Fredags film #4

I dag er det fredag den 13 og selvom det er totalt irrationelt, gør det mig lettere bekymret for om der er en sindssyg massemorder på vej ind i af min hoveddør. Ja – jeg ved godt det ikke giver mening, men jeg er også bange for at vareulvene vil angribe mig, når der er fuldmåned. Og ja ja, jeg ved selvfølgelig godt at der ikke findes vareulve, men man behøver jo ikke at udfordre skæbnen.

Derfor skal jeg ikke bruge aften at gipse af rædsel over gyserfilm, men er derimod gået på opdagelse i netflix gode udvalg af film fra 80erne og fundet en håndfuld som jeg elsker og som I måske ikke vidste fandtes i netflixs base.

Det tætteste vi kommer til en gyser på listen er Gremlins, men jeg ser den nu mere som en humoristisk film, som bestemt er underholdende for hele familien. Filmen handler om en dreng der får et usædvanlig kæledyr i julegave af sin far. Den yngler desværre en større gruppe af skræmmende og gruopvækkende væsner, som sætter den stille familie på den anden ende.

Genså for et par år siden Goonierne med min nevø og den holder stadig. Både for mig og for en knægt på en 13år. Har du lidt svært ved at huske denne film, så handler den om en gruppe børn der finder et skattekort og herefter drager ud på eventyr for at finde en sørøverskat. Steven Spielberg er bag filmen og den er fyldt med humør og billedmæssige flotte scener.  Har du tweens børn, så nyd’ den med dem.

Er man mere til en romantisk komedie, vil jeg helt sikker vælge den originale Footloose. Det skyldes nok mest at jeg i mange år har haft et kæmpe crush på Kevin Bacon og jeg elsker at se ham danse rundt i denne film og være lækker. Det eneste der kunne gøre denne film bedre, ville være hvis Tom Hiddleston lavede en genindspilning med sig selv i hovedrollen, om end han måske er lidt gammel til at spille gymnasieelev… men gud hvor er han lækker (kom lige til at gense denne trailer 5gange i træk).

En anden fyr jeg har haft et celebrity crush på(da jeg var barn) var den vietnamesiske dreng( ja han er også med i Goonierne) fra Indiana Jones & templets forbandelse. Elskede virkelig denne film, da jeg var tween og jeg genså den del hvor de spise levende slanger og var de er omringet af klamme insekter igen og igen. Ikke fordi jeg synes det var lækkert, men det var så klamt og min veninde og jeg elsker at væmmes over hvor afskyelige de scener var.

Den type film som jeg imidlertid elsker højest fra 80erne og 90erne er humoristiske action komedier som Die Hard og Frækkere end politiet tillader. Derfor blev jeg også begejstret da jeg så, at netflix havde 48 timer med Nich Nolte og Eddie Murphy overfor hinanden som den barske politimand og den frækker forbryder. SÅ nu vil jeg sige godnat og nyde denne film!

Besat af læsekredse

Jeg stod tidligt op her til morgen, selvom jeg kom sent i seng i går. Det ligner mig virkelig ikke, da det at sove længe om morgen er en af de ting jeg elsker allerhøjest. Men jeg er bagud – bagud med at læse og det piner mig at det allerede er et problem her i januar måned.

Du tænker nok ” jamen hvordan kan man blive bagud med at læse… du er jo ikke ved at tage en uddannelse eller noget.”. Og nej, det er jeg godt nok ikke, men det er muligvis lidt overambitiøst at være med i 6 læsekredse og to bogudfordringer samtidigt… selv for mig.

Men jeg har et kæmpe problem: Hej, jeg hedder Gitte og jeg er afhængig af læsekredse.

Og nu sidder du sikkert og småfniser af mig, for helt reelt kan jeg så ikke bare melde mig ud af en eller flere af dem. NEJ – svaret er et rungende nej. Jeg elsker dem jo alle sammen og de er så forskellige, at jeg ikke vil undvære en eneste af dem.

Den nyeste jeg er kommet med i er The Fantasy fellowship, som er en opstartet i kølvandet på Fantasyfestivalen (som har hjemme i Esbjerg). Denne læsekreds består af en bred gruppe mennesker der alle elsker fantasy, men som har vidt forskellige baggrunde og det er faktisk super svært at opnå i sådanne grupper, da krager søger mager. Det eneste den mangler er et par fyrer, men vi skal nok indfange nogen snarest.

