Tag: sunday blues

Sunday Blues #13

Sidder i et arrivatog mellem Nowhere og Langtbortistan, efter en weekend hjemme på farmen hos min familie. Der er blevet købt julegaver, gået ture med hunden og ikke mindst har jeg set Barneby med min far. Det har været utrolig hyggeligt, men en ny uge truer i horisonten. Den sidste ugen inden der er dømt juleferie, med alt hvad den bringer af familiehygge, gaver og alt for meget mad. Glæder mig allerede, men skal lige overleve endnu en standart uge og det er egentlig lidt synd for os alle.

I det mindste er jeg i gang med en ny Jenny Colgan bog og det er ligesom at få et ekstra knus og masser af chokolade på en gang. Hun er bestemt ikke en af de dygtigeste forfattere jeg nogensinde har læst, men hun er en af de hyggeligste og det kan jeg kun være en fan af. Hendes bøger handler ofte om hektiske kvinders lidt grå liv i større byen og hvordan de finder meningen og kærligheden i deres liv, efter de flytter ud i de små samfund i Skotland og England.

Den første af hendes bøger jeg læste (lyttede til) var ”Den lille butik med de lykkeligste slutninger”. Romanen handler om en bibliotekar, der ender med at blive fyret fra sit job under en effektiviserings runde. Hun ender i Skotland, hvor hun køber en gamle varevogn, som hun laver om til en boghandel med brugte bøger.  En bog fyldt med gode bøger, spændende mænd og en rigtig sød border collie. Hvordan kan man alt andet end knuselske sådan en historie, særligt når man arbejder som bibliotekar.

Var også meget begejstret for historien om ”Rosie Hopkins’ søde drømme”, hvor en sygeplejsker fra London vælger at tage til Nordengland, for at hjælpe sin gamle grandtante med at få solgt hendes slikbutik. Bogen foregår både i nutiden og fortæller også om grandtantes kærlighedsaffære under 2. verdenskrig. Super sød og fyldt med godt humør.

Jeg er lige begyndt på ”Det lille bageri på strandpromenaden” og den lover også virkelig godt. Så kan kun anbefale Jenny Colgan, hvis man har brug for en hyggelig bog at læse i henover julen.

P.S. Til alle jer nørder derude, så har hun også været manuskriptforfatter til flere Doktor Who afsnit.

Sunday blues #12

Efter at have overlevet en uge på camping med min familie, er jeg nu tilbage i mit barndomshjem nogle dage inden turen går til videre til Vorbasse Marked. Efter jeg har været supersocialt i en længere periode, er min introverte side krybbet ind i mine forældres pæne stue og har brugt dagen på at spille Sims3 og se True Blood. Kun afbrudt så små pauser hvor katten blev klappet og jeg lærte min mor at bruge bogmærker når hun googler opskrifter. Det er rent afslapning og hvor er det dog skønt at gå helt i stå.

Har stået med min bare fødder i mulden, mens jeg har spist solvarme jordbær og søde ærter. Jeg har endda været på rov i min fars drivhus og spist hans tomater. Jeg har beundret min mors roser og geoginer. Sommer er virkelig kommet, fuldt med vind, sol og regn som en dansk sommer skal have.

Stod som en idiot i 5minutter og bare lyttede til vinden i træerne og hvordan bladene risler imod hinanden, mens der var en svag summen fra trafikken på Hovedvej 18. Det er lyde fra min barndom, som jeg aldrig rigtig har været bevidst om inden i dag, hvor jeg bare stod stille midt i den og trækkede vejret. Var lige ved at overveje at blive en med naturen, men så kommer der en flue og irriterede mig og jeg søgte tilflugt indendørs igen.

Sunday blues #11

Det er endnu engang blevet søndag og en ny uge truer. Den sidste uge inden der er dømt sommerferie for mig. Ved ikke med jer andre, men jeg synes altid at den sidste uge inden en ferie er rimelig stressende. Der er så meget jeg burde have fået lavet og ting der burde afsluttes. Ikke mindst denne sommer, hvor jeg har et stort projekt der løber de næste 8 uger. Muligvis er jeg blot en controlfreak, der gerne vil have lov til at have en fingre med i alt. Det er imidlertid mere sandsynligt, at jeg er så uorganiseret og distræt, at jeg konstant opdager at jeg har glemt vitale ting.

