Her gik lille naive mig og troede at ordet ”julefreden” blot hentydede til den fred og fordragelighed vi alle burde nyde over juledagene. Det er imidlertid et større historisk begreb, som jeg virkelig aldrig har været bevidst om omfanget af.

Flere af os har måske hørt om julefreden i 1914, hvor tyske, franske og engelske soldatere valgte at ligge deres våben den 24. december og mødtes i ingenmandsland mellem skyttegravene. De sang tilsyneladende julesamler sammen og byttede cigaretter og mad. Nogen rygter beskriver ligefrem at soldaterne flere steder langs fronten spillede fodbold med hinanden. Denne våbenhvile sluttede langt fra 1. verdenskrig, men det står for mig som et udtryk for, at vi som individer er langt mere fredselskende end de nationer vi er en del af.

I Norden mener man faktisk at julefreden blev respekteret, lange før der var tale om en fest der fejrede Jesus fødsel. Vikingerne mødtes for at fejre solens tilbagevending ved ofrefester uden våben. Efter at den kristne kirke kom til Skandinavien, fastholdte man denne tradition og man havde normalt tre ugers julefred og der var i denne perioder højere straffe, hvis man gjorde noget kriminelt i løbet af juledagene.

Hvor vil jeg hen med alt denne historie? Egentlig ville jeg bare opfordre jer til at begrav et par stridsøkser de næste par dage og nyde samværet med familie og venner. Vi kan skændes og fortsætte kampene på tirsdag. Nyd i stedet for de næste par dage sammen med familie og venner og tilgiv onkel Kurt for at han drikker lidt for meget og din veninder som ofte kommer til at sige noget hårdt til dig som hun ikke mener.

Husk også at holde fred med dig selv. Tilgiv dig selv for måske at have spist for meget i år eller brugt lidt for mange penge. Find lidt åndhuller til dig selv. Nyd juletræets lys med en kop kaffe i hånden eller snig dig væk med en god bog!

Glædelig jul til jer alle – nu vil jeg se Frækkere end politiet tillader med resten af familien