Derudover er der mine to læsekredse, som er en direkte del af mit arbejde. Her er der Kulturgnaskerne, som er en gruppe af unge mellem 15-20år, som mødes en gang om måneden for at diskutere litteratur og ikke mindst deres sidste bytur. Det er en skøn gruppe at være med i og man får virkelig en sejres følelse, når disse unge mennesker fordyber sig i alt fra klassikere til moderne chick litt, med en masse iver og læselyst. Og hvordan kan man forlade en læsekreds, hvor der nogen gange er Harry Potter muffins????

I forhold til arbejde, er jeg også blevet tovholder for DRs romanklub ved Esbjerg Kommunes Biblioteker. Jeg ved at der har været rift om pladserne i denne gruppe og jeg glæder mig til at diskutere ny dansk litteratur, men en gruppe af pensionerede folkeskole og gymnasielærer. Nyere dansk litteratur, er sjældent noget jeg tager med hjem frivilligt. Ved ikke helt hvorfor, da jeg er mega fan når jeg først kommer i gang med det. Muligvis er jeg bare træt at alt den vold og incest, som jeg virkelig synes fylder meget i landskabet af nutidig dansk litteratur.

Så er der klassikerrækken, hvor vi som navnet nok afsløre kun læser klassikere. Den er endnu en gruppe, som formår at samle en bred gruppe af læsere. Mænd og kvinder, spredt i alder og med vidt forskellige baggrunde. Elsker denne kreds, da vi virkelig fordyber os i klassiske værker, som er sjovere at læse sammen med andre end med sig selv.

Der findes imidlertid også læsekredse, som overhovedet ikke har fokus på bøgerne, men som i langt højere grad er en undskyldning for at mødes med dejlige mennesker, spise god mad, drikke lidt og måske snakke en 5minutter om en bog.

Sådan en gruppe har jeg startet med en gruppe kollegaere. Vi skiftes til at vælge en roman vi skal læse og så mødes vi ellers privat over lækker mad og alkohol og hygger i hinandens selskab. Normalt snakker vi om bogen i en 10minutter, men det er en god kreds, da vi læser meget forskelligt og jeg herigennem får læseoplevelser jeg aldrig selv ville have valgt.

Sidst men ikke mindst er der Jane Austen klubben – hvor vi læser Jane Austen. Det er den læsekreds jeg har været med i længst, men sjovt nok også den vi har læst færrest bøger i. Om end vi har mødtes i over 7år, har vi endnu ikke formået at komme igennem Jane Austen forfatterskab, der består af en håndfuld bøger. Vi har det dog enormt sjovt når vi endelig er sammen og det er en fed undskyldning for at mødes med kammerater fra studietiden.

Så ja – jeg har et problem og der er allerede flere læsekredse i min horisont… f.eks. en science fiction kreds. Argh – men jeg elsker næste læsekredse ligeså højt som baileys.

Gittes monologer omkring nytårsforsæt

Der er sket absolut intet på bloggen i 2017 – faktisk har der ikke været et indlæg herinde siden den 27. december. Dette skyldes ikke manglende tid eller ideer, men derimod en kort periode med storhedsvanvid.

Jeg har i de sidste par uger gået og overvejet hvad fremtiden for denne blog skal være. Alle de andre blogs jeg læser, har nemlig lavet nytårsforsæt, skrevet om deres store planer for det næste år både in real life og i forhold til deres blogs. Og fordi jeg altid har været glad for lege ”Kongens efterfølger”, har jeg uden det store held forsøgt at skrive et lignede indlæg.

Det har blandt andet fået mig til at tænke på, om jeg burde finde ud af hvad indlæg I bedst kan lide som læsere. Eller om jeg blot skal fokusere på at skrive de indlæg, jeg selv synes er sjovest at lave. Min lejlighed har været fyldt med navlepilleri og betagende tanker om overtagelsen af verdensherredømmet eller i hvert fald bloggerland.

Heldigvis er jeg dog kommet tilbage til mig selv, efter jeg har kunne høre Svend Brinkman råbe STOP DIG SELV fra bogreolen – stop med at gøre alt i dit liv til et projekt der enten lykkes eller ikke. Nogle ting skal man bare gøre, fordi det gør en glad eller udvikler en uden af der er et direkte mål i sigte. Og Brinkman har jo som altid helt ret. Alt i mit liv behøver ikke at være et større projekt, hvor der er milepælsplane og elevatortaler. Denne blog er ikke mit arbejde – det er min ventil!

