Det uperfekte bloggerliv #2

Så for et par månederne siden, lavede jeg et blogindlæg om min hverdag, og det virkede til at I synes det var et meget sjovt indlæg.

Så her er der endnu en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

4:32 Våger med et sæt og falder næsten ud af min seng, sikker på at jeg havde sovet over mig. Bare for at opdage hvad klokken er… lægger mig til at sove igen.

7:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

7:08 Trykker på snooze igen

7:16 Trykker på snooze igen

7:24 Trykker på snooze igen

7:33 Slukker for snooze og smutter på badeværelset.

7:35 Bliver febrilsk i køkkenet, da jeg ikke kan finde et kaffefilter.

7:36 Kaffefilter fundet og kaffe sat over. Åbner køleskabet for at finde noget morgenmad – men kan slet ikke overskue situationen, så lukker køleskabet igen.

7:45 Kravler tilbage i seng med en kop kaffe. Tænder for storytel og lytter videre til Stendød af Charlaine Harris, mens jeg spiller lidt ballz(jep – jeg er stadig besat).

8:00 Går i bad!

8:08 Drikker mere kaffe, mens jeg tørrer mit hår og gør mig klar til at tage på arbejde.

8:20 Ser dagens afsnit af Philip DeFranco på youtube, mens jeg drikker mere kaffe.

8:40 Drager mod arbejde.

8:45 Stopper ved bageren og køber en rugbrødsbolle med chokolade – because I deserve it.

9:00 Ankommer på arbejde – det er computertid og som kommunal ansat er det min pligt at drikke en kop kaffe.

9:45 Morgenbriefing på arbejde og endelig tid til at spise min bolle.

10:05 Mere computertid

10:20 Snakker med en kollega omkring projektet Sommerbiblioteket og parasolfødder til beachflag…

10:45 Bestiller varer hjem til en række arrangementer.

11:03 Snakker med en elektronikbutik omkring trådløse mikrofoner og mobile højtalere – der skal bruges til eftermiddagens yogaarrangement.

11:45 Henter trådløse mikrofoner 100meter fra Hovedbiblioteket, blot for at opdage at den mobile højtaler ikke er så mobil og jeg har brug for en bil for at komme tilbage.

12.06 Får kollega til at hjælpe mig med at hente mindre mobile højtaler

12.15 Frokost

12.45 Hvordan får man strøm til mobile højtaler, der skal bruges til udendørs yoga??? Fandt heldigvis en pedel der kunne hjælpe.

13:00 Computertid og mere kaffe

14:05 Modtager varer

14:45 Mere kaffe og mere computertid

16:00 Gør klar til at Mathilde fra Yoga with Mathilde kommer.

16:15 Eftermiddagsyoga begynder… kigger lidt, men har desværre ikke tid til at deltage i dag.

16:30 Mere computertid

16:45 Får styr på nogle detaljer omkring en ansættelse.

17:15 Mathilde afslutter dagens udendørs yoga og jeg få sagt ordentlig farvel. Vil DU gerne deltage næste gange Esbjerg Kommunes Biblioteker og Yoga with Mathilde afholder et yoga arrangement, så kan du læse mere om datoer og tidspunkter her.

17:40 Mødes med Bibliotekaren og hendes familie på Bones, for at spise sammen inden de tager tre uger til U.S.A.

19:05 Kom hjem og satte vasketøj over

19:15 Så et par afsnit af izombie på netflix

21:10 Forsøgte at tage billeder til instagram

21:30 Begyndte på dette blogindlæg

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke styr nok på mit liv. I det mindste kan jeg erkende dette, mens jeg nyder en kop kaffe med Coole Swan irish cream liqueur og nyder solnedgangen udenfor mit vindue.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Her kan du læse de sidste indlæg.

Gittes monologer om Esbjerg #2

Jeg har skrevet om Esbjerg tidligere og om følelsen af at denne by er mit hjem og hvordan jeg holder af den på trods af alle dens mangler.

En af de fedeste ting ved Esbjerg er havet, en gratis forlystelse som jeg er alt for dårlig til at udnytte, om end der kun er få kilometer fra min lejlighed til den nærmeste strand. I går var jeg imidlertid tæt på havet det meste af dagen og jeg fik ovenikøbet løn for det.

