Gittes monologer om at møde sine helte

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen herinde, at jeg er rimelig fascineret af kønne mænd og jeg bruger en del tid på at salve over dem. Man behøver imidlertid ikke have en six pack eller en engelsk accent for at jeg finder en person interessant. Man behøver heller ikke være af han-køn. For de personer, som jeg virkelig er betagende af og som jeg ser som mine helte, handler det langt mere om deres intellekt end deres udseende.

Jeg har hørt mange sige, at man skal være varsom med at møde sine helte, fordi man kan blive slemt skuffet. Jeg har imidlertid mødt tre af mine og jeg har bestemt ikke ændret mening om dem, efter vores møder, men nærmest blevet endnu mere betaget af dem.

Så vidt man har fuldt bloggen igennem længere tid, vil man vide at jeg er meget betaget af litteraturkritiker Klaus Rothstein. Faktisk er jeg så meget fangirl af ham, at jeg til bogforum sidste år fik taget en selfie sammen med ham. Flere kollegaer har spurgt mig, hvorfor jeg er så betaget af denne ældre mand og ikke ligefrem er i liga de fleste hollywoodmænd. Svaret er at det handler om intellektet og ikke mindst evnen til at formidle sin viden videre til andre.  Rothstein er min helt, fordi han formår at formidle ny skandinavisk litteratur til mig, på en måde hvor jeg gerne vil læse det. Dette ser jeg virkelig som en superhelteevne, eftersom jeg er normalt er alt for interesserede i vareulve og drager til at læse bøger af skandinaviske overuddannede akademikere. Det var f.eks. igennem en af hans artikler i Weekendavisen, at en veninde og jeg for første gang stiftede bekendtskab med den norske forfatter Erlend Loe. Og jeg forfølger gerne Rothstein rundt på Bogforum, fordi han ofte interviewer forfattere jeg ikke altid kender, men som skriver interessante bøger. For et par uger siden, var jeg så heldig at være til foredrag med ham i Esbjerg, hvor han talte om flygtningekrisen og hvordan den påvirker Europas identitet lige nu. Det var vildt spændende, og bagefter fik vi en snak omkring hvad der er litteratur kan give os og hjælpe os med, når vi står over for så komplekse problemstillinger. Så skønt!

Kim Leine er den første forfatter jeg nogensinde har interviewet! En kollega havde spurgt om jeg ville gøre det og jeg har sagt ja i allerbedste Pippi-stil. Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt finde ud af os. Jeg havde så mange sommerfugle i maven inden han kom, at jeg fik kvalme og havde på det tidspunkt virkelig fortrudt mine ord. Elskede virkelig roman Kalak, for sin rå ærlighed og til tider poetiske ånd. Jeg har være fascineret af Profeterne i Evighedsfjorden, om end jeg synes den var lidt for lang. Han var min ynglings forfatter. Kim Leine var imidlertid skøn at stå og snakke med lige inde vi skulle på. Han var også nervøs og han havde lige fået at vide at han var nomineret til en stor pris, så han var lidt oppe og køre og stod og trippede begejstret. Hele aftenen gik godt, om end jeg har meget hektiske røde kinder på dette billede.

En kvinde jeg ser som en litterær helt er Ida Jessen. Hun var en af de første forfattere jeg læste, som beskrev den virkelighed jeg er vokset op i. Langt ude på landet i Jylland, i den lille by, hvor alle blander sig i hinandens ting. Hun skriver om verdner der smuler og hvordan vi overlever det som mennesker: om du en voksen kvinde er mister din mand i romanen Nye tider eller som en ung dreng vis storebror driller i Carl-billedbøgerne. Har været så heldig at få lov at interviewe hende til et arrangement på arbejde og hun er ligeså flink og vidende i virkeligheden, som hun fremstår til at være i medierne. Derudover er hun menneskelig og nærværende på en helt særlig måde.

Disse er mine tre litterære helte og jeg er virkelig glad for at have mødt dem både på skrift og i virkeligheden.

Sunday blues #10

I den sidste tid har jeg gået rundt og været rigtig efterårstræt, hvilket er rimelig træls eftersom det endelig er forår og det titter frem med vintergækker alle steder.

Jeg har brugt weekenden hjemme hos mine forældre i Aulum og der har været masser af kringle, hyggesnak og dyrekram. Ved ikke om I kan huske kattekillingen Garfield, men han er blevet lidt større siden sidst han var på bloggen og han er en rigtig kæleprås.

Min brødre har også været hjemme og det er første gang siden jul at vi alle har været samlet samtidigt. Der er blevet spillet brætspil, set dårlige talentshows i fjernsynet og vi har fået snakket om hvad vi hver især går og tumler med i vores liv. Der blev drukket kaffe – masser af kaffe.

