Tag: uperfekt

Det uperfekte bloggerliv

Så siden jeg blev interesseret i blogs for et par år siden, har der været en del diskussioner omkring det forkerte i at professionelle bloggere ofte kun dokumentere det fede ved deres liv og ikke snakker om tøjvask eller skænderier med kæresten. Jeg er ikke en professionel blogger og måske skyldes det at jeg lever et virkelig trivielt og uperfekt liv.

Her er en punktformsdagbog omkring mit bloggerliv*

5:54 Vækker før vækkeuret ringer – vender mig om på den anden side

6:00 Vækkeuret ringer og jeg trykker på snooze

6:08 Trykker på snooze igen

6:16 Trykker på snooze igen

6:24 Trykker på snooze igen

6:32 Slår snooze fra og smutter i køkkenet for at sætte kaffe over. Tripper rimelig meget, da jeg er ved at tisse i bukserne – men det handler om prioriteringer.

6:34 Besøger badeværelset.

6:45 Krybber tilbage i seng med en kop kaffe og romanen ”Vivian” af Christina Hesselholdt. Skal have læsekreds om den på arbejde kl. 17 og er ikke begyndt.

7:16 Henter mere kaffe og læser videre.

7:54 Sætter vasketøj over.

8:05 Spiser morgenmad, drikker mere kaffe og læsere videre.

8:45 Ser en youtube video og spiller lidt ballz (et spil jeg er besat af pt.).

9:02 Læser videre

11:15 Kigger ud af vinduet og overvejer at

  • Sætte mere kaffe over
  • Skrive et blogindlæg om det uperfekte bloggerliv
  • Måske tage et billede til instagram
  • Gå i bad

Læser imidlertid bare videre

12:00 Smider vasktøj i tørretumbleren. Snupper en ostemad og en cola og se lidt youtube.

12:21 Hopper i bad og gør mig klar

13:05 Læser bogen færdig

13:15 Drager mod arbejde

13:20 Gå gennem gågade og indser at Normal har åben. Jeg burde da lige kigge efter gode tilbud og jeg har vist også fortjent en Ginger Ale, som de altid har på køl.

13:45 Møder endelig ind på arbejde. Så er det computertid og ikke mindst skal der drikkes lidt mere kaffe.

15:05 Læse op på Christina Hesselholdt og det går op for mig at hun tidligere har været gift med Claus Beck Nielsen…

15:50 Diskuterer fagreferent-ting med en kollega, særligt om hvorvidt vi skal have købt flere eksemplarer af Døde piger lyver ikke (læs at jeg diskutere om netflix serien var værd at se – hvilket udvikle sig til en snak om SKAM og The Handmaid’s Tale)

16:10 Snakker aflønning af timeansatte til et projekt med økonomichefen.

16:30 Gør klar til læsekredsen skal komme.

16:50 Småsnakker med en kollega og venter på de sidste indfinder sig til læsekredsen

17:00 Sidste gang i DR-romanklub for i år.

19:00 Rydder op efter læsekreds og snakker med en kollega omkring børneaktiviteter til årets Fantasyfestival i Esbjerg.

19:25 Bestiller sushi på justeat

19:30 Kommer endelig fra arbejde

19:35 Smutter i Netto efter mælk

19:40 Fanger to Marill(pokémons) i gågaden

19:45 Henter sushi

20:00 Gå hjem mens jeg lytter til slutningen af ”Midt i en jazztid” af Knud Sønderby på Storytel

20:12 Super lys i lejligheden – så skyder et par billeder til instagram

20:20 Spiser sushi, mens jeg opdatere www.goodreads.com

20:46 Sætter kaffe over.

20:48 Begynder på dette skønne blogindlæg

22:15 Redigere blogindlæg og “diskuterer” med min Iphone om hvorvidt den vil dele billeder med min mac… 1. world problems

Ved ikke med jer – men jeg kan godt gennemskue hvorfor jeg ikke er professionelblogger… jeg er simpelthen ikke spændende eller perfekt nok. I det mest kan jeg erkende dette, mens jeg nyder solnedgangen i min lejlighed med en baileykaffe i hånden.

*Dette er ikke en kritik af professionelle bloggere. Indlægget bunder i grum misundelse

Gittes monologer om den uperfekte jul

I forgårs var det juleaften og gu´ hvor jeg forædte mig i min brors og svigerindes gode mad og kæmpe slikskåle. Det er mange år siden at jeg har grinet så meget over julemiddagen eller kæmpet så hårdt i pakkespil om seje præmier som vatpinde og julepynt.  Der var masser af fantastiske gaver under træet og min bror blev ellevild over sin nye donkraft til sin traktor (Ja – vi tre søskende er meget langt fra hinanden, når det kommer til interesser).

