Books and booze #5

Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

Sunday Blues #6

I går oplevede jeg noget helt fantastisk – eller faktisk oplevende jeg en masse ting, som tilsammen skabte en helt fantastisk aften. Jeg var draget til København sammen med tre af mine gode nørdvenner. Vi var nemlig så heldige at vi havde fået billetter til Gaming Koncert i DR koncerthus, hvor DR symfoniorkester og DR koncertkor spillede det bedste musik skrevet til computerspil i de sidste 25år. De blev hjulpet på vej af sopran Louise Fribo og alle nørders ynglings tv-vært Jakob Stegelmann.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til selve koncerten, men også bare for muligheden for at se nærmere på den koncertsal, som man så ofte har set i fjernsynet. Den er om noget endnu smukkere i virkeligheden og selvom man ikke sad videre godt i stolene, så var man hensat i en perfekt stemning inden musikken overhovedet begyndte. Prikken over i’et i forhold til stemningen, var imidlertid den brogede flok af mennesker, som havde valgt at deltage i koncerten. Der var nørder overalt: Hipsteren ved siden af mig, der ikke kunne sidde stille da Super Mario temaet blev spillet. De blege nørder fra kældrene, man normalt kun møder i biografen, når der er en ny marvel film. Den unge pige med lilla hår, tatoveringerne og en øl i hånden. Drengen på ti, som havde tvunget sine forældre med. Jeg følte mig virkelig hjemme.

Der var kuldegysninger op og ned af mine arme fra den første violin startede ud til det stående applaus da koncerten var over. Orkesteret var på over 80 personer og når koret trådte til var der over 100mennesker på scenen. Særlig gengivelserne af musikken fra i The Witcher 3 og Assassin’s Creed 4: Black Flag rørte mig. Sjovt nok ikke fordi jeg har spillet nogle af spillene, men fordi musikken fra begge computerspil er med på den spotify playliste jeg normalt lytter til når jeg læser.

Denne koncert får 6 asti glas ud af 6

I dag har imidlertid virkelig været dagen derpå: vejret er gråt og i morgen er det mandag og en ny uge truer med masser af arbejde og forpligtelser. Derfor er det synd for mig og jeg er krøbet sammen i min sofa, med min computer for at skrive dette indlæg mens jeg lytter til ja… du gættede rigtigt, virkelig god spilmusik.

Vil du også det, så vil jeg anbefale dig at lytte til albummet The Greatest Video Game Music indspillet af London Philharmonic Orchestra som ligger på spotify, kan købes i itunes eller kan lånes på biblioteket HER. Falder du herefter for musik, så er der også en vol. 2 og derudover bør du også tjekkes soundtrackene til The Witcher 3, Assassin’s Creed 4: Black Flag eller hvilken som helst af Final Fantasy spillene ud.

Mens vi venter #2

For ca. et år siden var jeg så heldig at få love at interview Ida Jessen på Esbjerg Hovedbibliotek, omkring hendes roman En ny tid. Det var en virkelig spændende aften, hvor jeg fik lov til at stille en masse spørgsmål, til en af mine danske ynglings forfatterinder. Eftersom jeg var involveret, gik alt ting imidlertid ikke helt glat. For en gang skyld var det dog ikke mig der lavede den største bommert, men derimod Ida Jessen selv, da hendes mobiltelefon begyndte at ringe, mens hun læste op fra sin bog. Dette medførte lettere røde kinder og varme grin over hele linjen.

En ny tid handler om Fru Bagge, der i et over 20års ægteskab har levet en stille eksistens sammen med sin mand Doktor Bagge. De har aldrig været virkelig tætte og manden vælger ikke at fortælle hende, at han er dødelig syg inden han faktisk køres til sit dødsleje på hospitalet. I tiden op til hans død og i månederne efter, begynder hun at skrive dagbog om hendes hverdag. Hvad var hendes ægteskab egentlig, vejret, naboerne og vreden bliver omdrejningspunkterne. Roman giver et skønt og varmt billede på 1920ernes Danmark i en lille landsby.

