Gittes monologer om Black Friday

Er jeg den eneste der synes at det er lidt sært at vi holder Black Friday i Danmark. I Esbjerg har flere butikker ligefrem indført Black Weekend og folkene flokkes til.

Originalt kommer udtrykket fra U.S.A., hvor det først blev brugt til at beskrive dagen efter Thanksgiving, hvor gader var sorte med mennesker og biler efter helligdagen. Senere begyndte man at bruge udtrykket for den første og største julehandelsdag i U.S.A..

Men kan nogen fortælle mig hvorfor vi holder ting som Black Friday, for ikke at sige Halloween, i Danmark. Ja – kald min bare en gammel sur dame, men det irriterer mig grænseløs at så mange danskere mener, at det der gør os danske er at spise frikadeller og holde jul og at vi ikke skal lade os besmitte af andre kulture, medmindre det selvfølgelig er strømninger fra U.S.A., så skal vi bare inddrage dem og hylde at vi vokser kulturelt. Magter det simpelthen ikke. Særligt fordi disse to mærkedage er indført i Danmark af økonomiske grunde, så vi kan bruge lidt flere penge på alle mulige ting, som vi ikke rigtig har brug for.

img_0003

Som de fleste andre danskere, er jeg imidlertid total dobbeltmoralsk! SÅ derfor var jeg selvfølgelig ude og gøre et par gode kup i går. Hello – næsten alle butikker havde total gode tilbud og jeg havde brug for en ny computer (som selvfølgelig ikke var på tilbud). Ville ønske at jeg var bedre til at leve minimalistisk og i et med naturen og stoppe mit horden af materialeting og præstissymboler. Men nu vores mit nye MAC tastatur klikker lystigt under mine fingre, så må jeg stå ved at jeg er meget glad for mine nye anskaffelser og prøver at huske mig selv på ikke at dømme andre mennesker for hårdt. Jeg er jo sjælden meget bedre end dem, når det kommer til stykket….

Bogforum 2016

Ups – jeg havde der vist lovet at skrive et lille indlæg om mine oplevelser på Bogforum, men er helt kommet fra det efter jeg er kommet hjem fra København… men I skal da ikke snydes.

Det var en helt fantastisk weekend, primært brugt sammen med gode venner og omgivet af forfattere og bøger. Meget mere kan min indre bogfreak ikke ønske sig af verden. Særlig to ting har virkelig gjort indtryk på mig.

Det ene var da jeg var inde og høre den amerikanske forfatter Patrick Ness fortælle om sin ungdomsbog Monster. Han fortalte en masse om bogen og det at være forfatter generelt. Det fedeste var imidlertid hans tanker omkring det at skrive bøger til unge, når man selv er voksen. Ifølge ham er det vigtigste voksne kan gøre for unge, at tage dem og deres følelser alvorlige. Ikke bare være bedrevidende og underkende deres holdninger og følelser som tossede, fordi de er ytret af en 14 årig. Har aldrig rigtig været bevidst om det, men jeg tror at det er denne tankegang der har været fundamentet i mit arbejde med udsatte unge de sidste fem år. Har i de sidste par dage læst hans bog Monster og den er helt fantastisk – regner med at det kommer en anmeldelse af den i løbet af næste uge.

rothastein

Der var også rigelig tid til at stalke min ynglings litteraturkritiker Klaus Rothstein alle tre dage. Faktisk tog jeg mod til mig og fik faktisk et billede sammen med ham og historikeren Tom Buk-Swiety.  Jeg er på en og samme tid total pinlig berørt over at have spurgt dem, men samtidigt utrolig glad for billedet. Det sjoveste var at Rothstein mente at jeg har taget fejl af ham og en rigtig kendt. Han kunne vist ikke forstille sig at nogen ville have taget deres billede sammen med ham. Efter den lille samtale, fortalte jeg ham sjovt nok ikke at jeg havde stalket rundt efter ham hele weekend og gentagende gange havde tage selfier med ham i baggrunden. Han behøver jo ikke vide hvor tosset jeg virkelig er……

stakel

Mens vi venter

Denne uge har været fyldt med oplevelser og overraskelser, både af den gode og mindre rare slags. Jeg har blandt andet været 5dage i London(YES) og ham der Trump skal være den næste præsident i U.S.A(SUK). Min rejse skal jeg nok skrive mere om i næste uge, men lige nu er min hjerne mest optaget af en af de største begivenheder i mit kalenderår – Bogforum.

