Gittes monologer om reality shows

Så i går stod den på sushi og venindesladre og det var generelt en helt perfekt aften. Snakken faldt på et tidspunkt også på denne blog og hvordan jeg kunne få flere læsere? En af mine veninder var hurtig til at kommentere, at jeg blot skal gøre som Masha Vang og være med i et reality show, men hvilken en skal jeg dog vælge:

  • Robinson Ekspeditionen -> beklager, men jeg ser virkelig ikke godt ud i en bikini. Og selvom det ikke nødvendigvis er et krav, så må det da være et plus. Der har i hvert fald aldrig været overvægtige kvinder med, om end der har været et par mænd. Er det mon fordi de overvægtige kvinder ikke er kommet igennem nåleøjet eller er det fordi vi ikke ansøger om at komme med? Derudover er jeg ikke en stor fan af diverse kryb eller en general mangel på mad og toiletter.
  • X-factor -> Eneste problem er at jeg ikke har en tone i live og jeg er lidt bange for Blackman, faktisk sådan virkelig bange. Og jeg tvivler på, at jeg er mærkelig nok til at han faktisk ville kunne lide mig.
  • Big Brother -> som om jeg frivilligt vil låse mig selv inde i et hus med en gruppe fremmede, mens hele verden kan kigge på mig. Derudover får jeg ikke mit eget værelse, hvilket min introverte side bestemt ikke vil bryde sig om.
  • Danmarks næste topmodel -> Selv om der har været en curvy udgave, så er jeg stadig en del mere curvy og mindre lækker end de modeller.
  • Paradis Hotel -> Jeg ser stadig ikke godt ud i en bikini, jeg er for gammel og en bogorm som jeg, er bare ikke til de vilde fester hver dag. Om end jeg er meget fascineret over alkohols mængderne
  • De unge mødre -> er jeg simpelthen for gammel til!! Og nårh ja – så jeg mangler også et barn.
  • Gift ved første blik -> ville bestemt være en mulighed, hvis jeg altså ville giftes! Min familie ville imidlertid være et scoop af underholdning for det show. Om end min far og mine onkler muligvis skulle teksten for at flertallet af danskerne kan forstå hvad de siger.

Så jeg har desværre ikke fundet det helt perfekte match endnu, så jeg modtager gerne jeres forslag.

Books & booze #6

Så jeg får overnattende gæster på besøg i weekenden og burde virkelig komme i gang med at gør rent, for støvet er næsten så højt at man kan skrive i det. Er imidlertid aldrig super motiveret i forhold til rengøring, så i stedet for er jeg begyndt at rode op i mine bøger og flytte rundt på dem. Jeg er ca. halvvejs og har mistet motivation og som tidligere fotodokumentation på facebook beviser, ligner det nu mere bare at mine reoler har kaste op end at jeg har rodet op.

Derfor holder jeg en lille pause, drikker en lille drink og tænkte at jeg vil dele min sidste gode læseoplevelse med jer.

Varm chokolade med et pebermynte twist

  • En kop varm kakao
  • 4cl juleshot el. en anden pebermynte vodka
  • Flødeskum

Lav en lækker kop kakao – jeg laver personlig en kop på min dulce gusto. Kom en sjat juleshots (eller anden pebermynte vodka) i, rør rundt og pynt med flødeskum.

The Rithmatisk af Brandon Sanderson

Elsker du bøger som Dødsspillet og Harry Potter, så er The Rithmatisk lige noget for dig. Det er en roman fyldt med humor, fantastiske verdner og spænding. Bogens hovedperson er den 15årige Joel, som går i skole på den respekterede Armedius Academy. Normalt har drenge som Joel ikke adgang til denne skole – han er nemlig hverken rig eller heldig nok til at være blevet udvalgt til at være Rithmatiker. Hans afdøde far var imidlertid venner med rektoren og flere af professorerne og dette har ikke bare sikre Joel adgang til skolen, men også garanteret at hans mor har fået et rengøringsjob og at de begge har tag over hovedet.

