Searching for "blogger"

Mit uperfekte bloggerliv #3

Jeg har et par gange tidligere delt dage fra mit uperfekte bloggerliv og jeg tænkte det var tid til endnu en omgang. Genlæste lige de to sidste og blev meget opmærksom på en ting. Hvor meget kunne jeg nå på en dag, hvis jeg holdt op med at bruge snooze knappen på mit vækkeur?

7:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

7:08 Trykker på snooze igen

7:16 Trykker på snooze igen

7:24 Trykker på snooze igen

7:32 Slukker for snooze og ruller ud af sengen

7:33 Sætter kaffe over og smutter på badeværelset

7:40 Kravler tilbage i seng og sover lidt mere

8.15 Drikker dagens første kop kaffe

8.20 Smutter i bad, tørre hår og finder noget relativt rent tøj

8.45 Spiser havregrød – tænder for storytel og lytter til videre til Den der lyver af Ida Jessen

9.00 Overvejer at tage min opvask, men tænker det er vigtigere at jeg tjekker min instagramprofil og opdatere min goodreads.

9.50 Møder på arbejde, henter kaffer og smutter til mit første møde.

11.40 Snakker med kollegaer om hvad det næste emne for Bog, bajer og bio kan være.  Bog, bajer og bio er en arrangementsrække, som Esbjerg Kommunes Biblioteket og Kunstbiografen – Huset Esbjerg laver sammen. Det er verdens nemmeste bogklub, hvor der er et kort oplæg om litteratur, hvorefter vi ser en film sammen, mens vi nyder en kold øl. Tidligere har vi haft temaer som Vampyrer og Jane Austen.

11.55 Smutter til fiskehandleren med et par kollegaer, for at hente Fish and Chips til 11. Hvor tit har I købt remulade for 90kr?

12.45 Drikker kaffe og tjekker endelig mails.

13.00 Snupper lige et møde til

13.30 Flyver ud af døren på arbejde, for at nå til tandlæge

13.50 Vandre febrilsk rundt i venteværelset hos tandlægen. Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg lider forfærdelig af tandlægeskræk.

14.14 NUL HULLER – det sker normalt aldrig for mig. På den anden side, er mine tænder primært lavet af plastik, så der er ikke længere så meget at få huller i…

14.30 Et smut tilbage på arbejde, for at få styr på noget med sommerferieønsker.

15.00 Møder ind hos Headspace, hvor jeg arbejder som frivillige. Headspace er rådgivning for unge, der har brug for at snakke med nogen om de store og små ting i livet. Det er et anonymt og gratis tilbud og vi har mange forskellige unge igennem døren.

18.05 Smutter fra Headspace og går i Rema1000 for at handle.

18.15 Går hjem gennem Esbjergs kolde gader, mens jeg lytter videre til Den der lyver af Ida Jessen. Den bog er altså lidt skummel.

18.35 Smutter forbi føtex og køber en fastelavnsbolle.

18.47 Spiser en leverpostejsmad til aftensmad, men jeg ser et afsnit af Bones.

19.40 Sætter kaffe over og tager lidt af min opvask.

20.05 Begynder at arbejde på et mini litteraturoplæg til Bog, bajer og bio til i morgen omkring barsk realisme fra 90’erne. Drikker alt for meget kaffe.

21.50 Spiser årets første fastelavnsbolle, mens jeg drikker baileykaffe og læser lidt mere i Holly af Truman Capote.

22.44 Skriver dette blogindlæg.

Så i dag har været et totalt rod af aktiviteter, hvor jeg føler jeg har brugt mere tid på at komme fra et sted til et andet, end på faktisk at få lavet noget. Tager hævn i morgen, med en 13timers arbejdsdag.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Det uperfekte bloggerliv #2

Så for et par månederne siden, lavede jeg et blogindlæg om min hverdag, og det virkede til at I synes det var et meget sjovt indlæg.

Så her er der endnu en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

4:32 Våger med et sæt og falder næsten ud af min seng, sikker på at jeg havde sovet over mig. Bare for at opdage hvad klokken er… lægger mig til at sove igen.

7:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

7:08 Trykker på snooze igen

7:16 Trykker på snooze igen

7:24 Trykker på snooze igen

7:33 Slukker for snooze og smutter på badeværelset.

7:35 Bliver febrilsk i køkkenet, da jeg ikke kan finde et kaffefilter.

7:36 Kaffefilter fundet og kaffe sat over. Åbner køleskabet for at finde noget morgenmad – men kan slet ikke overskue situationen, så lukker køleskabet igen.

7:45 Kravler tilbage i seng med en kop kaffe. Tænder for storytel og lytter videre til Stendød af Charlaine Harris, mens jeg spiller lidt ballz(jep – jeg er stadig besat).

8:00 Går i bad!

8:08 Drikker mere kaffe, mens jeg tørrer mit hår og gør mig klar til at tage på arbejde.