Det store projekt jeg arbejder med for tiden er Sommerbiblioteket, hvor vi forsøger at kommer ud i ferielandet og tæt på en masse ikke-brugere og turister. En af måder vi gør dette på, er ved at vi har placeret den store rød bogbus ude ved Hjerting Strandpromenade og her skal vi holde resten af juli. I går var jeg så heldig at jeg havde 7timers vagt i denne bus, hvor jeg lånte bøger ud, tegne med gadekridt på jorden med en flok børn og nød 3 dygtige naturvejledere fra Vadehavs Centeret fantastiske formidling i vandkanten.

Jeg har udnyttet Vesterhavet til at give mig energi eller for at citere Nephews sang Hjertestarter;

“Fyld flere drømme i mig

Blæs mig igennem som et mælkebøttefnug,

Der kæmper for at få lov at give slip

Blæs mig til grunden som en udestue,

Der aldrig skulle have været ført op

Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang”

Jeg kom hjem i går ved en 22tiden – gennemblæst, rødkindet og glad. Drak en glas saftevand, mens jeg kiggede ud af mit vindue på boreplatformene der er til reparation i havnen. Og så sov jeg igennem.

Det er længe siden jeg har følt mig så fyldt med energi og klar til at kæmpe for min plads i verden. Der er blevet lagt planer for fremtiden og jeg har brugt morgenen på at komme i gang med flere af dem. Livet er sgu ok og det er skønt at bo i Esbjerg!

Sunday blues #11

Det er endnu engang blevet søndag og en ny uge truer. Den sidste uge inden der er dømt sommerferie for mig. Ved ikke med jer andre, men jeg synes altid at den sidste uge inden en ferie er rimelig stressende. Der er så meget jeg burde have fået lavet og ting der burde afsluttes. Ikke mindst denne sommer, hvor jeg har et stort projekt der løber de næste 8 uger. Muligvis er jeg blot en controlfreak, der gerne vil have lov til at have en fingre med i alt. Det er imidlertid mere sandsynligt, at jeg er så uorganiseret og distræt, at jeg konstant opdager at jeg har glemt vitale ting.

Det er synd for mig og jeg har derfor fortjent en søndag på sofaen med fødderne op og en blød pude i ryggen. Jeg var så heldig at der var en Underground bananis i fryseren og rigelig kaffe på kanden. På nuværende tidspunkt har jeg kværnet mig igennem over en sæson af izombie og det burde du også.

Kan du lide Ally McBeal, men synes du at den mangler zombier og kriminalgåder, så er izombie en serie for dig. Hovedpersonen i serien er Olivia Moore, en ung kvinde der har styr på sit liv. Hun er lægestuderende, med en sød og lækker forlovet og en plan for sin fremtid. Desværre deltager hun i en fest, der ender med at blive overløbet af zombier og hendes fremtidsplaner bliver lagt på køl for en tid. I stedet for at læse videre som hjertekirurg, begynder hun at arbejde i et lighus, for at have adgang til hjerner hun kan spise. Fordelen ved hendes nye kost, er at hun får flashback omkring de personer hun spiser liv og hun kan derfor hjælpe politiet med at fange mordere.

De første to sæsoner af serien ligger på netflix.

Gittes monologer om stilstand

Så juni var lidt af en lorte måned på alle områder, hvilket også kom til udtryk på bloggen, hvor der kun har været et sølle indlæg. Det laveste i bloggens historie. Jeg har været frustreret, vred og ked af det og har følt mig fanget i min hverdag. Fantasien og humøret har været væk og det har efterladt mig lidt i en zombie tilstand. Det mest irriterede er, at jeg ikke helt kan gennemskue hvad problemet har været.

Gider imidlertid ikke en måned mere a la juni, så jeg vil forsøge at få hive mig selv op af sumpen, som en anden Baron von Münchhausen og jeg håber at placebo effekten slår til undervejs. Har startet ud med at gøre ren i min lejlighed og i morgen vil jeg til at rode op i alle min kasser og skuffer. Måske er der ligefrem nogle planter der skal pottes om. Med to ugers sommerferie senere på måneden, er der endda mulighed for, at jeg bliver solbrændt under en længere pokémon go eventyr.

Har imidlertid også tænkt mig at bruge mere tid på bloggen og lege med den måde jeg formidler på herinde. Derudover vil jeg gerne være bedre til at arbejde i wordpress, så jeg kan lave en lækker hjemmeside til bloggen. Hitte ud af hvordan jeg tidsindstiller udgivelsen af indlæg. Lære at bruge google analytics, så jeg kan lære mere om hvem der læser bloggen og hvor længe de hænger ud på hjemmesiden. Ligefrem arbejde mere med billedredigering.