Men hov – hvad er en rithmatiker? I denne magiske verden findes der to dimensionelle kridtskabninger (ja, det er sært), som angriber og spiser mennesker. Heldigvis findes der rithmatikere, som fra en alder af 8år uddanner sig til at bekæmpe disse væsner ved hjælp af kridttegninger de selv skaber og som herefter bliver levende. I en alder af ca. 16år sendes de til Nebrask i mindst 10år, hvor man forsøger at holde disse vilde kridtvæsner i karantæne.

Joel er desværre ikke selv rithmatiker, men han er dybt betaget af teorierne bag magien. Kort før sommerferien, begynder flere at de elever som læser til rithmatiker imidlertid at forsvinde og Joel bliver ansat som assistens hos en af skolens professorer og skal hjælpe denne med at opklare hvor de studerende er blevet af.

Sandersons hel store styrker er at få sine figurer til at fremstå spillevende. Joel fremstod som en rigtig nørdet teenager, der elsker matematik, men som har svært ved at navigere i de sociale spilleregler. Det kvindelig modstykke til ham, er den overdramatiske Melody, som er knivskarp, men stadig går op i hvor lækker nogle af de mandelig lærer er.

Jeg har selv læst bogen på engelsk, men kender flere der siger at den danske oversættelse er rigtig god.

Du kan låne bogen HER eller købe bogen HER

The Rithmatisk får 5 astiglas ud af 6 mulige.

 

 

 

Gittes monologer om disney mænd

Ok – så jeg har hørt diskussionen om at det kan være farlig for piger, at se alt for mange disney film, fordi prinsessen næste altid bliver reddet af en mand, fremfor at redde sig selv. Og ja det er nok rigtig nok, men personlig er jeg mere bekymret over hvordan drømmemanden bliver fremstillet.

I sidste uge var jeg inde og se Sanne Søndergaard nye stand-up show, som var skide sjov. Her falder snakken på den perfekte disney mand, og jeg må bare stille spørgsmålet: hvilken perfekt disney mand?

Tager man f.eks. Peter Pan, så er han en af de der mænd som aldrig bliver voksen og forventer at pigen gør alle det huslig, så han kan lege med sine kammerater. Og er det ikke irriterende nok, så hænger han også vildt meget ud med hende pigen Klokkeblomst, som helt sikkert er varm på ham. Faktisk er jeg ret sikker på at de har haft et forhold tidligere.

Og så er der Prins Eric fra Den lille havfrue, som ikke kan kende forskel på den onde heks og den gode pige, som har ofret alt for at passe ind i hans verden. Han er en total Fuckboy! Han er på et skib, som der går ned i en voldsom storm og i stedet for at være bekymret omkring sine venner på skibet, så prøver han på at score den hotte kvinde på stranden. Han går totalt efter udseendet og elsker kun kvinder med lækre sangstemmer. Derudover skaffer han ikke lægehjælp til Ariel, som han finder forladt på stranden uden tøj, stemme og tydeligvis mentalforstyret?

Og hvad med min ynglings disney film Skønheden og Udyret. En sætning: Pigen falder for et dyr!  Sådanne forhold har Dansk Folkeparti altså fået gjort ulovlige i Danmark. Ser man bort fra det, så er denne drømmemand utrolig vred, råber af dig og truer dig med vold og holder dig indespærret i sin kælder. Det lyder mere som et afsnit af Criminal Minds end historien om en drømmemand.

Og hvorfor har Udyret ikke et navn? Det virker sgu mærkeligt, at selv hans tjenestefolk kalder ham Udyret. Hvad sker der for det?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Fredags film #5

På en lørdag! Men OMG – lige om lidt er det endnu engang tid til at se Oscar uddelingen! Og jeg glæder mig virkelig til en hel nat med flotte kjoler, mænd i smoking og ikke mindst en masse filmpriser. Jeg er så heldig, at jeg skal nyde hele natten i biografen, sammen med en gruppe af veninder og jeg kan næste ikke vente.