Det er synd for mig og jeg har derfor fortjent en søndag på sofaen med fødderne op og en blød pude i ryggen. Jeg var så heldig at der var en Underground bananis i fryseren og rigelig kaffe på kanden. På nuværende tidspunkt har jeg kværnet mig igennem over en sæson af izombie og det burde du også.

Kan du lide Ally McBeal, men synes du at den mangler zombier og kriminalgåder, så er izombie en serie for dig. Hovedpersonen i serien er Olivia Moore, en ung kvinde der har styr på sit liv. Hun er lægestuderende, med en sød og lækker forlovet og en plan for sin fremtid. Desværre deltager hun i en fest, der ender med at blive overløbet af zombier og hendes fremtidsplaner bliver lagt på køl for en tid. I stedet for at læse videre som hjertekirurg, begynder hun at arbejde i et lighus, for at have adgang til hjerner hun kan spise. Fordelen ved hendes nye kost, er at hun får flashback omkring de personer hun spiser liv og hun kan derfor hjælpe politiet med at fange mordere.

De første to sæsoner af serien ligger på netflix.

Sunday blues #10

I den sidste tid har jeg gået rundt og været rigtig efterårstræt, hvilket er rimelig træls eftersom det endelig er forår og det titter frem med vintergækker alle steder.

Jeg har brugt weekenden hjemme hos mine forældre i Aulum og der har været masser af kringle, hyggesnak og dyrekram. Ved ikke om I kan huske kattekillingen Garfield, men han er blevet lidt større siden sidst han var på bloggen og han er en rigtig kæleprås.

Min brødre har også været hjemme og det er første gang siden jul at vi alle har været samlet samtidigt. Der er blevet spillet brætspil, set dårlige talentshows i fjernsynet og vi har fået snakket om hvad vi hver især går og tumler med i vores liv. Der blev drukket kaffe – masser af kaffe.

Der var dybe samtaler med min niece på 7år om livet store spørgsmål! Om hvor svært det er at forstå at ens dyr kan blive syge og nogen gange død. At hun er blevet kysset på kinden af ham Bastian, som vandt MGP. Og hvad det kræver at være en god kammerat. Ens liv bliver virkelig sat i perspektiv af sådan en lille størrelse.

Og i dag skrives der blogindlæg – masser af blogindlæg, som skal ligges op i løbet af næste uge. Blandt andet indlæg om at møde sine helte, hotte mænd sammenlignet med personer i litteraturen og ikke mindst en anmelde af bogen Hjerneskælv af Zenia Johnson. Håber er at der i resten af måneden, vil komme mere end et opslag på bloggen om ugen. Det virkelige liv har bare fyldt utrolig meget den sidste tid, men denne weekend har heldigvis givet overskud og energi.

Om lidt vil jeg sætte mig ind i et tog og vende snuden mod Esbjerg. Har allerede downloadet en ny bog fra storytel og fundet et par spil til telefonen, så de små tre timer kommer til at gå hurtigere.

Sunday blues #9

Det er endnu engang søndag og tid til en gang sunday blues, men har haft så genial en uge, at jeg ikke har haft tid til at være trist! At det har været en god uge er der flere grund til, men en af dem har bestemt været min biograftur med en god veninde (fra nu af kendt som Bibliotekaren) i går. Vi knaldende to actionfilm af og tror ikke det er noget jeg har gjort siden sine teenagedage. Du burde se begge film, dog af meget forskellige grunde.

Først så vi Logan, som er den nyeste film i X-men universet. Vi befinder os i 2029 og de flest mutanter er døde. Logan(Wolverine) er blevet gammel og heler ikke længere så godt som tidligere. Han lever af at køre limousine nær den mexicanske grænse og forsøger at tage sig af Caliban og Professor X, mens han tyller alkohol indenbords. Fortiden indhenter imidlertid dem i form af en 11årig pige, men helt særlige kræfter. Det er til dato den mørkeste x-men film jeg har set – kampscenerne er enormt blodige og grafiske, heldigvis lettest den dystre stemning med små humoristiske scener. En must see, hvis man elsker de tidligere film, men husk kleenex hvis du har let til tåre.

