Tag: fredags film

Fredags film #7

Så i disse dage befinder jeg mig på farmen i Aulum, hvor jeg er husbondafløser på mine forældres zoologiske have. Ja ok – måske er det ikke en rigtig zoo, men man kan godt komme i tvivl, når man har mødt deres hund, tre katte, 15duer og hvad der virker som 200høns i baghaven.

Jeg passer farmen en gang om året, når mine forældre tager på en forlænget weekend med et flok venner til Hessellund Sø-Camping til Karup Å Koncert. De hygger sig gevaldigt deroppe og jeg nyder stilheden og muligheden for at være alene, se fjernsyn og ikke mindst få læst en masse. Total badeferie – bare uden varme, sandstrand eller svimmingpool.

Og ja – så er der lige det med at være helt alene hjemme, langt ude på landet omringet af majsmarker. Ved ikke med jer, men jeg synes at alt for mange uhyggelige film foregår i midten af ingenting omgivet af majsmarker.

I går kunne jeg næste ikke falde i søvn, fordi jeg kom til at ligge og tænke på alle de uhyggelige film, der foregår ved siden af majsmarker. Signs og A Quite Place hvor de skumle rumvæsener gemmer sig i majsmarkerne rundt om en gård. Ellers Children of the Corn, hvor en kult af børn laver menneskeofringer til dæmonen der bor i de majsmarker, som omgiver en stille by i Nebraska.

Så kom jeg til at tænke på traileren for 1922, som jeg for en tid siden havde set på netflix. Filmen bygger på en novella af Stephen King og handler om en mand der i 1922 planlægger at myrde sin kone, fordi hun vil sælge den jord hun ejer og rejse væk med deres fælles søn. Gæt hvad deres gård er omringet af?

Hertil aften gjorde jeg så noget dumt – jeg satte mig ude på terrassen og begyndte at se filmen. Udenfor fordi dyrene lige legede så godt og jeg ikke helt stoler på, at hunden ikke kunne finde på at vandre ud og lede efter sine ejere, hvis han ikke er under konstant opsyn.

På et tidspunkt hoppede jeg en centimeter op af stolen, fordi en rotte pludselig springer frem på skærmen. Den stakkels hund, havde lidt tidligere lagt sig på mine fødder, for nu sammen og begyndte at gø i et forsøg på at skræmme den fare væk, som havde fået mig til at lette i vejret. En skam den ikke kunne beskytte mig for uhyret på skærmen.

Kan du godt lide de Stephen King historier, hvor man er i tvivl om det overnaturlige faktisk sker eller det blot er skyldfølelse, som får hovedpersonen til at se ting? Så er denne film lige noget for dig.

Fredags film #6

Det er langfredag og jeg er på vej helt ned i tempo. Er taget hjem for at holde påske med mine forældre, så dagene går med at drikke kaffe, sludre og klappe diverse dyr. Jeg forsøger også at lære mit nye spejlreflekskamera bedre at kende, men jeg synes godt nok det er svært. Den er meget følsom overfor lys og rystelser, i forhold til hvad jeg er van til med en iphone. Billederne er imidlertid så meget flottere, når det endelig lykkes at tage noget godt.

Aften skal bruges i familieskød foran flimmerkassen med et par gode film og klipfiskerne. Mangler du en god filmanbefaling, så har jeg fundet tre kærlighedsfilm på netflix, som jeg virkelig er begejstret for. De har alle tre en meget anderledes vinkling end normalt, men er fyldt med skuespillere jeg elsker. Og ja – måske er to af dem lige så meget actionfilm, som de er kærlighedsfilm.

I don’t feel at home in this world anymore (2017)

Ruth er træt af verden og mennesker der opfører sig som idioter. Denne følelse bliver kun forstærket, da der har været indbrud i hendes hjem og politiet ikke virker videre interesserede i at opklare sagen. Ruth gider imidlertid ikke at finde sig i mere og sammen med sin tossede nabo (Elijah Wood) drager hun for at straffe de skyldige, som dog er langt mere farlige end først antaget.

