Jeg har skrevet om Esbjerg tidligere og om følelsen af at denne by er mit hjem og hvordan jeg holder af den på trods af alle dens mangler.

En af de fedeste ting ved Esbjerg er havet, en gratis forlystelse som jeg er alt for dårlig til at udnytte, om end der kun er få kilometer fra min lejlighed til den nærmeste strand. I går var jeg imidlertid tæt på havet det meste af dagen og jeg fik ovenikøbet løn for det.

Det store projekt jeg arbejder med for tiden er Sommerbiblioteket, hvor vi forsøger at kommer ud i ferielandet og tæt på en masse ikke-brugere og turister. En af måder vi gør dette på, er ved at vi har placeret den store rød bogbus ude ved Hjerting Strandpromenade og her skal vi holde resten af juli. I går var jeg så heldig at jeg havde 7timers vagt i denne bus, hvor jeg lånte bøger ud, tegne med gadekridt på jorden med en flok børn og nød 3 dygtige naturvejledere fra Vadehavs Centeret fantastiske formidling i vandkanten.

Jeg har udnyttet Vesterhavet til at give mig energi eller for at citere Nephews sang Hjertestarter;

“Fyld flere drømme i mig

Blæs mig igennem som et mælkebøttefnug,

Der kæmper for at få lov at give slip

Blæs mig til grunden som en udestue,

Der aldrig skulle have været ført op

Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang”

Jeg kom hjem i går ved en 22tiden – gennemblæst, rødkindet og glad. Drak en glas saftevand, mens jeg kiggede ud af mit vindue på boreplatformene der er til reparation i havnen. Og så sov jeg igennem.

Det er længe siden jeg har følt mig så fyldt med energi og klar til at kæmpe for min plads i verden. Der er blevet lagt planer for fremtiden og jeg har brugt morgenen på at komme i gang med flere af dem. Livet er sgu ok og det er skønt at bo i Esbjerg!