Der var dybe samtaler med min niece på 7år om livet store spørgsmål! Om hvor svært det er at forstå at ens dyr kan blive syge og nogen gange død. At hun er blevet kysset på kinden af ham Bastian, som vandt MGP. Og hvad det kræver at være en god kammerat. Ens liv bliver virkelig sat i perspektiv af sådan en lille størrelse.

Og i dag skrives der blogindlæg – masser af blogindlæg, som skal ligges op i løbet af næste uge. Blandt andet indlæg om at møde sine helte, hotte mænd sammenlignet med personer i litteraturen og ikke mindst en anmelde af bogen Hjerneskælv af Zenia Johnson. Håber er at der i resten af måneden, vil komme mere end et opslag på bloggen om ugen. Det virkelige liv har bare fyldt utrolig meget den sidste tid, men denne weekend har heldigvis givet overskud og energi.

Om lidt vil jeg sætte mig ind i et tog og vende snuden mod Esbjerg. Har allerede downloadet en ny bog fra storytel og fundet et par spil til telefonen, så de små tre timer kommer til at gå hurtigere.

Sunday blues #9

Det er endnu engang søndag og tid til en gang sunday blues, men har haft så genial en uge, at jeg ikke har haft tid til at være trist! At det har været en god uge er der flere grund til, men en af dem har bestemt været min biograftur med en god veninde (fra nu af kendt som Bibliotekaren) i går. Vi knaldende to actionfilm af og tror ikke det er noget jeg har gjort siden sine teenagedage. Du burde se begge film, dog af meget forskellige grunde.

Først så vi Logan, som er den nyeste film i X-men universet. Vi befinder os i 2029 og de flest mutanter er døde. Logan(Wolverine) er blevet gammel og heler ikke længere så godt som tidligere. Han lever af at køre limousine nær den mexicanske grænse og forsøger at tage sig af Caliban og Professor X, mens han tyller alkohol indenbords. Fortiden indhenter imidlertid dem i form af en 11årig pige, men helt særlige kræfter. Det er til dato den mørkeste x-men film jeg har set – kampscenerne er enormt blodige og grafiske, heldigvis lettest den dystre stemning med små humoristiske scener. En must see, hvis man elsker de tidligere film, men husk kleenex hvis du har let til tåre.

Efter en halvtimes pause, hvor der lige var tid til at få tisset og købt nye forsyninger i kiosken, var vi tilbage i biografsalen for at se Kong: Skull Island. Og lad os bare være ærlige, der var en grund til at jeg skulle se den film i biografen og det var at Tom Hiddleston var med i den. Efter at have set den, vil jeg sige at det også var en af de eneste grunde til at man behøver at se den. Det er et ok action eventyr, men filmen bringer ikke noget virkeligt nyt med til historien om den gigantiske abe.

Har imidlertid ikke rigtig regnet ud hvorfor jeg er så betaget af Tom Hiddleston, som i bund og grund bare er en ”pasty white british dude”. Bibliotekaren har imidlertid påpeget, at han på en eller anden måde har enorm meget swag og det er skønt bare at se ham kommer gående imod dig på et filmlærred. Derudover har han en enorm lækker stemme og han kan tale om hvad som helst og jeg ville med glæde lytte med. Her taler han f.eks. om matematik og jeg finder det enormt interessant lige pludselig. Hvorfor har han ikke indtalt en bog endnu…

Glædelig søndag, håber jeres har været ligeså dejlig som min.

Sunday blues #8

Skulle du sidde og være i tvivl, så er det endnu engang blevet søndag og det er sådan lidt synd for mig, for weekenden er snart over og næste uge bliver en af de hektiske med masser af arbejde, private aftaler og på tirsdag skal jeg ligefrem læse højt på Fortælletrappen på Esbjerg Hovedbibliotek. Så mangler du noget at lave kl. 17 og befinder du dig i nærheden (måske er du nede og besøge et par pokémon stop) så kig ind og får dig et grin over den super humoristiske og smukke bog Minna mangler et øvelokale af Dorthe Nors.