Den får 5 astiglas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

En ny tid er en smuk lille bog, men efter at have læst den, sidder man tilbage med et ønske om at lære Doktor Bagge bedre at kende. Hvem var denne mand, der ikke fortalte sin kone at han var dødelig syg? Hvorfor giftede han sig med hende? Hvordan kan han være så kold og følelsesløs i sin gerning som praktiserende læge?

I dag skete der imidlertid noget helt fantastisk. Ida Jessen har nemlig udgivet bogen, som jeg har sukket efter det sidste år og vi kan endelig læse en roman der fortæller Doktor Bagges siden af historie i Doktor Bagges anagrammer. Jeg køber imidlertid sjældent danske bøger, så jeg må vente tålmodig på at vi får den på biblioteket. Dette føles dog stadig som en dag man burde fejre!

 

 

 

Books and booze #4

Nogen gange har jeg lyst til at slå mig selv! F.eks. når jeg forsøger at lave en Espresso martini, men ender med at spilde espresso, bailey, kahlua og vodka ud over hele mit køkken. Det har muligvis noget at gøre med, at min shakers låg ikke var sat ordentlig fast inden jeg begyndte at ryste den. Heldigvis var der stadig noget tilbage i shakeren, så jeg endte i det mindste med en lækker drink efter jeg har havde tørre køkkenskabene af.

Gittes espresso martini:

  • 2cl bailey
  • 2cl vodka
  • 2cl kahlua
  • 1 espresso
  • Masse af isterninger

Start med at brygge en espresso – personlig laver jeg en på min dulce gusto. Har du ikke en fancy maskine der kan lave espresso, for fungere drinken også med stærk kaffe. Hæld espresso og alkohol i en shaker med masser af is og shake shake shake(husk at sætte låget ordentlig fast). Servere drinken i et martini glas, gerne med et par kaffebønner som pynt.

Verden af i går af Stefan Zweig

Nogen gange læser man en bog, der totalt slår benene væk under en og forstyrre ens tankerne i lang tid efter, man har lukket bogen for sidste gang. En sådan bog er Verden af i går af Stefan Zweig.

Stefan Zweig var østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist og denne bog er hans erindringer fra sin barndom i det bedre borgerskab i Wien tilbage i slutningen af 1800tallet, gennem sin ungdom i Europa, sit arbejde i statens tjeneste under 1. Verdenskrig og helt frem til sit selvmord i Brasilien i 1942. Han skaber et fantastisk tidsbillede er ikke blot sin samtid, men også af det kunstnermiljø, som voksende frem i disse år og hvilken politisk magt kunst kunne have.

Zweig føler sig som europæer og knytter stærke bånd med andre kunstnere som Rainer Maria Rilke, Maxim Gorki og James Joyce. Han troede på, at vis Europa lader sig samle under et banner, ville vi alle gå en lysere fremtid i møde. I stedet for at få sit ønske opfyldt, oplever han to verdenskrige og opgiver troen på en bedre verden og tager sit eget liv sammen med sin hustru.

Zweig har dog efterladt os et fantastisk værk, som indirekte beskriver for os, hvorfor det er så vigtigt at Europa står sammen, selvom vi ikke altid er enige. Han troede på en union, hvor nationalstaterne kunne blive endnu stærkere, samtidigt med at sammenholdet mellem landene blev bedre. Han formå at formidle det smukke ved ideen omkring et EU, om end han døde mange år før denne union overhovedet havde fået sin spæde start. Zweig formår gennem sin egen fortvivlelse at give mig håbet og troen for en stærkere og bedre Europa, samlet under en fane uden direkte at skrive en politisk bog.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 astiglas.

Du kan låne bogen HER eller købe den HER.

Sunday blues #5

Ligger henslængt i min sofa og er yderst udmattet efter weekendens aktiviteter. Jeg har haft gæster siden fredag, hvilket altid er skønt. Der har været masser af lækkert mad, brætspil og lange gåture i kulden for at fange pokémons. Faktisk var der et mad dash tidligere i dag, da vi opdagede at pokémonen Doduo var 100meter fra min lejlighed. Så ja – hvis du så en tosse i nattøj løbe rundt i gågaden i Esbjerg med to iphones i hånden ved en 11tiden, så var det bare mig. Ja, de fredelige mennesker der var ude på søndagstur kiggede sært på mig, men hvad gør det, når man fik fanget en pokémon man manglede.