4 astiglas ud af 6

Down with love (2003)

Vi befinder os i New York tilbage I 1962, hvor den unge forfatterinde Barbara Novak (Renée Zellweger) netop er flyttet til storbyen. Hun har skrevet en selvhjælp bog til kvinder, om at sige nej til kærlighedsaffærer for at kunne få en karriere. Bogen bliver en kæmpe succes og ødelægger livet for den unge journalist Catcher Block (Ewan McGreger), som er van til at kunne vælte sig i damer. Han beslutter sig derfor, for at forføre den unge Barbara, for at bevise at hendes teorier ikke holder. Filmen er fyldt med klicher fra film fra 1960erne, hvilket fik mig til at fnise henrykt flere gange.

4 astiglas ud af 6

Mr. Right (2015)

Matha (Anna Kendrick) falder altid for de forkerte mænd. En dag hun er ude at handle, møder hun imidlertid den charmerende og sjove Francis (Sam Rockwell), der får hendes til at give kærligheden endnu en chance. Eneste problem er at Francis har et usædvanligt job som lejemorder og derfor er eftersøgt af CIA. Dette er en skør, tosset og helt igennem latterlig film og jeg elsker den.

5 astiglas ud af 6

Har I nogen gode ideer til hvad jeg skal se på netflix?

Fredags film #5

På en lørdag! Men OMG – lige om lidt er det endnu engang tid til at se Oscar uddelingen! Og jeg glæder mig virkelig til en hel nat med flotte kjoler, mænd i smoking og ikke mindst en masse filmpriser. Jeg er så heldig, at jeg skal nyde hele natten i biografen, sammen med en gruppe af veninder og jeg kan næste ikke vente.

Der er imidlertid et mindre problem, man kan nemlig ikke rigtig nyde Oscar uddelingen, uden at have set en del af de film som er nominerede. Så jeg har været i gang med lidt research, for at finde ud af hvad jeg bør se inden. Problemet er imidlertid at jeg nu ikke kun er faldet over en masse Oscarfilm, jeg gerne vil se i februar, men også en masse andre film jeg bare gerne vil se. Så her er fem film, jeg håber at nå at se i biografen i februar.

En af de første jeg faldt over er Underverden: en ny dansk actionfilm skrevet og instrueret fra Fenar Ahmad. Hovedpersonen hedder Zaid: Han er uddannet læge, har en lækker lejlighed og venter sit første barn med sin kæreste. Desværre går det ikke så godt for hans lillebror, som ender med at blive banket ihjel, dagen efter at Zaid ikke vil låne ham penge. Zaid vender herefter tilbage til det hårde bandemiljø i København, for at tage hævn på dem, der dræbte hans bror.

En anden film om familierelationer, som jeg bare skal se, er Lion med blandt andet Nicole Kidman på rollelisten. Filmen handler om en femårig dreng, som bliver væk fra sin familie i Indien og ender med at blive adopteret af en familie i Australien. 25år senere tager han ud på en rejse, for at genfinde sin familie. Denne rejser kommer ikke kun til at påvirke den unge mand hårdt, men også hans nye familie. Lion er nomineret til 6 oscars.

Nogen gange har man bare brug for en hjernedød film, som man kan spise masser af popcorn til. The Great Wall fremstår som en total dum fantasy actionfilm, som er en genre jeg bare elsker. Europæiske lejesoldater er taget til Kina for at få fingre i opskriften på krudt. Da de når til den kinesiske mur opdager de imidlertid at dette bygningsværk ikke blot er der for at beskytte Kina mod mongolerne, men derimod også mod horder af uhyrer der til stadighed angriber dem.

En dag hvor jeg gerne vil blive rørt, regner jeg med at tage ind og se den amerikanske film Moonlight, som er nomineret til 8 oscars. Filmens omdrejningspunkt er en sort mand, som vi møder som barn, teenager og voksen. Han er opvokset i et hårdt miljø i Miami, hans mor er stofmisbruger og det tætteste han er på en stabil voksen er den lokale narkohandler. Hans mål er at slutte fred med sin fortid, acceptere sin seksualitet og finde sin plads i verden.