Weekenden er for mit vedkommende, blevet brugt på tre meget forskellige aktiviteter:

  1. Som man kunne læse på bloggen i går er jeg blevet total besat af instagram. Derfor har jeg også brugt flere timer på at planlægge hele den næste måneds billeder til platformen og det er sgu lidt pinligt hvor lang tid jeg har brugt på det – særligt taget i betragtning af, at jeg ikke har taget særligt mange af selve billederne, da der har været overskyet og derfor dårlig lys i min lejlighed.
  2. Jeg ville egentlig også har ryddet lidt op i mine gemmer, men så faldt jeg over computerspillet Zoo Tycoon i en af mine kasser og så blev jeg jo lige nød til at spille det lidt. Det betød at jeg først kom i seng kl 4 i nat, da jeg jo lige skulle opbygget en zoologiskhave, der var så sej at jeg kunne adoptere pandabjørne. Mine prioriteringer er ikke altid de rigtige.
  3. Derudover har jeg lavet en del research omkring de danske fortællinger omkring Elverhøj, i forbindelse med et hemmeligt projekt jeg roder med. Har virkelig nydt at lytte Friedrich Kuhlau og Johan Ludvig Heiberg sange til stykket, mens jeg læser H.C. Andersen udgave af fortællingen.

Selvom det er søndag og jeg er lidt ked af det, så glæder mig imidlertid helt vildt til i morgen, hvor jeg skal til foredrag med min store helt Klaus Rothstein, som besøger Sædden Kirke. Her skal han fortælle omkring flytninge- og immigrationskrisen som Europa pt. står midt i og hvilke moralske og etiske dilemmaer dette sætter os i.

 

 

Besat af instagram

I den seneste måned er jeg virkelig blive besat af instagram og jeg sidder flere gange om dagen og dobbeltklikker på billeder derinde. Faktisk bruger jeg app’en så meget, at jeg er begyndt at dobbeltklikke på alle billeder jeg kan lide! Også selvom jeg befinder mig på f.eks. facebook og det eneste jeg får ud af det, er at billedet bliver gjort større.

Jeg kigger imidlertid ikke blot på andre folks billeder, men ligger også selv en masse fotos op. I modsætning til mange andre, er det imidlertid ikke selfies eller billeder af mine dyr eller måltider. Derimod er det billeder af bøger. Hvorfor har jeg først nu opdaget, at der findes en hel subkultur på instagram, som bruger sin tid på at tage billeder at deres bøger, reoler, boghandlere, biblioteker og alt andet der gør en bognørd som mig glad.

Her er fem grunde til, at jeg anser mig selv for at være besat af instagram:

  • Hver gang jeg køber ind, føler jeg et behov for at købe en buket blomster, så de kan komme med på mine instagram billeder.
  • Overvejer at finde mine elektriske julelys frem igen og ligge dem kunstnerisk rundt om mine bøger. Det er nemlig noget der får mange likes på bookstagram.
  • #socksunday er et begreb, hvor man viser en bog sammen med et par seje strømper. Tilsyneladende har alle andre bognørder end jeg rigtig lækker ben… overvejer at begynde at træne(og barbere ben), så jeg også kan lave flotte #socksunday billeder!
  • Har lånt spillet scrabble på biblioteket, så jeg kan bruge bogstaverne på mine billeder.
  • Bliver sur når det er overskyet, for det er svært at tage gode billeder uden natur lys.

I denne måned er mit tema på instagram Jorden rundt på 80 dage af Jules Verne. Så jeg har fundet det store verdenskort (nyindkøbt til formålet) frem og alle mine ynglings bøger fra hele verden ligger klar. Kig ind forbi @gittes_monologer, hvis du gerne vil høre mere om en række af de bøger jeg elsker!

Sunday blues #7

Det er søndag og det betyder normalt at jeg har lidt sunday blues men ikke i dag. Jeg skal nemlig ikke på arbejde i morgen og hele natten skal bruges i biografen sammen med gode venner. Det er nemlig blevet tid til Oscar uddelingen og jeg skal for første gang opleve det i en af Nordisk film biografer. Jeg har forbedret mig grundigt: fået en god middagslur og været på en længere pokémon jagt i lorte vejr. Så nu kan jeg med god samvittighed spise en masse slik, mens jeg nyder flotte kjoler, dejlige mænd i smoking og forhåbentlig nogle mindeværdige taler. Aftenen starter ud med at vi skal se filmen La la Land, som jeg er spændt på endelig at se. Det er jo altid lækkert at kigge på Ryan Gosling i et par timer.

Problemet har imidlertid været, at jeg ikke helt har kunne blive enig med mig selv om, hvad tøj jeg skulle have på. Har hørt at nogen møder op i flotte kjoler, som om de selv er klar til at gå ned af den røde løber. Sådan en påklædning ville kalde på make-up. Dette giver dog problemer, eftersom jeg kommer til at gnide mig meget i øjnene, når jeg bliver træt og så er der dømt pandaøjne. Andre møder mere eller mindre op i deres nattøj. I modsætning til andre kvinder er jeg ikke nuttet i mit nattøj, men ligner nærmere en sindsforstyrret hjemløs, så det virker heller ikke oplagt. Jeg er endt med at tage mellemvejen og fundet en hverdagskjole og en super blød sweater.

