Kategori: Gittes monologer

En rigtig dansker

dannebrog

De sidste dage har mange diskuteret, hvad det kræver at være en rigtig dansker. Ifølge dansk statistisk er jeg en rigtig dansker, fordi mine forældre er danskere og jeg selv er dansk statsborger. Var mine forældre nu indvandrere til Danmark, så ville jeg være en efterkommer, også selvom jeg havde dansk statsborgerskab. At være dansker kræver altså, at man mindst har en dansk forældre… Juridisk set er du imidlertid dansker, hvis du er dansk statsborger og registeret i folkeregisteret. Er du forvirret, for det er jeg.

I går brugte jeg det meste af dagen sammen med min familie til fætter/kusine fest. Det er længde siden jeg har været til en sammenkomst, der kunne tilfredsstille så mange af dansk folkepartis våde drømme. Menu stod primært på gris og andre danske specialiteter. Marinerede sild, frikadeller, leverpostej, nakkekam, bacon, bajere, snaps, brun sovs og masser af rugbrød og kartofler. Dertil var der selvfølge også kage og bailey til kaffen og meget andet godt.

Selvfølgelig havde vi også fat i slægtsbøgerne. Det var midt under denne hygge, at jeg nok fik et af de største chok i mit liv. Min mors familie har boet i tre nabosogne de sidste 500 år – ergo jeg er nok i familie med det meste af min barndomsby, bare vi kommer langt nok ud. Tvivler på der er mange tyrkiske bjerghyrder, som kan påstå det samme… ikke fordi det er noget at være stolt af.

Blev helt lettet da jeg kom hjem og kiggede lidt i slægtsbogen fra min fars side. Den går tilbage til 1709, som er fødselsåret for Johan Friderich Kiilerich, der indvandrede fra Tyskland og som blev gift i København i 1749. Han boede det meste af sit voksenliv i Thisted, hvor han arbejde som sadelmager og han gik under tilnavnet Kiilerich, fordi han altid gik rundt og fortalte alle at han kom fra Kiel og at han var stolt over det. Tilsyneladende kommer alle danske Kiilerich’er fra denne ene mand

Kan ikke lade være med at tænke på, hvad Johan synes om sine efterkommere og vores holdninger til de såkaldte ”velfærdsflygtningene”. Alt tyder på at Johan selv kom til Danmark for at prøve lykken og fordi der var større mulighed for at tjene penge her end i hans hjemland. Han indvandrede altså ikke på grund af nød, men fordi han ville optimere sin muligheder.

Min oldefars bror drog til Canada, for at prøve lykke og fordi han fik mulighed for at få sit eget stykke jord helt gratis. Han boede i en lerhule de første mange år og hans bedste ven var en stinkdyr. En ung mand der dragende ud i verden til et sted med større muligheder. Ikke fordi han led nød i sit hjemland, men fordi han ville optimere sine muligheder.

Der er tilsyneladende ingen kvinder i min slægt, som er draget ud i verden for at prøve lykke. Ingen af de mænd, som er draget afsted har taget kvinder med på turen. Dette minder igen meget om de ”velfærdsflygtninge”, som kommer til Danmark lige nu.

Måske skal vi passe på at blive alt for høje i hatten og lade hverdags racismen flytte ind i vores hjem. Måske skal vi i stedet kigge lidt bagud og forstå hvor vi selv kommer fra og hvordan vores slægt er blevet til. Måske vil dette give os en større forståelse af nutiden.

For hvad ville det danske frokostbord være uden rugbrød? Lavet af en rug, som tidligere blev anset for ukrudt på hvedemarkerne. En ukrudt vi havde fået med hjemfra vores rejser i de baltiske lande tilbage ved Jesus fødsel. Hvad ville julen være uden juletræet, som er opfundet af tyskerne. Ville vi overhovedet holde jul, hvis vi ikke havde en statsreligion, som vi har importeret fra Mellemøsten.

Måske skulle vi holde kæft og anerkende at Danmark og det at være dansk aldrig har været en ting eller et konstant begreb. Tag jer nu sammen danskere, om I er hvide, sorte, grønne eller grå.

P.S. Og hey Dansk Folkeparti – jeg vil for resten havde Dannebrog og hundehvalpene tilbage, de tilhører ikke jer!