Så I hænger på mig i denne måned, for jeg har sat mig et par mål for Gittes monologer i juli:

  • 31 blogindlæg
  • 40 instagram opslag
  • 100 følgere på facebook

Der er noget af en udfordring for mig – men hvad er livet ud mål at arbejde hen imod. For er der noget værre end stilstand?

Gravøl for Trunte

En gang om året tager mine forældre og en gruppe af deres venner på camping i Karup. Og hvert år kommer jeg hjem for at passe farmen i denne weekend. Fodre høns, klappe kattene og vigtigst af alt tager mig af hunden. Lige præcist en lang nok periode på landet, til at jeg bliver overbevist om at jeg virkelig er en bypige, der savner en have.

I år er det hele imidlertid anderledes. Mine forældre har valgt at få deres hund Trunte aflivet efter flere års sygdom. Det har været et virkelig svært valg for dem, men i sidste ende kunne de ikke holde til at se deres elskede hund lide mere. Jeg har selv været utrolig glad for denne hund og har ofte kaldt den min. Derfor har min mor valgt først at fortælle mig om det, da jeg kom hjem til dem i onsdag, så jeg ikke skulle græde og mindes den alene.

Trunte var en amerikansk cocker spaniel og bestemt ikke en typisk hund for min familie. Normalt har mine forældre haft gravhunde og store hunde der kunne bruges til jagt. Da min far gik på efterløn for nogle år siden, blev mine forældre enige om at få en ny hund. Min far ville gerne have en cocker spaniel, da han ikke havde haft sådan en siden han var dreng. Der gik dog noget kommunikation galt og min mor ender med at tage ud at kigge på en flok amerikanske cocker spanielere og hun var solgt og min far går med til at det er sådan en de skal have i stedet for.

Og sådan enten min familie ud med hund uden jagtgener eller stor interesse i livet udenfor. Trunte var en hund, der elskede at sove i møblerne. Den var der sekunder efter at man havde åbnet køleskabet. En hund der blev sur, når min far ikke rodede op efter sig udenfor og som kunne gø af en grøn mælkekasse i gården, lige indtil min far fik den sat på plads. Den brød sig ikke om børn, andre hunde eller fremmede mennesker generelt. Brugte man for lang tid på sin computer eller en bog, ville den puffe til én indtil du forstod at man skulle bruge ens tid på den. Den fik mine forældre luftet dagligt, da den hellere ville tisse på grusvejen op til naboen end på gården. Trunte kunne ikke lide de katte, som mine forældre tog til sig for et par år siden, men den ledte efter dem hvis de var væk en dag eller to. Begyndte mine forældre at pakke campingvognen, sad hun trolig ved bilen i timevis for at være sikker på at komme med på tur.

Trunte var den mærkeligste hund mine forældre nogensinde har ejet, men også en af de mest afholdte fordi den var så ”egn”.

Trunte, du var elsket og du vil blive savnet.

Gittes monologer om kaffe

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Jeg elsker min kaffe – både sort, med mælk eller sukker, men allerhelst med lidt bailey. Jeg holder af den som cafe latte på en dyr cafe eller som den kommer ud af min dolce gusto maskine lidt kedelig. Nyder den både som instant og direkte fra kaffemaskinen. Ja selv fra en stempelkande (om end jeg hader kaffegrums i bunden af mit kaffekrus). Jeg elsker den brandende varm, som iskaffe og selv halvkold efter jeg har glemt den i mit krus.

Kaffe, du er den perfekte partner til min havregrød om morgen, til min rugbrødsmad til frokost og til eftermiddagens is. Jeg nyder dig i toget, i bilen og hvis jeg kunne på cyklen. På arbejde sikre en konstant indtag af kaffe, at jeg nogen gange når at tænke før jeg taler(simpelthen fordi jeg er ved at synke) Om end du kan give mig mavesår og forhøjet blodtryk, så opgiver jeg dig nødig. Jeg har det med dig, som Liam O’Connor har det med absinthe.

Kaffe – du er min grund til at stå op om morgen. Om natten drømmer jeg om hvordan din duft vækker mig til live ved daggry og hvordan du holder mig ved selskab på de sene nattetimer. Du gør min verdens meningsfyldt og hjælper mig til at kunne kommunikere med andre mennesker før kl. 12. Du har brolagt vejen til min succes… eller det den succes jeg forventer at nå… når jeg lige har fået en kop kaffe mere.

Kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe.

Gittes monologer om de første sommerdage

Det er nu det sker – sommeren er kommet til Danmark! Som byborger er det tid til at pakke en taske med et tæppe, en alkoholisk drik og et glitter magasin og så ellers smutte ned i den lokale park med veninderne, smide t-shirten og slikke en masse sol.

For en nørd som mig, lyder det imidlertid som en kedelig dag (hvis man ser bort fra alkoholen) og jeg er ikke begejstret for solen i forvejen. Hvorfor spørger du:

  1. Det er svært at spille computer i direkte sollys. Så selvom jeg har en bærbar med et ekstremt godt batteri, så kan jeg ikke se noget på min skærm, når jeg er ude i solen.
  2. Jeg bruger det meste af mit liv indendørs med at læse bøger, spille computer eller ser youtube. Udover at cykel de fem minutter til og fra arbejde, så kommer jeg som en anden vampyr faktisk kun ud efter solnedgang. Dette betyder at jeg er så hvid, at jeg bliver solskoldet efter få minutter i direkte sollys.
  3. Man kan komme til at svede, ved blot at sidde stille i solen.
  4. Det er svært at se netflix i direkte sollys, af sammen grund som det er svært at spille computer.
  5. I teorien kunne jeg godt tage i parken med en god bog, men dette vil kræve store overvejelser. For det første må bogen ikke være trykt på kridhvidt papir, da man kan få ondt i øjnene af genskinnet. Man bør heller ikke tage en alt for pæn bog med, da der er risiko for det den bliver krøllet i taske, våd fordi nogen spilder på den eller brugt til at dræbe et insekt. Så det skal helst være en ældre bog og den må ikke være tung, da man skal kunne holde den åben over hovedet, når man ligger på ryggen. Men heller ikke så tynd at den ikke kan holde sig selv åben, når man ligger på maven. Sådan nogle bøger har jeg en del af. Problemet er blot at mange af dem er klassiske værker, hvilket ikke er noget jeg kan koncentrere mig om at læse nede i parken. Her har jeg brug for en halvdårlig kærlighedsroman eller en aktion fyldt bog.

Nu tænker du sikkert, ” Ok Gitte, så du er rimelig sær og har du slet ikke været ude de sidste par dage?”. Og jo selvfølgelig har jeg det… påført en tykt lag solcreme har jeg brugt timer i solen på at spille Pokémon Go. Nogle gange sammen med gode venner og andre gange alene med en lydbog i ørene.

Glædelig sommer til jer alle.

Ti grunde til at skal se “King Arthur: Legend of the Sword

Så i går var Bibliotekaren og jeg i biografen. Det er vi forholdsvis tit og vi har en meget bred filmsmag. Vi ser alt fra animationsfilm, til mindre indie-ting over til superhelteserier. Personligt har jeg det med film, som jeg har det med bøger. Nogen film ser jeg, fordi jeg vil udfordres i min tankegang og andre gange handler det bare om tomhjernet underholdning.

King Arthur: Legend of the Sword er bestemt i underholdningskategorien. Kort sagt er det en fantasyfilm, der genfortæller legenden om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord. I filmen møder vi Arthur som lille, hvor han overværer mordet på sin mor og sin far. Herefter flyder han (som en anden Moses), ned af Themsen til London, hvor han bliver reddet af en gruppe ludere, som opfostre ham. Han bliver deres beskytter og først som voksen bliver han bevist om sin kongelig ophav, efter at han trække sværdet Excalibur ud af en sten og nu skal han så ud i en dødelig kamp mod sin onkel der sidder på magten. Det er første film i en planlægge serie på seks. Filmen er imidlertid blevet sablet ned af anmelder på tværs af landegrænser, hvilket jeg ikke synes er helt fair. Så her er mine 10 grunde til at du bør se King Arthur: Legend of the Sword. 