Nu er spørgsmålet så hvad jeg ellers skal pakke? Fortryder jeg at tage af sted uden en læbepomade, håndcreme eller måske ligefrem et tæppe. Så vidt jeg spiser popcorn, burde jeg så tage tandtråd med, hvis det sætter sig fast imellem mine tænder. Min søndag er om noget fyldt med first world problems.

Fredags film #6

Ved ikke med jer, men jeg er ofte smadret når jeg kommer til fredag. Luften er gået af ballonen og det er skønt at se frem til et par dage uden de store planer hverken privat eller arbejdsrelateret. Sådan en aften kalder sofaen på mig og jeg ligger pt henslængt og nyder en af mine ynglings film Love Actually. Har genset den et udtal af gange og jeg bliver aldrig træt af den… det skader jo heller ikke at den er fyldt med alle mine ynglings engelske skuespillere.

Derfor blev jeg også ekstra glad, da jeg hørte at man er ved af filme anden del! Endelig får vi at vide hvad der er sket med flere af vores par og muligvis får vi endnu en indpakningsscene som denne, dog uden Alan Rickman.

Desværre er det kun en kortfilm i forbindelse Red Noses Day i England, men lidt er bedre end intet. Jeg glæder mig hvert fald som et lille barn.

Med nu vil jeg forlade jer og nyde synet af Hugh Grant danse rundt! Hvad er jeres ynglings scene fra filmen?

Gittes monologer om reality shows

Så i går stod den på sushi og venindesladre og det var generelt en helt perfekt aften. Snakken faldt på et tidspunkt også på denne blog og hvordan jeg kunne få flere læsere? En af mine veninder var hurtig til at kommentere, at jeg blot skal gøre som Masha Vang og være med i et reality show, men hvilken en skal jeg dog vælge:

  • Robinson Ekspeditionen -> beklager, men jeg ser virkelig ikke godt ud i en bikini. Og selvom det ikke nødvendigvis er et krav, så må det da være et plus. Der har i hvert fald aldrig været overvægtige kvinder med, om end der har været et par mænd. Er det mon fordi de overvægtige kvinder ikke er kommet igennem nåleøjet eller er det fordi vi ikke ansøger om at komme med? Derudover er jeg ikke en stor fan af diverse kryb eller en general mangel på mad og toiletter.
  • X-factor -> Eneste problem er at jeg ikke har en tone i live og jeg er lidt bange for Blackman, faktisk sådan virkelig bange. Og jeg tvivler på, at jeg er mærkelig nok til at han faktisk ville kunne lide mig.
  • Big Brother -> som om jeg frivilligt vil låse mig selv inde i et hus med en gruppe fremmede, mens hele verden kan kigge på mig. Derudover får jeg ikke mit eget værelse, hvilket min introverte side bestemt ikke vil bryde sig om.
  • Danmarks næste topmodel -> Selv om der har været en curvy udgave, så er jeg stadig en del mere curvy og mindre lækker end de modeller.
  • Paradis Hotel -> Jeg ser stadig ikke godt ud i en bikini, jeg er for gammel og en bogorm som jeg, er bare ikke til de vilde fester hver dag. Om end jeg er meget fascineret over alkohols mængderne
  • De unge mødre -> er jeg simpelthen for gammel til!! Og nårh ja – så jeg mangler også et barn.
  • Gift ved første blik -> ville bestemt være en mulighed, hvis jeg altså ville giftes! Min familie ville imidlertid være et scoop af underholdning for det show. Om end min far og mine onkler muligvis skulle teksten for at flertallet af danskerne kan forstå hvad de siger.

Så jeg har desværre ikke fundet det helt perfekte match endnu, så jeg modtager gerne jeres forslag.

Books & booze #6

Så jeg får overnattende gæster på besøg i weekenden og burde virkelig komme i gang med at gør rent, for støvet er næsten så højt at man kan skrive i det. Er imidlertid aldrig super motiveret i forhold til rengøring, så i stedet for er jeg begyndt at rode op i mine bøger og flytte rundt på dem. Jeg er ca. halvvejs og har mistet motivation og som tidligere fotodokumentation på facebook beviser, ligner det nu mere bare at mine reoler har kaste op end at jeg har rodet op.

Derfor holder jeg en lille pause, drikker en lille drink og tænkte at jeg vil dele min sidste gode læseoplevelse med jer.