Jeg i live(måske)

Mine fødder er ømme, mine øjne klør af træthed og klappen er gået ned på øverste etage. September har været lang og jeg har været alt for meget på arbejde. Heldigvis har jobbet som bibliotekar, ikke kun stået på at sætte bøger på plads. Jeg har derimod fået nyt job som uglepasser, været frivillige koordinator og fået ny garderobe til årets Fantasyfestival. Det har været fedt, men hvor er jeg dog glad for at den næste uge står på ferie. Om ikke andet, så jeg kan få læst alle de bøger, jeg kom til at købe hos Dreamlitt bod til festivalen. 🙂

fantasybilleder

Men tilbage til ferien! Jeg skal noget så eksotisk som på landsbyferie i Thy! Her skal den står på netflix, selvforkælelse og vind i håret sammen med en rigtig god veninde. Der skal soves, læses bøger og forhåbentlig skal jeg skrive en masse sjove tekster til bloggen. SÅ gør jer klar til at blive spammet i den næste uges tid. Inden ferien starter jeg imidlertid med en weekend hjemme hos mor og far. Og i morgen står den på fætter/kusine fest.

P.S. Der vil selvfølge også blive indtaget Bailey i rigelige mængder!

Gittes monolog omkring Pokémon Go

Står gerne ved det, er simpelthen besat af Pokémon Go! Synes det er mega sjovt at tuller rundt i diverse byer og fange de små væsner, særligt vis jeg kan lokke nogen af mine venner med. Jep – jeg spillede også pokemons, mens jeg var i Edinburgh.

Vi er flere på arbejde der spiller det og kaffepauserne bliver ofte brugt på at snakke om, hvad man har fanget siden sidst og ikke mindst hvilket hold der er den sejeste. Personlig er jeg på team Instinct(de gule), hvilket jeg bliver mobbet meget med. Det er tilsyneladende det dårlige hold og mine dejlige kollegaer, har f.eks. sendt mig dette billede:

glue

Ja – det gule barn spiser lim. Tak for billedet!

Det sjoveste ved Pokémon Go er i midlertidigt, hvor mange sjove ting folk siger og har gjort i forhold til spillet. SÅ her er et par sandheder fra en gruppe Pokémon Go fan, nogen af tingene har jeg selv sagt, men flere af guldkornene er fra venner og kollegaer.

  1. Overveje at ”låne” mine venners børn hver eftermiddag… det er mere legalt at spille Pokémon Go, hvis man er afsted med et barn.
  2. Jeg kan nå et pokéstop fra toilettet på mit arbejde.
  3. At spille Pokémon Go er en god mulighed for at gå ture med mænd… man kan muligvis se det for en ny form for datingservice.
  4. Jeg ejer nu flere powerbanks, fordi jeg altid skal have strøm til at spille Pokémon Go.
  5. I går gik jeg ind i en lygtepæl(læs også butiksvindue, hegn, cykel), mens jeg spillede Pokémon Go.
  6. Er begyndt at drikke mere kaffe, fordi der er to pokéstop mellem mit skrivebord og kaffemaskinen på arbejde.
  7. Jeg er over 30 år gammel og er ved at gense Pokémon serien fra 90erne.
  8. Jeg har gået over 300 km, mens jeg har haft Pokémon Go tændt.
  9. Gik en fredag aften kl. 23.30 en tur gennem Esbjerg by i regnvejr, fordi en veninde havde flere pokémons end mig. Kunne ikke bære at hun var bedre end mig!

Gittes monologer om britiske håndvaske

I sidste uge var jeg på en kort ferie i en af mine ynglings byer: Edinburgh. Den har nogen af de ting jeg elsker mest i verden: smukke bygninger, grønne parker, mænd i kilt og masser af historie. Min indre Harry Potter fan kan slet ikke få nok af byen. Særligt ikke når jeg går ned gennem skumle gyder og gentagende gange bliver betaget af Edinburgh Castle(som jeg er sikker på at J.K. Rowling har brugt som inspiration til Hogwarts).

edinburgh

Efter mit besøg, er det imidlertid ikke selve turen jeg ønsker at skrive om, men derimod britiske toiletter og i særdeleshed håndvaske fra helvede.

