Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Litteraturhistorie: Jane Austens dating råd

Så i sidste uge var jeg i avisen… Det er sket for mig før og jeg bliver altid lige del stolt og fjale over mig selv og mine udtalelser. Denne gang var det i forbindelse med promoveringen af en foredragsform der hedder Pecha Kucka(Japansk for sniksnak), hvor oplægsholderen har 20*20 sekunders taletid til at fremlægge sit emne. Jeg er blevet inviteret til at holde oplæg to gange. Den ene gang handlede det om min ynglings forfatter Herman Bang og den anden gang om de datingråd jeg har udledt af Jane Austens bøger – begge gange med en komisk vinkling.

Efter at artiklen kom ud, har flere spurgt om jeg ikke vil dele lidt mere af min litteraturhistoriske viden og det vil jeg meget gerne.

Så her et indlæg om de datingråd jeg har udledt af at have læst Jane Austens romaner.

  1. Døm ikke en bog på dens forside

Første gang vi møder Mr. Darcy i Stolthed og fordomme fremstår han som en arrogant og elitær nar. Intet er godt nok til ham og han har ingen problemer med at påpege omgivelsernes mangler. Kradser man imidlertid lidt i overflader, finder man hurtigt ud af at der gemmer sig et varmt og passioneret hjerte i hans bryst.

  1. Virker han for god til at være sand – så er han det!

I Austens bøger er der utrolig mange charmerede, flotte og ved første øjekast respektable mænd. Problemet er imidlertid, at hvis de virker alt for tiltrækkende og formår de at vinde omverden med deres talegaver, så skal man som kvinde træde meget varsom.

I Stolthed og fordomme møder vi den skønne Mr. Wickham, som er officer i den engelske hær. På overflade er han sjov og har et dejligt glimt i øjet. Han er nem at snakke med og han har sladre om alle de nye mennesker i byen. Eneste problem med ham, er at han er en værre fuckboy, som ligger i med alle de kvinder han kan og når han er i pengenød, forsøger han er forføre unge naive kvinder, så deres familier kan betale alt hans gæld.

I Fornuft og følelser møder vi en lignede mand i den unge Mr. Willoughby, der er den type helt der samler dig op, når du er faldet i gågade og bære dig hjem i din sofa. Han kommer med buketter af vilde blomster til dig og citere poesi, når han overrækker dem til dig. Eneste problem er at han allerede er i et fast forhold og egentlig bare leger med dine følelser for at få tiden til at gå.

  1. Blev mistænkelig hvis jeres forhold skal holdes hemmeligt!

Det er sandt i alle chick lit bøger og det gør sig også gældende i Austens værker. Vil din elskede ikke stå ved jeres forhold, så er der noget helt galt. Både Mr. Wickham og Mr. Willoughby vil gerne have at deres forhold med kvinder går under radaren. Skulle dette ske for dig i et forhold, så er det altså ikke romantisk, men grund til bekymring.

  1. Stil krav – men vær realistisk!

Så man må helt sikkert gerne stille krav til den mand, man vil dele resten af ens liv med. Det er imidlertid en god ide, at forsøge at holde dine ønsker realistiske. Måske er din udkårende ikke ligefrem millionær, men hvor vigtigt er det han har penge, hvis han er et godt menneske. Og måske er han lidt ældre end du ville have ønske, men har et hjerte af guld.

I Lydighed og længsel møder vi f.eks. Kaptajn Wentworth, der 7år tidligere er blevet dumpet af sin kæreste, fordi han ikke have nogen penge eller gode fremtidsudsigter. Nu har han imidlertid gjort karriere under Napoleonskrigene og har fået en knækkelig bonus for godt arbejde og rank af kaptajn. Så er det sgu træls at stå tilbage som pebermø og uden gode muligheder for at vinde ham tilbage.

Et andet eksempel kunne være Colonel Brandon, som vi møder i Fornuft og følelser. Han er dødforelsket i den unge Marianne, som dog kun har øjne for Mr. Willoughby(naren fra tidligere). Og ja – man forstår måske godt at Marianne er lidt forblindet og mest ser Colonel Brandon som en ven af sin afdøde far. Han er imidlertid en af Austens største helte, som i en ung alder bliver sendt til Indien med den engelske hær, fordi hans far ikke bryder sig om det tætte bånd han er ved at få med en ung kvinde, som helst skulle gifte sig med Brandons ældre bror. Desværre ender den unge kvinde alene og gravid i London og dør i barselsengen. Heldigvis finder Colonel Brandon hende i tide til at kunne tage sig af hendes datter. Så nej – så måske ikke den mest charmerede mand i ord, men den perfekte mand i handling.

