Tag: argh Gitte

Argh Gitte #4

I den sidste uge, har den ene fiasko efter den anden ramt mit liv. Det blev faktisk så slemt, at jeg på et tidspunkt satte mig opgivende på min trappe og skrev til Bibliotekaren, at jeg var bare hadede mit liv for tiden.  Når alt kommer til alt, var det selvfølge ikke så slemt. Min tålmodighed med mig selv, kunne imidlertid ligge på et meget lille sted, da jeg havde formået at smække mig ude af min egen lejlighed igen!

nøgler

Selvfølgelig var jeg på vej til en aftale, som jeg helst ikke skulle komme for sent til og mine cykelnøgler lagde også på den forkerte side af min hoveddør. I min hånd havde jeg nøglerne til tre forskellige biblioteker i Esbjerg Kommune, men de ville ikke hjælpe mig meget lige der.

Heldigvis har jeg endelig fået lavet nogle ekstra nøgler og fået dem fordelt mellem venner og familie, så jeg skal ikke længere håbe på at min udlejer vil lukke mig ind eller ringe til den lokale låsesmed. Jeg skal bare gå den lille kilometer ned til Bibliotekaren.

Når man er så distræt, som jeg tydeligvis er, er det vigtigt at have forstående omgivelser. Heldigvis er jeg omgivet af gode venner, der holder af mig som jeg er. Venner jeg kan grine sammen med, når jeg endnu engang har fucket et eller andet op, smækket mig ude eller har glemt mit dankort derhjemme, når vi er ude af spise (mobilpay er en sand ven for en pige i nød).

Derudover er jeg udstyret med gode kollegaer der stadig kan joker med, at de til næste lønforhandling vil søge om et tillæg for at være min personlige assistent. Altid med et smil på læben og ingen sure miner i sigte. Hvilket er meget heldig, når man ringer til dem midt i deres aftensmad, for at de skal komme på arbejde og låse en ind på kontoret, som man lige har smækket sig ude af.

Har du venner, familie og kollegaer som jeg – så kan man ikke ønske sig meget mere i livet.

Argh Gitte #3

Til tider er jeg udstyret med en alt for god fantasi, med et drys af godtroenhed! F.eks. fortalte en af mine kusiner mig engang, at der boede små mennesker nede i toilettet, som kunne finde på at nive mig i numsen, hvis jeg sad for længe på tønden. Jeg troede på hende; dum som jeg var.

Jeg er også bange for mørket… hvad er de hvide pletter på dette billede. Lysende vinduer bag træerne eller lysende øjne fra væsner der vil spise mig.

Denne gode fantasi og min evnen til at bilde mig selv ting ind, får mig ofte ud i nogle pinlige situationer, hvor jeg har lyst til at råbe ”Argh Gitte”. Det sker særligt ofte, når jeg bliver meget fanget af en lydbog.

I disse dage er jeg ved at høre Som pesten af Hanne Vibeke Holst. Bogen handler om hvordan en pandemisk influenza vil påvirke et moderne samfund både politisk, økonomisk og menneskeligt. Et par timer inde i bogen fik jeg feber og jeg var sikker på, at det er det første tegn på at vi (hele menneskeligheden) skal død, indenfor de næste par uger. Og ja – selvfølgelig har jeg googlet og tjekket hvad sandsynligheden er for at det sker.

En anden pinlig episode skete, mens jeg var ved at læse Stalkeren af Chris Carter. En forfatter som har skrevet nogle af de mest barske og uhyggelige bøger jeg nogensinde har læst. Bogen følger en stalker, der sniger sig ind i singlekvinders hjem og dræber dem brutalt. I et kapitel af bogen har en pige fornemmelsen af, at hun ikke er alene i hendes lejlighed. Hun leder alle værelserne igennem og finder ikke nogen. Hun bestemmer sig derfor til at ligge sig til at sove. I det øjeblik hun slukker lyset, siger en stemme ”du glemte at tjekke under sengen”.

Jeg hørte denne del af bogen, mens jeg var nede i fitness og træne. Jeg var helt opslugt, så da en kollega lagde en hånd på min skuldre, for at få min opmærksomhed, hoppede jeg en halv meter og i luften og var lige ved at tisse i bukserne.

I ren kådhed og begejstring, kom jeg til at fortælle om denne bog og episoden i fitnesscentret, til både min mor og Bibliotekaren. De har begge udnyttet denne viden på det groveste. Imens jeg var ved at læse bogen, var vi tilfældigvis hjemme og overnatte ved mine forældre efter en koncert i Herning. Soveværelserne er på 1 sal og min mor kaldte på mig, fordi jeg skulle hjælpe hende med noget. Jeg kunne ikke finde hende, da jeg var kommet på af trappen, men pludselig hoppe hun ud fra et af værelserne og skræmte livet af mig. Jeg skreg og var nær faldet over mine egne ben. Min mor og Bibliotekaren var begge to ved at dø af grin. Min mor skulle bare lige teste, om det kunne passe jeg var så nem at skræmme.