8:20 Ser dagens afsnit af Philip DeFranco på youtube, mens jeg drikker mere kaffe.

8:40 Drager mod arbejde.

8:45 Stopper ved bageren og køber en rugbrødsbolle med chokolade – because I deserve it.

9:00 Ankommer på arbejde – det er computertid og som kommunal ansat er det min pligt at drikke en kop kaffe.

9:45 Morgenbriefing på arbejde og endelig tid til at spise min bolle.

10:05 Mere computertid

10:20 Snakker med en kollega omkring projektet Sommerbiblioteket og parasolfødder til beachflag…

10:45 Bestiller varer hjem til en række arrangementer.

11:03 Snakker med en elektronikbutik omkring trådløse mikrofoner og mobile højtalere – der skal bruges til eftermiddagens yogaarrangement.

11:45 Henter trådløse mikrofoner 100meter fra Hovedbiblioteket, blot for at opdage at den mobile højtaler ikke er så mobil og jeg har brug for en bil for at komme tilbage.

12.06 Får kollega til at hjælpe mig med at hente mindre mobile højtaler

12.15 Frokost

12.45 Hvordan får man strøm til mobile højtaler, der skal bruges til udendørs yoga??? Fandt heldigvis en pedel der kunne hjælpe.

13:00 Computertid og mere kaffe

14:05 Modtager varer

14:45 Mere kaffe og mere computertid

16:00 Gør klar til at Mathilde fra Yoga with Mathilde kommer.

16:15 Eftermiddagsyoga begynder… kigger lidt, men har desværre ikke tid til at deltage i dag.

16:30 Mere computertid

16:45 Får styr på nogle detaljer omkring en ansættelse.

17:15 Mathilde afslutter dagens udendørs yoga og jeg få sagt ordentlig farvel. Vil DU gerne deltage næste gange Esbjerg Kommunes Biblioteker og Yoga with Mathilde afholder et yoga arrangement, så kan du læse mere om datoer og tidspunkter her.

17:40 Mødes med Bibliotekaren og hendes familie på Bones, for at spise sammen inden de tager tre uger til U.S.A.

19:05 Kom hjem og satte vasketøj over

19:15 Så et par afsnit af izombie på netflix

21:10 Forsøgte at tage billeder til instagram

21:30 Begyndte på dette blogindlæg

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke styr nok på mit liv. I det mindste kan jeg erkende dette, mens jeg nyder en kop kaffe med Coole Swan irish cream liqueur og nyder solnedgangen udenfor mit vindue.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Her kan du læse de sidste indlæg.

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Books and booze #5

Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

Gittes monologer omkring nytårsforsæt

Der er sket absolut intet på bloggen i 2017 – faktisk har der ikke været et indlæg herinde siden den 27. december. Dette skyldes ikke manglende tid eller ideer, men derimod en kort periode med storhedsvanvid.

Jeg har i de sidste par uger gået og overvejet hvad fremtiden for denne blog skal være. Alle de andre blogs jeg læser, har nemlig lavet nytårsforsæt, skrevet om deres store planer for det næste år både in real life og i forhold til deres blogs. Og fordi jeg altid har været glad for lege ”Kongens efterfølger”, har jeg uden det store held forsøgt at skrive et lignede indlæg.

Det har blandt andet fået mig til at tænke på, om jeg burde finde ud af hvad indlæg I bedst kan lide som læsere. Eller om jeg blot skal fokusere på at skrive de indlæg, jeg selv synes er sjovest at lave. Min lejlighed har været fyldt med navlepilleri og betagende tanker om overtagelsen af verdensherredømmet eller i hvert fald bloggerland.

Heldigvis er jeg dog kommet tilbage til mig selv, efter jeg har kunne høre Svend Brinkman råbe STOP DIG SELV fra bogreolen – stop med at gøre alt i dit liv til et projekt der enten lykkes eller ikke. Nogle ting skal man bare gøre, fordi det gør en glad eller udvikler en uden af der er et direkte mål i sigte. Og Brinkman har jo som altid helt ret. Alt i mit liv behøver ikke at være et større projekt, hvor der er milepælsplane og elevatortaler. Denne blog er ikke mit arbejde – det er min ventil!

Så fremtiden for bloggen ved jeg ikke helt hvad bliver, for den kommer til at udvikle sig sammen med mig og de ting jeg foretager mig. Det bliver ikke 100% en bogblog eller livstilblog. Det bliver ikke et billede på mit perfekte liv, for det findes ikke. Det eneste jeg vil love jer, er at den fremadrettet skal forsætte med at være sjov for mig at lave og forhåbentligt også sjov for jer at læse.

Pas på jer selv derude (særligt mentalt)! Husk at jeres liv har brug for at indeholde ting som gør jer glad lige nu i dag, og ikke kun delmål på vej til det perfekte liv.