Gittes monologer om at være kuglerund

Er hel rund – rund som en kugle. Har brugt dagen sammen med min familie og nogle af mine forældres venner til en af årets julefrokoster. Vi har spist, spist og spist lidt mere. Drukket lidt snaps og et par øl. Fået rigelig med kaffe og ikke mindst kiks med ost. Diskuteret politik og grinet over vores svagheder. Vi har bekriget hinanden i sequence, mens vi har spist lidt mere. Nu er jeg imidlertid døsig og ikke mindst rund – kuglerund.

Der er ikke noget som IIsuperwomanII på youtube

Derfor har jeg nu trukket mig tilbage til den pæne stue(sådan nogen har man på landet i Vestjylland), mens resten af familien ser fjernsyn sammen i den anden stue. En lettere introvert som jeg, har brug for at være lidt alene med min computer, en god bog og ikke mindst endnu en kop kaffe efter så social dag. Så det var enten stuen eller belejre badeværelset den næste time.

Fredags film #3

Nogen gange føler jeg mig gammel og halvsur – særlig på en fredag i et tog, hvor man er fanget med flere grupper teenagere, som er på vej til fest med deres plastikposer fyldte med mokai. Gudskelov for at jeg har hovedtelefoner, så jeg kan nyde en film i stedet for at lytte på deres scoretricks længere end højest nødvendigt.

Har du smidt dig i sofaen eller er du også fanget i et Arriva tog, så er der her lidt filmanbefalinger.

Jeg elsker simpelthen dokumentere! Faktisk elsker jeg dem så meget, at mange er mine venner er ved at blive trætte af det, fordi jeg næste dagligt starter en samtale ” Jeg har lige set en dokumentar om …”. Og nej, jeg er ikke ligefrem kritik i forhold til emnevalg. I denne uge har jeg set dokumentere om alt fra den Amanda Knox over Gangsterrap til Cubas historie.

Den dokumentar der har rørt mig mest var imidlertid dokumentaren Den 13 forfatningsændring, som du kan finde på Netflix. Den handler om det amerikanske fængselssystem og om hvordan et land med 4 procent af verdens befolkning har over 22 procent af verdens fængselsindsatte. Vidste I at 41procent af unge i U.S.A. har været anholdt inden de er 23år gamle – det er virkeligt ekstremt. Vil imidlertid advare, at så vidt du er fan af Bill Clinton og ønsker du at blive ved med det, så lad være med at se denne film… hans stjerne hos mig er virkelig faldet og jeg må sige at jeg godt kan forstå at de sorte ikke stod i kø for at stemme for endnu en Clinton. Har du ikke tid til at se en helt film, så vil jeg foreslå at du ser denne youtube-video på 4 minutter, som giver en kort indblik i hele problematikken.

Denne dokumentar får 6 astiglas ud af 6

Efter denne dokumentar var jeg nød til at se en af mine ynglings film En verden udenfor(The Shawshank Redemption) som også kan findes på netflix. En verden udenfor er historie om manden Andy Dufresne, som bliver dømt til livstid i fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker, efter at han ikke kan bevise sin uskyld. Han bliver placeret i Shawshank fængslet, hvor han får et tæt venskab med manden Red, som er vores fortæller igennem filmen. Det er til tider en meget dyster film, der fremstiller nogle af de mørke sider af amerikanske fængsel system. Samtidig er det dog også en historie om håb og menneskelig tålmodighed. Jeg kan bestemt også anbefale, at man læser den novelle som filmen er bygget på og som er skrevet af gyserforfatteren Stephen King (bogen kan desværre ikke købes på dansk længere, men kan lånes på biblioteket.)