  1. Tanker modtagers gerne omkring dette toiletskilt: er det selvironi eller vil skotterne virkelig ikke dele toilet med os andre?IMG_3755
  2. Jeg har været på Loo of the year 2015. Det var faktisk også et utroligt pænt og ikke mindst rent offentlig toilet.IMG_3586
  3. Loo of the year havde imidlertid en af de ting jeg hader mest i Storbritannien. Håndvaske med to vandhaner. En til varm vand og en til koldt. Det betyder at man kan vælge mellem forfrysninger eller forbrændinger, når man vasker hænder. HADER disse håndvaske – virkelig hader dem. 2taps
  4. Nogle toiletter havde imidlertid kun en vandhane, men til gengæld dette skilt. Helt seriøst – hvis man har brug for at sætte et skilt på en håndvask, om at man skal passe på det varme vand, så er vandet for varmt! Eller det skulle man i hvert fald tro… vandet i denne hane var koldt!?!?!caution
  5. Og så var der håndvasken fra fremtiden. Efter at have været blevet van til det forbandede to vandhane system, troede jeg selvfølge at de to rør der stikker ud var henholdsvis koldt og varm vand… men nej nej – skoldhed vand i midten… de to rør til siderne var en håndtørre. Ved ikke om jeg er imponeret eller forundret over hvordan dette design er kommet til verden.  IMG_3883

P.S. Skal nok skrive mere om turen i et senere indlæg, men havde brug for at få dette emne af mit bryst først.

 

Gittes monologer om feminisme

I fredags så jeg Baby Cobra af Ali Wong på netflix og var flad af grin. Nu sidder jeg imidlertid og overvejer om jeg er feminist? Ønsker jeg at være feminist? Og hvis jeg er en feminist, er jeg så en god en. Så vidt jeg var feminist, ville jeg ønske at jeg var en sjov en. Sådan rigtig sjov som Ali Wong eller som forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie i denne TedTalk. Problemet er bare, at jeg ikke er særlig god til at være sjov, når det handler om kønsspørgsmål og at jeg i bund og grund ofte modarbejder feminismen.

  1. Spiller ofte lettere blondie, der ikke forstår noget og har brug for lidt mansplaining, for at få mænd til at gøre ting for mig. Sorry – but I’m not sorry
  2. Jeg elsker urban fantasy bøger. Særlig dem med en kvindelig hovedperson der fremstår stærk, men som igen og igen falder fra dominerede, stalkeragtige og jaloux mænd, som har ingen respekt for ligestilling. Tænk Fifty Shades of Grey med vampyrer, vareulve og dæmoner. Og selvom kvinderne ofte er rimelig bad ass, så ender de altid med mænd, som ville være total skumle i virkeligheden. Mænd som bryder ind i dit hjem om natten for at se på dig sove eller som ikke respektere at du siger nej-tak til sex! Rimelig kvindeundertrykkede, men jeg ELSKER detBella
  3. Det er måske lidt pinligt at stå ved, men jeg er bange for feminister. Når jeg er i nærheden af dem, bliver jeg ofte meget kontrolleret i hvad jeg siger og jeg forsøger at undgå emner, som jeg ved de er passioneret omkring. Jeg er simpelthen bange for at sige noget dumt og det ender med at jeg ikke får spurgt ind til de ting, jeg gerne ville vide mere om eller som jeg ikke forstår. Der er nemlig mange ting ved feminisme, som jeg ikke forstår eller som jeg ikke nødvendigvis er enig i.
  4. Jeg vil helst ikke kaldes feminist. Jeg føler ikke at jeg har ord nok til at beskytte mig selv, hvis jeg kaldte mig selv feminist. For så skal jeg både kunne forsvare mig imod de mennesker som er imod feminister og imod de feminister som ikke er enige med mig.

Pt. lytter jeg til bogen Bad Feminist af Roxane Gay på Storytell. Indtil videre har den lært mig at feminisme er en bred politisk gruppering og jeg ikke behøver at være enige med alle andre der kalder sig feminist. Ergo leve op til deres krav. At man måske ikke behøver at være en perfekt feminist for at kalde sig feminist, men at vi alle bør være feminister, fordi kønnene bør være lige. Så ja – jeg er sgu nok en feminist: en person der tror på ligestilling mellem kønnene på alle områder. AKA at mænd ikke naturligt er bedre ledere end kvinder og kvinder er ikke nødvendigvis bedre forældre end mænd.

P.S. Jeg vil dog fortsætte med at læse urban fantasy og nok også misbruge mænd, der er naive nok til at tro på at jeg er hjælpeløs og ikke kan skue en lampe i væggen(for det gider jeg virkelig ikke lære). Rom blev ikke bygget på en dag.  🙂

Top 5: Bondegårdsferie

Så efter en uge på camping, er jeg nu hjemme hos mine forældre og slapper af et par dage inden familie, hund og fjerkræ drager til Vorbasse marked. Livet er virkelig gået i tomgang og jeg er helt nede i gear. Drager dog om lidt mon Herning i togbus(dyb suk) for at mødes med en god veninde og min gudsøn til frokost. Livet er herligt og ferie på landet er skønt… det meste af tiden.