  1. Gift dig ikke med en kedelig mand med et god job!

Kedelige og socialakavede mænd skal man holde sig fra… ved ikke om jeg behøver at sige mere end Mr. Collins fra Stolthed og fordomme ellers se dette klip.

  1. Dine venner ved sjældent bedst!

Alle kvinder sladrer vel med deres veninder om mænd og vi dele råd, meninger og fordomme om dem. Vi har altid en mening om den nye kæreste og han lever sjældent op til den standart, som vi synes vores veninde burde have. Ved at læse romanen Emma kan jeg dog indset, at vi veninder måske ikke altid ved bedst om hvad der vil gøre en anden til en lykkelig kvinde.

  1. Og det gør dine forældre heller ikke.

Og sidst men ikke mindst – dine forældre ved ikke bedst og de står tit i vejen for dig og ægte kærlighed. Det ser vi både i Stolthed og fordomme, Lydighed og længsel og Fornuft og følelser. Følg derimod dit hjerte, men tag højde for de tidligere punkter.

Jeg elsker Jane Austen og hun har skrevet nogle helt fantastiske kærlighedsromaner, som giver et skønt og ironisk indblik i det engelske samfund i skellet mellem 1700 og 1800 tallet. Men det er vel egentlig åndsvagt, at få sine datingråd fra en kvinde der døde alene, som pebermø boende sammen med sin mor og søster… måske var der også en kat…

Er du en nørd eller ved du noget interessant om et eller andet i Esbjerg, så husk at meld dig til at være oplægsholder til næste Pecha Kucha. Det er ikke farligt og det er lidt et kick at lov at dele ud af sin nørdede viden om et emne.

Gittes monologer om disney mænd #2

For et par måneder siden, skrev jeg et indlæg omkring disney mænd og kom med et par eksempler på, hvorfor de ikke fremstår som drømmemænd for mig. Den post skabte en del røre i vennekredsen i dagene efter og jeg tænkte at I andre også gerne ville høre om nogle af disse samtaler. Så her er der et par overvejelser mere omkring disney mænd. Lad os starte med at kigge lidt nærmere på militærmændene.

F.eks. gjorde en veninde mig opmærksom på, at den største fuckboy i disney ikke er Prins Eric fra Den lille havfrue, men derimod Kaptain John Smith fra Pocahontas. Han er ikke bare træls imod kvinder generelt, men er som kolonist faktisk med til at fucke en hel kultur. Godt gået der – han overgår vist de fleste andre disney mænd. Godt hun aldrig blev gift med det røvhul.

Og så er der Kaptain Li Shang fra Mulan. Ham er jeg faktisk ret glad for. Han er veltrænet, kan fange fisk med de bare næver og så løber han tit rundt uden sin skjorte på og er lækker. Tænker faktisk ikke at jeg vil bebrejde ham så meget. Har imidlertid ikke så store håb for Mulan og hans fælles fremtid, eftersom Shang allerede var meget interesseret i Mulan, inden det viste sig at hun var en pige. Er vi sikker på at denne kaptajn ikke faktisk er homoseksuel.

Og har vi overvejet hvor sært det er, at flere af disse disney mænd er bedstevenner er dyr? Kristoff fra Frozen har et tæt forhold til sit rensdyr. Aladdin er venner med en abe med en fez på hovedet. Hercules har sin pegasus og Prins Philip fra Tornerose har et meget tæt forhold til sin hest. Kan disse mænd virkelig ikke opretholde forhold til andre mennesker?

Jeg bliver nogen gange så træt!

Gittes monologer om hendes ferie

I dag markere enden på næsten tre ugers ferie, kun afbrudt af tre dage på arbejde. Planen var at jeg skulle skrive en masse. Lave nogle lidt mere krævende indlæg her på bloggen. At jeg skulle have oparbejdet et arkiv af lækker billeder til instagram, så jeg altid have et godt billede at smide op derinde. I stedet for er jeg gået lidt i stampe og lavet meget få blogindlæg og der er kun blevet taget de billeder, som nu allerede ligger på instagram.