Denne film får 6 astiglas ud af 6

Gittes monologer om Esbjerg

Har nævnt det tidligere her på bloggen, men jeg elsker julen og des traditioner. En af dem jeg holder mest af, er at en veninde og jeg er på pakkejulekalender med hinanden. Og selv om jeg bander over den i november, når den skal slæbes tværs gennem landet. Så er disse 24 små gaver blevet så meget en del af julen, at jeg ikke kunne forstille mig at undvære dem. Det er ikke fordi gaverne nødvendigvis har en større værdi i sig selv, men de små interne jokes og referencer til minder, som viser at vi forstår hinanden på et ubeskriveligt plan. F.eks. specialkaffe, kagedåser, genbrugsting eller nørdede ting man ved den anden vil kunne smile med på, også selvom tingen er værdiløs.

Netop en værdiløs og total grim gave, har i dag fået mig til at tænke nærmere om mit liv i Esbjerg og hvad byen egentlig betyder for mig. Der er tale om dette flotte vægophæng fra 1980.

Her kan man se at Esbjerg er lig med vores flotte Vandtårn, fiskekuttere, Fanøfærgen, Fanø pigen og Englands båden. Skal man være ærlig, så er det vel kun Vandtårnet som stadig er i Esbjerg eller som nogensinde har været en del af Esbjerg. Det er virkelig et symbol på hvor historisk ubevidst denne by er. For nej – byen er ikke bygget på fisk med derimod blev den grundlagt for at sejle kvæg til England. Men hvad er Esbjerg så for mig?

Esbjerg var byen, hvor jeg fik mit første rigtig job. Man var ikke bange for at give en grønskolling som mig ansvar og indflydelse. Det var fedt, men også vildt skræmmende, når de smed en ud på dybt vand for at tjekke om man kunne svømme. Kommer man selv levende i land, får man et klap på skuldrene, inden de smider en ud til havs. Blev man reddet ind af sine kollegaer, får man lov at slappe lidt af i havnebassinet inden man får lov at prøve igen.

Jeg har boet i Århus, London og Wien, men jeg har deltaget i så mange kulturtilbud, som jeg har gjort i Esbjerg. Det skyldes helt sikkert at jeg for første gang i mit liv faktisk har råd til at deltage i alle disse ting, men det at man faktisk kan overskue arrangementsflade gør også at man ikke misser helt så mange ting og prøver sære ting af bare fordi de er der.

Esbjerg er for mig tåge og vådt vintervejr, det er blæst og ikke mindst en skyline af boreplatforme døgnet rundt. Min lejlighed er aldrig rigtig mørk, fordi der er altid gang i den på havne, også selvom der ikke længere er fiskekuttere i byen eller en lugt af fisk.

Esbjerg er for mig hjemme.

November november november

Den bedste beskrivelse af november jeg nogensinde har hørt er Henrik Nordbrandt digt Året har 16 måneder:

Året har 16 måneder: november,

december, januar, februar, marts, april,

maj, juni, juli, august, september,

oktober, november, november, november, november

November er for det meste mørk, kold og våd. Heldigvis har jeg haft så travlt, at jeg næsten ikke har bemærket det… her er lidt af hvad jeg nåede

