Har krammet både katte og hunde.

– Blevet lidt forelsket i Fyn.

– Spillet alt for lidt computer.

– Fundet ud af, at jeg godt kan stryge et spabad fra ønskesedlen. Jeg vil hellere bare have et godt gammeldags karbad.

– Fået over 100følgere på instagram – hvilket jeg virkelig er stolt over, selvom jeg godt ved det ikke er mange i forhold til de virkelig store kontoer derinde.

– Drukket en masse baileys, men næsten ingen asti.

– Begyndt at bruge et par app’s for nørdede læsere!

– Og blevet bekendt med et par app’s til folk der gerne vil være nørdede læsere.

– Nydt alt for meget god mad – så i morgen skal vi tilbage på salatvognen.

Alt i alt har det været nogen rigtig gode uger. Og selvom jeg ikke er super frisk, så bliver det godt at komme ind i en lidt mere rutinepræget hverdag. Og ikke mindst glæder den introverte Gitte sig til at bo alene igen og selv bestemme hvornår der er tændt på musik og tv. Faktisk er den største opdagelse i denne ferie, at jeg er blevet til en sur gammel dame!

Argh men medielicens

Argh med altså – så er det endnu engang tid til at betale sin medielicens og selvom DR bliver ved med at lave dårlige reklamer om, at man udnytter fællesskabet, hvis man ikke betaler sin licens, så bliver jeg altid irriteret når regningen kommer.

Jeg ser sjældent fjernsyn og hører aldrig radio hjemme hos mig selv. DR nyheds-appen er så dårlig, at jeg helt er holdt op med at bruge den(mest af alt fordi jeg er ligeglad med hvem der har vundet x-factor). Hvorfor er det lige, at jeg skal betale til noget jeg ikke bruger? Og nej – jeg er ikke nødvendigvis modstander af at der findes et DR og public service generelt, men hvis vi alle alligevel skal betale til det, om vi bruger det eller ej, hvorfor betaler jeg så ikke bare lidt mere i skat og betaler den vej?

Måske sidder du og tænker, ” Gitte, er du ikke bare ved at udvikle dig til en sur gammel dame”. Og jo, det er jeg muligvis, men vi taler jo ikke en regning på 50kr. Prisen i 2017 er 2492kr per husstand. Da jeg bor alene er det en udgift på 207kr om måneden. Det er mere end hvad det koster mig at have både netflix og viaplay. Det er en tur i biografen med popcorn og sodavand. 6 poser kaffe. Mit mobilabonnement. Det er to flasker baileys ekstra i måneden (om end det nok er meget godt, at pengene ikke går til det).

Så nu har jeg sat mig for at finde ud af hvad den medialicens helt præcist går til og så vil jeg SKAM* bruge alle de tjenester, som får bare en lille tilskud. Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor medielicensen overhovedet findes og hvad der ville ske vis vi afskaffede den. Jeg vil kigge nærmere på begrebet public service og hvad krav det faktisk stiller til DR og andre public service kanaler.

*Tusind tak til DR, fordi de har givet mig adgang til SKAM-serien med danske undertekster. Jeg vidste der var en grund til at jeg holde af dig.

 

 

 

 

 

 

 

Gittes monologer om internet reklamer

Vi har alle sammen oplevet det, man har googlet et par sko eller en god bog og pludselig er din facebook profil fyldt med reklamer for skechers sko. Af og til sker det imidlertid også, at man ikke helt kan regne ud hvordan reklamerne på facebook er blevet udvalgt. I de sidste par uger har jeg holdt lidt øje med de reklamer, som er dukket op omkring mig på internettet og jeg vil dele et par af de sjoveste med jer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker en god cider og det ville da være skønt vis man kunne lave lige den smagsvariant, som man nu gik og drømte om. Derfor blev jeg glad, da jeg så at man nu kan få sin helt egen cidermaskine og at den ikke er meget større end en elkedel. Faktisk er den så smart, at den også kan lave vin og mjød. Så nu kan man smutte ud i sin have og hente sæsonens frugt, som f.eks. æble eller bær. Kom dem derefter i denne vidunder maskine, sammen med lidt gær og så er ens helt egen cider klar på under 14dage. Eneste problem er så bare, at jeg ikke ligefrem har en have at hente alt denne frugt i.

