Tag: books and booze

Books and booze #7

For et par år siden, blev en af mine veninder væltet på sin cykel. Hun havde cykelhjelm på og kom på skadestuen for at blive tjekket ud. De mente ikke der var sket noget alvorligt, men hendes kollega tog hende med på arbejde, for at kunne holde lidt øje med hende. Næste morgen vågnede hun med en ekstrem hovedpine og var total smadret. I dag er hun stadig voldsomt påvirket af den hjernerystelse hun fik. Hun har miste sit job, får det skidt af at kigge ind i en computerskærm for længe og har haft problemer med at læse bøger. Det har været svært at stå ved siden af og følge, og selvom man virkelig gerne ville, er det vanskelig at forstå hvor meget det har rystet hendes daglige liv. Postkortromanen Hjerneskælv af Zenia Johnsen giver imidlertid et flot bud på, hvordan ens verden kan forandre sig, når man har slået hovedet.

Solglimt

  • 4cl passoa
  • 4 cl vodka
  • Fanta exotic
  • 2 frosne jordbær

Kom de frosne jordbær i et glas og hæld alkohol over. Fyld resten af glasset med fanta exotic og nyd et strejf af solskin på denne lidt triste forårsdag.

Hjerneskælv af Zenia Johnsen

Man har travlt, er på vej ud af døren for at mødes med nogen i biografen, men så falder man ned af trapperne og slår ens hoved ind i væggen og nu er ingenting som før. Pludselig har man en hjernerystelse, en hjerneskade, et hjerneskælv og ikke så meget et menneske.

Bogen er skrevet som små postkort notater, der sætte fokus på de små med uoverskuelige problemer i hverdagen, tilsat et drys af humor og varme. Den sætter fokus på håbløsheden i ikke at føle at man får det bedre og at sygesystemet opgiver en. Den handler om at gå fra at være en arbejdende, læsende og skrivende kvinde, til at græde over at man ikke kan finde sin müesli i føtex.

Johnsens skriver intet i sin lille roman, som min veninde ikke allerede har fortalt mig om at have langtidsmen fra en hjernerystelse. Johnsens formidler det imidlertid på en måde der rammer lige i sjælden f.eks. når hun beskriver det at gå fra at læse litteratur til at lytte til den

Udover de små fine tekstglimt ind i livet som hjerneskadet, er romanen fuldt med en masse små naturbilleder, som skaber en perfekt baggrund for resten af romanen. Denne bog er et must read for alle og selvom det vil tage mindre en 1time for jer at læse, vil den sidde i jeres hjerter lang tid efter I lukker bogen.

Bogen kan lånes HER eller købes HER

Den får 6 asti glas ud af 6 mulige

Books & booze #6

Så jeg får overnattende gæster på besøg i weekenden og burde virkelig komme i gang med at gør rent, for støvet er næsten så højt at man kan skrive i det. Er imidlertid aldrig super motiveret i forhold til rengøring, så i stedet for er jeg begyndt at rode op i mine bøger og flytte rundt på dem. Jeg er ca. halvvejs og har mistet motivation og som tidligere fotodokumentation på facebook beviser, ligner det nu mere bare at mine reoler har kaste op end at jeg har rodet op.

Derfor holder jeg en lille pause, drikker en lille drink og tænkte at jeg vil dele min sidste gode læseoplevelse med jer.

Varm chokolade med et pebermynte twist

  • En kop varm kakao
  • 4cl juleshot el. en anden pebermynte vodka
  • Flødeskum

Lav en lækker kop kakao – jeg laver personlig en kop på min dulce gusto. Kom en sjat juleshots (eller anden pebermynte vodka) i, rør rundt og pynt med flødeskum.

The Rithmatisk af Brandon Sanderson

Elsker du bøger som Dødsspillet og Harry Potter, så er The Rithmatisk lige noget for dig. Det er en roman fyldt med humor, fantastiske verdner og spænding. Bogens hovedperson er den 15årige Joel, som går i skole på den respekterede Armedius Academy. Normalt har drenge som Joel ikke adgang til denne skole – han er nemlig hverken rig eller heldig nok til at være blevet udvalgt til at være Rithmatiker. Hans afdøde far var imidlertid venner med rektoren og flere af professorerne og dette har ikke bare sikre Joel adgang til skolen, men også garanteret at hans mor har fået et rengøringsjob og at de begge har tag over hovedet.