  • Rejste til London og så den smukkeste blå himmel over Nordsøenimg_4099
  • Forædte jeg mig i lækker indisk mad
  • Besøgte jeg Sir John Soane’s Museum – et helt fantastisk hus fyldt med kunst og lige til at gå på opdagelse i (Læs at jeg besøgte en horder med alt for mange penge hus, som han har fyldt med historiske artefakter og kunst i flere lag). En lille perle i midten af London, som alle bør besøge og det er helt gratis.
  • Spillet lidt for meget Pokémon Go
  • Fået baileys med Pumpkin spice – mums hvor var det godt.img_4114
  • Var jeg i London Zoo og så den flotte fyr.img_4171
  • Hoppede jeg rundt til en koncert med 3doorsdown – hvilket som altid var helt fantastisk.img_4191
  • Osede jeg lidt for længde i en engelsk boghandel, men heldigvis kunne man købe lækker kage og kaffe.img_4200
  • Været i biografen og se Doktor Strange og blev slem skuffet
  • Spiste lækker morgenmad på en indiske resturent
  • Besøgte Warner Bros. Studio Tour: The Making of Harry Potter – hvilket var en helt fantastisk oplevelseimg_4244
  • Drak en butterbeerimg_4247
  • Nåede næsten ikke mit fly hjem fra London, da der var problemer med offentlig transport i England på grund af regn. DSB er altså ikke de eneste der har problemer med vejret.
  • Nydt Mortens aften med en god veninde!img_4326
  • Været på Bogforum og stalket Klaus Rothstein: en mand som jeg virkelig er begejstret for, hvis nogen stadig skulle være i tvivl. Du kan læse mere om mine eventyr på Bogforum her.
  • Undret mig over at både Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen har spillet the bad guy overfor Benedict Cumberbatch. Den ene i Doctor Strange, den anden i Sherlock. Er helt bestemt størst fan af Lars Mikkelsen af de to brødre.
  • Mine forældre fik deres juletræ opimg_4424
  • Donald Thrump vandt præsidentvalget
  • Har jeg lavet hindbærsnitter for første gangimg_4439
  • Været til black friday(hvilket du kan læse mere om her), hvorefter jeg var inde op høre koncerten The English Alehouse V, hvorefter jeg resten af måneden har synget sørøversange.
  • Kom til at købe en ny computer
  • Var inde og se Ole Sønnicksen tale om sin bog Rejsen til Amerika
  • Var jeg på biblioteket og se en live streaming fra Århus Universitet omkring Videnskaben bag god øl – hvor vi selvfølgelig også drak et par skønne specialøl.
  • Nydt vintersolen og fejret det første søndag i advent, hvilket du kan læse mere om her.
  • Købte jeg en ny meget lilla cykel, da min gamle afgik ved døden efter en længere sygdomsperiode.img_4487

Sunday blues #3

Det er søndag og jeg sidder i et tog. Det er der faktisk ikke noget revolutionerende i, eftersom jeg bo i Esbjerg, men min familie og de fleste af mine nære venner er bosat udover resten af Danmark. Vi snakker derfor ikke om småture i toget på 20minutter, men der imod to-tre-fire timers ture tværs gennem Danmark.

img_4503

Jeg beklager mig imidlertid ikke, for toget er igennem de sidste 10år blevet en fast bestanddel af mit liv på godt og ondt. Det er et sted jeg sover, bander over mine medpassagerer larmer, hvor jeg slapper af mens jeg kigger ud af vinduet og se årstiderne skifter, hvor jeg undgår toilettet for alt i verden, det er her jeg nyder en god kop kaffe(idag en sodavand) fra min termokop og det er i toget at jeg læser flest bøger.

img_4494

I dag er jeg imidlertid ikke på vej hjem til Esbjerg, men derimod på vej op til mine forældre. I morgen har jeg nemlig taget fri, så min mor og ene storebror skal ud på den helt store julegaveindkøbsdag. Det skal nok blive hyggeligt, om end jeg lige pt. stadig er lidt ramt af de tømmermænd jeg havde i går, så det er lidt synd for mig og jeg har det hårdt. Derfor har denne søndag også en rimelig bluesagtigstemning og jeg har derfor brug for ekstra hygge og underholdning i toget. Har du også nogen gange det, vil jeg foreslå følgende.

Er man så heldig at man er i et område med internetforbindelse, kan man hygge sig med at se lidt youtube videoer. Er for tiden meget begejstret for de vlogs som filmskaberne Casey Neistat laver. De er ekstrem flotte og han forstår virkelig at skabe tempo i dem gennem sin måde at redigere på. De fleste af dem beskriver hans hektiske liv i New York, men der er også en del rejsevlogs og småfilosofiske indslag. Tjek nogle af mine ynglings ud her, her og her.

Jeg elsker lydbøger og høre dem mens jeg gør alt fra at tage opvasken til at spille Pokémon Go. De fleste bøger jeg lytter til høre jeg på tjeneste Storytell, hvor man kan downloade bøger og så høre dem senere. Dette er rigtig dejligt i forbindelse med togrejser, da man kan miste forbindelse til internettet på de fleste strækninger i Jylland og ikke mindst når man skal under Storebælt, er det skønt ikke at skulle bekymre sig om net forbindelser.