Top 5 over dejlige ting ved en bondegårdsferie

  • Hunden er super glad for at se dig, også selvom du kun har været væk i fem minutter.
  • Man kan bruge timer på at sidde på terrassen med sine forældre, drikke kaffe og kigge på verdens mest nuttede kattekilling.kattekillingbold
  • Duften er nyslået græs – ikke bare fra en plæne, men en hel mark.
  • Sidde i gården og skrabe nye kartofler med min mor.
  • Nyde synet af høns, ænder og duer som går frit rundt i græsset og hygger sig i sommervarmen.

Top 5 over trælse ting ved at være på bondegårdsferie

  • Alt ens tøj er lettere beskidt efter at hunden har siddet på ens skød.
  • Sidde i gården og skrabe nye kartofler med min mor. (ja – den er med på begge lister)
  • Kattekillingen er ikke så nuttet, når man har set den spise en mus.
  • At træde i en andelort, når man går barfodet henover græsplænen.
  • At holde ferie så langt ude på landet, at der ikke er nogen pokémons at fange. Argh men altså

Tradition, familie og camping

Nogle ting gør man ikke fordi man har lyst til det, men fordi det er forventes af en… men det betyder ikke at turen ikke kan være pisse hyggelig.

Siden før jeg blev født, har min mor, hendes ene søster og to svigerinder draget på kvindeleje med alle deres børn i en uge i sommerferien. De var ikke mandehadere eller noget i den stil, men min familie er fyldt med landmænd, og det betød at vores fædre sjælden tog sig tid til at holde ferie i min barndom. I tal var vi 1 campingvogn, 3 villatelte, 12 børn og 4 kvinder på tur.

Jeg elskede disse ferier som barn. Det var sommerens højdepunkt hvert år. Solen skinnede altid(sådan husker jeg det i hvert fald), vi lagde i poolen hele dagen og der var altid nogen sjove børn at lege med. Denne sommertradition lever endnu i bedste velgående i min familie, og mine fætre og kusiner er begyndt at tage deres egne børn med, så vi er nu tre generationer afsted.

Skal jeg være helt ærligt har jeg ikke meget tilovers for campinglivet i Danmark. Jeg bliver aldrig fastlægger eller en person der køber en campingvogn og drager ud i sommerlandet – der er simpelthen for meget bøvl ved det, alt for meget klamt tøj og plastikhavestole er bare ikke mig. En gang om året gør jeg imidlertid en undtagelse og drager på campingferie – fordi det er en familietradition.

Og i bund og grund er det jo super hyggeligt at være afsted, også selvom vejret i sidste uge var overskyet, vådt og gennemgående træls.

åsø

Det blev f.eks. til flere gåture i den kønne natur omkring Karup.

h2oDe mest fancy sko jeg havde på, var mine H2O sandaler! Camping chic

fiskVi grillede en masse – f.eks. denne friskfangede fisk vi fik af naboen

seqensspil

Og der blev udkæmpet en masse familie fighter henover campingbordet..

Det bedste var dog at være sammen med hele den pukkelryggede familie, som jeg desværre ikke får set så tit, som da vi alle var børn.

Hvad laver I i ferien?

Måske er det meningitis?

Jeg elsker serier – faktisk er jeg ofte direkte besat. Der er ikke noget som en weekend brugt på sofaen med en Iphone i hånden og en seriematron i fjernsynet. Eller en uge hvor man har slugt tre bøger, for derefter at blive små deprimeret over at den næste bog i serien endnu ikke er udkommet.

Det er imidlertid ikke altid sundt for mig, på den måde at blive besat af en serie. Dette er blevet meget tydeligt for mig den sidste uges tid, hvor jeg har været ved at gense House på Viaplay. Dette kommer blandt andet til udtryk ved

… at jeg har brugt flere timer på netdoktor.dk og nu ved lidt for meget om gul feber, stafylokokker og kopper.

… sarkasme sniger sig ind i alle mine samtaler!

… at jeg følte det var helt normalt at spørge en kollega med ondt i nakken, om hun havde overvejet om hun havde meningitis….

… at jeg synes Hugh Laurie er enorm lækker! Hvilket er lidt klamt eftersom han er gammel nok til at være min far… men prøv lige at se på de øjne
hugh

Ikke mere House til mig i denne omgang… altså når jeg lige om lidt er færdig med sæson 2, man kan jo ikke bare stoppe sådan midt i det hele.