Der er imidlertid et mindre problem, man kan nemlig ikke rigtig nyde Oscar uddelingen, uden at have set en del af de film som er nominerede. Så jeg har været i gang med lidt research, for at finde ud af hvad jeg bør se inden. Problemet er imidlertid at jeg nu ikke kun er faldet over en masse Oscarfilm, jeg gerne vil se i februar, men også en masse andre film jeg bare gerne vil se. Så her er fem film, jeg håber at nå at se i biografen i februar.

En af de første jeg faldt over er Underverden: en ny dansk actionfilm skrevet og instrueret fra Fenar Ahmad. Hovedpersonen hedder Zaid: Han er uddannet læge, har en lækker lejlighed og venter sit første barn med sin kæreste. Desværre går det ikke så godt for hans lillebror, som ender med at blive banket ihjel, dagen efter at Zaid ikke vil låne ham penge. Zaid vender herefter tilbage til det hårde bandemiljø i København, for at tage hævn på dem, der dræbte hans bror.

En anden film om familierelationer, som jeg bare skal se, er Lion med blandt andet Nicole Kidman på rollelisten. Filmen handler om en femårig dreng, som bliver væk fra sin familie i Indien og ender med at blive adopteret af en familie i Australien. 25år senere tager han ud på en rejse, for at genfinde sin familie. Denne rejser kommer ikke kun til at påvirke den unge mand hårdt, men også hans nye familie. Lion er nomineret til 6 oscars.

Nogen gange har man bare brug for en hjernedød film, som man kan spise masser af popcorn til. The Great Wall fremstår som en total dum fantasy actionfilm, som er en genre jeg bare elsker. Europæiske lejesoldater er taget til Kina for at få fingre i opskriften på krudt. Da de når til den kinesiske mur opdager de imidlertid at dette bygningsværk ikke blot er der for at beskytte Kina mod mongolerne, men derimod også mod horder af uhyrer der til stadighed angriber dem.

En dag hvor jeg gerne vil blive rørt, regner jeg med at tage ind og se den amerikanske film Moonlight, som er nomineret til 8 oscars. Filmens omdrejningspunkt er en sort mand, som vi møder som barn, teenager og voksen. Han er opvokset i et hårdt miljø i Miami, hans mor er stofmisbruger og det tætteste han er på en stabil voksen er den lokale narkohandler. Hans mål er at slutte fred med sin fortid, acceptere sin seksualitet og finde sin plads i verden.

Sidst med ikke mindst er der La La Land, som er nomineret til ikke mindre en 14 oscars, hvilket er det sammen som Titanic var i sin tid. Det er en musical med Ryan Gosling, der spiller en arbejdsløs jazzmusikant og Emma Stone der spiller en kvinde der ønsker at blive skuespiller. De to slår pjalterne sammen for at nå deres drømme. Jeg har det svært med musicalfilm, men jeg er meget glad for at se på Ryan Gosling mens han danser, så det er et must.

Har virkelig også lyst til at se Split og Lego Batman Movie, men tvivler på at jeg når de 6 andre og disse kan vente til de kommer på netflix.

Er der film du bare skal se i februar?

Books and booze #5

Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

Sunday Blues #6

I går oplevede jeg noget helt fantastisk – eller faktisk oplevende jeg en masse ting, som tilsammen skabte en helt fantastisk aften. Jeg var draget til København sammen med tre af mine gode nørdvenner. Vi var nemlig så heldige at vi havde fået billetter til Gaming Koncert i DR koncerthus, hvor DR symfoniorkester og DR koncertkor spillede det bedste musik skrevet til computerspil i de sidste 25år. De blev hjulpet på vej af sopran Louise Fribo og alle nørders ynglings tv-vært Jakob Stegelmann.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til selve koncerten, men også bare for muligheden for at se nærmere på den koncertsal, som man så ofte har set i fjernsynet. Den er om noget endnu smukkere i virkeligheden og selvom man ikke sad videre godt i stolene, så var man hensat i en perfekt stemning inden musikken overhovedet begyndte. Prikken over i’et i forhold til stemningen, var imidlertid den brogede flok af mennesker, som havde valgt at deltage i koncerten. Der var nørder overalt: Hipsteren ved siden af mig, der ikke kunne sidde stille da Super Mario temaet blev spillet. De blege nørder fra kældrene, man normalt kun møder i biografen, når der er en ny marvel film. Den unge pige med lilla hår, tatoveringerne og en øl i hånden. Drengen på ti, som havde tvunget sine forældre med. Jeg følte mig virkelig hjemme.