Men hov – hvad er en rithmatiker? I denne magiske verden findes der to dimensionelle kridtskabninger (ja, det er sært), som angriber og spiser mennesker. Heldigvis findes der rithmatikere, som fra en alder af 8år uddanner sig til at bekæmpe disse væsner ved hjælp af kridttegninger de selv skaber og som herefter bliver levende. I en alder af ca. 16år sendes de til Nebrask i mindst 10år, hvor man forsøger at holde disse vilde kridtvæsner i karantæne.

Joel er desværre ikke selv rithmatiker, men han er dybt betaget af teorierne bag magien. Kort før sommerferien, begynder flere at de elever som læser til rithmatiker imidlertid at forsvinde og Joel bliver ansat som assistens hos en af skolens professorer og skal hjælpe denne med at opklare hvor de studerende er blevet af.

Sandersons hel store styrker er at få sine figurer til at fremstå spillevende. Joel fremstod som en rigtig nørdet teenager, der elsker matematik, men som har svært ved at navigere i de sociale spilleregler. Det kvindelig modstykke til ham, er den overdramatiske Melody, som er knivskarp, men stadig går op i hvor lækker nogle af de mandelig lærer er.

Jeg har selv læst bogen på engelsk, men kender flere der siger at den danske oversættelse er rigtig god.

Du kan låne bogen HER eller købe bogen HER

The Rithmatisk får 5 astiglas ud af 6 mulige.

 

 

 

Books and booze #5

Jeg har været skidt de sidste par dage. Lider af en dårlig ryg, som virkelig ikke er tilfreds med at det meste af mit arbejde foregår siddende, hvorefter jeg går hjem og sætter mig igen for at spille computer eller lege i bloggerland. Når jeg ikke passer på mig selv og får lavet mine øvelser, så trækker smerter fra min lænd videre op i min skuldre, hvorefter jeg for en sindssyg hovedpine, som kan sende mig i seng i flere dage uden at jeg dog kan sove. Så jeg har været pylret de sidste par dage og verden har været ond, men stod i dag op til et mindre mirakel. Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen var kommet som lydbog på storytel, så jeg har brugt dagen i selskab med en halvknotten læge, mens jeg har tøffet rundt på arbejde og taget billeder til facebook, instagram og klargjort et par udstillinger.

Er der en type alkohol som Doktor Bagge ikke kan lide er det kirsebærvin, han vil hellere have en mørk rom. Jeg er ikke nødvendigvis uenige, men kirsebærvin nævnes 4-5gange i bogen, så det virker mere passede at nyde et glas af dette til bogen end rom. Selv er jeg meget glad for Grevindens Kirsebærvin fra Tranekær Slot. Helt perfekt til når man gerne bare lige vil have et lille glas en vinteraften og perfekt til Ris a la mande.

Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I befinder os i Thyregod tilbage til 1920erne. Den lokale læge er blevet opfodret til at skrive om sit arbejde i landdistriktet. Han har egentlig ikke tænkt sig at gøre det, men hans kone presser på og køber nogle flotte noteshæfter til ham. I ren trods begynder han at skrive om sit liv på løse ark papir han gemmer i sine skuffer, så ingen skal få den tilfredsstillelse af læse dem. Doktor Vigand Bagge er ikke et ondt menneske, men en kold barndom og lægegerningen har gjort ham til en hård personlighed, der ikke vil ynkes, beundres eller plejes. Han vil klare sig selv. Faktisk har doktoren det svært med mennesker generelt, ” Mennesker er ikke noget behageligt bekendtskab. De er ikke andet end slim, tarme og indvoldsorm”

Har man læst En ny tid af Ida Jessen(læs mere om den HER), så har man hørt meget om denne mand, gennem hans kone Lilly, men den bog efterlader os med en masse spørgsmål. Mange af disse blive besvaret for os i denne anden bog, men Doktor Bagges reaktioner og handlemønster forbliver et mysterium ikke kun for læsere, men også for ham selv.

