Tag: Klaus Rothstein

Gittes monologer om at møde sine helte

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen herinde, at jeg er rimelig fascineret af kønne mænd og jeg bruger en del tid på at salve over dem. Man behøver imidlertid ikke have en six pack eller en engelsk accent for at jeg finder en person interessant. Man behøver heller ikke være af han-køn. For de personer, som jeg virkelig er betagende af og som jeg ser som mine helte, handler det langt mere om deres intellekt end deres udseende.

Jeg har hørt mange sige, at man skal være varsom med at møde sine helte, fordi man kan blive slemt skuffet. Jeg har imidlertid mødt tre af mine og jeg har bestemt ikke ændret mening om dem, efter vores møder, men nærmest blevet endnu mere betaget af dem.

Så vidt man har fuldt bloggen igennem længere tid, vil man vide at jeg er meget betaget af litteraturkritiker Klaus Rothstein. Faktisk er jeg så meget fangirl af ham, at jeg til bogforum sidste år fik taget en selfie sammen med ham. Flere kollegaer har spurgt mig, hvorfor jeg er så betaget af denne ældre mand og ikke ligefrem er i liga de fleste hollywoodmænd. Svaret er at det handler om intellektet og ikke mindst evnen til at formidle sin viden videre til andre.  Rothstein er min helt, fordi han formår at formidle ny skandinavisk litteratur til mig, på en måde hvor jeg gerne vil læse det. Dette ser jeg virkelig som en superhelteevne, eftersom jeg er normalt er alt for interesserede i vareulve og drager til at læse bøger af skandinaviske overuddannede akademikere. Det var f.eks. igennem en af hans artikler i Weekendavisen, at en veninde og jeg for første gang stiftede bekendtskab med den norske forfatter Erlend Loe. Og jeg forfølger gerne Rothstein rundt på Bogforum, fordi han ofte interviewer forfattere jeg ikke altid kender, men som skriver interessante bøger. For et par uger siden, var jeg så heldig at være til foredrag med ham i Esbjerg, hvor han talte om flygtningekrisen og hvordan den påvirker Europas identitet lige nu. Det var vildt spændende, og bagefter fik vi en snak omkring hvad der er litteratur kan give os og hjælpe os med, når vi står over for så komplekse problemstillinger. Så skønt!

Kim Leine er den første forfatter jeg nogensinde har interviewet! En kollega havde spurgt om jeg ville gøre det og jeg har sagt ja i allerbedste Pippi-stil. Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt finde ud af os. Jeg havde så mange sommerfugle i maven inden han kom, at jeg fik kvalme og havde på det tidspunkt virkelig fortrudt mine ord. Elskede virkelig roman Kalak, for sin rå ærlighed og til tider poetiske ånd. Jeg har være fascineret af Profeterne i Evighedsfjorden, om end jeg synes den var lidt for lang. Han var min ynglings forfatter. Kim Leine var imidlertid skøn at stå og snakke med lige inde vi skulle på. Han var også nervøs og han havde lige fået at vide at han var nomineret til en stor pris, så han var lidt oppe og køre og stod og trippede begejstret. Hele aftenen gik godt, om end jeg har meget hektiske røde kinder på dette billede.

En kvinde jeg ser som en litterær helt er Ida Jessen. Hun var en af de første forfattere jeg læste, som beskrev den virkelighed jeg er vokset op i. Langt ude på landet i Jylland, i den lille by, hvor alle blander sig i hinandens ting. Hun skriver om verdner der smuler og hvordan vi overlever det som mennesker: om du en voksen kvinde er mister din mand i romanen Nye tider eller som en ung dreng vis storebror driller i Carl-billedbøgerne. Har været så heldig at få lov at interviewe hende til et arrangement på arbejde og hun er ligeså flink og vidende i virkeligheden, som hun fremstår til at være i medierne. Derudover er hun menneskelig og nærværende på en helt særlig måde.

Disse er mine tre litterære helte og jeg er virkelig glad for at have mødt dem både på skrift og i virkeligheden.

Bogforum 2016

Ups – jeg havde der vist lovet at skrive et lille indlæg om mine oplevelser på Bogforum, men er helt kommet fra det efter jeg er kommet hjem fra København… men I skal da ikke snydes.