Hvad har jeg så lavet?

– Jeg har brugt enormt meget tid på at pille i min navle og overveje fremtiden.

– Der er blevet spillet enormt mange brætspil med venner og familien.

– Jeg har nydt at foråret er over os.

– Har holdt påskekyllinger.

– Været ved at se nærmere på hvad mine licenspenge bliver brugt til.

– Drukket masser af kaffe og læste flere krimier, end de sidste to år tilsammen.

– Har været ved at give mig selv et hjertetilfælde flere gange, fordi jeg har læst så mange krimier og nu tror der gemmer sig mordere under senge, ude i min gang og i mine skabe (min mor siger jeg har en for stor fantasi i forhold til jeg er en voksen kvinde)

– Har krammet både katte og hunde.

– Blevet lidt forelsket i Fyn.

– Spillet alt for lidt computer.

– Fundet ud af, at jeg godt kan stryge et spabad fra ønskesedlen. Jeg vil hellere bare have et godt gammeldags karbad.

– Fået over 100følgere på instagram – hvilket jeg virkelig er stolt over, selvom jeg godt ved det ikke er mange i forhold til de virkelig store kontoer derinde.

– Drukket en masse baileys, men næsten ingen asti.

– Begyndt at bruge et par app’s for nørdede læsere!

– Og blevet bekendt med et par app’s til folk der gerne vil være nørdede læsere.

– Nydt alt for meget god mad – så i morgen skal vi tilbage på salatvognen.

Alt i alt har det været nogen rigtig gode uger. Og selvom jeg ikke er super frisk, så bliver det godt at komme ind i en lidt mere rutinepræget hverdag. Og ikke mindst glæder den introverte Gitte sig til at bo alene igen og selv bestemme hvornår der er tændt på musik og tv. Faktisk er den største opdagelse i denne ferie, at jeg er blevet til en sur gammel dame!

Argh men medielicens

Argh med altså – så er det endnu engang tid til at betale sin medielicens og selvom DR bliver ved med at lave dårlige reklamer om, at man udnytter fællesskabet, hvis man ikke betaler sin licens, så bliver jeg altid irriteret når regningen kommer.

Jeg ser sjældent fjernsyn og hører aldrig radio hjemme hos mig selv. DR nyheds-appen er så dårlig, at jeg helt er holdt op med at bruge den(mest af alt fordi jeg er ligeglad med hvem der har vundet x-factor). Hvorfor er det lige, at jeg skal betale til noget jeg ikke bruger? Og nej – jeg er ikke nødvendigvis modstander af at der findes et DR og public service generelt, men hvis vi alle alligevel skal betale til det, om vi bruger det eller ej, hvorfor betaler jeg så ikke bare lidt mere i skat og betaler den vej?

Måske sidder du og tænker, ” Gitte, er du ikke bare ved at udvikle dig til en sur gammel dame”. Og jo, det er jeg muligvis, men vi taler jo ikke en regning på 50kr. Prisen i 2017 er 2492kr per husstand. Da jeg bor alene er det en udgift på 207kr om måneden. Det er mere end hvad det koster mig at have både netflix og viaplay. Det er en tur i biografen med popcorn og sodavand. 6 poser kaffe. Mit mobilabonnement. Det er to flasker baileys ekstra i måneden (om end det nok er meget godt, at pengene ikke går til det).

Så nu har jeg sat mig for at finde ud af hvad den medialicens helt præcist går til og så vil jeg SKAM* bruge alle de tjenester, som får bare en lille tilskud. Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor medielicensen overhovedet findes og hvad der ville ske vis vi afskaffede den. Jeg vil kigge nærmere på begrebet public service og hvad krav det faktisk stiller til DR og andre public service kanaler.

*Tusind tak til DR, fordi de har givet mig adgang til SKAM-serien med danske undertekster. Jeg vidste der var en grund til at jeg holde af dig.