Jeg glæder mig som et lille barn til at bruge 3 dage i BellaCenteret fyldt med bøger, forfattere og ikke mindst mennesker, der elsker bøger og det at læse. Jeg skal som altid afsted med 3 gamle venner og det bliver fantastisk endnu engang at mødes omkring bøger, venskab og god mad i København.

Jeg har ikke været hele Bogforum programmet igennem endnu, men jeg er faldet over et par ting, som jeg bare skal nå at opleve.

Om lørdagen skal jeg f.eks. i Auditoriet og se Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein omkring litteratur og historie, med udgangspunkt i spørgsmålet ” Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb”. Jeg synes at Guillou er en dygtig historiefortæller og jeg er vild med hans serie Det store århundrede, som kort fortalt handler om tre norske brødre, som ender som brobyggere rundt omkring i verden. Overfor ham har vi Buk-Swienty, som har formået at få mig gjort forelsket i Kaptajn Dinesen igennem hans biografier om manden. Glæder mig meget til at høre om deres syn på dette emne og ikke mindst bare nyde den fantastiske litteraturkritiker Klaus Rothstein, som jeg er total fangirl af.

Om søndagen skal en del af min tid bruges i selvskab med Svend Brinkmann, som jeg er meget betaget af. Jeg er vild med hans bog Stå fast, ikke fordi den giver mig svarene på hvordan jeg skal leve mit liv, men fordi den har rusket op i mig og har fået mig til at indse at min liv ikke blot skal være en tjekliste over ting jeg har opnå, ved at gøre hele mit liv til et langt projekt. Glæder mig til at høre mere om hans nye bog Ståsteder og håber at den kan sparke ligeså meget til mig, som hans tidligere værk gjorde.

Hvad med jer, skal I til Bogforum? Og er der noget I bare skal se derover?

Besat af Urban Fantasy

Jeg elsker at læse og i perioder bliver jeg nærmest besat af bestemte genre af bøger. Tidligere har det blandt andet været zombiebøger, vampyrbøger, dansk realisme eller forfattere fra det moderne gennembrud. Ja, jeg læser meget bredt. En af de genrer der imidlertid fanger mig ind igen og igen er Urban Fantasy – faktisk lige siden jeg første gang så Buffy the Vampire Slayer.

readingcoffee

Urban Fantasy er en genre der finder sted i den verden vi kender, men med det tvist at magi er virkelig og verden derfor er fyldt med hekse, vareulve og vampyrer. I modsætning til paranormal romance, som arbejder med mange af de samme rammer, så er det primære mål i Urban Fantasy ikke at fortælle en kærlighedshistorie. Ofte har bøgerne en stærk kvindelig hovedperson, som arbejde i politiet eller har en anden rolle i forbindelse med ordenshåndhævelse. Og selvom kærligheden ikke er det vigtigste i bøgerne, så er det ofte en side historie i bøgerne.

Denne type bøger er virkelig en guilty pleasure for mig, men nogle gange indser jeg at det er tid til at tage en pause og læse noget andet.

5 tegn på at jeg læser for meget Urban Fantasy og det er på tide at jeg holder en pause

  1. Når jeg frivillige tager min opvask, fordi jeg så med god samvittighed kan høre lidt mere af min urban fantasy lydbog.
  2. Når man efter en sommer ikke vil fortælle andre hvad man har læst i løbet af ferien, fordi det kun har været bøger fyldt med lækker vareulve mænd og seje kvinder… masser af gode bøger, men ingen god litteratur i sigte.
  3. Man begynder at overveje hvilken type varedyr(vareulv, varetiger, varerotte o.s.v.) de mænd man kender mon er. Manden der stod foran mig i køen i føtex i dag var f.eks. en varebjørn.
  4. Når man begynder at overveje, hvilke magiske væsner der ville være i ens by, hvis den var en del af en urban fantasyserie. Tænker f.eks. at der ville være havfruer på sandbankkerne mellem Esbjerg og Fanø frem for fede sæler.
  5. Overvejer at skrive min egen bog.

Når alt dette er sagt, så vil jeg dog anfalde tre Urban Fantasyforfattere, som skrive nogle utrolig spændende historier.

  1. Ilona Andrews

Er pt. helt vild med de bøger, som er udgivet under kunstnernavnet Ilona Andrews. Navnet dækker over et ægtepar der skriver bøger sammen og det er fedt at læse urban fantasy, hvor der også er en mandelig forfatter.