Det var en helt fantastisk weekend, primært brugt sammen med gode venner og omgivet af forfattere og bøger. Meget mere kan min indre bogfreak ikke ønske sig af verden. Særlig to ting har virkelig gjort indtryk på mig.

Det ene var da jeg var inde og høre den amerikanske forfatter Patrick Ness fortælle om sin ungdomsbog Monster. Han fortalte en masse om bogen og det at være forfatter generelt. Det fedeste var imidlertid hans tanker omkring det at skrive bøger til unge, når man selv er voksen. Ifølge ham er det vigtigste voksne kan gøre for unge, at tage dem og deres følelser alvorlige. Ikke bare være bedrevidende og underkende deres holdninger og følelser som tossede, fordi de er ytret af en 14 årig. Har aldrig rigtig været bevidst om det, men jeg tror at det er denne tankegang der har været fundamentet i mit arbejde med udsatte unge de sidste fem år. Har i de sidste par dage læst hans bog Monster og den er helt fantastisk – regner med at det kommer en anmeldelse af den i løbet af næste uge.

rothastein

Der var også rigelig tid til at stalke min ynglings litteraturkritiker Klaus Rothstein alle tre dage. Faktisk tog jeg mod til mig og fik faktisk et billede sammen med ham og historikeren Tom Buk-Swiety.  Jeg er på en og samme tid total pinlig berørt over at have spurgt dem, men samtidigt utrolig glad for billedet. Det sjoveste var at Rothstein mente at jeg har taget fejl af ham og en rigtig kendt. Han kunne vist ikke forstille sig at nogen ville have taget deres billede sammen med ham. Efter den lille samtale, fortalte jeg ham sjovt nok ikke at jeg havde stalket rundt efter ham hele weekend og gentagende gange havde tage selfier med ham i baggrunden. Han behøver jo ikke vide hvor tosset jeg virkelig er……

stakel

Mens vi venter

Denne uge har været fyldt med oplevelser og overraskelser, både af den gode og mindre rare slags. Jeg har blandt andet været 5dage i London(YES) og ham der Trump skal være den næste præsident i U.S.A(SUK). Min rejse skal jeg nok skrive mere om i næste uge, men lige nu er min hjerne mest optaget af en af de største begivenheder i mit kalenderår – Bogforum.

Jeg glæder mig som et lille barn til at bruge 3 dage i BellaCenteret fyldt med bøger, forfattere og ikke mindst mennesker, der elsker bøger og det at læse. Jeg skal som altid afsted med 3 gamle venner og det bliver fantastisk endnu engang at mødes omkring bøger, venskab og god mad i København.

Jeg har ikke været hele Bogforum programmet igennem endnu, men jeg er faldet over et par ting, som jeg bare skal nå at opleve.

Om lørdagen skal jeg f.eks. i Auditoriet og se Jan Guillou og Tom Buk-Swienty i samtale med Klaus Rothstein omkring litteratur og historie, med udgangspunkt i spørgsmålet ” Hvornår digter vi med kilderne, og hvornår får den fiktive historie frit løb”. Jeg synes at Guillou er en dygtig historiefortæller og jeg er vild med hans serie Det store århundrede, som kort fortalt handler om tre norske brødre, som ender som brobyggere rundt omkring i verden. Overfor ham har vi Buk-Swienty, som har formået at få mig gjort forelsket i Kaptajn Dinesen igennem hans biografier om manden. Glæder mig meget til at høre om deres syn på dette emne og ikke mindst bare nyde den fantastiske litteraturkritiker Klaus Rothstein, som jeg er total fangirl af.

Om søndagen skal en del af min tid bruges i selvskab med Svend Brinkmann, som jeg er meget betaget af. Jeg er vild med hans bog Stå fast, ikke fordi den giver mig svarene på hvordan jeg skal leve mit liv, men fordi den har rusket op i mig og har fået mig til at indse at min liv ikke blot skal være en tjekliste over ting jeg har opnå, ved at gøre hele mit liv til et langt projekt. Glæder mig til at høre mere om hans nye bog Ståsteder og håber at den kan sparke ligeså meget til mig, som hans tidligere værk gjorde.

Hvad med jer, skal I til Bogforum? Og er der noget I bare skal se derover?