Men selv om jeg elsker at have gæster, så er min introverte side total klar til at få lejligheden for mig selv igen. Imidlertid er det desværre ikke helt endt, som jeg kunne have håbet. Mit toilet hyler, sådan virkelig hyler når man trækker ud. Jeg har undret mig over hvad problemet var, men min udlejer mener ikke det er mærkeligt. Heldigvis har en af weekendens gæster, kommet med den perfekte forklaring. Det er fordi Moaning Myrtly (Hulkende Hulda) fra Harry Potter bøgerne er flyttet ind i mit toilet og man må jo sige at det er en indlysende forklaring. Kan ikke sige jeg er overlykkelig over, at have fået en roommate og slet ikke en, der larmer så meget og som altid vil snakke om sine åndsvage problemer med mænd. Det er dog svært at smide en hende på gade – man kan nemlig ikke rigtig snakke alvorligt til hende, uden at hun begynder at græde.

Så det er endnu engang søndag og det er synd for mig, så derfor har jeg fundet et par ting, der kan få min til at smile.

Min hjerne kan ikke rumme så meget, efter en helt weekend sammen med andre mennesker. Normalt ville jeg krybbe ind i et hjørne med en bog og nyde stilheden, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det. Derfor har jeg nydt en del afsnit af serien The Carrie Diaries, som er en form for prolog til Sex and the City. Har du brug for en intetsigende teenageserie, der minder lidt om Sex and the City, ville dette være et perfekt valg for dig.  Den er særlig god, hvis du elsker serier du kan følge med i, samtidig med at du tjekker sociale medier på din telefon.

Jeg har f.eks. sat og hjertet ting på instagram, hvilket er et relativt nyt medie for mig (du kan finde mig under navnet gittes_monologer). Jeg er pt. særlig glad for de ting, som den norske skuespillerinde Ulrikke Falch(Vilde fra SKAM) poster derinde(STOP STOP STOP – har du ikke set SKAM endnu, så stop med at læse nu og få set den serie!… dette er en ordre). Flere i min omgangskreds, er blevet ved med at snakke om Falchs profil og jeg har endelig været inde og tjekke den ud og hold nu kæft hvor er den sjov. Falch har skabt et helt perfekt lille univers, hvor hun igennem humor tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af sociale medier. Hun er genial!!! Er særlig begejstret for hendes video omkring hvordan du kan bruge make-up, til at få det til at se ud, som om du har større bryster.

Ellers bruger jeg mest instagram til at kigge på de billeder andre folk har taget af deres bøger #bookstagram

Håber I har haft en god weekend derude!

Gravøl for Alan Rickman

I dag har mit liv kredset rundt om Harry Potter universet og jeg har både genset en enkelt film og lyttet til den første lydbog i serien. Dette er sket mange gange siden jeg opdagende disse fantastiske bøger tilbage i 1999, mens jeg boede i London. I dag er mine tanker imidlertid ikke vandret derhen af sig selv, men fordi det er et år siden en af min absolutte ynglings skuespiller Alan Rickman døde af kræft.

Alan Richman vil altid holde pladsen, som både min ynglings filmskurk (i såvel Harry Potter, Die Hard og Robin Hood) og min ynglings helt (i Harry Potter og Fornuft og følelser) og hvem kan glemme ham som stemmen på den deprimerede robot Marvin i A hitchhiker’s guide to the galaxy. Du kan se flere klip fra hans film her.

Kan huske at jeg for første gang blev betaget af ham i Robin Hood, hvor han spiller en helt fantastisk skurk. Kunne langt bedre lide ham end Kevin Costner eller de andre helte i filmen. Han var passioneret og gav rollen masser af humor og varme. Derefter blev jeg bevist om at det også var ham, der spillede skurken i actionfilmen Die Hard, som jeg på daværende tidspunkt havde genset over 50gange. Her var han snedig og beregnende – på en måde jeg ikke havde set før. Og så var der hans stemme.