Doktor Bagges er en logisk mand og han fikser ting. Han gifter sig med sin kone, fordi han tror hun er gravid. Ægteskabet vil skænke den unge kvinde en frihed til at få sit barn og et familieliv i trygge rammer og Doktor Bagges håber i sit stille sind, at den livsglæde disse to væsner vil skabe, kunne smitte af på ham selv. Desværre er Lilly ikke gravid. Parret forbliver imidlertid sammen de næste mange år på godt og ondt.

Da Vigand indser at han er dødelig syg, ved han ikke hvordan han skal fortælle det til sin kone. Han vil ikke ynkes og han ønsker ikke at dø. Derfor ender han alene på sit kontor med sine tanker og skrifter og giver læsere glimtvise indblik i sit liv. Her møder vi et pligtmenneske, som føler han har fejlet både i sit erhverv og i sit ægteskab på grænse til døden.

Bogen er en lille perle og kan læses selvstændig eller som den perfekte toer til En ny tid.

5 asti glas ud af 6

Den kan lånes HER eller købes HER

Books and booze #4

Nogen gange har jeg lyst til at slå mig selv! F.eks. når jeg forsøger at lave en Espresso martini, men ender med at spilde espresso, bailey, kahlua og vodka ud over hele mit køkken. Det har muligvis noget at gøre med, at min shakers låg ikke var sat ordentlig fast inden jeg begyndte at ryste den. Heldigvis var der stadig noget tilbage i shakeren, så jeg endte i det mindste med en lækker drink efter jeg har havde tørre køkkenskabene af.

Gittes espresso martini:

  • 2cl bailey
  • 2cl vodka
  • 2cl kahlua
  • 1 espresso
  • Masse af isterninger

Start med at brygge en espresso – personlig laver jeg en på min dulce gusto. Har du ikke en fancy maskine der kan lave espresso, for fungere drinken også med stærk kaffe. Hæld espresso og alkohol i en shaker med masser af is og shake shake shake(husk at sætte låget ordentlig fast). Servere drinken i et martini glas, gerne med et par kaffebønner som pynt.

Verden af i går af Stefan Zweig

Nogen gange læser man en bog, der totalt slår benene væk under en og forstyrre ens tankerne i lang tid efter, man har lukket bogen for sidste gang. En sådan bog er Verden af i går af Stefan Zweig.

Stefan Zweig var østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist og denne bog er hans erindringer fra sin barndom i det bedre borgerskab i Wien tilbage i slutningen af 1800tallet, gennem sin ungdom i Europa, sit arbejde i statens tjeneste under 1. Verdenskrig og helt frem til sit selvmord i Brasilien i 1942. Han skaber et fantastisk tidsbillede er ikke blot sin samtid, men også af det kunstnermiljø, som voksende frem i disse år og hvilken politisk magt kunst kunne have.

Zweig føler sig som europæer og knytter stærke bånd med andre kunstnere som Rainer Maria Rilke, Maxim Gorki og James Joyce. Han troede på, at vis Europa lader sig samle under et banner, ville vi alle gå en lysere fremtid i møde. I stedet for at få sit ønske opfyldt, oplever han to verdenskrige og opgiver troen på en bedre verden og tager sit eget liv sammen med sin hustru.

Zweig har dog efterladt os et fantastisk værk, som indirekte beskriver for os, hvorfor det er så vigtigt at Europa står sammen, selvom vi ikke altid er enige. Han troede på en union, hvor nationalstaterne kunne blive endnu stærkere, samtidigt med at sammenholdet mellem landene blev bedre. Han formå at formidle det smukke ved ideen omkring et EU, om end han døde mange år før denne union overhovedet havde fået sin spæde start. Zweig formår gennem sin egen fortvivlelse at give mig håbet og troen for en stærkere og bedre Europa, samlet under en fane uden direkte at skrive en politisk bog.

Jeg giver bogen 5 ud af 6 astiglas.

Du kan låne bogen HER eller købe den HER.