Der var kuldegysninger op og ned af mine arme fra den første violin startede ud til det stående applaus da koncerten var over. Orkesteret var på over 80 personer og når koret trådte til var der over 100mennesker på scenen. Særlig gengivelserne af musikken fra i The Witcher 3 og Assassin’s Creed 4: Black Flag rørte mig. Sjovt nok ikke fordi jeg har spillet nogle af spillene, men fordi musikken fra begge computerspil er med på den spotify playliste jeg normalt lytter til når jeg læser.

Denne koncert får 6 asti glas ud af 6

I dag har imidlertid virkelig været dagen derpå: vejret er gråt og i morgen er det mandag og en ny uge truer med masser af arbejde og forpligtelser. Derfor er det synd for mig og jeg er krøbet sammen i min sofa, med min computer for at skrive dette indlæg mens jeg lytter til ja… du gættede rigtigt, virkelig god spilmusik.

Vil du også det, så vil jeg anbefale dig at lytte til albummet The Greatest Video Game Music indspillet af London Philharmonic Orchestra som ligger på spotify, kan købes i itunes eller kan lånes på biblioteket HER. Falder du herefter for musik, så er der også en vol. 2 og derudover bør du også tjekkes soundtrackene til The Witcher 3, Assassin’s Creed 4: Black Flag eller hvilken som helst af Final Fantasy spillene ud.

Mens vi venter #2

For ca. et år siden var jeg så heldig at få love at interview Ida Jessen på Esbjerg Hovedbibliotek, omkring hendes roman En ny tid. Det var en virkelig spændende aften, hvor jeg fik lov til at stille en masse spørgsmål, til en af mine danske ynglings forfatterinder. Eftersom jeg var involveret, gik alt ting imidlertid ikke helt glat. For en gang skyld var det dog ikke mig der lavede den største bommert, men derimod Ida Jessen selv, da hendes mobiltelefon begyndte at ringe, mens hun læste op fra sin bog. Dette medførte lettere røde kinder og varme grin over hele linjen.

En ny tid handler om Fru Bagge, der i et over 20års ægteskab har levet en stille eksistens sammen med sin mand Doktor Bagge. De har aldrig været virkelig tætte og manden vælger ikke at fortælle hende, at han er dødelig syg inden han faktisk køres til sit dødsleje på hospitalet. I tiden op til hans død og i månederne efter, begynder hun at skrive dagbog om hendes hverdag. Hvad var hendes ægteskab egentlig, vejret, naboerne og vreden bliver omdrejningspunkterne. Roman giver et skønt og varmt billede på 1920ernes Danmark i en lille landsby.

Den får 5 astiglas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

En ny tid er en smuk lille bog, men efter at have læst den, sidder man tilbage med et ønske om at lære Doktor Bagge bedre at kende. Hvem var denne mand, der ikke fortalte sin kone at han var dødelig syg? Hvorfor giftede han sig med hende? Hvordan kan han være så kold og følelsesløs i sin gerning som praktiserende læge?

I dag skete der imidlertid noget helt fantastisk. Ida Jessen har nemlig udgivet bogen, som jeg har sukket efter det sidste år og vi kan endelig læse en roman der fortæller Doktor Bagges siden af historie i Doktor Bagges anagrammer. Jeg køber imidlertid sjældent danske bøger, så jeg må vente tålmodig på at vi får den på biblioteket. Dette føles dog stadig som en dag man burde fejre!