Jer der kender mig, ved at jeg 99% af tiden lever i sorte leggings og kjoler. Derfor ejer jeg også primært sorte strømper, så der ikke er et alt for stort et farveskift fra mine fødder til mine ben. Dette vil facebook imidlertid gerne hjælpe mig med at lave om på og de sidste mange uger, har de derfor vist mig reklamer fra happysocks.com. Nu kan jeg endelig får sokker med kirsebær på eller noget så eksotisk som sortbroget ko tryk.

500 visitkort til 190kr virker som en god handel og man kan få dem i så mange fede designs fra vistaprint.dk. Visitkort for mig altid til at tænke på to type mennesker. Første type er yuppier, som de bliver fremstillet i f.eks. American Psyco: altså er visitkort noget folk med en karrier, penge og lidt for meget kokain har. Den anden type er de musikanter, der spiller til suppe, steg og is arrangementer. Det her er jo faktisk løgn, for jeg kender flere der har visitkort i forbindelse med deres arbejde og hele problemet er nok at jeg er død jaloux. Måske skulle jeg bare bestille 500 visitkort og lade som om jeg er noget ved musikken.

Gittes monologer fra ferieland

En læge, en økonom, en bibliotekar og en litteraturhistoriker drog på ferie til Bogense. Her havde de lejet et sommerhus, der mindede meget om Villa Villekulla og var klar til en uges ferie i forårssolen på Fyn. De skulle ud og være kulturelle, spise noget god mad og nyde alle de grønne nuancer.

Med sig tog de:

  • 24 bøger
  • 16 brætspil
  • 8 Harry Potter film
  • Et utal af steamings tjenester til film, musik og lydbøger (storytel, mofibo, audible, spotify, e-reolen, filmstriben, netflix, HBO nordic, viaplay m.f.)
  • 1 højtaler
  • 2 Macbooks
  • 6 powebanks
  • 4 Ipad
  • 1 Ipod
  • 4 Iphone
  • 1 Chromecast
  • 24 ciders
  • 3 flasker baileys
  • 3 andre flasker sprut
  • 4 strikkeprojekter(ingen af dem mine)

Til gengæld glemte to personer deres lagner… så ferien startede derfor ud i den lokale MENUs sengetøjsafdelingen. Heldigvis var der pokémons på vejen.

Gittes monologer om foråret

Der er dømt ferie i mit liv – 14 dages skøn ferie, hvor der skal skrives og læses en helt masse! På lørdag drager jeg til Fyn, hvor jeg skal bruge en hel uge i et sommerhus med tre af mine veninder og den skal stå på brætspil, god mad og masser af baileys. I går tog jeg imidlertid hjem til mine forældre og de næste par dage skal den stå på landlig hygge, masser af krimier i fjernsynet og ikke mindst skal der væltes et hønsehus eller to.

Eller måske skal der væltes et hønsehus eller to, det kommer lidt an på om min far mener jeg har evner til det. Føler lidt jeg er kommet i lære hos ham. I dag til jeg f.eks. udleveret en rive til at fjerne mos fra græsplænen og så kunne jeg ellers slå mig løs (selvfølgelig under opsyn). Jeg har ikke mange positive ting at sige om oplevelsen, udover at det gav mig god tid til at nyde de første forårstegn som fuglene der pipper, træer der gør klar til at springe ud og lugten af gylle. Og når ja – det er altid rart at gå at småsnakke med min far.

En anden sjov ting ved at være hjemme er, at man hele tiden falder over ting fra ens barndom. Kan I gætte hvorfor denne hårtørre lignede tingest minder mig om foråret?

Gittes monologer omkring bailey og bøger

Det er altså få ting jeg elsker så meget som Bailey og bøger og jeg elsker dem særligt sammen. Derfor blev jeg også ekstra glad i går, da det gik på for mig at Bailey faktisk har en bogpris til kvinder: The Baileys Women’s Prize for Fiction.

I 1992 mødes en gruppe journalister, litteraturkritikkere, agenter, forlagsfolk, bibliotekarer og boghandlere. De mødtes fordi de var forargede over at der ikke havde været nogen kvinder med på den korte liste til at vinde The Booker Prize i 1991. De var trætte af, at selvom 60% af de bøger der blev udgivet på verdensplan var skrevet af kvinder, så er de altid i undertal, når der skal uddeles litterære priser. De vil skabe en ny pris til forfatterinder! Den skulle være international og uden krav til originalsproget, hvilket er meget unormalt, når det kommer til litterære priser. Prisen blev første gang overrakt i 1996, på dette tidspunkt sponserede af teleselvskabet Orange. De sidste tre år har Bailey imidlertid lagt pengene til projektet og jeg føler på mange måder ikke jeg har fået drukket bailey nok længere!