  1. Du får muligheden for at nyde synet af en lang række af smukke og betagende mænd:
Eric Bana
Jude Law
Charlie Hunnam
Aiden Gillen
David Beckham
Craig McGinlay

 

  1. Jude Law spiller rollen som den onde onkel til Arthur i filmen. Han har hele sit liv været jaloux på sin bror der var konge og vælger derfor at få ham dræbt, så han kan få magten i landet. Han spiller rollen som sindssyg diktator helt perfekt, og når jeg ser ham henslængte på sin trone, kan min indre teenager ikke helt lade være med at falde lidt for the bad guy.
  2. Jeg elsker hvor simpel figurerne i filmen er. I modsætning til Game of Thrones eller Vikings, så er persongalleriet ikke videre komplekst eller fyldt med dybe personligheder. Misforstå mig ikke – det er fedt når ingen virkelige er gode eller onde, men det er nu også skønt med en film hvor nogen er super onde og nogen er gode, uden så mange mellemregninger.
  3. Musikken er meget dramatisk og minder mere om lydbilledet i en actionfilm end normal fantasyunivers. Lydbilledet er mere Pacific Rim end Lord of the Rings og jeg elsker det.
  4. Måden den er filmet og klippet på – der er tempo på og sære kameravinkler. Nogen gange hopper billedet så meget, at man er lige ved at blive søsyg og man kan føler man er lige ved at falde. En fed effekt.
  5. Instruktøren på filmen er Guy Ritchie. Manden bag Snatch og Sherlock Holmes-filmene med Robert Downey Jr. Kan du lide hans måde at fortælle historier på, så er jeg sikker på du også vil kunne lide denne film
  6. Som en god actionfilm fra 80erne er den fyldt med halvdårlige jokes.
  7. Jeg elsker en god kaboom-film. Sådan nogen film hvor ting eksplodere og bliver slået i stykker. Derfor så jeg både Battleship og Pacific Rim i biografen uden af fortryde det… kan ikke rigtig huske hvad de handlede om, men de var fede at se. Denne film siger også KABOOM
  8. Genfortællinger af gamle historier – jeg kan slet ikke stå for det. Lad det være eventyret om Askepot i bogen Cinder af Marissa Meyer eller Arthur-myten i denne film.
  9. Charlie Hunnam og Aiden Gillen er endelig sammen igen. Tilbage i 1999 boede jeg i England og der så jeg en tv-serie der hed Queer as Folk. Har spillede Charlie Hunnam en homoseksuelteenager der falder for en ældre fuckboy spillet af Aiden Gillen. I andre kender dem nok bedst fra henholdsvis Sons of Anarchy og Game of Thrones. Jeg vil imidlertid altid huske dem for dette

Bibliotekaren forslår at næste film i serien skal hedde Da King Arthur fik sin William, for vi mangler sgu en god fantasyhistorie med et homoseksuelpar!  Og hvem bedre til at spille dem end Charlie Hunnam og Aiden Gillen!

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Litteraturhistorie: Jane Austens dating råd

Så i sidste uge var jeg i avisen… Det er sket for mig før og jeg bliver altid lige del stolt og fjale over mig selv og mine udtalelser. Denne gang var det i forbindelse med promoveringen af en foredragsform der hedder Pecha Kucka(Japansk for sniksnak), hvor oplægsholderen har 20*20 sekunders taletid til at fremlægge sit emne. Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg to gange. Den ene gang handlede det om min ynglings forfatter Herman Bang og den anden gang om de datingråd jeg har udledt af Jane Austens bøger – begge gange med en komisk vinkling.

Efter at artiklen kom ud, har flere spurgt om jeg ikke vil dele lidt mere af min litteraturhistoriske viden og det vil jeg meget gerne.

Så her et indlæg om de datingråd jeg har udledt af at have læst Jane Austens romaner.

  1. Døm ikke en bog på dens forside

Første gang vi møder Mr. Darcy i Stolthed og fordomme fremstår han som en arrogant og elitær nar. Intet er godt nok til ham og han har ingen problemer med at påpege omgivelsernes mangler. Kradser man imidlertid lidt i overflader, finder man hurtigt ud af at der gemmer sig et varmt og passioneret hjerte i hans bryst.

  1. Virker han for god til at være sand – så er han det!

I Austens bøger er der utrolig mange charmerede, flotte og ved første øjekast respektable mænd. Problemet er imidlertid, at hvis de virker alt for tiltrækkende og formår de at vinde omverden med deres talegaver, så skal man som kvinde træde meget varsom.

I Stolthed og fordomme møder vi den skønne Mr. Wickham, som er officer i den engelske hær. På overflade er han sjov og har et dejligt glimt i øjet. Han er nem at snakke med og han har sladre om alle de nye mennesker i byen. Eneste problem med ham, er at han er en værre fuckboy, som ligger i med alle de kvinder han kan og når han er i pengenød, forsøger han er forføre unge naive kvinder, så deres familier kan betale alt hans gæld.