Er særlig begejstret for de bøger der foregår i The Egde, som er et univers, hvor der er vores verden på den ene side og en magisk paralle univers på den anden. Imellem disse to dimensioner lever der en gruppe mennesker, som ikke er magiske nok til at leve i den anden verden, men for magiske til at leve i vores. Forstil dig et område som de mørke sydstater i U.S.A., mennesker der er ludfattige, har masser af våben og hvor alle er indblandet i diverse familiefejder.

Her møder vi den unge Rose, som arbejder hårdt for at brødføde sig selv og sine to yngre brødre. Rose er jagtet vildt, fordi hun har særlige magiske kræfter og flere mænd vil kidnappe hende for at tvinge hende ind i et ægteskab med dem, så deres børn kan blive stærke magiske personer. En dag står der imidlertid en ukendt mand foran hendes hus og med ham kommer der en helt ny gruppe problemer, som er tæt på at udrydde alt liv i The Edge.

Man kan låne den første bogen her eller købes den her.

  1. Kim Harrison

The Hollows er en helt fantastisk urban fantasy serie skrevet af Dawn Cook, under synonymet Kim Harrison.

Vi befinder os i vores verden, men efter en dødbringende sygdom har dræbt en stor del af verdens befolkning har de overnaturlige valgt at træde frem i lyset. Derfor er verden blevet en del anderledes i de seneste år og fyldt med vampyrer, troldmænd og vareulve.

I dette univers møder vi Rachel som arbejder som heks for Inderland Security, som er den politistyrke der tager sig af de overnaturlige, når de bryder loven. Hun er dygtig til sit arbejde, men hun bryder ofte reglerne, hvilket giver mange problemer på hendes arbejdsplads. I starten af første bog får hun nok og vælger at sige op. Desværre kan man ikke bare sådan lige sige op og hun opdagere hurtigt at hele hendes gamle enhed pludselig forsøger at slå hende ihjel.

Det er en helt fantastisk serie og jeg mener der er over 18 bind i den. De er nogle rigtig gode kriminalhistorier fyldt med magi og en lille smule kærlighed.

Vil dog lige advarer – Harrison er ikke bange for at dræbe personer i sine bøger. Særlig mennesker man holder rigtig meget af.

Første del kan lånes her og købes her.

  1. Laurell K. Hamilton

En af de første Urban Fantasy serier jeg læste var Anita Blake serien skrevet af Laurell K. Hamilton.

Vi befinder os igen i en verden der mindre fuldstændigt om vores, hvis man ser bort fra vareulve, vampyrer og andre magiske væsner. U.S.A. har som det første land i verden erklæret, at vampyrer skal have de samme menneskerettigheder som mennesker og man kan derfor ikke længere dræbe dem uden en dommerkendelse. Dette giver en del problemer i et samfund, hvor vampyrer generelt ikke mener at menneskers regler gælder for dem.

Hovedperson Anita Blake arbejder hver nat som en animentor(en person der genopvækker døde som zombier). Hendes job består primært i at tage ud på kirkegårde sammen med advokater og finde ud af uoverensstemmelser i testamenter, ved at vække den afdøde til live igen. I sin fritid har hun tidligere dræbt vampyrer, men med den nye lovgivning er hun blevet ansat af staten til at dræbe vampyrer dømt til døden og hjælper politiet med forbrydelse begået af overnaturlige væsner.

De første 5-6bøger i serie er super gode og er virkelig spændende krimier fra en meget anderledes verden. Desværre udvikler serien sig til, at fokusere meget mere på Anita Blake seksuelle udskejelser og kvaliteten falder markant.

Første del kan lånes her og købes her.

Man des desuden finde Kim Harrison og Ilona Andrews bøger på storytell.

Lille mand hvad nu?

Når kunst virker, så rammer den dig midt i solarplexus og får skudt dig ud af din normale kurs. Lige nu sidder jeg lettere forvirret og forsøger at finde hoved og hale i hvad jeg føler efter jeg har set skuespillet Lille mand hvad nu? af den tyske forfatter Hans Fallada, opsat af Folketeateret.

lillemandhvadnu

Lille mand hvad nu? udkom i 1932 som roman og beskriver en mands sociale nedtur, i de sidste dage af Weimarrepublikken. Vi følger den unge Johannes Pinneberg, der arbejder som bogfører i et lille lokalt firma. Pinneberg kommer sammen med Emma(Pusser) og vi følger dem fra deres dage som kærester til starten af deres fælles liv, efter at de er blevet gift, fordi de er blevet gravide. På grund af den økonomiske krise i 1929 flytter parret til Berlin for at prøve lykken. De indlogerer sig hos Pinneberg mor og gennem hendes elsker finder Johannes også et job i et stormagasin. Stille og rolig begynder de dog en social deroute, hvor de ender en vinterdag i et kolonihavehus uden varme, uden arbejde og uden håb om at tingene vil blive bedre. Den unge Johannes er total nedbrudt, fordi han ikke formår at forsørge sin familie.

