Tag: Pokémon Go

Sunday blues #5

Ligger henslængt i min sofa og er yderst udmattet efter weekendens aktiviteter. Jeg har haft gæster siden fredag, hvilket altid er skønt. Der har været masser af lækkert mad, brætspil og lange gåture i kulden for at fange pokémons. Faktisk var der et mad dash tidligere i dag, da vi opdagede at pokémonen Doduo var 100meter fra min lejlighed. Så ja – hvis du så en tosse i nattøj løbe rundt i gågaden i Esbjerg med to iphones i hånden ved en 11tiden, så var det bare mig. Ja, de fredelige mennesker der var ude på søndagstur kiggede sært på mig, men hvad gør det, når man fik fanget en pokémon man manglede.

Men selv om jeg elsker at have gæster, så er min introverte side total klar til at få lejligheden for mig selv igen. Imidlertid er det desværre ikke helt endt, som jeg kunne have håbet. Mit toilet hyler, sådan virkelig hyler når man trækker ud. Jeg har undret mig over hvad problemet var, men min udlejer mener ikke det er mærkeligt. Heldigvis har en af weekendens gæster, kommet med den perfekte forklaring. Det er fordi Moaning Myrtly (Hulkende Hulda) fra Harry Potter bøgerne er flyttet ind i mit toilet og man må jo sige at det er en indlysende forklaring. Kan ikke sige jeg er overlykkelig over, at have fået en roommate og slet ikke en, der larmer så meget og som altid vil snakke om sine åndsvage problemer med mænd. Det er dog svært at smide en hende på gade – man kan nemlig ikke rigtig snakke alvorligt til hende, uden at hun begynder at græde.

Så det er endnu engang søndag og det er synd for mig, så derfor har jeg fundet et par ting, der kan få min til at smile.

Min hjerne kan ikke rumme så meget, efter en helt weekend sammen med andre mennesker. Normalt ville jeg krybbe ind i et hjørne med en bog og nyde stilheden, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det. Derfor har jeg nydt en del afsnit af serien The Carrie Diaries, som er en form for prolog til Sex and the City. Har du brug for en intetsigende teenageserie, der minder lidt om Sex and the City, ville dette være et perfekt valg for dig.  Den er særlig god, hvis du elsker serier du kan følge med i, samtidig med at du tjekker sociale medier på din telefon.

Jeg har f.eks. sat og hjertet ting på instagram, hvilket er et relativt nyt medie for mig (du kan finde mig under navnet gittes_monologer). Jeg er pt. særlig glad for de ting, som den norske skuespillerinde Ulrikke Falch(Vilde fra SKAM) poster derinde(STOP STOP STOP – har du ikke set SKAM endnu, så stop med at læse nu og få set den serie!… dette er en ordre). Flere i min omgangskreds, er blevet ved med at snakke om Falchs profil og jeg har endelig været inde og tjekke den ud og hold nu kæft hvor er den sjov. Falch har skabt et helt perfekt lille univers, hvor hun igennem humor tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af sociale medier. Hun er genial!!! Er særlig begejstret for hendes video omkring hvordan du kan bruge make-up, til at få det til at se ud, som om du har større bryster.

Ellers bruger jeg mest instagram til at kigge på de billeder andre folk har taget af deres bøger #bookstagram

Håber I har haft en god weekend derude!

November november november

Den bedste beskrivelse af november jeg nogensinde har hørt er Henrik Nordbrandt digt Året har 16 måneder:

Året har 16 måneder: november,

december, januar, februar, marts, april,

maj, juni, juli, august, september,

oktober, november, november, november, november

November er for det meste mørk, kold og våd. Heldigvis har jeg haft så travlt, at jeg næsten ikke har bemærket det… her er lidt af hvad jeg nåede

  • Rejste til London og så den smukkeste blå himmel over Nordsøenimg_4099
  • Forædte jeg mig i lækker indisk mad
  • Besøgte jeg Sir John Soane’s Museum – et helt fantastisk hus fyldt med kunst og lige til at gå på opdagelse i (Læs at jeg besøgte en horder med alt for mange penge hus, som han har fyldt med historiske artefakter og kunst i flere lag). En lille perle i midten af London, som alle bør besøge og det er helt gratis.
  • Spillet lidt for meget Pokémon Go
  • Fået baileys med Pumpkin spice – mums hvor var det godt.img_4114
  • Var jeg i London Zoo og så den flotte fyr.img_4171
  • Hoppede jeg rundt til en koncert med 3doorsdown – hvilket som altid var helt fantastisk.img_4191
  • Osede jeg lidt for længde i en engelsk boghandel, men heldigvis kunne man købe lækker kage og kaffe.img_4200
  • Været i biografen og se Doktor Strange og blev slem skuffet
  • Spiste lækker morgenmad på en indiske resturent
  • Besøgte Warner Bros. Studio Tour: The Making of Harry Potter – hvilket var en helt fantastisk oplevelseimg_4244
  • Drak en butterbeerimg_4247
  • Nåede næsten ikke mit fly hjem fra London, da der var problemer med offentlig transport i England på grund af regn. DSB er altså ikke de eneste der har problemer med vejret.
  • Nydt Mortens aften med en god veninde!img_4326
  • Været på Bogforum og stalket Klaus Rothstein: en mand som jeg virkelig er begejstret for, hvis nogen stadig skulle være i tvivl. Du kan læse mere om mine eventyr på Bogforum her.
  • Undret mig over at både Mads Mikkelsen og Lars Mikkelsen har spillet the bad guy overfor Benedict Cumberbatch. Den ene i Doctor Strange, den anden i Sherlock. Er helt bestemt størst fan af Lars Mikkelsen af de to brødre.
  • Mine forældre fik deres juletræ opimg_4424
  • Donald Thrump vandt præsidentvalget
  • Har jeg lavet hindbærsnitter for første gangimg_4439
  • Været til black friday(hvilket du kan læse mere om her), hvorefter jeg var inde op høre koncerten The English Alehouse V, hvorefter jeg resten af måneden har synget sørøversange.
  • Kom til at købe en ny computer
  • Var inde og se Ole Sønnicksen tale om sin bog Rejsen til Amerika
  • Var jeg på biblioteket og se en live streaming fra Århus Universitet omkring Videnskaben bag god øl – hvor vi selvfølgelig også drak et par skønne specialøl.
  • Nydt vintersolen og fejret det første søndag i advent, hvilket du kan læse mere om her.
  • Købte jeg en ny meget lilla cykel, da min gamle afgik ved døden efter en længere sygdomsperiode.img_4487