Jeg blev så glad, da jeg hørte at netop Alan Rickman skulle spille Severus Snape, da jeg altid har forstille mig ham i den rolle. SÅ i stedet for at bruge i dag på at blot at gense hans film, har jeg udnyttet at hele Harry Potter serien, indtalt af Stephen Fry, endelig er kommet på storytell. Så jeg har grinet over endnu et møde med den første Harry Potter bog og forelsket mig i antihelten Severus Snape igen.

Må du hvile i fred Alan Rickman!

 

Fredags film #4

I dag er det fredag den 13 og selvom det er totalt irrationelt, gør det mig lettere bekymret for om der er en sindssyg massemorder på vej ind i af min hoveddør. Ja – jeg ved godt det ikke giver mening, men jeg er også bange for at vareulvene vil angribe mig, når der er fuldmåned. Og ja ja, jeg ved selvfølgelig godt at der ikke findes vareulve, men man behøver jo ikke at udfordre skæbnen.

Derfor skal jeg ikke bruge aften at gipse af rædsel over gyserfilm, men er derimod gået på opdagelse i netflix gode udvalg af film fra 80erne og fundet en håndfuld som jeg elsker og som I måske ikke vidste fandtes i netflixs base.

Det tætteste vi kommer til en gyser på listen er Gremlins, men jeg ser den nu mere som en humoristisk film, som bestemt er underholdende for hele familien. Filmen handler om en dreng der får et usædvanlig kæledyr i julegave af sin far. Den yngler desværre en større gruppe af skræmmende og gruopvækkende væsner, som sætter den stille familie på den anden ende.

Genså for et par år siden Goonierne med min nevø og den holder stadig. Både for mig og for en knægt på en 13år. Har du lidt svært ved at huske denne film, så handler den om en gruppe børn der finder et skattekort og herefter drager ud på eventyr for at finde en sørøverskat. Steven Spielberg er bag filmen og den er fyldt med humør og billedmæssige flotte scener.  Har du tweens børn, så nyd’ den med dem.

Er man mere til en romantisk komedie, vil jeg helt sikker vælge den originale Footloose. Det skyldes nok mest at jeg i mange år har haft et kæmpe crush på Kevin Bacon og jeg elsker at se ham danse rundt i denne film og være lækker. Det eneste der kunne gøre denne film bedre, ville være hvis Tom Hiddleston lavede en genindspilning med sig selv i hovedrollen, om end han måske er lidt gammel til at spille gymnasieelev… men gud hvor er han lækker (kom lige til at gense denne trailer 5gange i træk).

En anden fyr jeg har haft et celebrity crush på(da jeg var barn) var den vietnamesiske dreng( ja han er også med i Goonierne) fra Indiana Jones & templets forbandelse. Elskede virkelig denne film, da jeg var tween og jeg genså den del hvor de spise levende slanger og var de er omringet af klamme insekter igen og igen. Ikke fordi jeg synes det var lækkert, men det var så klamt og min veninde og jeg elsker at væmmes over hvor afskyelige de scener var.

Den type film som jeg imidlertid elsker højest fra 80erne og 90erne er humoristiske action komedier som Die Hard og Frækkere end politiet tillader. Derfor blev jeg også begejstret da jeg så, at netflix havde 48 timer med Nich Nolte og Eddie Murphy overfor hinanden som den barske politimand og den frækker forbryder. SÅ nu vil jeg sige godnat og nyde denne film!

Besat af læsekredse

Jeg stod tidligt op her til morgen, selvom jeg kom sent i seng i går. Det ligner mig virkelig ikke, da det at sove længe om morgen er en af de ting jeg elsker allerhøjest. Men jeg er bagud – bagud med at læse og det piner mig at det allerede er et problem her i januar måned.