Du kan låne bogen her – det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.

Eller endnu bedre, smut ind og se teaterstykket, som pt. er på turne rundt i landet. Lars Bom og Lisbeth Gajhede gør det helt fantastisk og man kan bare læne sig tilbage og lade sig underholde og forundre.

Nu sidder jeg tilbage med spørgsmålene om hvorvidt det er nogen overraskelse, at folk bliver mere og mere politisk ekstreme, når de er truet på deres levestandart? Hvorfor er vi kommet til den holdning, at fattige selv er skyld i deres økonomiske situation og at vi andre derfor ikke har ansvar for at hjælpe dem – de kan jo bare tage sig sammen?

Interessante tanker der flyver rundt i hovedet på mig, en dag hvor jeg er på vej ud til Esbjergs ghettoområder for at diskutere fordomme med to 9. klasser fra en af kommunens landbysskoler. Glæder mig allerede.

Sunday blues

Klokken er lige rundet kl. 16 i mit lille hjem og det er gået op for mig at weekenden snart er over. Ved ikke med jer, men søndag bliver ofte lidt grå og trist hen på eftermiddagen, fordi jeg bliver bevidst om at der i morgen starter endnu en hektisk uge med arbejde, venner, middagsaftaler og teaterturer. For helt stress bare over at tænke på det. Særligt fordi at vis jeg ikke får vasket tøj i dag, er der ikke rene underbukser til hele ugen og jeg nægter at købe nye igen, blot fordi jeg ikke gad vasketøjet søndag. Der er ingen mad i mit køleskab, så burde virkelig gå i bad og tage i netto og sikre i der i det mindste er kaffe, mælk og rugbrød til den kommende uge. Er jeg virkelig god, vil jeg faktisk gå fra computere resten af aftenen og få lave et varm måltidmad, så der er rester til i hvert fald mandag og tirsdag.  Men det er søndag og det er synd for mig, så jeg ved ikke rigtig om jeg gider. Og jeg burde faktisk også skrive et nyt blogindlæg…

 

Hvad kunne hjælpe lidt på det hele?

vasketabs

Pt. sidder jeg og lytter til soundtracket til Game of Thrones og det er virkeligt smuk og samtidigt dyster og mørkt. Det er på en gang med til at skabe Sunday blues, men giver også en hygge og varme, som fik mig i gang med at skrive dette indlæg.

5 asti glas til det soundtrack

ASTI5

Derudover er jeg gået i gang med at lyttet til podcasten Kongerækken af Hans Erik Havsteen og Anders Olling, som genfortæller Danmarkshistorien igennem korte podcast om vores enkelte regenter.  Det er sjovt og underholdene, og lige hvad en skabshistoriker som jeg(der ikke gider læse tykke bøger) elsker at gå og lytte til. De fleste af indlæggende er under 20minutter, og virker derfor mere overskuelige end at begynde på en 24timers lydbog. Perfekt underholdning til at få taget vasketøjet og måske endda strøjet en kjole eller to.

5 astiglas til denne podcast

ASTI5

Er man som jeg, en der ofte har sin Ipad med ud i køkkenet, så man kan se lidt youtube mens man vasker op, så kan jeg foreslå to forskellige kanaler, som jeg er rigtig glade for. Den ene hedder Scishow, hvor man kan følge med i det nyeste indenfor den videnskabelige verden eller f.eks. få svar på om man skal sætte sine æg i køleskabet.

4 astiglas, fordi jeg ikke altid er klog nok til at forstå hvad de snakker om

ASTI4

Er man mere til madprogrammer, så vil jeg forslå The Domestic Geek, som kommer med en masse forslag til hvordan man let og simple kan få hjemmelavet mad, selv i en travl hverdag. Er særlig glad for hendes Hvide Chili med kylling og bønner.

5 astiglas

ASTI5

Så vidt jeg nu bliver færdig med alle de ting, som jeg gerne skulle have nået på denne søndag, vil jeg slutte dagen af med at se et afsnit eller to af serien Lethal Weapon, som ligger på viaplay. Er lidt tøvende overfor denne serie, da jeg har været en stor fan af filmene. Tænker dog det kunne være en god belønning i aften, sammen med lidt kage, kaffe og måske neglelak på fingrene.