Sidst med ikke mindst er der La La Land, som er nomineret til ikke mindre en 14 oscars, hvilket er det sammen som Titanic var i sin tid. Det er en musical med Ryan Gosling, der spiller en arbejdsløs jazzmusikant og Emma Stone der spiller en kvinde der ønsker at blive skuespiller. De to slår pjalterne sammen for at nå deres drømme. Jeg har det svært med musicalfilm, men jeg er meget glad for at se på Ryan Gosling mens han danser, så det er et must.

Har virkelig også lyst til at se Split og Lego Batman Movie, men tvivler på at jeg når de 6 andre og disse kan vente til de kommer på netflix.

Er der film du bare skal se i februar?

Fredags film #4

I dag er det fredag den 13 og selvom det er totalt irrationelt, gør det mig lettere bekymret for om der er en sindssyg massemorder på vej ind i af min hoveddør. Ja – jeg ved godt det ikke giver mening, men jeg er også bange for at vareulvene vil angribe mig, når der er fuldmåned. Og ja ja, jeg ved selvfølgelig godt at der ikke findes vareulve, men man behøver jo ikke at udfordre skæbnen.

Derfor skal jeg ikke bruge aften at gipse af rædsel over gyserfilm, men er derimod gået på opdagelse i netflix gode udvalg af film fra 80erne og fundet en håndfuld som jeg elsker og som I måske ikke vidste fandtes i netflixs base.

Det tætteste vi kommer til en gyser på listen er Gremlins, men jeg ser den nu mere som en humoristisk film, som bestemt er underholdende for hele familien. Filmen handler om en dreng der får et usædvanlig kæledyr i julegave af sin far. Den yngler desværre en større gruppe af skræmmende og gruopvækkende væsner, som sætter den stille familie på den anden ende.

Genså for et par år siden Goonierne med min nevø og den holder stadig. Både for mig og for en knægt på en 13år. Har du lidt svært ved at huske denne film, så handler den om en gruppe børn der finder et skattekort og herefter drager ud på eventyr for at finde en sørøverskat. Steven Spielberg er bag filmen og den er fyldt med humør og billedmæssige flotte scener.  Har du tweens børn, så nyd’ den med dem.

Er man mere til en romantisk komedie, vil jeg helt sikker vælge den originale Footloose. Det skyldes nok mest at jeg i mange år har haft et kæmpe crush på Kevin Bacon og jeg elsker at se ham danse rundt i denne film og være lækker. Det eneste der kunne gøre denne film bedre, ville være hvis Tom Hiddleston lavede en genindspilning med sig selv i hovedrollen, om end han måske er lidt gammel til at spille gymnasieelev… men gud hvor er han lækker (kom lige til at gense denne trailer 5gange i træk).

En anden fyr jeg har haft et celebrity crush på(da jeg var barn) var den vietnamesiske dreng( ja han er også med i Goonierne) fra Indiana Jones & templets forbandelse. Elskede virkelig denne film, da jeg var tween og jeg genså den del hvor de spise levende slanger og var de er omringet af klamme insekter igen og igen. Ikke fordi jeg synes det var lækkert, men det var så klamt og min veninde og jeg elsker at væmmes over hvor afskyelige de scener var.

Den type film som jeg imidlertid elsker højest fra 80erne og 90erne er humoristiske action komedier som Die Hard og Frækkere end politiet tillader. Derfor blev jeg også begejstret da jeg så, at netflix havde 48 timer med Nich Nolte og Eddie Murphy overfor hinanden som den barske politimand og den frækker forbryder. SÅ nu vil jeg sige godnat og nyde denne film!

Fredags film #3

Nogen gange føler jeg mig gammel og halvsur – særlig på en fredag i et tog, hvor man er fanget med flere grupper teenagere, som er på vej til fest med deres plastikposer fyldte med mokai. Gudskelov for at jeg har hovedtelefoner, så jeg kan nyde en film i stedet for at lytte på deres scoretricks længere end højest nødvendigt.

Har du smidt dig i sofaen eller er du også fanget i et Arriva tog, så er der her lidt filmanbefalinger.

Jeg elsker simpelthen dokumentere! Faktisk elsker jeg dem så meget, at mange er mine venner er ved at blive trætte af det, fordi jeg næste dagligt starter en samtale ” Jeg har lige set en dokumentar om …”. Og nej, jeg er ikke ligefrem kritik i forhold til emnevalg. I denne uge har jeg set dokumentere om alt fra den Amanda Knox over Gangsterrap til Cubas historie.