 

 

 

 

 

 

 

Gittes monologer om internet reklamer

Vi har alle sammen oplevet det, man har googlet et par sko eller en god bog og pludselig er din facebook profil fyldt med reklamer for skechers sko. Af og til sker det imidlertid også, at man ikke helt kan regne ud hvordan reklamerne på facebook er blevet udvalgt. I de sidste par uger har jeg holdt lidt øje med de reklamer, som er dukket op omkring mig på internettet og jeg vil dele et par af de sjoveste med jer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker en god cider og det ville da være skønt vis man kunne lave lige den smagsvariant, som man nu gik og drømte om. Derfor blev jeg glad, da jeg så at man nu kan få sin helt egen cidermaskine og at den ikke er meget større end en elkedel. Faktisk er den så smart, at den også kan lave vin og mjød. Så nu kan man smutte ud i sin have og hente sæsonens frugt, som f.eks. æble eller bær. Kom dem derefter i denne vidunder maskine, sammen med lidt gær og så er ens helt egen cider klar på under 14dage. Eneste problem er så bare, at jeg ikke ligefrem har en have at hente alt denne frugt i.

Jer der kender mig, ved at jeg 99% af tiden lever i sorte leggings og kjoler. Derfor ejer jeg også primært sorte strømper, så der ikke er et alt for stort et farveskift fra mine fødder til mine ben. Dette vil facebook imidlertid gerne hjælpe mig med at lave om på og de sidste mange uger, har de derfor vist mig reklamer fra happysocks.com. Nu kan jeg endelig får sokker med kirsebær på eller noget så eksotisk som sortbroget ko tryk.

500 visitkort til 190kr virker som en god handel og man kan få dem i så mange fede designs fra vistaprint.dk. Visitkort for mig altid til at tænke på to type mennesker. Første type er yuppier, som de bliver fremstillet i f.eks. American Psyco: altså er visitkort noget folk med en karrier, penge og lidt for meget kokain har. Den anden type er de musikanter, der spiller til suppe, steg og is arrangementer. Det her er jo faktisk løgn, for jeg kender flere der har visitkort i forbindelse med deres arbejde og hele problemet er nok at jeg er død jaloux. Måske skulle jeg bare bestille 500 visitkort og lade som om jeg er noget ved musikken.

Gittes monologer fra ferieland

En læge, en økonom, en bibliotekar og en litteraturhistoriker drog på ferie til Bogense. Her havde de lejet et sommerhus, der mindede meget om Villa Villekulla og var klar til en uges ferie i forårssolen på Fyn. De skulle ud og være kulturelle, spise noget god mad og nyde alle de grønne nuancer.

Med sig tog de:

  • 24 bøger
  • 16 brætspil
  • 8 Harry Potter film
  • Et utal af steamings tjenester til film, musik og lydbøger (storytel, mofibo, audible, spotify, e-reolen, filmstriben, netflix, HBO nordic, viaplay m.f.)
  • 1 højtaler
  • 2 Macbooks
  • 6 powebanks
  • 4 Ipad
  • 1 Ipod
  • 4 Iphone
  • 1 Chromecast
  • 24 ciders
  • 3 flasker baileys
  • 3 andre flasker sprut
  • 4 strikkeprojekter(ingen af dem mine)

Til gengæld glemte to personer deres lagner… så ferien startede derfor ud i den lokale MENUs sengetøjsafdelingen. Heldigvis var der pokémons på vejen.

Gittes monologer om foråret

Der er dømt ferie i mit liv – 14 dages skøn ferie, hvor der skal skrives og læses en helt masse! På lørdag drager jeg til Fyn, hvor jeg skal bruge en hel uge i et sommerhus med tre af mine veninder og den skal stå på brætspil, god mad og masser af baileys. I går tog jeg imidlertid hjem til mine forældre og de næste par dage skal den stå på landlig hygge, masser af krimier i fjernsynet og ikke mindst skal der væltes et hønsehus eller to.

Eller måske skal der væltes et hønsehus eller to, det kommer lidt an på om min far mener jeg har evner til det. Føler lidt jeg er kommet i lære hos ham. I dag til jeg f.eks. udleveret en rive til at fjerne mos fra græsplænen og så kunne jeg ellers slå mig løs (selvfølgelig under opsyn). Jeg har ikke mange positive ting at sige om oplevelsen, udover at det gav mig god tid til at nyde de første forårstegn som fuglene der pipper, træer der gør klar til at springe ud og lugten af gylle. Og når ja – det er altid rart at gå at småsnakke med min far.

En anden sjov ting ved at være hjemme er, at man hele tiden falder over ting fra ens barndom. Kan I gætte hvorfor denne hårtørre lignede tingest minder mig om foråret?