Det bedst at koble en god lydbog i toget med, er et mobilspil som man kan blive afhængig af. Endnu engang er det for mig vigtigt at man kan nyde spillet, uden at man skal bekymre sig for en god net forbindelse. Er selv meget glad for spillet 2048 – formålet med spillet er at rykke tal rundt på en spilleplade. Nå to ens tal rammer hinanden lægges de sammen. Målet er at skabe en brik der siger 2048. Utrolig simpel utrolig vanedannende.

Sunday blues #2

Vågnede i dag op til det smukkeste vintersolskin og hele dagen har været centeret rundt om lys generelle evne til at gøre mig glad og veltilfreds. Mine vinduer er imidlertid så beskidte at der knapt kommer sollys igennem dem, så burde virkelig have taget mig sammen og fået vasket vinduer… men det er søndag og derfor er det synd for mig, så jeg gad altså ikke og jeg skulle jo også skrive et nyt indlæg til bloggen.

Da man nu ikke kunne nyde solen inde i min lejlighed, så jeg mig nødsagtigt til at bevæge mig udenfor. Heldigvis er jeg stadig temmelig besat af Pokémon Go, så mens jeg nød solen blev der heldigvis også fanget en masse pokémons og jeg fik tilkæmpet mig et gym midt i gågaden. Som altid når jeg fordyber mig i dette spil, kom jeg i snak med flere fremmede mennesker, som har valgt at bruge denne søndag på den samme aktivitet. Synes det er skønt at se hele familier på søndagstur, mens de fanger små magiske væsner og nyder lyset som det falder mellem træerne i byparken.

img_0004

På dagens gåtur og ikke mindst da jeg kom forfrossent hjem har jeg nydt at lytte til Tænkepauser, som er en serie af bøger udgivet af Århus Universitet, som har til formål at formidle forskning til den brede befolkning. Derfor har jeg i dag lært en del omkring hjernen, korruptioner og myrers liv. Det er dybt fascinerende og virkelig godt formidlet. Hver lille bog er max på 60sider, hvilket er lig med en lydbog på ca. 1 ½ time. Er ved at have lyttet mig igennem de fleste af disse værker, i løbet af det sidste år, men heldigvis kommer der hele tiden flere til. Generelt vil jeg give bøgerne 5 astiglas!

Tænkerpauser kan lånes her eller købes her.

ASTI5

Julen har altid været en stor ting i min familie og noget man virkelig har gjort meget ud af at fejre. Det er virkelig en højtid jeg forbinder med alle former for lys: levende lys, julebelysning i gaderne. lyskæder i diverse træ og buske i folks haver og ikke mindst et religiøs lys i stjernen over Bethlehem. Derfor har jeg i dag også gjort klar til første søndag i advent og lavet en lille hyggelige julescene i min vindueskarm. Den vil jeg nu sidde og nyde, mens jeg spiser lidt risalamande, som Mette Blomsterberg har lavet til mig (læs hun var udenpå den tube jeg købte netto)!

img_4468

Gittes monologer om Black Friday

Er jeg den eneste der synes at det er lidt sært at vi holder Black Friday i Danmark. I Esbjerg har flere butikker ligefrem indført Black Weekend og folkene flokkes til.

Originalt kommer udtrykket fra U.S.A., hvor det først blev brugt til at beskrive dagen efter Thanksgiving, hvor gader var sorte med mennesker og biler efter helligdagen. Senere begyndte man at bruge udtrykket for den første og største julehandelsdag i U.S.A..