Den dokumentar der har rørt mig mest var imidlertid dokumentaren Den 13 forfatningsændring, som du kan finde på Netflix. Den handler om det amerikanske fængselssystem og om hvordan et land med 4 procent af verdens befolkning har over 22 procent af verdens fængselsindsatte. Vidste I at 41procent af unge i U.S.A. har været anholdt inden de er 23år gamle – det er virkeligt ekstremt. Vil imidlertid advare, at så vidt du er fan af Bill Clinton og ønsker du at blive ved med det, så lad være med at se denne film… hans stjerne hos mig er virkelig faldet og jeg må sige at jeg godt kan forstå at de sorte ikke stod i kø for at stemme for endnu en Clinton. Har du ikke tid til at se en helt film, så vil jeg foreslå at du ser denne youtube-video på 4 minutter, som giver en kort indblik i hele problematikken.

Denne dokumentar får 6 astiglas ud af 6

Efter denne dokumentar var jeg nød til at se en af mine ynglings film En verden udenfor(The Shawshank Redemption) som også kan findes på netflix. En verden udenfor er historie om manden Andy Dufresne, som bliver dømt til livstid i fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker, efter at han ikke kan bevise sin uskyld. Han bliver placeret i Shawshank fængslet, hvor han får et tæt venskab med manden Red, som er vores fortæller igennem filmen. Det er til tider en meget dyster film, der fremstiller nogle af de mørke sider af amerikanske fængsel system. Samtidig er det dog også en historie om håb og menneskelig tålmodighed. Jeg kan bestemt også anbefale, at man læser den novelle som filmen er bygget på og som er skrevet af gyserforfatteren Stephen King (bogen kan desværre ikke købes på dansk længere, men kan lånes på biblioteket.)

Denne film får 6 astiglas ud af 6

Fredags film #2

Så er det endelig fredag efter en travl uge, som har stået på masser af arbejde og sjov med vennerne. Jeg er imidlertid smadret og aftenen skal bruges i selskab med netflix. Inden min date med min sofa, vil jeg dog lige komme med et par film-anbefalinger til jer andre.

Har man lyst til en tur i biografen, har jeg pt. en film man bør se og en stor ANSVARSEL:

suicide-squad-movie-2016-poster

Ved godt, at der er mange der ikke kan lide Suicide Squad, men jeg synes faktisk filmen er meget fed. Kort sagt handler den om, at en ond heks er ved at smadre verden, og de eneste der kan redde menneskeheden, er de ondeste superskue verden har set. Der er helt sikkert plads til forbedringer i filmen, men jeg synes folk har overdrevet meget i deres kritik… måske er det fordi jeg ikke har læst de oprindelige tegneserier og derfor ikke forstår hvor fedt det hele burde være.  De to bedste ting ved filmen er Cara Delevinge, som heksen Enchantess og Margot Robbie som Harley Quinn(Jokerens kæreste). F*** de kvinder sparker for meget røv og hvor er de smukke! Sad jo helt og savlende over dem.

4 glas asti til denne film

ASTI5

The_Legend_of_Tarzan_poster

Derimod burde ingen se The Legend of Tarzan. Det er den dårligste film jeg har set i år og jeg har set en del. Har ikke ord til at beskrive det kaos og kliche fyldte rod, som denne historie består af. Havde ikke engang de store forventninger, men var blevet lovet at Alexander Skarsgård ville være topløs det meste af filmen, hvilket han ikke var. Så igen: lad være med at se filmen, læs i stedet for dette sjove blogindlæg omkring filmen!

1 glas asti til denne sørgelige undskyldning for en film

ASTI1

Turner_and_hooch_poster

Er man mere til at dyrke sin sofa og har man brug for en ”Oldie but goodie” ville jeg vælge Turner and Hooch(eller Turner og hund på dansk), som jeg lige har fundet ud af ligger på Netflix. Til jer som ikke kender filmen, handler den om den meget pertentlige politimand Turner, som er nød til at arbejde sammen med den savlede hund Hooch for at opklare et mord. Filmen er både en udmærket krimi, men mest af alt grineren at se (igen).

