Måned: maj 2018

Åndehuller

Vi mennesker har virkelig fået travlt! Travlt med vasketøjet, arbejde, træning, aftenskolehold, rengøring, aftensmad, efteruddannelse, veninder, læsekredse, naboens meninger og meget andet.

Jeg er bestemt ikke hellig, hvis vi ser bort fra at jeg aldrig roder op eller gør rent, såvidt jeg kan undgå det. I de næste to uger er min egen kalender booket hårdt, både på arbejde og privat. Jeg lider virkelig af FOMO* og i denne weekend er der både familiefødselsdag, familieudflugt og familieweekend i en spejderhytte. Ja, jeg kommer fra en stor familie, hvor folk godt kan lide at se hinanden og vi har mange faste traditioner.

Og jeg glæder mig – men der skal jo pakkes, vaskes tøj, tjekkes rejseplaner, vandes blomster og jeg ved ikke hvad. Bliver helt træt af bare tanken om alt det jeg skal nå og køre mig selv op i en spids. Og det er jo dumt. Jeg har nu brugt mere tid på at overveje alt det jeg skal nå, fremfor faktisk at få noget fra hånden.

Jeg kommer ofte til at tænke alt for meget over sådan småting og kan bruge meget energi på at organisere fremtiden i min hjerne, fremfor at være tilstede i nuet. Derfor har jeg i dag forsøgt at fokusere på de små ting. Åndehullerne i en hektisk hverdag, hvor man kan slappe af et par minutter og blot nyde tilværelsen ved f.eks.

♥Det er skønt bare at stå stille i Esbjerg midtby og nyde duftet af et blomsterne æbeltræ.

Elsker den duft, næsten ligeså meget som nyslået græs. ♥

♥Lyden af springvandet i I.C. Møller parken en tidlig morgen.

Og ja – selvfølgelig var jeg henne og røre ved vandet, lige efter jeg havde taget dette billede! ♥

♥Cyklede en omvej hjem efter arbejde, for at komme ud og se på havet og himlen.

Elsker at bo så tæt på vandet. ♥

*Fear of missing out!

Argh Gitte #4

I den sidste uge, har den ene fiasko efter den anden ramt mit liv. Det blev faktisk så slemt, at jeg på et tidspunkt satte mig opgivende på min trappe og skrev til Bibliotekaren, at jeg var bare hadede mit liv for tiden.  Når alt kommer til alt, var det selvfølge ikke så slemt. Min tålmodighed med mig selv, kunne imidlertid ligge på et meget lille sted, da jeg havde formået at smække mig ude af min egen lejlighed igen!

nøgler

Selvfølgelig var jeg på vej til en aftale, som jeg helst ikke skulle komme for sent til og mine cykelnøgler lagde også på den forkerte side af min hoveddør. I min hånd havde jeg nøglerne til tre forskellige biblioteker i Esbjerg Kommune, men de ville ikke hjælpe mig meget lige der.

Heldigvis har jeg endelig fået lavet nogle ekstra nøgler og fået dem fordelt mellem venner og familie, så jeg skal ikke længere håbe på at min udlejer vil lukke mig ind eller ringe til den lokale låsesmed. Jeg skal bare gå den lille kilometer ned til Bibliotekaren.

Når man er så distræt, som jeg tydeligvis er, er det vigtigt at have forstående omgivelser. Heldigvis er jeg omgivet af gode venner, der holder af mig som jeg er. Venner jeg kan grine sammen med, når jeg endnu engang har fucket et eller andet op, smækket mig ude eller har glemt mit dankort derhjemme, når vi er ude af spise (mobilpay er en sand ven for en pige i nød).

Derudover er jeg udstyret med gode kollegaer der stadig kan joker med, at de til næste lønforhandling vil søge om et tillæg for at være min personlige assistent. Altid med et smil på læben og ingen sure miner i sigte. Hvilket er meget heldig, når man ringer til dem midt i deres aftensmad, for at de skal komme på arbejde og låse en ind på kontoret, som man lige har smækket sig ude af.

Har du venner, familie og kollegaer som jeg – så kan man ikke ønske sig meget mere i livet.