Men kan nogen fortælle mig hvorfor vi holder ting som Black Friday, for ikke at sige Halloween, i Danmark. Ja – kald min bare en gammel sur dame, men det irriterer mig grænseløs at så mange danskere mener, at det der gør os danske er at spise frikadeller og holde jul og at vi ikke skal lade os besmitte af andre kulture, medmindre det selvfølgelig er strømninger fra U.S.A., så skal vi bare inddrage dem og hylde at vi vokser kulturelt. Magter det simpelthen ikke. Særligt fordi disse to mærkedage er indført i Danmark af økonomiske grunde, så vi kan bruge lidt flere penge på alle mulige ting, som vi ikke rigtig har brug for.

img_0003

Som de fleste andre danskere, er jeg imidlertid total dobbeltmoralsk! SÅ derfor var jeg selvfølgelig ude og gøre et par gode kup i går. Hello – næsten alle butikker havde total gode tilbud og jeg havde brug for en ny computer (som selvfølgelig ikke var på tilbud). Ville ønske at jeg var bedre til at leve minimalistisk og i et med naturen og stoppe mit horden af materialeting og præstissymboler. Men nu vores mit nye MAC tastatur klikker lystigt under mine fingre, så må jeg stå ved at jeg er meget glad for mine nye anskaffelser og prøver at huske mig selv på ikke at dømme andre mennesker for hårdt. Jeg er jo sjælden meget bedre end dem, når det kommer til stykket….

Bogforum 2016

Ups – jeg havde der vist lovet at skrive et lille indlæg om mine oplevelser på Bogforum, men er helt kommet fra det efter jeg er kommet hjem fra København… men I skal da ikke snydes.

Det var en helt fantastisk weekend, primært brugt sammen med gode venner og omgivet af forfattere og bøger. Meget mere kan min indre bogfreak ikke ønske sig af verden. Særlig to ting har virkelig gjort indtryk på mig.

Det ene var da jeg var inde og høre den amerikanske forfatter Patrick Ness fortælle om sin ungdomsbog Monster. Han fortalte en masse om bogen og det at være forfatter generelt. Det fedeste var imidlertid hans tanker omkring det at skrive bøger til unge, når man selv er voksen. Ifølge ham er det vigtigste voksne kan gøre for unge, at tage dem og deres følelser alvorlige. Ikke bare være bedrevidende og underkende deres holdninger og følelser som tossede, fordi de er ytret af en 14 årig. Har aldrig rigtig været bevidst om det, men jeg tror at det er denne tankegang der har været fundamentet i mit arbejde med udsatte unge de sidste fem år. Har i de sidste par dage læst hans bog Monster og den er helt fantastisk – regner med at det kommer en anmeldelse af den i løbet af næste uge.

rothastein

Der var også rigelig tid til at stalke min ynglings litteraturkritiker Klaus Rothstein alle tre dage. Faktisk tog jeg mod til mig og fik faktisk et billede sammen med ham og historikeren Tom Buk-Swiety.  Jeg er på en og samme tid total pinlig berørt over at have spurgt dem, men samtidigt utrolig glad for billedet. Det sjoveste var at Rothstein mente at jeg har taget fejl af ham og en rigtig kendt. Han kunne vist ikke forstille sig at nogen ville have taget deres billede sammen med ham. Efter den lille samtale, fortalte jeg ham sjovt nok ikke at jeg havde stalket rundt efter ham hele weekend og gentagende gange havde tage selfier med ham i baggrunden. Han behøver jo ikke vide hvor tosset jeg virkelig er……

stakel

Mens vi venter

Denne uge har været fyldt med oplevelser og overraskelser, både af den gode og mindre rare slags. Jeg har blandt andet været 5dage i London(YES) og ham der Trump skal være den næste præsident i U.S.A(SUK). Min rejse skal jeg nok skrive mere om i næste uge, men lige nu er min hjerne mest optaget af en af de største begivenheder i mit kalenderår – Bogforum.

Jeg glæder mig som et lille barn til at bruge 3 dage i BellaCenteret fyldt med bøger, forfattere og ikke mindst mennesker, der elsker bøger og det at læse. Jeg skal som altid afsted med 3 gamle venner og det bliver fantastisk endnu engang at mødes omkring bøger, venskab og god mad i København.