Varm chokolade med et pebermynte twist

  • En kop varm kakao
  • 4cl juleshot el. en anden pebermynte vodka
  • Flødeskum

Lav en lækker kop kakao – jeg laver personlig en kop på min dulce gusto. Kom en sjat juleshots (eller anden pebermynte vodka) i, rør rundt og pynt med flødeskum.

The Rithmatisk af Brandon Sanderson

Elsker du bøger som Dødsspillet og Harry Potter, så er The Rithmatisk lige noget for dig. Det er en roman fyldt med humor, fantastiske verdner og spænding. Bogens hovedperson er den 15årige Joel, som går i skole på den respekterede Armedius Academy. Normalt har drenge som Joel ikke adgang til denne skole – han er nemlig hverken rig eller heldig nok til at være blevet udvalgt til at være Rithmatiker. Hans afdøde far var imidlertid venner med rektoren og flere af professorerne og dette har ikke bare sikre Joel adgang til skolen, men også garanteret at hans mor har fået et rengøringsjob og at de begge har tag over hovedet.

Men hov – hvad er en rithmatiker? I denne magiske verden findes der to dimensionelle kridtskabninger (ja, det er sært), som angriber og spiser mennesker. Heldigvis findes der rithmatikere, som fra en alder af 8år uddanner sig til at bekæmpe disse væsner ved hjælp af kridttegninger de selv skaber og som herefter bliver levende. I en alder af ca. 16år sendes de til Nebrask i mindst 10år, hvor man forsøger at holde disse vilde kridtvæsner i karantæne.

Joel er desværre ikke selv rithmatiker, men han er dybt betaget af teorierne bag magien. Kort før sommerferien, begynder flere at de elever som læser til rithmatiker imidlertid at forsvinde og Joel bliver ansat som assistens hos en af skolens professorer og skal hjælpe denne med at opklare hvor de studerende er blevet af.

Sandersons hel store styrker er at få sine figurer til at fremstå spillevende. Joel fremstod som en rigtig nørdet teenager, der elsker matematik, men som har svært ved at navigere i de sociale spilleregler. Det kvindelig modstykke til ham, er den overdramatiske Melody, som er knivskarp, men stadig går op i hvor lækker nogle af de mandelig lærer er.

Jeg har selv læst bogen på engelsk, men kender flere der siger at den danske oversættelse er rigtig god.

Du kan låne bogen HER eller købe bogen HER

The Rithmatisk får 5 astiglas ud af 6 mulige.

 

 

 

Gittes monologer om disney mænd

Ok – så jeg har hørt diskussionen om at det kan være farlig for piger, at se alt for mange disney film, fordi prinsessen næste altid bliver reddet af en mand, fremfor at redde sig selv. Og ja det er nok rigtig nok, men personlig er jeg mere bekymret over hvordan drømmemanden bliver fremstillet.

I sidste uge var jeg inde og se Sanne Søndergaard nye stand-up show, som var skide sjov. Her falder snakken på den perfekte disney mand, og jeg må bare stille spørgsmålet: hvilken perfekt disney mand?

Tager man f.eks. Peter Pan, så er han en af de der mænd som aldrig bliver voksen og forventer at pigen gør alle det huslig, så han kan lege med sine kammerater. Og er det ikke irriterende nok, så hænger han også vildt meget ud med hende pigen Klokkeblomst, som helt sikkert er varm på ham. Faktisk er jeg ret sikker på at de har haft et forhold tidligere.

Og så er der Prins Eric fra Den lille havfrue, som ikke kan kende forskel på den onde heks og den gode pige, som har ofret alt for at passe ind i hans verden. Han er en total Fuckboy! Han er på et skib, som der går ned i en voldsom storm og i stedet for at være bekymret omkring sine venner på skibet, så prøver han på at score den hotte kvinde på stranden. Han går totalt efter udseendet og elsker kun kvinder med lækre sangstemmer. Derudover skaffer han ikke lægehjælp til Ariel, som han finder forladt på stranden uden tøj, stemme og tydeligvis mentalforstyret?

Og hvad med min ynglings disney film Skønheden og Udyret. En sætning: Pigen falder for et dyr!  Sådanne forhold har Dansk Folkeparti altså fået gjort ulovlige i Danmark. Ser man bort fra det, så er denne drømmemand utrolig vred, råber af dig og truer dig med vold og holder dig indespærret i sin kælder. Det lyder mere som et afsnit af Criminal Minds end historien om en drømmemand.

Og hvorfor har Udyret ikke et navn? Det virker sgu mærkeligt, at selv hans tjenestefolk kalder ham Udyret. Hvad sker der for det?

Jeg bliver nogen gange så træt!