4 glas asti for et hyggeligt tilbageblik

ASTI4

hoteltransyl

Er man en barnlig sjæl der elsker animationsfilm, eller har man børn i familien, vil jeg anbefalede Hotel Transylvania, som jeg nu endelig har fået set.  Plottet er at Dracula har fået en datter, som han vil gøre alt for at beskytte mod de farlige mennesker i verden. Derfor har han fået bygget et kæmpe hotel i Transylvania, hvor hans datter i tryghed kan vokse op mellem andre moster. Nu er datteren imidlertid blevet teenager og vil ud og se på verden.

4 glas asti for en sjov ny vinkel på myten om Dracula

ASTI4

Har I nogen gode foreslag til, hvad jeg bør se i den kommende tid?

Fredags film #1

Det er fredag, der er dømt weekend(for de fleste) og det skal regne på søndag. Derfor tænker jeg det er på tide at jeg anbefaler et par film, inden jeg skal ud og jagte et par pokémon i nabolaget inden sengetid.

Har man lyst til en biograftur vil jeg pt. anbefale Star Trek Beyond eller The Dressmaker.

Er selv en kæmpe Star Trek fan, om end jeg desværre ikke taler Klingon. Derfor har jeg naturligvis også være inde og se den nye film.  I klassisk stil er USS Enterprise på vej ud i det ukendte univers, hvor de møder endnu en superskurk, som ønsker at smadre Den Forende Føderation af Planeter. Yeah, ikke videre original. Men elsker du aktion, fantastiske kampscener og humor er denne film bestemt en du bør ser. Historie er lidt tynd og jeg tror ikke rigtig på begrundelsen for, at skurken er blevet ond, men det er en ægte Star Trek film. Sådan en film, hvor du er lidt i tvivl om Spock og Bone vil smadre hinanden eller smider hvad de har i hænderne og kysse passioneret… sådan som i den originale serie… eller er det bare mig der ser en total bromance? Det kunne virkelig være et tvist, hvis de to ligepludselig blev et par… mon der er nogen som der har skrevet fanfiction om dem som et par??? Ja, det er det så… Google er ikke altid din ven.

insp_spock_mccoy

Vil give den 4 astiglas

ASTI4

 

Er du mere til en dramatisk kærlighedsfilm, vil jeg anbefale The Dressmaker. Kort sagt handler filmen om kvinden Tilly(Kate Wilslet), som efter at have været modedesigner i Paris vender tilbage til sin fødeby i den australske outback. Tilly blev tvangsforflyttet fra byen som 10åring, efter hun blev mistænkt for at have dræbt en jævnaldrende dreng og hun er nu kommet tilbage for at finde ud af hvad der virkelig skete.  Filmen rammer en række genre fra kærlighedsfilm, til komedie over kriminalhistorie, hvilket giver fortællingen en syret stemning, som passer godt til den skæve historie.

The_Dressmaker_film_poster

To af mine ynglings ting ved filmen

  1. Kate Wilslet på 40 og den mandlig hovedperson Liam Hemsworth(den bedste Hemsworth) på 26 spiller jævnaldrende. Skønt at se at det ikke altid er en ældre mand med en yngre kvinde.
  2. Hugo Weaving som den lokale politimand, der elsker at danse rundt i smukke kjoler.

Vil også give den 4 astiglas

ASTI4

mccullinposter1

Er du lidt mere til at ligge hjemme i sofaen og se netflix, men samtidig lege lidt intellektuel, så vil jeg forslå dokumentaren McCullin. Her kommer vi helt tæt på den berømte fotojournalist Don McCullin, som har været med til at dække blandt andet opbygningen af Berlinmuren, konflikterne i Nordirland og krigen i Vietman. Man kommer helt ind på mennesket McCullin og høre om hvordan han blev afhængig af at dække krige. Man hør om de billeder som stadig plager ham og hvordan han ikke magtende at forene sit arbejde med et almindeligt familieliv.

5 astiglas

ASTI6

Har I nogen netflixs anbefalinger?