Så fremtiden for bloggen ved jeg ikke helt hvad bliver, for den kommer til at udvikle sig sammen med mig og de ting jeg foretager mig. Det bliver ikke 100% en bogblog eller livstilblog. Det bliver ikke et billede på mit perfekte liv, for det findes ikke. Det eneste jeg vil love jer, er at den fremadrettet skal forsætte med at være sjov for mig at lave og forhåbentligt også sjov for jer at læse.

Pas på jer selv derude (særligt mentalt)! Husk at jeres liv har brug for at indeholde ting som gør jer glad lige nu i dag, og ikke kun delmål på vej til det perfekte liv.

Gittes monologer om den uperfekte jul

I forgårs var det juleaften og gu´ hvor jeg forædte mig i min brors og svigerindes gode mad og kæmpe slikskåle. Det er mange år siden at jeg har grinet så meget over julemiddagen eller kæmpet så hårdt i pakkespil om seje præmier som vatpinde og julepynt.  Der var masser af fantastiske gaver under træet og min bror blev ellevild over sin nye donkraft til sin traktor (Ja – vi tre søskende er meget langt fra hinanden, når det kommer til interesser).

Alt var imidlertid ikke perfekt:

  • I stedet for hvid jul var der torden og regnvejr – hvad sker der lige for vejret.
  • Der var nogen der blev mopset over at deres ynglings slik ikke var blevet købt og derfor blev det ikke rigtig jul i år. Det var heldigvis ikke romtoppe der manglede, som i dette indlæg.
  • Mange af gaverne var ikke helt de rigtige og skulle derfor byttes.
  • Det kan godt være jeg er vokset op i et hjem, som er tilmeldt en grundtvigsk valgmenighed, men ingen af os har en tone i livet. Så det skær i ørene, da vi forsøgte at synge salmer rundt om juletræet. Et barn er født i Betlehem har aldrig lydt så falsk. Hunden begyndte ligefrem at pibe over det.
  • Der var flere salmer vi ikke alle kunne teksten udenad til, så flere gik rundt med sanghæfter. Hæfter de ikke kunne læse, fordi der ikke var nok lys.
  • Nogen spiste så meget, at de faktisk fik det fysisk dårligt.

Denne juleaften får 6 astiglas ud af 6 mulige, fordi den på grund af sin uperfekthed var hel perfekt. Husk at fokusere på det gode, frem for hvad der går galt disse dage.

Så mange tak for en skøn aften Dan og Mona og til alle jer andre, der var med til at skabe en perfekt uperfekt juleaften!

Gittes monologer om julefred

Her gik lille naive mig og troede at ordet ”julefreden” blot hentydede til den fred og fordragelighed vi alle burde nyde over juledagene. Det er imidlertid et større historisk begreb, som jeg virkelig aldrig har været bevidst om omfanget af.

Flere af os har måske hørt om julefreden i 1914, hvor tyske, franske og engelske soldatere valgte at ligge deres våben den 24. december og mødtes i ingenmandsland mellem skyttegravene. De sang tilsyneladende julesamler sammen og byttede cigaretter og mad. Nogen rygter beskriver ligefrem at soldaterne flere steder langs fronten spillede fodbold med hinanden. Denne våbenhvile sluttede langt fra 1. verdenskrig, men det står for mig som et udtryk for, at vi som individer er langt mere fredselskende end de nationer vi er en del af.

I Norden mener man faktisk at julefreden blev respekteret, lange før der var tale om en fest der fejrede Jesus fødsel. Vikingerne mødtes for at fejre solens tilbagevending ved ofrefester uden våben. Efter at den kristne kirke kom til Skandinavien, fastholdte man denne tradition og man havde normalt tre ugers julefred og der var i denne perioder højere straffe, hvis man gjorde noget kriminelt i løbet af juledagene.

Hvor vil jeg hen med alt denne historie? Egentlig ville jeg bare opfordre jer til at begrav et par stridsøkser de næste par dage og nyde samværet med familie og venner. Vi kan skændes og fortsætte kampene på tirsdag. Nyd i stedet for de næste par dage sammen med familie og venner og tilgiv onkel Kurt for at han drikker lidt for meget og din veninder som ofte kommer til at sige noget hårdt til dig som hun ikke mener.

Husk også at holde fred med dig selv. Tilgiv dig selv for måske at have spist for meget i år eller brugt lidt for mange penge. Find lidt åndhuller til dig selv. Nyd juletræets lys med en kop kaffe i hånden eller snig dig væk med en god bog!

