Ok – ja… så er der igen gået alt for lang tid siden, at jeg har opdateret herinde. Som altid har jeg tusinde gode undskyldninger og en million dårlige, men dem gider I ikke høre alligevel, så skal vi ikke bare komme videre til det vigtige?

Hvad er det så du mener der er så vigtigt Gitte? 

Jo nu skal I bare høre. Jeg elsker www.goodreads.com, som er en hjemmeside hvor læsere fra hele verden kommer og deler deres læseoplevelser. Man kan følge venner, bekendte og fremmed og se hvad de læser, har læst og gerne vil læse. Samtidigt er det et fedt sted at finde ideer til den næste bog man gerne vil læse eller finde ud af hvordan en serie hænger sammen. Det er sådan lidt en facebook/wikipedia for bøger og de mennesker der elsker at læse dem. 

Hvert år har man også muligheden for at sætte sig en læseudfordring på hvor mange bøger man forventer at læse på det kommende år. I 2017 udfordrede jeg mig selv til at læse 100bøger, hvilket jeg nåede på et hængende hår. I 2018 var jeg lidt mere sindssyg og forventede at læse 150bøger. Jeg nåede imidlertid kun op på 112bøger og nåede derfor ikke mit læsemål. 

Igen i år har jeg sat målet til at være 150bøger. Indtil videre har jeg imidlertid kun nået at sluge 64… det betyder desværre at jeg skal læse 86bøger mere i år for at nå målet.

Det er lidt under 5,5bøger i ugen – de næste 16 uger. Virker dette realistisk? Nej. Har jeg tænkt mig at gøre et forsøg? Ja! 

Jeg kunne jo i teorien bare sætte mig ned og læse 86 begynderlæsningsbøger og have nået mit mål inden weekenden. Dette føler jeg dog ville være at snyde lidt, da det ikke var ideen, da jeg gave mig selv udfordringen. Så her er et par regler jeg har sat op for mig selv.

  • Max en børnebog eller tegneserie må tælles med i læseudfordringen om ugen.
  • Hver onsdag i de næste 15uger, vil der komme en opdatering på hvor godt eller dårligt det går med at få læst. 

Har nogen af jer anbefalinger til nogle gode og ikke alt for lange bøger? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.