Måned: september 2016

Gittes monologer omkring at leve i nuet

Denne ferie er endt med skabelsen af flere lommefilosofiske indlæg, omkring alt fra feminisme til indvandringspolitik, så hvorfor ikke slutte måneden af med endnu et. Her er derfor et klichefyldt indlæg om Kunsten af leve i nuet og så må vi håbe på at oktober kommer med flere friske tanker og ideer.

Jeg er en torsk til at nyde ting, mens jeg er midt i dem. Derfor har jeg de sidste dage gået og været lidt trist over, at min afslapningsferie snart er over, om end jeg kun har været halvvejs i den.

Det samme oplever jeg, når jeg slutter en arbejdsdag af med at tage ud og spise sammen med gode kollegaer, men bruger det meste af tiden på at overveje om jeg kan nå i netto og hente mælk inden de lukker. Det er sgu træls og jeg skal blive bedre til at slå den indre stemme fra og stå fast i nuet.

Meget af det handler i bund om alle de projekter og planer jeg går rundt med inde i hovedet. Det med at holde ferie, bliver et helt projekt omkring planlægningen af hvordan jeg kan se så mange museer og slotte som muligt på 14 dage. Eller i denne ferie, hvor mange tv-serie jeg kan nå at se på en uge. For når jeg kun at se Stranger Things og to sæsoner af Games of Thrones er ferie jo praktisk talt spildt og jeg kunne ligeså godt være blevet hjemme og gået på arbejde. Når jeg sidder og skrive det hele ned, kan jeg godt høre at jeg er lidt tosset.

Men måske handler det ikke om at leve mere i nuet, men derimod om at planlægge mindre og gøre plads til det spontane. Så nej, jeg har ikke nået at læse alle de bøger jeg har taget med på ferie, faktisk ikke en eneste. Jeg har heller ikke set hele Games of Thrones.

Derimod har jeg bagt vandbakkelser og gud hvor de smagte skønt.

vandbakkelse

Gittes monologer om feminisme # 2

I starten af august skrev jeg et indlæg omkring feminisme og hvorvidt jeg var dygtig og klog nok til at kalde mig selv feminist. Dengang kom jeg frem til svaret, at det nok var bedre at være en dårlig feminist, end bare at give op på forhånd. Når det så er sagt, så har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg overhovedet satte spørgsmålstegn ved, om jeg kunne kalde mig feminist og det kommer i bund og grund tilbage til et spørgsmål om perfektionisme.

underfondig
Uperfekt, med fedet hår og ingen make-up

Som de fleste andre kvinder jeg kender, vil jeg gerne fremstå som en person som har styr på sine ting. Styr på sin karriere, sin økonomi, sit hjem og sit kærlighedsliv. Som de fleste der kender mig ved, har jeg imidlertid ikke styr på en skid. Jeg er distræt og glemmer nøgler, mobiltelefoner og dankort her og der i tid og utide. Jeg er ikke velorganiseret, der står altid en opvask i mit hjem (selv om jeg har en opvaskemaskine) og jeg er et kæmpe rodehoved. Dette betyder imidlertid ikke, at jeg ikke ofte får ros for mit arbejde eller komplimenter på mit hjem, for interessant nok er de fleste jeg kender ikke interesserede i at jeg skal være perfekt. De er interesserede i min krøllede hjerne og skæve historier, ikke i om mit skrivebord er ryddet for papir eller om der er kalkpletter på mit badeværelse.

For et par uger siden var jeg inde og se teaterstykket Lillys Danmarkshistorie, som bygger på bogen af samme navn. Jeg læste bogen for mange år siden, mens jeg stadig gik på universitet i Århus: Det var en af de bøger vi snakkede meget om på mit kollegie. Kort fortalt handler bogen om kvinderne i forfatter Pia Fris Laneth familie i de sidste fire generationer og kvinde liv i Danmark generelt. Den fortæller om børn uden for ægteskabet, tiden før kvinder havde stemmeret og hverdagen uden adgang til prævention. Det fedeste ved bogen er, at den fokusere på at ingen af os er perfekte kvinder, med perfekte liv og at det var kvinderne heller ikke før i tiden. Der er ingen jomfruelige ungmøer eller perfekte Wall Street karriere kvinder. Flertallet af os er helt normale og uperfekte. Dette betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan leve gode og meningsfyldte liv. Det er en skøn bog, som jeg virkelig kan anbefale.

Den kan lånes her eller købes her.

Så vidt man har lyst til at læse flere kvindehistorier, vil jeg anbefale Maria Helleberg bøger Kvinder der forandrede verden og Kvinder der forandrede Danmark. Her kan man finde endnu flere fede historier om kvinder, som virkelig skabte en navn for dem selv, på trods for alle deres fejl.