Efter en halvtimes pause, hvor der lige var tid til at få tisset og købt nye forsyninger i kiosken, var vi tilbage i biografsalen for at se Kong: Skull Island. Og lad os bare være ærlige, der var en grund til at jeg skulle se den film i biografen og det var at Tom Hiddleston var med i den. Efter at have set den, vil jeg sige at det også var en af de eneste grunde til at man behøver at se den. Det er et ok action eventyr, men filmen bringer ikke noget virkeligt nyt med til historien om den gigantiske abe.

Har imidlertid ikke rigtig regnet ud hvorfor jeg er så betaget af Tom Hiddleston, som i bund og grund bare er en ”pasty white british dude”. Bibliotekaren har imidlertid påpeget, at han på en eller anden måde har enorm meget swag og det er skønt bare at se ham kommer gående imod dig på et filmlærred. Derudover har han en enorm lækker stemme og han kan tale om hvad som helst og jeg ville med glæde lytte med. Her taler han f.eks. om matematik og jeg finder det enormt interessant lige pludselig. Hvorfor har han ikke indtalt en bog endnu…

Glædelig søndag, håber jeres har været ligeså dejlig som min.

Sunday blues #8

Skulle du sidde og være i tvivl, så er det endnu engang blevet søndag og det er sådan lidt synd for mig, for weekenden er snart over og næste uge bliver en af de hektiske med masser af arbejde, private aftaler og på tirsdag skal jeg ligefrem læse højt på Fortælletrappen på Esbjerg Hovedbibliotek. Så mangler du noget at lave kl. 17 og befinder du dig i nærheden (måske er du nede og besøge et par pokémon stop) så kig ind og får dig et grin over den super humoristiske og smukke bog Minna mangler et øvelokale af Dorthe Nors.

Weekenden er for mit vedkommende, blevet brugt på tre meget forskellige aktiviteter:

  1. Som man kunne læse på bloggen i går er jeg blevet total besat af instagram. Derfor har jeg også brugt flere timer på at planlægge hele den næste måneds billeder til platformen og det er sgu lidt pinligt hvor lang tid jeg har brugt på det – særligt taget i betragtning af, at jeg ikke har taget særligt mange af selve billederne, da der har været overskyet og derfor dårlig lys i min lejlighed.
  2. Jeg ville egentlig også har ryddet lidt op i mine gemmer, men så faldt jeg over computerspillet Zoo Tycoon i en af mine kasser og så blev jeg jo lige nød til at spille det lidt. Det betød at jeg først kom i seng kl 4 i nat, da jeg jo lige skulle opbygget en zoologiskhave, der var så sej at jeg kunne adoptere pandabjørne. Mine prioriteringer er ikke altid de rigtige.
  3. Derudover har jeg lavet en del research omkring de danske fortællinger omkring Elverhøj, i forbindelse med et hemmeligt projekt jeg roder med. Har virkelig nydt at lytte Friedrich Kuhlau og Johan Ludvig Heiberg sange til stykket, mens jeg læser H.C. Andersen udgave af fortællingen.

Selvom det er søndag og jeg er lidt ked af det, så glæder mig imidlertid helt vildt til i morgen, hvor jeg skal til foredrag med min store helt Klaus Rothstein, som besøger Sædden Kirke. Her skal han fortælle omkring flytninge- og immigrationskrisen som Europa pt. står midt i og hvilke moralske og etiske dilemmaer dette sætter os i.

 

 

Sunday blues #7

Det er søndag og det betyder normalt at jeg har lidt sunday blues men ikke i dag. Jeg skal nemlig ikke på arbejde i morgen og hele natten skal bruges i biografen sammen med gode venner. Det er nemlig blevet tid til Oscar uddelingen og jeg skal for første gang opleve det i en af Nordisk film biografer. Jeg har forbedret mig grundigt: fået en god middagslur og været på en længere pokémon jagt i lorte vejr. Så nu kan jeg med god samvittighed spise en masse slik, mens jeg nyder flotte kjoler, dejlige mænd i smoking og forhåbentlig nogle mindeværdige taler. Aftenen starter ud med at vi skal se filmen La la Land, som jeg er spændt på endelig at se. Det er jo altid lækkert at kigge på Ryan Gosling i et par timer.