Hvorfor!!?

Så vidt nogen skulle være i tvivl, så er jeg til tider meget distræt og altid et kæmpe rodehoved. Disse to ting gør ikke min hverdag lettere og jeg finder mig ofte i situationer, hvor jeg har lyst til at banke mit hoved ind i en væg på baggrund af min egen stupiditet.

noegler

  1. Hvorfor er mit køkken altid fyldt med opvask, selvom jeg har en opvaskemaskine?
  2. Hvorfor har jeg 7 nøgler til at ligge, som jeg ikke ved hvad passer til?
  3. Hvorfor køber jeg en bog, for så at gå hjem og se at de allerede er i min boghylde?
  4. Hvorfor kan jeg aldrig huske, om jeg har låst min hoveddør… måske er det fordi jeg godt kan lide at løbe op og ned af mine trapper for at tjekke… maybe not
  5. Hvorfor har jeg engang efterlader min fjerbetjening i mit køleskab?
  6. Hvorfor har jeg mindst en gang om uge et mindre angstanfald over jeg ikke kan finde mine nøgler?
  7. De fire første autosøg resultater på min google for ”hvorfor” er: Hvorfor gaber man? Hvorfor er lykken så lunefuld? Hvorfor hikker man? Hvorfor snorker man? … hvorfor er jeg så interesseret i kroppen og hvad den gør?
  8. Hvorfor har jeg glemt 5 Iphone opladere i diverse tog… forlod de mig fordi de savnede de 4 rejsekort, som forsvandt på samme måde?
  9. Hvorfor kan jeg formå at parkere min cykel foran føtex, handle ind og så gå hjem… hvorefter jeg bliver sur over at nogen har stjålet min cykel fra foran min lejlighed… for derefter at komme i tanke om, at min cykel står parkeret ved føtex.
  10. Hvorfor sprutter min foundation altid udover mit tøj, mens jeg er ved at tage den på… hvorfor bliver jeg aldrig klogere og venter med at tage tøj på til efter jeg har fået make-up på?

Gittes monologer omkring at leve i nuet

Denne ferie er endt med skabelsen af flere lommefilosofiske indlæg, omkring alt fra feminisme til indvandringspolitik, så hvorfor ikke slutte måneden af med endnu et. Her er derfor et klichefyldt indlæg om Kunsten af leve i nuet og så må vi håbe på at oktober kommer med flere friske tanker og ideer.

Jeg er en torsk til at nyde ting, mens jeg er midt i dem. Derfor har jeg de sidste dage gået og været lidt trist over, at min afslapningsferie snart er over, om end jeg kun har været halvvejs i den.

Det samme oplever jeg, når jeg slutter en arbejdsdag af med at tage ud og spise sammen med gode kollegaer, men bruger det meste af tiden på at overveje om jeg kan nå i netto og hente mælk inden de lukker. Det er sgu træls og jeg skal blive bedre til at slå den indre stemme fra og stå fast i nuet.

Meget af det handler i bund om alle de projekter og planer jeg går rundt med inde i hovedet. Det med at holde ferie, bliver et helt projekt omkring planlægningen af hvordan jeg kan se så mange museer og slotte som muligt på 14 dage. Eller i denne ferie, hvor mange tv-serie jeg kan nå at se på en uge. For når jeg kun at se Stranger Things og to sæsoner af Games of Thrones er ferie jo praktisk talt spildt og jeg kunne ligeså godt være blevet hjemme og gået på arbejde. Når jeg sidder og skrive det hele ned, kan jeg godt høre at jeg er lidt tosset.

Men måske handler det ikke om at leve mere i nuet, men derimod om at planlægge mindre og gøre plads til det spontane. Så nej, jeg har ikke nået at læse alle de bøger jeg har taget med på ferie, faktisk ikke en eneste. Jeg har heller ikke set hele Games of Thrones.