Jeg har ikke været hele Bogforum programmet igennem endnu, men jeg er faldet over et par ting, som jeg bare skal nå at opleve.

Om lørdagen skal jeg f.eks. i Auditoriet og se Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein omkring litteratur og historie, med udgangspunkt i spørgsmålet ” Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb”. Jeg synes at Guillou er en dygtig historiefortæller og jeg er vild med hans serie Det store århundrede, som kort fortalt handler om tre norske brødre, som ender som brobyggere rundt omkring i verden. Overfor ham har vi Buk-Swienty, som har formået at få mig gjort forelsket i Kaptajn Dinesen igennem hans biografier om manden. Glæder mig meget til at høre om deres syn på dette emne og ikke mindst bare nyde den fantastiske litteraturkritiker Klaus Rothstein, som jeg er total fangirl af.

Om søndagen skal en del af min tid bruges i selvskab med Svend Brinkmann, som jeg er meget betaget af. Jeg er vild med hans bog Stå fast, ikke fordi den giver mig svarene på hvordan jeg skal leve mit liv, men fordi den har rusket op i mig og har fået mig til at indse at min liv ikke blot skal være en tjekliste over ting jeg har opnå, ved at gøre hele mit liv til et langt projekt. Glæder mig til at høre mere om hans nye bog Ståsteder og håber at den kan sparke ligeså meget til mig, som hans tidligere værk gjorde.

Hvad med jer, skal I til Bogforum? Og er der noget I bare skal se derover?

Besat af Urban Fantasy

Jeg elsker at læse og i perioder bliver jeg nærmest besat af bestemte genre af bøger. Tidligere har det blandt andet været zombiebøger, vampyrbøger, dansk realisme eller forfattere fra det moderne gennembrud. Ja, jeg læser meget bredt. En af de genrer der imidlertid fanger mig ind igen og igen er Urban Fantasy – faktisk lige siden jeg første gang så Buffy the Vampire Slayer.

readingcoffee

Urban Fantasy er en genre der finder sted i den verden vi kender, men med det tvist at magi er virkelig og verden derfor er fyldt med hekse, vareulve og vampyrer. I modsætning til paranormal romance, som arbejder med mange af de samme rammer, så er det primære mål i Urban Fantasy ikke at fortælle en kærlighedshistorie. Ofte har bøgerne en stærk kvindelig hovedperson, som arbejde i politiet eller har en anden rolle i forbindelse med ordenshåndhævelse. Og selvom kærligheden ikke er det vigtigste i bøgerne, så er det ofte en side historie i bøgerne.

Denne type bøger er virkelig en guilty pleasure for mig, men nogle gange indser jeg at det er tid til at tage en pause og læse noget andet.

5 tegn på at jeg læser for meget Urban Fantasy og det er på tide at jeg holder en pause

  1. Når jeg frivillige tager min opvask, fordi jeg så med god samvittighed kan høre lidt mere af min urban fantasy lydbog.
  2. Når man efter en sommer ikke vil fortælle andre hvad man har læst i løbet af ferien, fordi det kun har været bøger fyldt med lækker vareulve mænd og seje kvinder… masser af gode bøger, men ingen god litteratur i sigte.
  3. Man begynder at overveje hvilken type varedyr(vareulv, varetiger, varerotte o.s.v.) de mænd man kender mon er. Manden der stod foran mig i køen i føtex i dag var f.eks. en varebjørn.
  4. Når man begynder at overveje, hvilke magiske væsner der ville være i ens by, hvis den var en del af en urban fantasyserie. Tænker f.eks. at der ville være havfruer på sandbankkerne mellem Esbjerg og Fanø frem for fede sæler.
  5. Overvejer at skrive min egen bog.

Når alt dette er sagt, så vil jeg dog anfalde tre Urban Fantasyforfattere, som skrive nogle utrolig spændende historier.