Glædelig jul til jer alle – nu vil jeg se Frækkere end politiet tillader med resten af familien

Gittes monologer om julestress

Jeg bor i Esbjerg midtby, bare et stenkast fra gågaden og det er noget jeg normalt er super glad for. I disse juletider er det imidlertid ved at blive en pest og næste dagligt har jeg lyst til at irettesætte voksne mennesker, fordi de ødelægger den gode stemning med alt deres julestress.

Husk nu på at julen ikke er en konkurrence, men en god undskyldning for at hygge med venner og familien, mens man spiser alt for mange julekager, uden at skulle have dårlig samvittighed over det. Eller smut med dine børn ud og fange en jule Pikachu, fremfor at alle småkagerne er hjemmelavet.

5 ting folk bare skal holde op med

  • Det er ikke ekspedientens skyld at de ikke kan nå at få en vare hjem, når der er under en uge til juleaften. Tal pænt til personalet.
  • Stop med at råbe af dine børn i det offentligt rum eller true dem med, at de ikke få nogen julegaver, hvis de ikke opfører sig ordenligt. Det er jul! Børnene skal vel være oppe og køre?
  • Man møder normalt et par fulde tosser i weekend, hvis man er ude på en sen pokémon jagt. Pt. møder man mange og gu´ hvor er I dog belastende. Styr nu jeres brandert og lad os sære pokémonjægere i fred(jeg er selvfølgelig super charmerede, når jeg er fuld). 😉
  • Færdselsreglerne gælder også i december måned og du kan ikke bare parkere din bil hvor du har lyst til eller “glemme” at der er ensrettet i en gade!
  • Glem nogle af alle madtraditionerne! Skal jeg høre et mere voksen menneske i føtex udbryde ting som, ” jamen hvis vi ikke få rom-toppe, så bliver det ikke rigtig jul.”, så dør jeg.  Rom-toppe kan udskiftes med skumjulemænd, chokoladekringler eller  æbleskiver og julefreden afhænger virkelig ikke af dem… eller det håber jeg virkelig ikke at den gør.

Gittes monologer om håndværker

Personligt så elsker jeg håndværkere – bare sådan helt generelt. Mest af alt fordi jeg selv har ti tommelfingre og jeg ikke engang kan hænge et billede op, uden af der er uhensigtsmæssige huller i mine vægge. Håndværkere er generelt undervurderet efter min mening, hvilket jeg finder underfundigt, da det er dem der bygger de huse vi bor i, klipper mit hår så jeg ikke ligner en huleboer mere end nødvendigt og fikser min cykel når jeg ødelægger den.

Noget jeg imidlertid ikke kan lide, er at få håndværkere og viceværter på besøg i mit hjem. Jeg ved ikke nøjagtig hvorfor, men noget af det skyldes at jeg er et kæmpe rodehovedet og besøg af viceværten kræver, at jeg faktisk skal gøre noget seriøst ved mit hjem, for at jeg kan være bekendt at få dem på besøg. Derudover har de en næsten overnaturlig evne til at komme på besøg, når det virkelig ikke passer mig… eller også ødelægger jeg ting på dårlige tidspunkter i mit liv.

Jeg bor til leje ved en privat udlejer og jeg elsker min lejlighed (om end jeg virkelig gerne vil have et nyt køkken). I dag fangede min udlejer mig på vej ud af døren, for at sige at der kommer håndværkere en af de næste par dage for at sætte nye vinduer op i min lejlighed. Vidste egentlig godt at det måtte være oppe over at de ville komme, eftersom de var forbi for 4uger siden for at tage målene på vinduerne. Mit køkken ligner imidlertid noget der er løgn, der ligger vaske tøj ud over det hele og jeg vil hellere læse i Hunting Ground af Patricia Briggs end tage opvasken.

Nu vil jeg imidlertid tage mine storepige-bukser på og gøre rent i min lejlighed, så jeg ikke skal bekymre mig om, hvorvidt håndværkerne kommer i morgen eller på torsdag.