Derimod har jeg bagt vandbakkelser og gud hvor de smagte skønt.

vandbakkelse

Gittes monologer om feminisme # 2

I starten af august skrev jeg et indlæg omkring feminisme og hvorvidt jeg var dygtig og klog nok til at kalde mig selv feminist. Dengang kom jeg frem til svaret, at det nok var bedre at være en dårlig feminist, end bare at give op på forhånd. Når det så er sagt, så har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg overhovedet satte spørgsmålstegn ved, om jeg kunne kalde mig feminist og det kommer i bund og grund tilbage til et spørgsmål om perfektionisme.

underfondig
Uperfekt, med fedet hår og ingen make-up

Som de fleste andre kvinder jeg kender, vil jeg gerne fremstå som en person som har styr på sine ting. Styr på sin karriere, sin økonomi, sit hjem og sit kærlighedsliv. Som de fleste der kender mig ved, har jeg imidlertid ikke styr på en skid. Jeg er distræt og glemmer nøgler, mobiltelefoner og dankort her og der i tid og utide. Jeg er ikke velorganiseret, der står altid en opvask i mit hjem (selv om jeg har en opvaskemaskine) og jeg er et kæmpe rodehoved. Dette betyder imidlertid ikke, at jeg ikke ofte får ros for mit arbejde eller komplimenter på mit hjem, for interessant nok er de fleste jeg kender ikke interesserede i at jeg skal være perfekt. De er interesserede i min krøllede hjerne og skæve historier, ikke i om mit skrivebord er ryddet for papir eller om der er kalkpletter på mit badeværelse.

For et par uger siden var jeg inde og se teaterstykket Lillys Danmarkshistorie, som bygger på bogen af samme navn. Jeg læste bogen for mange år siden, mens jeg stadig gik på universitet i Århus: Det var en af de bøger vi snakkede meget om på mit kollegie. Kort fortalt handler bogen om kvinderne i forfatter Pia Fris Laneth familie i de sidste fire generationer og kvinde liv i Danmark generelt. Den fortæller om børn uden for ægteskabet, tiden før kvinder havde stemmeret og hverdagen uden adgang til prævention. Det fedeste ved bogen er, at den fokusere på at ingen af os er perfekte kvinder, med perfekte liv og at det var kvinderne heller ikke før i tiden. Der er ingen jomfruelige ungmøer eller perfekte Wall Street karriere kvinder. Flertallet af os er helt normale og uperfekte. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan leve gode og meningsfyldte liv. Det er en skøn bog, som jeg virkelig kan anbefale.

Den kan lånes her eller købes her.

Så vidt man har lyst til at læse flere kvindehistorier, vil jeg anbefale Maria Helleberg bøger Kvinder der forandrede verden og Kvinder der forandrede Danmark. Her kan man finde endnu flere fede historier om kvinder, som virkelig skabte en navn for dem selv, på trods for alle deres fejl.

Kvinder der forandrede verden kan lånes her eller købes her

Kvinder der forandrede Danmark kan lånes her eller købes her

Tag springet

Der er mange ting i livet, som jeg er bange for. Slanger, tandlæger, uventede regninger og det at skulle tale foran store mængder af mennesker. Jeg har imidlertid bestemt med mig selv, at de ting som gør mig bange ikke skal definere mit liv. Jeg er f.eks. bange for at flyve, men elsker at rejse, så hvert år spænder jeg mig fast i en flyvemaskine og håber på det bedste. Jeg holder oplæg omkring litteratur flere gange om året, foran totalt fremmede mennesker, vel vidende at de muligvis ved mere end mig eller ikke er enige med mit litterære syn. Jeg har interviewet forfattere, hvor jeg har været så angst at jeg var lige ved at kaste op, men jeg gjorde det alligevel… dette minder faktisk om Eminem i filmen 8miles 😉

leine

I dag er jeg igen ved at tage tilløb til at springe ud i en ny udfordring. En meget lille en af slagsen. I dag skal jeg nemlig have min første ansigtsbehandling.

Vågnede sindssyg tidligt og endte med at stå op, lave kaffe og tage opvasken. Blot for at holde mine nerver lidt i ro. Nu har jeg imidlertid næsten drukket en kande kaffe og er blevet rimelig hyper og frygter nu at jeg skal tisse en million gange, mens jeg er ved at få selve ansigtsbehandlingen. Du tænker måske at jeg er lidt tosset, for det er jo blot en ansigtsbehandling og jeg har jo selv bestilt tid. Men jeg har 100 teorier omkring hvad der kan gå galt eller hvad kosmetolog vil tænke om mig og min bumsede hud med kæmpe porer ud over det hele. Hvad nu vis de kommer et produkt i hovedet af mig, som smelter alt mit hud af. Hvorfor vil og hvorfor er jeg gået med til at en fremmed person skal røre ved mit ansigt. Rationelt ved jeg godt at det faktisk er kosmetologens job at hjælpe med disse ting, men min hjerne vil ikke helt fatte det.

Så ønsk mig held og lykke, med endnu et lille spring ud i ukendt terræn!