Så vidt du gerne vil læse mere om prisen så kan du læse videre HER og HER er der en liste over tidligere vinder. Og HER kan du se hvem der er nomineret til prisen i 2017.

Jeg vil gerne sige tak til Bailey for deres arbejde med at promovere litteratur skrevet af kvinder og jeg vil vente spændt på at se hvem der kommer til at overtage jeres rolle som sponsor i de kommende år.

Gittes monologer om at møde sine helte

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen herinde, at jeg er rimelig fascineret af kønne mænd og jeg bruger en del tid på at salve over dem. Man behøver imidlertid ikke have en six pack eller en engelsk accent for at jeg finder en person interessant. Man behøver heller ikke være af han-køn. For de personer, som jeg virkelig er betagende af og som jeg ser som mine helte, handler det langt mere om deres intellekt end deres udseende.

Jeg har hørt mange sige, at man skal være varsom med at møde sine helte, fordi man kan blive slemt skuffet. Jeg har imidlertid mødt tre af mine og jeg har bestemt ikke ændret mening om dem, efter vores møder, men nærmest blevet endnu mere betaget af dem.

Så vidt man har fuldt bloggen igennem længere tid, vil man vide at jeg er meget betaget af litteraturkritiker Klaus Rothstein. Faktisk er jeg så meget fangirl af ham, at jeg til bogforum sidste år fik taget en selfie sammen med ham. Flere kollegaer har spurgt mig, hvorfor jeg er så betaget af denne ældre mand og ikke ligefrem er i liga de fleste hollywoodmænd. Svaret er at det handler om intellektet og ikke mindst evnen til at formidle sin viden videre til andre.  Rothstein er min helt, fordi han formår at formidle ny skandinavisk litteratur til mig, på en måde hvor jeg gerne vil læse det. Dette ser jeg virkelig som en superhelteevne, eftersom jeg er normalt er alt for interesserede i vareulve og drager til at læse bøger af skandinaviske overuddannede akademikere. Det var f.eks. igennem en af hans artikler i Weekendavisen, at en veninde og jeg for første gang stiftede bekendtskab med den norske forfatter Erlend Loe. Og jeg forfølger gerne Rothstein rundt på Bogforum, fordi han ofte interviewer forfattere jeg ikke altid kender, men som skriver interessante bøger. For et par uger siden, var jeg så heldig at være til foredrag med ham i Esbjerg, hvor han talte om flygtningekrisen og hvordan den påvirker Europas identitet lige nu. Det var vildt spændende, og bagefter fik vi en snak omkring hvad der er litteratur kan give os og hjælpe os med, når vi står over for så komplekse problemstillinger. Så skønt!

Kim Leine er den første forfatter jeg nogensinde har interviewet! En kollega havde spurgt om jeg ville gøre det og jeg har sagt ja i allerbedste Pippi-stil. Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt finde ud af os. Jeg havde så mange sommerfugle i maven inden han kom, at jeg fik kvalme og havde på det tidspunkt virkelig fortrudt mine ord. Elskede virkelig roman Kalak, for sin rå ærlighed og til tider poetiske ånd. Jeg har være fascineret af Profeterne i Evighedsfjorden, om end jeg synes den var lidt for lang. Han var min ynglings forfatter. Kim Leine var imidlertid skøn at stå og snakke med lige inde vi skulle på. Han var også nervøs og han havde lige fået at vide at han var nomineret til en stor pris, så han var lidt oppe og køre og stod og trippede begejstret. Hele aftenen gik godt, om end jeg har meget hektiske røde kinder på dette billede.

En kvinde jeg ser som en litterær helt er Ida Jessen. Hun var en af de første forfattere jeg læste, som beskrev den virkelighed jeg er vokset op i. Langt ude på landet i Jylland, i den lille by, hvor alle blander sig i hinandens ting. Hun skriver om verdner der smuler og hvordan vi overlever det som mennesker: om du en voksen kvinde er mister din mand i romanen Nye tider eller som en ung dreng vis storebror driller i Carl-billedbøgerne. Har været så heldig at få lov at interviewe hende til et arrangement på arbejde og hun er ligeså flink og vidende i virkeligheden, som hun fremstår til at være i medierne. Derudover er hun menneskelig og nærværende på en helt særlig måde.

Disse er mine tre litterære helte og jeg er virkelig glad for at have mødt dem både på skrift og i virkeligheden.