Sunday blues # 4

Er stille på vej ud af min mad koma, efter at have gået en lille tur med hunden og de to sære katte der altid går med og forsøger nu at komme ud af min zombie tilstand. Det hjælper muligvis ikke at jeg var oppe til kl. 4, fordi jeg lige skulle være færdig med en spændende bog. Elsker sådan nogen nætter, hvor jeg er helt opslugt af noget, er imidlertid ikke så stor fan er dagen efter hvor jeg ofte er lidt rundt på gulvet. I morgen er det tilmed mandag og man skal tilbage til en travl hverdag med arbejde, læsekredse og julehygge, derfor er det lidt synd for mig og jeg har brug for at nusse lidt om mig selv

  • Derfor har jeg puttet lidt med hunden og kælet lidt for kattene.
  • Lyttet til lidt lækker musik, mens jeg begyndte på en ny bog.
  • Set fjernsyn med min familie, mens vi har snakket om vores daglige trommerum.
  • Filet negle og lagt denne super røde juleneglelak.
  • Deltaget i en konkurrence om en masse lækker neglelak på denne blog.
  • har forsøgt at få styr på hvad julegaver jeg har mangler at købe.
  • Og om lidt vil jeg sætte mig ind i et tog, krybe ind i et højre og læse de næste par timer.

Hvad bruger I søndagen på?

Gittes monologer om at være kuglerund

Er hel rund – rund som en kugle. Har brugt dagen sammen med min familie og nogle af mine forældres venner til en af årets julefrokoster. Vi har spist, spist og spist lidt mere. Drukket lidt snaps og et par øl. Fået rigelig med kaffe og ikke mindst kiks med ost. Diskuteret politik og grinet over vores svagheder. Vi har bekriget hinanden i sequence, mens vi har spist lidt mere. Nu er jeg imidlertid døsig og ikke mindst rund – kuglerund.

Der er ikke noget som IIsuperwomanII på youtube

Derfor har jeg nu trukket mig tilbage til den pæne stue(sådan nogen har man på landet i Vestjylland), mens resten af familien ser fjernsyn sammen i den anden stue. En lettere introvert som jeg, har brug for at være lidt alene med min computer, en god bog og ikke mindst endnu en kop kaffe efter så social dag. Så det var enten stuen eller belejre badeværelset den næste time.

Fredags film #3

Nogen gange føler jeg mig gammel og halvsur – særlig på en fredag i et tog, hvor man er fanget med flere grupper teenagere, som er på vej til fest med deres plastikposer fyldte med mokai. Gudskelov for at jeg har hovedtelefoner, så jeg kan nyde en film i stedet for at lytte på deres scoretricks længere end højest nødvendigt.

Har du smidt dig i sofaen eller er du også fanget i et Arriva tog, så er der her lidt filmanbefalinger.

Jeg elsker simpelthen dokumentere! Faktisk elsker jeg dem så meget, at mange er mine venner er ved at blive trætte af det, fordi jeg næste dagligt starter en samtale ” Jeg har lige set en dokumentar om …”. Og nej, jeg er ikke ligefrem kritik i forhold til emnevalg. I denne uge har jeg set dokumentere om alt fra den Amanda Knox over Gangsterrap til Cubas historie.

Den dokumentar der har rørt mig mest var imidlertid dokumentaren Den 13 forfatningsændring, som du kan finde på Netflix. Den handler om det amerikanske fængselssystem og om hvordan et land med 4 procent af verdens befolkning har over 22 procent af verdens fængselsindsatte. Vidste I at 41procent af unge i U.S.A. har været anholdt inden de er 23år gamle – det er virkeligt ekstremt. Vil imidlertid advare, at så vidt du er fan af Bill Clinton og ønsker du at blive ved med det, så lad være med at se denne film… hans stjerne hos mig er virkelig faldet og jeg må sige at jeg godt kan forstå at de sorte ikke stod i kø for at stemme for endnu en Clinton. Har du ikke tid til at se en helt film, så vil jeg foreslå at du ser denne youtube-video på 4 minutter, som giver en kort indblik i hele problematikken.

Denne dokumentar får 6 astiglas ud af 6

Efter denne dokumentar var jeg nød til at se en af mine ynglings film En verden udenfor(The Shawshank Redemption) som også kan findes på netflix. En verden udenfor er historie om manden Andy Dufresne, som bliver dømt til livstid i fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker, efter at han ikke kan bevise sin uskyld. Han bliver placeret i Shawshank fængslet, hvor han får et tæt venskab med manden Red, som er vores fortæller igennem filmen. Det er til tider en meget dyster film, der fremstiller nogle af de mørke sider af amerikanske fængsel system. Samtidig er det dog også en historie om håb og menneskelig tålmodighed. Jeg kan bestemt også anbefale, at man læser den novelle som filmen er bygget på og som er skrevet af gyserforfatteren Stephen King (bogen kan desværre ikke købes på dansk længere, men kan lånes på biblioteket.)

Denne film får 6 astiglas ud af 6