Alt var imidlertid ikke perfekt:

  • I stedet for hvid jul var der torden og regnvejr – hvad sker der lige for vejret.
  • Der var nogen der blev mopset over at deres ynglings slik ikke var blevet købt og derfor blev det ikke rigtig jul i år. Det var heldigvis ikke romtoppe der manglede, som i dette indlæg.
  • Mange af gaverne var ikke helt de rigtige og skulle derfor byttes.
  • Det kan godt være jeg er vokset op i et hjem, som er tilmeldt en grundtvigsk valgmenighed, men ingen af os har en tone i livet. Så det skær i ørene, da vi forsøgte at synge salmer rundt om juletræet. Et barn er født i Betlehem har aldrig lydt så falsk. Hunden begyndte ligefrem at pibe over det.
  • Der var flere salmer vi ikke alle kunne teksten udenad til, så flere gik rundt med sanghæfter. Hæfter de ikke kunne læse, fordi der ikke var nok lys.
  • Nogen spiste så meget, at de faktisk fik det fysisk dårligt.

Denne juleaften får 6 astiglas ud af 6 mulige, fordi den på grund af sin uperfekthed var hel perfekt. Husk at fokusere på det gode, frem for hvad der går galt disse dage.

Så mange tak for en skøn aften Dan og Mona og til alle jer andre, der var med til at skabe en perfekt uperfekt juleaften!

Gittes monologer om feminisme # 2

I starten af august skrev jeg et indlæg omkring feminisme og hvorvidt jeg var dygtig og klog nok til at kalde mig selv feminist. Dengang kom jeg frem til svaret, at det nok var bedre at være en dårlig feminist, end bare at give op på forhånd. Når det så er sagt, så har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg overhovedet satte spørgsmålstegn ved, om jeg kunne kalde mig feminist og det kommer i bund og grund tilbage til et spørgsmål om perfektionisme.

underfondig
Uperfekt, med fedet hår og ingen make-up

Som de fleste andre kvinder jeg kender, vil jeg gerne fremstå som en person som har styr på sine ting. Styr på sin karriere, sin økonomi, sit hjem og sit kærlighedsliv. Som de fleste der kender mig ved, har jeg imidlertid ikke styr på en skid. Jeg er distræt og glemmer nøgler, mobiltelefoner og dankort her og der i tid og utide. Jeg er ikke velorganiseret, der står altid en opvask i mit hjem (selv om jeg har en opvaskemaskine) og jeg er et kæmpe rodehoved. Dette betyder imidlertid ikke, at jeg ikke ofte får ros for mit arbejde eller komplimenter på mit hjem, for interessant nok er de fleste jeg kender ikke interesserede i at jeg skal være perfekt. De er interesserede i min krøllede hjerne og skæve historier, ikke i om mit skrivebord er ryddet for papir eller om der er kalkpletter på mit badeværelse.

For et par uger siden var jeg inde og se teaterstykket Lillys Danmarkshistorie, som bygger på bogen af samme navn. Jeg læste bogen for mange år siden, mens jeg stadig gik på universitet i Århus: Det var en af de bøger vi snakkede meget om på mit kollegie. Kort fortalt handler bogen om kvinderne i forfatter Pia Fris Laneth familie i de sidste fire generationer og kvinde liv i Danmark generelt. Den fortæller om børn uden for ægteskabet, tiden før kvinder havde stemmeret og hverdagen uden adgang til prævention. Det fedeste ved bogen er, at den fokusere på at ingen af os er perfekte kvinder, med perfekte liv og at det var kvinderne heller ikke før i tiden. Der er ingen jomfruelige ungmøer eller perfekte Wall Street karriere kvinder. Flertallet af os er helt normale og uperfekte. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan leve gode og meningsfyldte liv. Det er en skøn bog, som jeg virkelig kan anbefale.

Den kan lånes her eller købes her.

Så vidt man har lyst til at læse flere kvindehistorier, vil jeg anbefale Maria Helleberg bøger Kvinder der forandrede verden og Kvinder der forandrede Danmark. Her kan man finde endnu flere fede historier om kvinder, som virkelig skabte en navn for dem selv, på trods for alle deres fejl.

Kvinder der forandrede verden kan lånes her eller købes her

Kvinder der forandrede Danmark kan lånes her eller købes her