Problemet har imidlertid været, at jeg ikke helt har kunne blive enig med mig selv om, hvad tøj jeg skulle have på. Har hørt at nogen møder op i flotte kjoler, som om de selv er klar til at gå ned af den røde løber. Sådan en påklædning ville kalde på make-up. Dette giver dog problemer, eftersom jeg kommer til at gnide mig meget i øjnene, når jeg bliver træt og så er der dømt pandaøjne. Andre møder mere eller mindre op i deres nattøj. I modsætning til andre kvinder er jeg ikke nuttet i mit nattøj, men ligner nærmere en sindsforstyrret hjemløs, så det virker heller ikke oplagt. Jeg er endt med at tage mellemvejen og fundet en hverdagskjole og en super blød sweater.

Nu er spørgsmålet så hvad jeg ellers skal pakke? Fortryder jeg at tage af sted uden en læbepomade, håndcreme eller måske ligefrem et tæppe. Så vidt jeg spiser popcorn, burde jeg så tage tandtråd med, hvis det sætter sig fast imellem mine tænder. Min søndag er om noget fyldt med first world problems.

Sunday Blues #6

I går oplevede jeg noget helt fantastisk – eller faktisk oplevende jeg en masse ting, som tilsammen skabte en helt fantastisk aften. Jeg var draget til København sammen med tre af mine gode nørdvenner. Vi var nemlig så heldige at vi havde fået billetter til Gaming Koncert i DR koncerthus, hvor DR symfoniorkester og DR koncertkor spillede det bedste musik skrevet til computerspil i de sidste 25år. De blev hjulpet på vej af sopran Louise Fribo og alle nørders ynglings tv-vært Jakob Stegelmann.

Jeg havde glædet mig som et lille barn til selve koncerten, men også bare for muligheden for at se nærmere på den koncertsal, som man så ofte har set i fjernsynet. Den er om noget endnu smukkere i virkeligheden og selvom man ikke sad videre godt i stolene, så var man hensat i en perfekt stemning inden musikken overhovedet begyndte. Prikken over i’et i forhold til stemningen, var imidlertid den brogede flok af mennesker, som havde valgt at deltage i koncerten. Der var nørder overalt: Hipsteren ved siden af mig, der ikke kunne sidde stille da Super Mario temaet blev spillet. De blege nørder fra kældrene, man normalt kun møder i biografen, når der er en ny marvel film. Den unge pige med lilla hår, tatoveringerne og en øl i hånden. Drengen på ti, som havde tvunget sine forældre med. Jeg følte mig virkelig hjemme.

Der var kuldegysninger op og ned af mine arme fra den første violin startede ud til det stående applaus da koncerten var over. Orkesteret var på over 80 personer og når koret trådte til var der over 100mennesker på scenen. Særlig gengivelserne af musikken fra i The Witcher 3 og Assassin’s Creed 4: Black Flag rørte mig. Sjovt nok ikke fordi jeg har spillet nogle af spillene, men fordi musikken fra begge computerspil er med på den spotify playliste jeg normalt lytter til når jeg læser.

Denne koncert får 6 asti glas ud af 6

I dag har imidlertid virkelig været dagen derpå: vejret er gråt og i morgen er det mandag og en ny uge truer med masser af arbejde og forpligtelser. Derfor er det synd for mig og jeg er krøbet sammen i min sofa, med min computer for at skrive dette indlæg mens jeg lytter til ja… du gættede rigtigt, virkelig god spilmusik.

Vil du også det, så vil jeg anbefale dig at lytte til albummet The Greatest Video Game Music indspillet af London Philharmonic Orchestra som ligger på spotify, kan købes i itunes eller kan lånes på biblioteket HER. Falder du herefter for musik, så er der også en vol. 2 og derudover bør du også tjekkes soundtrackene til The Witcher 3, Assassin’s Creed 4: Black Flag eller hvilken som helst af Final Fantasy spillene ud.

Sunday blues #5

Ligger henslængt i min sofa og er yderst udmattet efter weekendens aktiviteter. Jeg har haft gæster siden fredag, hvilket altid er skønt. Der har været masser af lækkert mad, brætspil og lange gåture i kulden for at fange pokémons. Faktisk var der et mad dash tidligere i dag, da vi opdagede at pokémonen Doduo var 100meter fra min lejlighed. Så ja – hvis du så en tosse i nattøj løbe rundt i gågaden i Esbjerg med to iphones i hånden ved en 11tiden, så var det bare mig. Ja, de fredelige mennesker der var ude på søndagstur kiggede sært på mig, men hvad gør det, når man fik fanget en pokémon man manglede.