Books and booze #7

For et par år siden, blev en af mine veninder væltet på sin cykel. Hun havde cykelhjelm på og kom på skadestuen for at blive tjekket ud. De mente ikke der var sket noget alvorligt, men hendes kollega tog hende med på arbejde, for at kunne holde lidt øje med hende. Næste morgen vågnede hun med en ekstrem hovedpine og var total smadret. I dag er hun stadig voldsomt påvirket af den hjernerystelse hun fik. Hun har miste sit job, får det skidt af at kigge ind i en computerskærm for længe og har haft problemer med at læse bøger. Det har været svært at stå ved siden af og følge, og selvom man virkelig gerne ville, er det vanskelig at forstå hvor meget det har rystet hendes daglige liv. Postkortromanen Hjerneskælv af Zenia Johnsen giver imidlertid et flot bud på, hvordan ens verden kan forandre sig, når man har slået hovedet.

Solglimt

  • 4cl passoa
  • 4 cl vodka
  • Fanta exotic
  • 2 frosne jordbær

Kom de frosne jordbær i et glas og hæld alkohol over. Fyld resten af glasset med fanta exotic og nyd et strejf af solskin på denne lidt triste forårsdag.

Hjerneskælv af Zenia Johnsen

Man har travlt, er på vej ud af døren for at mødes med nogen i biografen, men så falder man ned af trapperne og slår ens hoved ind i væggen og nu er ingenting som før. Pludselig har man en hjernerystelse, en hjerneskade, et hjerneskælv og ikke så meget et menneske.

Bogen er skrevet som små postkort notater, der sætte fokus på de små med uoverskuelige problemer i hverdagen, tilsat et drys af humor og varme. Den sætter fokus på håbløsheden i ikke at føle at man får det bedre og at sygesystemet opgiver en. Den handler om at gå fra at være en arbejdende, læsende og skrivende kvinde, til at græde over at man ikke kan finde sin müesli i føtex.

Johnsens skriver intet i sin lille roman, som min veninde ikke allerede har fortalt mig om at have langtidsmen fra en hjernerystelse. Johnsens formidler det imidlertid på en måde der rammer lige i sjælden f.eks. når hun beskriver det at gå fra at læse litteratur til at lytte til den

Udover de små fine tekstglimt ind i livet som hjerneskadet, er romanen fuldt med en masse små naturbilleder, som skaber en perfekt baggrund for resten af romanen. Denne bog er et must read for alle og selvom det vil tage mindre en 1time for jer at læse, vil den sidde i jeres hjerter lang tid efter I lukker bogen.

Bogen kan lånes HER eller købes HER

Den får 6 asti glas ud af 6 mulige

Gittes monologer omkring bailey og bøger

Det er altså få ting jeg elsker så meget som Bailey og bøger og jeg elsker dem særligt sammen. Derfor blev jeg også ekstra glad i går, da det gik på for mig at Bailey faktisk har en bogpris til kvinder: The Baileys Women’s Prize for Fiction.

I 1992 mødes en gruppe journalister, litteraturkritikkere, agenter, forlagsfolk, bibliotekarer og boghandlere. De mødtes fordi de var forargede over at der ikke havde været nogen kvinder med på den korte liste til at vinde The Booker Prize i 1991. De var trætte af, at selvom 60% af de bøger der blev udgivet på verdensplan var skrevet af kvinder, så er de altid i undertal, når der skal uddeles litterære priser. De vil skabe en ny pris til forfatterinder! Den skulle være international og uden krav til originalsproget, hvilket er meget unormalt, når det kommer til litterære priser. Prisen blev første gang overrakt i 1996, på dette tidspunkt sponserede af teleselvskabet Orange. De sidste tre år har Bailey imidlertid lagt pengene til projektet og jeg føler på mange måder ikke jeg har fået drukket bailey nok længere!

Så vidt du gerne vil læse mere om prisen så kan du læse videre HER og HER er der en liste over tidligere vinder. Og HER kan du se hvem der er nomineret til prisen i 2017.

Jeg vil gerne sige tak til Bailey for deres arbejde med at promovere litteratur skrevet af kvinder og jeg vil vente spændt på at se hvem der kommer til at overtage jeres rolle som sponsor i de kommende år.