Books and Booze #3

Nogen af jer ved det godt allerede, men for andre af jer kommer det måske som en overraskelse: Jeg udviser til tider relativ stærke stalkeriske tendenser. Det starter ofte på facebook, hvor jeg følger en del semikendte mennesker, som f.eks. Mads Dinesen aka Champagnedrengen. Du har muligvis aldrig hørt om ham, det havde jeg heller ikke for et par måneder siden, men Champagnedrengen er et bekendtskab værd. Han er den tidligere ejer af natklubben NASA i København, dømt for millionsvindel og en homo som elsker sin champagne. Gør du det ikke allerede, bør du bestemt følge Mads Dinesen på facebook. Han vil på en gang forarge dig og få dig til at flække af grin med sine arrogante opdateringer – det er en skønherlig oplevelse.

Du undrer dig sikkert over, hvorfor jeg fabler om denne Mads Dinesen, når dette blogindlæg er en udgave af Books and Booze. Det skyldes helt simpelt, at den kære Champagnedreng, har inspireret mig i forhold til denne uges drinks. For hvordan drikker man sig hurtigt fuld(uden for mange kalorier), når man i bund og grund helst drikker champagne(eller i mit tilfælde asti)? Man kommer selvfølgelig bare vodka i sine bobler.

lejlighedssangevodkaasti

Vodka-asti med blå nuancer

  • Dine ynglings bobler
  • 4cl vodka

Såvidt du ønsker den blå farve, kan du komme lidt blå bols i sammen med vodkaen.

Lejlighedssange af Stine Pilgaard

Elsker du god litteratur med en humoristisk tone, er denne bog lige noget for dig. Jeg-fortælleren er i slutningen af 20’erne og er flytte ind i sin første andelslejlighed sammen med sin kæreste. Ejendommen er fyldt med mærkelige mennesker, som ofte mødes på loftet, da det er det eneste sted med ordentlig WIFI. Der er kærlighedsdramaer, naboer som giver gode råd om sex og et kollektiv i stueetagen. Hovedpersonen ønsker at blive forfattere, men er pt. fanget i et job ved et ugeblad, hvor hun skriver ugens horoskoper og i sin fritid arbejder hun med at skrive lejlighedssange til alle hun kender.

Personlig er jeg særlig glad for det afsnit, hvor jeg-fortæller bliver tvunget til at spille pakkeleg med sin familie. Hun forsøger at snige sig væk, ved at foreslå at hun kan tage opvasken imens de andre spiller. Hun tvinges imidlertid til at sidde med ved bordet, hvor alle lader som om de har det sjovt, mens de aggressivt går efter at stjæle hinandens pakker. Det udvikler sig næsten til en scene fra Game of Thrones(minus nøgne mennesker)

5 astiglas herfra

ASTI5

Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER

Books and Booze #2

Hvad skete der lige for sommeren? Hvad skete der lige med den skyfri himmel og den brandende sol? Her har jeg så forbedre et indlæg omkring sol, læsning og hygge i den lokale park, men i dag er vejret så gråt, vådt og kedelig og billedet lidt sært… men drinksen smager nu meget godt alligevel, bogen er skønherlig og solcremen skulle være den bedste i verden(det mener min veninde i hvert fald)!

projektrosiedarkandstormy

Dark ´n´ Stormy

4 cl mørk rom

Saften af ½lime

Ginger beer

Lime til pynt

  • Fyld et glas med is og pres limen over.
  • Hæld ginger beer i glasset
  • Hæld den mørke rom i glasset. Ønsker man at sikre den klassisk deling mellem ginger beer og rom, kan man med fordel hælde rommen forsinket henover en teske. Gik ikke så godt for mig J

Jeg kan rigtig godt lide at bruge sylteglas, for så kan man hurtig sætte et låg på og tage sin drink med på stranden eller ned i den lokale park.