 

 

 

Books and booze #4

Nogen gange har jeg lyst til at slå mig selv! F.eks. når jeg forsøger at lave en Espresso martini, men ender med at spilde espresso, bailey, kahlua og vodka ud over hele mit køkken. Det har muligvis noget at gøre med, at min shakers låg ikke var sat ordentlig fast inden jeg begyndte at ryste den. Heldigvis var der stadig noget tilbage i shakeren, så jeg endte i det mindste med en lækker drink efter jeg har havde tørre køkkenskabene af.

Gittes espresso martini:

  • 2cl bailey
  • 2cl vodka
  • 2cl kahlua
  • 1 espresso
  • Masse af isterninger

Start med at brygge en espresso – personlig laver jeg en på min dulce gusto. Har du ikke en fancy maskine der kan lave espresso, for fungere drinken også med stærk kaffe. Hæld espresso og alkohol i en shaker med masser af is og shake shake shake(husk at sætte låget ordentlig fast). Servere drinken i et martini glas, gerne med et par kaffebønner som pynt.

Verden af i går af Stefan Zweig

Nogen gange læser man en bog, der totalt slår benene væk under en og forstyrre ens tankerne i lang tid efter, man har lukket bogen for sidste gang. En sådan bog er Verden af i går af Stefan Zweig.

Stefan Zweig var østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist og denne bog er hans erindringer fra sin barndom i det bedre borgerskab i Wien tilbage i slutningen af 1800tallet, gennem sin ungdom i Europa, sit arbejde i statens tjeneste under 1. Verdenskrig og helt frem til sit selvmord i Brasilien i 1942. Han skaber et fantastisk tidsbillede er ikke blot sin samtid, men også af det kunstnermiljø, som voksende frem i disse år og hvilken politisk magt kunst kunne have.

Zweig føler sig som europæer og knytter stærke bånd med andre kunstnere som Rainer Maria Rilke, Maxim Gorki og James Joyce. Han troede på, at vis Europa lader sig samle under et banner, ville vi alle gå en lysere fremtid i møde. I stedet for at få sit ønske opfyldt, oplever han to verdenskrige og opgiver troen på en bedre verden og tager sit eget liv sammen med sin hustru.

Zweig har dog efterladt os et fantastisk værk, som indirekte beskriver for os, hvorfor det er så vigtigt at Europa står sammen, selvom vi ikke altid er enige. Han troede på en union, hvor nationalstaterne kunne blive endnu stærkere, samtidigt med at sammenholdet mellem landene blev bedre. Han formå at formidle det smukke ved ideen omkring et EU, om end han døde mange år før denne union overhovedet havde fået sin spæde start. Zweig formår gennem sin egen fortvivlelse at give mig håbet og troen for en stærkere og bedre Europa, samlet under en fane uden direkte at skrive en politisk bog.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 astiglas.

Du kan låne bogen HER eller købe den HER.

Sunday blues #5

Ligger henslængt i min sofa og er yderst udmattet efter weekendens aktiviteter. Jeg har haft gæster siden fredag, hvilket altid er skønt. Der har været masser af lækkert mad, brætspil og lange gåture i kulden for at fange pokémons. Faktisk var der et mad dash tidligere i dag, da vi opdagede at pokémonen Doduo var 100meter fra min lejlighed. Så ja – hvis du så en tosse i nattøj løbe rundt i gågaden i Esbjerg med to iphones i hånden ved en 11tiden, så var det bare mig. Ja, de fredelige mennesker der var ude på søndagstur kiggede sært på mig, men hvad gør det, når man fik fanget en pokémon man manglede.