Sidenhen har Bibliotekaren også udnyttet denne viden og hver gang vi er ude og rejse, så hvisker hun om aftenen, ”Du glemte at tjekke under sengen”

Argh Gitte #2

Så den sidste uge har bare været fyldt med mange af de der oplevelser, hvor jeg bare har lyst til at slå hovedet i skrivebordet og mumle ”argh Gitte”.

  1. I går var jeg til The Killers Koncert i Royal Arena(en super fed oplevelse). Inden Bibliotekaren og jeg tog tilbage på hotellet, var vi lige en tur i bilka og proviantere lidt snacks. Her formåede jeg så at gå direkte ind i et skilt, fordi jeg blev lettere betaget af et træ lavet af slik… det var total et træ fra ”Charlie og chokoladefabrikken”, men stadig rimelig pinligt.
  2. Min genbo er pt. en byggeplads, hvor jeg kan holde øje med mange en lækker håndværker og store kraner. Er imidlertid ikke altid tilfreds med dem, f.eks. når man en mandag morgen kommer for sent på arbejde, fordi ens cykel pludselig står på den forkerte af et hegn. SERIØST! I kunne ikke lige have flyttet den cykel en meter?
  3. Så halvdelen af strømmen gik i mit køkken, mens jeg var ved at lave aftensmad den anden dag. Jeg har en af de der ældre sikringsskabe i min lejlighed, hvor man stadig selv skal skifte de keramiske sikringer. Tænkte at det kunne jeg sagtens selv finde ud af, uden at google eller ringe til min far. Fandt det sikring der var sprunget. Fik den skruet ud. Fandt en ny sikring at sætte i. Tjekkede en ekstra gang, at det var den rigtige størrelse. Kunne ikke skrue den nye sikring på plads. Tjekker at det er den rigtige sikring – jep helt ens med den jeg har taget ud. Prøver igen. Kan stadig ikke skrue den ind på plads. Kravler op på en stol, så jeg bedre kan se. Prøver igen. Kan stadig ikke skrue den på plads. Overveje om jeg har ødelagt fatningen. Overvejer at stikke min finger ind i hullet på sikringsboksen, for at se om jeg har ødelagt den. Bliver enig med mig selv om, at det er verdens dårligste ide. Tjekker igen at det er den rigtige størrelse sikring – jep helt magen til. Skruer en anden sikring ud, for at se om den kan passe i fatningen. Den skruer fint på plads. Forsøger nu at skrue den første runde hvide holder ind i det nye hul, den passer stadig ikke. Tjekker igen om det er den rigtige størrelse sikring. NEJ – selvfølgelig er det da ikke den rigtige størrelse sikring. Jeg har jo også kun tjekket det TRE gange. ARGH GITTTEEE

Har du lyst til at læse flere historie om mit håbløse uperfekte(men lykkelige liv), så kan du finde den HER.

 

 

Argh Gitte

Nogen gange ville jeg virkelig ønske, at jeg bare var sådan lidt mere tjekket. En person der aldrig forlagte sine nøgler, der altid var forbedret til møder og som ikke konstant dobbeltbooker sin kalender. Ikke nødvendigvis en karikatur på en succesfuld karrierekvinde, men i det meste lidt mere stilet end min indre nørd.

Dette ønske slår mig ekstra hårdt når jeg

  • Snubler op af trapperne til hovedbanegården og ligger og roder rundt på jorden, mens jeg hysterisk råber, at jeg er OK til alle der prøver at hjælpe mig. Ja – det skete i dag.
  • Har glemt at min cykel står på banegården og ikke omme i baggården.
  • Er nød til at ringe til min udlejer, fordi jeg endnu engang har smækket mig ude af min lejlighed.
  • Er en deadline junkie og aldrig laver mine ting før i sidste øjeblik.
  • Helst ikke vil have nogen kommer på uanmeldt besøg, fordi mit hjem ligner et katastrofe område.
  • Ikke kan udtale ord som traditionalist eller kartoteksskab.
  • Glemmer at stå af toget min hjemby Aulum – 5 minutter efter jeg har talt i telefon med min mor om, at jeg snart er fremme og gerne vil hentes.
  • Altid har spildt på mit tøj.
  • Få en sms fra en kollega om hvorvidt jeg har sagt op, eftersom der er ryddet op på mit skrivebord.
  • Sjælden begynder på en læsekreds bog i god tid.
  • Har glemt at købe mælk og seriøs overvejer om det er ok at komme bailey i morgenkaffen en torsdag.
  • Er nød til at bestille mit femte rejsekort, da de andre er forsvundet.
  • Hver morgen leder efter et PAR tynde sorte strømper.

Måske burde onsdags projekt være at få lagt noget af mit vasketøj sammen. Kan jo altid høre en god lydbog imens, helst én om en person der har endnu mindre styr på sine ting end mig.