Sunday blues #2

Vågnede i dag op til det smukkeste vintersolskin og hele dagen har været centeret rundt om lys generelle evne til at gøre mig glad og veltilfreds. Mine vinduer er imidlertid så beskidte at der knapt kommer sollys igennem dem, så burde virkelig have taget mig sammen og fået vasket vinduer… men det er søndag og derfor er det synd for mig, så jeg gad altså ikke og jeg skulle jo også skrive et nyt indlæg til bloggen.

Da man nu ikke kunne nyde solen inde i min lejlighed, så jeg mig nødsagtigt til at bevæge mig udenfor. Heldigvis er jeg stadig temmelig besat af Pokémon Go, så mens jeg nød solen blev der heldigvis også fanget en masse pokémons og jeg fik tilkæmpet mig et gym midt i gågaden. Som altid når jeg fordyber mig i dette spil, kom jeg i snak med flere fremmede mennesker, som har valgt at bruge denne søndag på den samme aktivitet. Synes det er skønt at se hele familier på søndagstur, mens de fanger små magiske væsner og nyder lyset som det falder mellem træerne i byparken.

img_0004

På dagens gåtur og ikke mindst da jeg kom forfrossent hjem har jeg nydt at lytte til Tænkepauser, som er en serie af bøger udgivet af Århus Universitet, som har til formål at formidle forskning til den brede befolkning. Derfor har jeg i dag lært en del omkring hjernen, korruptioner og myrers liv. Det er dybt fascinerende og virkelig godt formidlet. Hver lille bog er max på 60sider, hvilket er lig med en lydbog på ca. 1 ½ time. Er ved at have lyttet mig igennem de fleste af disse værker, i løbet af det sidste år, men heldigvis kommer der hele tiden flere til. Generelt vil jeg give bøgerne 5 astiglas!

Tænkerpauser kan lånes her eller købes her.

ASTI5

Julen har altid været en stor ting i min familie og noget man virkelig har gjort meget ud af at fejre. Det er virkelig en højtid jeg forbinder med alle former for lys: levende lys, julebelysning i gaderne. lyskæder i diverse træ og buske i folks haver og ikke mindst et religiøs lys i stjernen over Bethlehem. Derfor har jeg i dag også gjort klar til første søndag i advent og lavet en lille hyggelige julescene i min vindueskarm. Den vil jeg nu sidde og nyde, mens jeg spiser lidt risalamande, som Mette Blomsterberg har lavet til mig (læs hun var udenpå den tube jeg købte netto)!

img_4468

Gittes monolog omkring Pokémon Go

Står gerne ved det, er simpelthen besat af Pokémon Go! Synes det er mega sjovt at tuller rundt i diverse byer og fange de små væsner, særligt vis jeg kan lokke nogen af mine venner med. Jep – jeg spillede også pokemons, mens jeg var i Edinburgh.

Vi er flere på arbejde der spiller det og kaffepauserne bliver ofte brugt på at snakke om, hvad man har fanget siden sidst og ikke mindst hvilket hold der er den sejeste. Personlig er jeg på team Instinct(de gule), hvilket jeg bliver mobbet meget med. Det er tilsyneladende det dårlige hold og mine dejlige kollegaer, har f.eks. sendt mig dette billede:

glue

Ja – det gule barn spiser lim. Tak for billedet!

Det sjoveste ved Pokémon Go er i midlertidigt, hvor mange sjove ting folk siger og har gjort i forhold til spillet. SÅ her er et par sandheder fra en gruppe Pokémon Go fan, nogen af tingene har jeg selv sagt, men flere af guldkornene er fra venner og kollegaer.

  1. Overveje at ”låne” mine venners børn hver eftermiddag… det er mere legalt at spille Pokémon Go, hvis man er afsted med et barn.
  2. Jeg kan nå et pokéstop fra toilettet på mit arbejde.
  3. At spille Pokémon Go er en god mulighed for at gå ture med mænd… man kan muligvis se det for en ny form for datingservice.
  4. Jeg ejer nu flere powerbanks, fordi jeg altid skal have strøm til at spille Pokémon Go.
  5. I går gik jeg ind i en lygtepæl(læs også butiksvindue, hegn, cykel), mens jeg spillede Pokémon Go.
  6. Er begyndt at drikke mere kaffe, fordi der er to pokéstop mellem mit skrivebord og kaffemaskinen på arbejde.
  7. Jeg er over 30 år gammel og er ved at gense Pokémon serien fra 90erne.
  8. Jeg har gået over 300 km, mens jeg har haft Pokémon Go tændt.
  9. Gik en fredag aften kl. 23.30 en tur gennem Esbjerg by i regnvejr, fordi en veninde havde flere pokémons end mig. Kunne ikke bære at hun var bedre end mig!