Du tænker nok ” jamen hvordan kan man blive bagud med at læse… du er jo ikke ved at tage en uddannelse eller noget.”. Og nej, det er jeg godt nok ikke, men det er muligvis lidt overambitiøst at være med i 6 læsekredse og to bogudfordringer samtidigt… selv for mig.

Men jeg har et kæmpe problem: Hej, jeg hedder Gitte og jeg er afhængig af læsekredse.

Og nu sidder du sikkert og småfniser af mig, for helt reelt kan jeg så ikke bare melde mig ud af en eller flere af dem. NEJ – svaret er et rungende nej. Jeg elsker dem jo alle sammen og de er så forskellige, at jeg ikke vil undvære en eneste af dem.

Den nyeste jeg er kommet med i er The Fantasy fellowship, som er en opstartet i kølvandet på Fantasyfestivalen (som har hjemme i Esbjerg). Denne læsekreds består af en bred gruppe mennesker der alle elsker fantasy, men som har vidt forskellige baggrunde og det er faktisk super svært at opnå i sådanne grupper, da krager søger mager. Det eneste den mangler er et par fyrer, men vi skal nok indfange nogen snarest.

Derudover er der mine to læsekredse, som er en direkte del af mit arbejde. Her er der Kulturgnaskerne, som er en gruppe af unge mellem 15-20år, som mødes en gang om måneden for at diskutere litteratur og ikke mindst deres sidste bytur. Det er en skøn gruppe at være med i og man får virkelig en sejres følelse, når disse unge mennesker fordyber sig i alt fra klassikere til moderne chick litt, med en masse iver og læselyst. Og hvordan kan man forlade en læsekreds, hvor der nogen gange er Harry Potter muffins????

I forhold til arbejde, er jeg også blevet tovholder for DRs romanklub ved Esbjerg Kommunes Biblioteker. Jeg ved at der har været rift om pladserne i denne gruppe og jeg glæder mig til at diskutere ny dansk litteratur, men en gruppe af pensionerede folkeskole og gymnasielærer. Nyere dansk litteratur, er sjældent noget jeg tager med hjem frivilligt. Ved ikke helt hvorfor, da jeg er mega fan når jeg først kommer i gang med det. Muligvis er jeg bare træt at alt den vold og incest, som jeg virkelig synes fylder meget i landskabet af nutidig dansk litteratur.

Så er der klassikerrækken, hvor vi som navnet nok afsløre kun læser klassikere. Den er endnu en gruppe, som formår at samle en bred gruppe af læsere. Mænd og kvinder, spredt i alder og med vidt forskellige baggrunde. Elsker denne kreds, da vi virkelig fordyber os i klassiske værker, som er sjovere at læse sammen med andre end med sig selv.

Der findes imidlertid også læsekredse, som overhovedet ikke har fokus på bøgerne, men som i langt højere grad er en undskyldning for at mødes med dejlige mennesker, spise god mad, drikke lidt og måske snakke en 5minutter om en bog.

Sådan en gruppe har jeg startet med en gruppe kollegaere. Vi skiftes til at vælge en roman vi skal læse og så mødes vi ellers privat over lækker mad og alkohol og hygger i hinandens selskab. Normalt snakker vi om bogen i en 10minutter, men det er en god kreds, da vi læser meget forskelligt og jeg herigennem får læseoplevelser jeg aldrig selv ville have valgt.

Sidst men ikke mindst er der Jane Austen klubben – hvor vi læser Jane Austen. Det er den læsekreds jeg har været med i længst, men sjovt nok også den vi har læst færrest bøger i. Om end vi har mødtes i over 7år, har vi endnu ikke formået at komme igennem Jane Austen forfatterskab, der består af en håndfuld bøger. Vi har det dog enormt sjovt når vi endelig er sammen og det er en fed undskyldning for at mødes med kammerater fra studietiden.

Så ja – jeg har et problem og der er allerede flere læsekredse i min horisont… f.eks. en science fiction kreds. Argh – men jeg elsker næste læsekredse ligeså højt som baileys.