Kvinder der forandrede verden kan lånes her eller købes her

Kvinder der forandrede Danmark kan lånes her eller købes her

Tag springet

Der er mange ting i livet, som jeg er bange for. Slanger, tandlæger, uventede regninger og det at skulle tale foran store mængder af mennesker. Jeg har imidlertid bestemt med mig selv, at de ting som gør mig bange ikke skal definere mit liv. Jeg er f.eks. bange for at flyve, men elsker at rejse, så hvert år spænder jeg mig fast i en flyvemaskine og håber på det bedste. Jeg holder oplæg omkring litteratur flere gange om året, foran totalt fremmede mennesker, vel vidende at de muligvis ved mere end mig eller ikke er enige med mit litterære syn. Jeg har interviewet forfattere, hvor jeg har været så angst at jeg var lige ved at kaste op, men jeg gjorde det alligevel… dette minder faktisk om Eminem i filmen 8miles 😉

leine

I dag er jeg igen ved at tage tilløb til at springe ud i en ny udfordring. En meget lille en af slagsen. I dag skal jeg nemlig have min første ansigtsbehandling.

Vågnede sindssyg tidligt og endte med at stå op, lave kaffe og tage opvasken. Blot for at holde mine nerver lidt i ro. Nu har jeg imidlertid næsten drukket en kande kaffe og er blevet rimelig hyper og frygter nu at jeg skal tisse en million gange, mens jeg er ved at få selve ansigtsbehandlingen. Du tænker måske at jeg er lidt tosset, for det er jo blot en ansigtsbehandling og jeg har jo selv bestilt tid. Men jeg har 100 teorier omkring hvad der kan gå galt eller hvad kosmetolog vil tænke om mig og min bumsede hud med kæmpe porer ud over det hele. Hvad nu vis de kommer et produkt i hovedet af mig, som smelter alt mit hud af. Hvorfor vil og hvorfor er jeg gået med til at en fremmed person skal røre ved mit ansigt. Rationelt ved jeg godt at det faktisk er kosmetologens job at hjælpe med disse ting, men min hjerne vil ikke helt fatte det.

Så ønsk mig held og lykke, med endnu et lille spring ud i ukendt terræn!

Ferietomgang – et blogindlæg primært i billeder

Så er ferien for alvor gået i gang og i de sidste 48 timer har jeg primært lagt henslængte i en lænestol eller sovet. Livet er gået helt i tomgang og jeg nyder det i fylde drag. Særlig de små ting som duften af kaffe, når man åbner en ny pose eller at vågne kl. 7 og vide at man bare kan rulle over på den anden side og sove videre.

kaffe

  • Vi startede ud med kæmpe indkøb i Bilka! Stjernerne i vognen er helt sikkert alkohol, diverse sukkerstads og et par poser chips… der er rigtig mad længere nede.

bilka

  • Macarons, baileykaffe og en semi dårlig kærlighedskomedie i fjernsynet.maconer

 

  • Morgenkaffe i havestuen og en gåtur i formiddagssolen. Hvor er det skønt ikke at have travlt og bare nyde at være til.

morgenmadthy

  • Resten af dagen blev brugt i en lænestol, med at spille Kitshen scramble og se netflix. Faktisk så vi hele første sæson af Stranger Things, som er en helt forrygende serie, særligt for alle os som elsker gamle Stephen King film og science fiction fra 80erne. Grundlæggende handler det om 4 nørdede venner, hvoraf den ene bliver væk en aften på vej hjem, efter at have spillet pen and papirrollespil i 1983. De tre venner, drengens mor og den lokale politibetjent sætter alt ind på at finde drenge ingen, men de bliver nød til at bekæmpe monstre fra andre dimension, hemmelige statsbureauer og meget andet godt. tvspil
  • Der var gode jordbær/rabarber drinks til eftermiddags hyggen. Tror vi er på vej ud og finde ingredienserne til vores elskede marmeladedrinks – læs mere om den her.drinks
  • Vi tog os sammen og lavede aftensmad. Helstegt kylling med masser af ovnbagte grønsager(glemte helt at tage et billede) og ikke mindst hjemmeladet æblegrød til dessert… plus et par baileykaffer mere.aeblegroed

I dag står på endnu en afslapningsdag, uden de vilde planer inden vi i morgen drager til Thisted, hvor den står på ansigtsbehandlinger, god mad og måske en tur i biografen.

En rigtig dansker

dannebrog

De sidste dage har mange diskuteret, hvad det kræver at være en rigtig dansker. Ifølge dansk statistisk er jeg en rigtig dansker, fordi mine forældre er danskere og jeg selv er dansk statsborger. Var mine forældre nu indvandrere til Danmark, så ville jeg være en efterkommer, også selvom jeg havde dansk statsborgerskab. At være dansker kræver altså, at man mindst har en dansk forældre… Juridisk set er du imidlertid dansker, hvis du er dansk statsborger og registeret i folkeregisteret. Er du forvirret, for det er jeg.