Projekt Rosie af Graeme Simsion

Don Tillman har planlagt alting i sit liv ned i mindste detajle! Om det så handler om hans arbejde som professor i genetik, hvad han skal spise til aftensmad eller rengøringen af sit badeværelse.  Don ved godt at andre synes han er mærkelig og at han har svært ved at forstå folks bevæggrunde, men han er godt tilfreds med sit liv. Det eneste der faktisk kunne forbedre det, var hvis han havde en kone at dele hverdagen med. Han har desværre ikke haft meget held med at date, så derfor udformer han et spørgeskema, som han udlevere til diverse kvinde han møder. Dette må jo klart være den mest effektive løsning, på at finde en ægtefælles…? Undervej møder han den unge Rosie, som har brug for Dons genetiske evner, for at finde frem til hendes far. Hun er ingen af de ting Don søger i en kone, men han er på mærkeligvis tiltrukket af hende alligevel.

Dette er en fantastisk sjov lille bog, som selv kan få en gråvejr dag til at lysne op. Hovedpersonen Don lider tydeligvis af en sygdom på autisme spekteret, med stor sandsynlighed Aspergers syndrom, om end det ikke er noget som italesættes direkte i bogen. Bogen er dybt humoristisk og jeg grinede højt flere gange mens jeg læste den, og det er heldigvis ikke på Dons bekostning, men af de situationer han få rodet sig ud i.

Tvivler på at en person med asperger kan gennemgå den udvikle, som Don gør igennem bogen, men det er skønt at møde en så anderledes fortæller i en ellers klassisk chick lit.

4 astiglas til denne skønne bog.

 

ASTI4Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER

Books and booze #1

Der er få ting i verden jeg holder så meget af, som en aften i selskab med en god bog og en lækker drink. Det er faktisk en kombination, som kan få min indre livsnyder til at spinne højt af glæde. Denne lille lokale lejlighedsluksus vil jeg derfor fremadrettet gerne dele med jer i en serie jeg vil kalde Books and Booze.

Jeg vil starte ud i den lette ende, med en drink og en bog, som ikke kræver det store af jer. En simpel kaffe med bailey og Biernes historier af Maja Lunde. Begge har jeg nydt henover min sommerferie, på et par kølige og stille aftner i et fortelt på den jyske hede, mens regnen trommede på taget.

bierneshistoriebaileykaffe

Kaffe med bailey:

  • En god varm kaffe
  • En sjat bailey

Bryg din kaffe og kom derefter bailey i efter behag. Kaffe med bailey kan med fordel toppes af med lidt flødeskum. JumJum

Biernes historie af Maja Lunde

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Biernes historie af Maja Lunde, og havde helt bevist gemt den til sommerferien.

I romanen møder vi tre familie, fordelt på tre forskellige kontinenter og i tre tidsalder. Vi møder først Tao fra 2098, som bor i en af Kinas provinser. Verden som vi kender den er brudt sammen, eftersom bierne er forsvundet, hvilket har udløst hungersnød og krig. I Kina har man valgt at begynde at håndbestøve f.eks. træer og Tao arbejder dagligt i trækronerne. Hendes største ønske i verden er, at hendes 3årige søn vil blive klog nok til at kunne forsætte på skolen og derfor ikke begynde som håndbestøver i en alder af 8år. William er fra 1852 og arbejder som frøhandler i England. Han er fascineret af at studere bikuber og ønsker at udvikle den perfekte kube sammen med sin søn og derigennem bringe familien ære. George lever i USA i 2007. Han er professionel honningavler og tjener desuden penge på at udleje bikuber til de lokale landmænd, så de kan få bestøvet deres marker. George har sendt sin søn på college, så han lære mere om økonomi og hvordan de kan udvide firmaet, men sønnen drømmer om et helt andet liv end faderen.

Jeg havde håbet at lære lidt mere om teorier og problematikkerne omkring biernes forsvinde, som er et reelt problem, ved at læse denne bog. Om ikke andet havde jeg håbet at bogen havde provokeret mig så meget, at jeg ville opsøge mere viden om hvad, klimaet gør ved klodens bier. Desværre forsvinder historien om bierne lidt, for at skabe fokus på de familiedramaer, som udfolder sig mellem forældre og børn gennem hele bogen. Uheldigvis kommer vi aldrig ind under huden på hovedpersonerne og bogen bliver derfor lidt flad.

Jeg vil give bogen tre astiglas – for at være en god sommerbog omkring far og søn forhold, men en bog jeg snart vil have glemt igen.

 

ASTI3

Bogen kan lånes på biblioteket HER eller købes HER