Gittes monologer omkring nytårsforsæt

Der er sket absolut intet på bloggen i 2017 – faktisk har der ikke været et indlæg herinde siden den 27. december. Dette skyldes ikke manglende tid eller ideer, men derimod en kort periode med storhedsvanvid.

Jeg har i de sidste par uger gået og overvejet hvad fremtiden for denne blog skal være. Alle de andre blogs jeg læser, har nemlig lavet nytårsforsæt, skrevet om deres store planer for det næste år både in real life og i forhold til deres blogs. Og fordi jeg altid har været glad for lege ”Kongens efterfølger”, har jeg uden det store held forsøgt at skrive et lignede indlæg.

Det har blandt andet fået mig til at tænke på, om jeg burde finde ud af hvad indlæg I bedst kan lide som læsere. Eller om jeg blot skal fokusere på at skrive de indlæg, jeg selv synes er sjovest at lave. Min lejlighed har været fyldt med navlepilleri og betagende tanker om overtagelsen af verdensherredømmet eller i hvert fald bloggerland.

Heldigvis er jeg dog kommet tilbage til mig selv, efter jeg har kunne høre Svend Brinkman råbe STOP DIG SELV fra bogreolen – stop med at gøre alt i dit liv til et projekt der enten lykkes eller ikke. Nogle ting skal man bare gøre, fordi det gør en glad eller udvikler en uden af der er et direkte mål i sigte. Og Brinkman har jo som altid helt ret. Alt i mit liv behøver ikke at være et større projekt, hvor der er milepælsplane og elevatortaler. Denne blog er ikke mit arbejde – det er min ventil!

Så fremtiden for bloggen ved jeg ikke helt hvad bliver, for den kommer til at udvikle sig sammen med mig og de ting jeg foretager mig. Det bliver ikke 100% en bogblog eller livstilblog. Det bliver ikke et billede på mit perfekte liv, for det findes ikke. Det eneste jeg vil love jer, er at den fremadrettet skal forsætte med at være sjov for mig at lave og forhåbentligt også sjov for jer at læse.

Pas på jer selv derude (særligt mentalt)! Husk at jeres liv har brug for at indeholde ting som gør jer glad lige nu i dag, og ikke kun delmål på vej til det perfekte liv.

Gittes monologer om den uperfekte jul

I forgårs var det juleaften og gu´ hvor jeg forædte mig i min brors og svigerindes gode mad og kæmpe slikskåle. Det er mange år siden at jeg har grinet så meget over julemiddagen eller kæmpet så hårdt i pakkespil om seje præmier som vatpinde og julepynt.  Der var masser af fantastiske gaver under træet og min bror blev ellevild over sin nye donkraft til sin traktor (Ja – vi tre søskende er meget langt fra hinanden, når det kommer til interesser).

Alt var imidlertid ikke perfekt:

  • I stedet for hvid jul var der torden og regnvejr – hvad sker der lige for vejret.
  • Der var nogen der blev mopset over at deres ynglings slik ikke var blevet købt og derfor blev det ikke rigtig jul i år. Det var heldigvis ikke romtoppe der manglede, som i dette indlæg.
  • Mange af gaverne var ikke helt de rigtige og skulle derfor byttes.
  • Det kan godt være jeg er vokset op i et hjem, som er tilmeldt en grundtvigsk valgmenighed, men ingen af os har en tone i livet. Så det skær i ørene, da vi forsøgte at synge salmer rundt om juletræet. Et barn er født i Betlehem har aldrig lydt så falsk. Hunden begyndte ligefrem at pibe over det.
  • Der var flere salmer vi ikke alle kunne teksten udenad til, så flere gik rundt med sanghæfter. Hæfter de ikke kunne læse, fordi der ikke var nok lys.
  • Nogen spiste så meget, at de faktisk fik det fysisk dårligt.

Denne juleaften får 6 astiglas ud af 6 mulige, fordi den på grund af sin uperfekthed var hel perfekt. Husk at fokusere på det gode, frem for hvad der går galt disse dage.

Så mange tak for en skøn aften Dan og Mona og til alle jer andre, der var med til at skabe en perfekt uperfekt juleaften!