Men selv om jeg elsker at have gæster, så er min introverte side total klar til at få lejligheden for mig selv igen. Imidlertid er det desværre ikke helt endt, som jeg kunne have håbet. Mit toilet hyler, sådan virkelig hyler når man trækker ud. Jeg har undret mig over hvad problemet var, men min udlejer mener ikke det er mærkeligt. Heldigvis har en af weekendens gæster, kommet med den perfekte forklaring. Det er fordi Moaning Myrtly (Hulkende Hulda) fra Harry Potter bøgerne er flyttet ind i mit toilet og man må jo sige at det er en indlysende forklaring. Kan ikke sige jeg er overlykkelig over, at have fået en roommate og slet ikke en, der larmer så meget og som altid vil snakke om sine åndsvage problemer med mænd. Det er dog svært at smide en hende på gade – man kan nemlig ikke rigtig snakke alvorligt til hende, uden at hun begynder at græde.

Så det er endnu engang søndag og det er synd for mig, så derfor har jeg fundet et par ting, der kan få min til at smile.

Min hjerne kan ikke rumme så meget, efter en helt weekend sammen med andre mennesker. Normalt ville jeg krybbe ind i et hjørne med en bog og nyde stilheden, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det. Derfor har jeg nydt en del afsnit af serien The Carrie Diaries, som er en form for prolog til Sex and the City. Har du brug for en intetsigende teenageserie, der minder lidt om Sex and the City, ville dette være et perfekt valg for dig.  Den er særlig god, hvis du elsker serier du kan følge med i, samtidig med at du tjekker sociale medier på din telefon.

Jeg har f.eks. sat og hjertet ting på instagram, hvilket er et relativt nyt medie for mig (du kan finde mig under navnet gittes_monologer). Jeg er pt. særlig glad for de ting, som den norske skuespillerinde Ulrikke Falch(Vilde fra SKAM) poster derinde(STOP STOP STOP – har du ikke set SKAM endnu, så stop med at læse nu og få set den serie!… dette er en ordre). Flere i min omgangskreds, er blevet ved med at snakke om Falchs profil og jeg har endelig været inde og tjekke den ud og hold nu kæft hvor er den sjov. Falch har skabt et helt perfekt lille univers, hvor hun igennem humor tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af sociale medier. Hun er genial!!! Er særlig begejstret for hendes video omkring hvordan du kan bruge make-up, til at få det til at se ud, som om du har større bryster.

Ellers bruger jeg mest instagram til at kigge på de billeder andre folk har taget af deres bøger #bookstagram

Håber I har haft en god weekend derude!

Gravøl for Alan Rickman

I dag har mit liv kredset rundt om Harry Potter universet og jeg har både genset en enkelt film og lyttet til den første lydbog i serien. Dette er sket mange gange siden jeg opdagende disse fantastiske bøger tilbage i 1999, mens jeg boede i London. I dag er mine tanker imidlertid ikke vandret derhen af sig selv, men fordi det er et år siden en af min absolutte ynglings skuespiller Alan Rickman døde af kræft.

Alan Richman vil altid holde pladsen, som både min ynglings filmskurk (i såvel Harry Potter, Die Hard og Robin Hood) og min ynglings helt (i Harry Potter og Fornuft og følelser) og hvem kan glemme ham som stemmen på den deprimerede robot Marvin i A hitchhiker’s guide to the galaxy. Du kan se flere klip fra hans film her.

Kan huske at jeg for første gang blev betaget af ham i Robin Hood, hvor han spiller en helt fantastisk skurk. Kunne langt bedre lide ham end Kevin Costner eller de andre helte i filmen. Han var passioneret og gav rollen masser af humor og varme. Derefter blev jeg bevist om at det også var ham, der spillede skurken i actionfilmen Die Hard, som jeg på daværende tidspunkt havde genset over 50gange. Her var han snedig og beregnende – på en måde jeg ikke havde set før. Og så var der hans stemme.

Jeg blev så glad, da jeg hørte at netop Alan Rickman skulle spille Severus Snape, da jeg altid har forstille mig ham i den rolle. SÅ i stedet for at bruge i dag på at blot at gense hans film, har jeg udnyttet at hele Harry Potter serien, indtalt af Stephen Fry, endelig er kommet på storytell. Så jeg har grinet over endnu et møde med den første Harry Potter bog og forelsket mig i antihelten Severus Snape igen.

Må du hvile i fred Alan Rickman!