  1. Ilona Andrews

Er pt. helt vild med de bøger, som er udgivet under kunstnernavnet Ilona Andrews. Navnet dækker over et ægtepar der skriver bøger sammen og det er fedt at læse urban fantasy, hvor der også er en mandelig forfatter.

Er særlig begejstret for de bøger der foregår i The Egde, som er et univers, hvor der er vores verden på den ene side og en magisk paralle univers på den anden. Imellem disse to dimensioner lever der en gruppe mennesker, som ikke er magiske nok til at leve i den anden verden, men for magiske til at leve i vores. Forstil dig et område som de mørke sydstater i U.S.A., mennesker der er ludfattige, har masser af våben og hvor alle er indblandet i diverse familiefejder.

Her møder vi den unge Rose, som arbejder hårdt for at brødføde sig selv og sine to yngre brødre. Rose er jagtet vildt, fordi hun har særlige magiske kræfter og flere mænd vil kidnappe hende for at tvinge hende ind i et ægteskab med dem, så deres børn kan blive stærke magiske personer. En dag står der imidlertid en ukendt mand foran hendes hus og med ham kommer der en helt ny gruppe problemer, som er tæt på at udrydde alt liv i The Edge.

Man kan låne den første bogen her eller købes den her.

  1. Kim Harrison

The Hollows er en helt fantastisk urban fantasy serie skrevet af Dawn Cook, under synonymet Kim Harrison.

Vi befinder os i vores verden, men efter en dødbringende sygdom har dræbt en stor del af verdens befolkning har de overnaturlige valgt at træde frem i lyset. Derfor er verden blevet en del anderledes i de seneste år og fyldt med vampyrer, troldmænd og vareulve.

I dette univers møder vi Rachel som arbejder som heks for Inderland Security, som er den politistyrke der tager sig af de overnaturlige, når de bryder loven. Hun er dygtig til sit arbejde, men hun bryder ofte reglerne, hvilket giver mange problemer på hendes arbejdsplads. I starten af første bog får hun nok og vælger at sige op. Desværre kan man ikke bare sådan lige sige op og hun opdagere hurtigt at hele hendes gamle enhed pludselig forsøger at slå hende ihjel.

Det er en helt fantastisk serie og jeg mener der er over 18 bind i den. De er nogle rigtig gode kriminalhistorier fyldt med magi og en lille smule kærlighed.

Vil dog lige advarer – Harrison er ikke bange for at dræbe personer i sine bøger. Særlig mennesker man holder rigtig meget af.

Første del kan lånes her og købes her.

  1. Laurell K. Hamilton

En af de første Urban Fantasy serier jeg læste var Anita Blake serien skrevet af Laurell K. Hamilton.

Vi befinder os igen i en verden der mindre fuldstændigt om vores, hvis man ser bort fra vareulve, vampyrer og andre magiske væsner. U.S.A. har som det første land i verden erklæret, at vampyrer skal have de samme menneskerettigheder som mennesker og man kan derfor ikke længere dræbe dem uden en dommerkendelse. Dette giver en del problemer i et samfund, hvor vampyrer generelt ikke mener at menneskers regler gælder for dem.

Hovedperson Anita Blake arbejder hver nat som en animentor(en person der genopvækker døde som zombier). Hendes job består primært i at tage ud på kirkegårde sammen med advokater og finde ud af uoverensstemmelser i testamenter, ved at vække den afdøde til live igen. I sin fritid har hun tidligere dræbt vampyrer, men med den nye lovgivning er hun blevet ansat af staten til at dræbe vampyrer dømt til døden og hjælper politiet med forbrydelse begået af overnaturlige væsner.

De første 5-6bøger i serie er super gode og er virkelig spændende krimier fra en meget anderledes verden. Desværre udvikler serien sig til, at fokusere meget mere på Anita Blake seksuelle udskejelser og kvaliteten falder markant.

Første del kan lånes her og købes her.

Man des desuden finde Kim Harrison og Ilona Andrews bøger på storytell.