Men selv om jeg elsker at have gæster, så er min introverte side total klar til at få lejligheden for mig selv igen. Imidlertid er det desværre ikke helt endt, som jeg kunne have håbet. Mit toilet hyler, sådan virkelig hyler når man trækker ud. Jeg har undret mig over hvad problemet var, men min udlejer mener ikke det er mærkeligt. Heldigvis har en af weekendens gæster, kommet med den perfekte forklaring. Det er fordi Moaning Myrtly (Hulkende Hulda) fra Harry Potter bøgerne er flyttet ind i mit toilet og man må jo sige at det er en indlysende forklaring. Kan ikke sige jeg er overlykkelig over, at have fået en roommate og slet ikke en, der larmer så meget og som altid vil snakke om sine åndsvage problemer med mænd. Det er dog svært at smide en hende på gade – man kan nemlig ikke rigtig snakke alvorligt til hende, uden at hun begynder at græde.

Så det er endnu engang søndag og det er synd for mig, så derfor har jeg fundet et par ting, der kan få min til at smile.

Min hjerne kan ikke rumme så meget, efter en helt weekend sammen med andre mennesker. Normalt ville jeg krybbe ind i et hjørne med en bog og nyde stilheden, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det. Derfor har jeg nydt en del afsnit af serien The Carrie Diaries, som er en form for prolog til Sex and the City. Har du brug for en intetsigende teenageserie, der minder lidt om Sex and the City, ville dette være et perfekt valg for dig.  Den er særlig god, hvis du elsker serier du kan følge med i, samtidig med at du tjekker sociale medier på din telefon.

Jeg har f.eks. sat og hjertet ting på instagram, hvilket er et relativt nyt medie for mig (du kan finde mig under navnet gittes_monologer). Jeg er pt. særlig glad for de ting, som den norske skuespillerinde Ulrikke Falch(Vilde fra SKAM) poster derinde(STOP STOP STOP – har du ikke set SKAM endnu, så stop med at læse nu og få set den serie!… dette er en ordre). Flere i min omgangskreds, er blevet ved med at snakke om Falchs profil og jeg har endelig været inde og tjekke den ud og hold nu kæft hvor er den sjov. Falch har skabt et helt perfekt lille univers, hvor hun igennem humor tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores brug af sociale medier. Hun er genial!!! Er særlig begejstret for hendes video omkring hvordan du kan bruge make-up, til at få det til at se ud, som om du har større bryster.

Ellers bruger jeg mest instagram til at kigge på de billeder andre folk har taget af deres bøger #bookstagram

Håber I har haft en god weekend derude!

Sunday blues # 4

Er stille på vej ud af min mad koma, efter at have gået en lille tur med hunden og de to sære katte der altid går med og forsøger nu at komme ud af min zombie tilstand. Det hjælper muligvis ikke at jeg var oppe til kl. 4, fordi jeg lige skulle være færdig med en spændende bog. Elsker sådan nogen nætter, hvor jeg er helt opslugt af noget, er imidlertid ikke så stor fan er dagen efter hvor jeg ofte er lidt rundt på gulvet. I morgen er det tilmed mandag og man skal tilbage til en travl hverdag med arbejde, læsekredse og julehygge, derfor er det lidt synd for mig og jeg har brug for at nusse lidt om mig selv

  • Derfor har jeg puttet lidt med hunden og kælet lidt for kattene.
  • Lyttet til lidt lækker musik, mens jeg begyndte på en ny bog.
  • Set fjernsyn med min familie, mens vi har snakket om vores daglige trommerum.
  • Filet negle og lagt denne super røde juleneglelak.
  • Deltaget i en konkurrence om en masse lækker neglelak på denne blog.
  • har forsøgt at få styr på hvad julegaver jeg har mangler at købe.
  • Og om lidt vil jeg sætte mig ind i et tog, krybe ind i et højre og læse de næste par timer.

Hvad bruger I søndagen på?