I går brugte jeg det meste af dagen sammen med min familie til fætter/kusine fest. Det er længde siden jeg har været til en sammenkomst, der kunne tilfredsstille så mange af dansk folkepartis våde drømme. Menu stod primært på gris og andre danske specialiteter. Marinerede sild, frikadeller, leverpostej, nakkekam, bacon, bajere, snaps, brun sovs og masser af rugbrød og kartofler. Dertil var der selvfølge også kage og bailey til kaffen og meget andet godt.

Selvfølgelig havde vi også fat i slægtsbøgerne. Det var midt under denne hygge, at jeg nok fik et af de største chok i mit liv. Min mors familie har boet i tre nabosogne de sidste 500 år – ergo jeg er nok i familie med det meste af min barndomsby, bare vi kommer langt nok ud. Tvivler på der er mange tyrkiske bjerghyrder, som kan påstå det samme… ikke fordi det er noget at være stolt af.

Blev helt lettet da jeg kom hjem og kiggede lidt i slægtsbogen fra min fars side. Den går tilbage til 1709, som er fødselsåret for Johan Friderich Kiilerich, der indvandrede fra Tyskland og som blev gift i København i 1749. Han boede det meste af sit voksenliv i Thisted, hvor han arbejde som sadelmager og han gik under tilnavnet Kiilerich, fordi han altid gik rundt og fortalte alle at han kom fra Kiel og at han var stolt over det. Tilsyneladende kommer alle danske Kiilerich’er fra denne ene mand

Kan ikke lade være med at tænke på, hvad Johan synes om sine efterkommere og vores holdninger til de såkaldte ”velfærdsflygtningene”. Alt tyder på at Johan selv kom til Danmark for at prøve lykken og fordi der var større mulighed for at tjene penge her end i hans hjemland. Han indvandrede altså ikke på grund af nød, men fordi han ville optimere sin muligheder.

Min oldefars bror drog til Canada, for at prøve lykke og fordi han fik mulighed for at få sit eget stykke jord helt gratis. Han boede i en lerhule de første mange år og hans bedste ven var en stinkdyr. En ung mand der dragende ud i verden til et sted med større muligheder. Ikke fordi han led nød i sit hjemland, men fordi han ville optimere sine muligheder.

Der er tilsyneladende ingen kvinder i min slægt, som er draget ud i verden for at prøve lykke. Ingen af de mænd, som er draget afsted har taget kvinder med på turen. Dette minder igen meget om de ”velfærdsflygtninge”, som kommer til Danmark lige nu.

Måske skal vi passe på at blive alt for høje i hatten og lade hverdags racismen flytte ind i vores hjem. Måske skal vi i stedet kigge lidt bagud og forstå hvor vi selv kommer fra og hvordan vores slægt er blevet til. Måske vil dette give os en større forståelse af nutiden.

For hvad ville det danske frokostbord være uden rugbrød? Lavet af en rug, som tidligere blev anset for ukrudt på hvedemarkerne. En ukrudt vi havde fået med hjemfra vores rejser i de baltiske lande tilbage ved Jesus fødsel. Hvad ville julen være uden juletræet, som er opfundet af tyskerne. Ville vi overhovedet holde jul, hvis vi ikke havde en statsreligion, som vi har importeret fra Mellemøsten.

Måske skulle vi holde kæft og anerkende at Danmark og det at være dansk aldrig har været en ting eller et konstant begreb. Tag jer nu sammen danskere, om I er hvide, sorte, grønne eller grå.

P.S. Og hey Dansk Folkeparti – jeg vil for resten havde Dannebrog og hundehvalpene tilbage, de tilhører ikke jer!

Jeg i live(måske)

Mine fødder er ømme, mine øjne klør af træthed og klappen er gået ned på øverste etage. September har været lang og jeg har været alt for meget på arbejde. Heldigvis har jobbet som bibliotekar, ikke kun stået på at sætte bøger på plads. Jeg har derimod fået nyt job som uglepasser, været frivillige koordinator og fået ny garderobe til årets Fantasyfestival. Det har været fedt, men hvor er jeg dog glad for at den næste uge står på ferie. Om ikke andet, så jeg kan få læst alle de bøger, jeg kom til at købe hos Dreamlitt bod til festivalen. 🙂

fantasybilleder

Men tilbage til ferien! Jeg skal noget så eksotisk som på landsbyferie i Thy! Her skal den står på netflix, selvforkælelse og vind i håret sammen med en rigtig god veninde. Der skal soves, læses bøger og forhåbentlig skal jeg skrive en masse sjove tekster til bloggen. SÅ gør jer klar til at blive spammet i den næste uges tid. Inden ferien starter jeg imidlertid med en weekend hjemme hos mor og far. Og i morgen står den på fætter/kusine fest.

P.S. Der vil selvfølge også blive indtaget Bailey i rigelige mængder!