I Fornuft og følelser møder vi en lignede mand i den unge Mr. Willoughby, der er den type helt der samler dig op, når du er faldet i gågade og bære dig hjem i din sofa. Han kommer med buketter af vilde blomster til dig og citere poesi, når han overrækker dem til dig. Eneste problem er at han allerede er i et fast forhold og egentlig bare leger med dine følelser for at få tiden til at gå.

  1. Blev mistænkelig hvis jeres forhold skal holdes hemmeligt!

Det er sandt i alle chick lit bøger og det gør sig også gældende i Austens værker. Vil din elskede ikke stå ved jeres forhold, så er der noget helt galt. Både Mr. Wickham og Mr. Willoughby vil gerne have at deres forhold med kvinder går under radaren. Skulle dette ske for dig i et forhold, så er det altså ikke romantisk, men grund til bekymring.

  1. Stil krav – men vær realistisk!

Så man må helt sikkert gerne stille krav til den mand, man vil dele resten af ens liv med. Det er imidlertid en god ide, at forsøge at holde dine ønsker realistiske. Måske er din udkårende ikke ligefrem millionær, men hvor vigtigt er det han har penge, hvis han er et godt menneske. Og måske er han lidt ældre end du ville have ønske, men har et hjerte af guld.

I Lydighed og længsel møder vi f.eks. Kaptajn Wentworth, der 7år tidligere er blevet dumpet af sin kæreste, fordi han ikke have nogen penge eller gode fremtidsudsigter. Nu har han imidlertid gjort karriere under Napoleonskrigene og har fået en knækkelig bonus for godt arbejde og rank af kaptajn. Så er det sgu træls at stå tilbage som pebermø og uden gode muligheder for at vinde ham tilbage.

Et andet eksempel kunne være Colonel Brandon, som vi møder i Fornuft og følelser. Han er dødforelsket i den unge Marianne, som dog kun har øjne for Mr. Willoughby(naren fra tidligere). Og ja – man forstår måske godt at Marianne er lidt forblindet og mest ser Colonel Brandon som en ven af sin afdøde far. Han er imidlertid en af Austens største helte, som i en ung alder bliver sendt til Indien med den engelske hær, fordi hans far ikke bryder sig om det tætte bånd han er ved at få med en ung kvinde, som helst skulle gifte sig med Brandons ældre bror. Desværre ender den unge kvinde alene og gravid i London og dør i barselsengen. Heldigvis finder Colonel Brandon hende i tide til at kunne tage sig af hendes datter. Så nej – så måske ikke den mest charmerede mand i ord, men den perfekte mand i handling.

  1. Gift dig ikke med en kedelig mand med et god job!

Kedelige og socialakavede mænd skal man holde sig fra… ved ikke om jeg behøver at sige mere end Mr. Collins fra Stolthed og fordomme ellers se dette klip.

  1. Dine venner ved sjældent bedst!

Alle kvinder sladrer vel med deres veninder om mænd og vi dele råd, meninger og fordomme om dem. Vi har altid en mening om den nye kæreste og han lever sjældent op til den standart, som vi synes vores veninde burde have. Ved at læse romanen Emma kan jeg dog indset, at vi veninder måske ikke altid ved bedst om hvad der vil gøre en anden til en lykkelig kvinde.

  1. Og det gør dine forældre heller ikke.

Og sidst men ikke mindst – dine forældre ved ikke bedst og de står tit i vejen for dig og ægte kærlighed. Det ser vi både i Stolthed og fordomme, Lydighed og længsel og Fornuft og følelser. Følg derimod dit hjerte, men tag højde for de tidligere punkter.

Jeg elsker Jane Austen og hun har skrevet nogle helt fantastiske kærlighedsromaner, som giver et skønt og ironisk indblik i det engelske samfund i skellet mellem 1700 og 1800 tallet. Men det er vel egentlig åndsvagt, at få sine datingråd fra en kvinde der døde alene, som pebermø boende sammen med sin mor og søster… måske var der også en kat…

Er du en nørd eller ved du noget interessant om et eller andet i Esbjerg, så husk at meld dig til at være oplægsholder til næste Pecha Kucha. Det er ikke farligt og det er lidt et kick at lov at dele ud af sin nørdede viden om et emne.